Den fri hestehaveskole
Download
1 / 52

Den fri Hestehaveskole - PowerPoint PPT Presentation


  • 82 Views
  • Uploaded on

Den fri Hestehaveskole. ”Et godt værested er et godt lærested” - Om trivsel og mobning. Institut for Folkesundhedsvidenskab. 1998: 25 procent mobbes i folkeskolen 1998: 33 er mobbere i folkeskolen 2002: 11 procent mobbes i folkeskolen 2002: 12 procent er mobbere i folkeskolen.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Den fri Hestehaveskole' - sauda


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Den fri hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole

”Et godt værested

er et godt lærested”

- Om trivsel og mobning


Institut for folkesundhedsvidenskab
Institut for Folkesundhedsvidenskab

1998: 25 procent mobbes i folkeskolen

1998: 33 er mobbere i folkeskolen

2002: 11 procent mobbes i folkeskolen

2002: 12 procent er mobbere i folkeskolen


N r voksne mobber
Når voksne mobber

  • Ifølge en gallupundersøgelse lavet for Ugebrevet A4 i januar 2004 oplever hele 15 procent af alle lønmodtagere, at der forekommer mobning på deres job.

  • Ledernes Hovedorganisation har kigget på, hvad mobning gør ved de ansattes sygefravær, og det viser sig, at arbejdspladser, som lider under mobning, har dobbelt så meget sygefravær som virksomheder, der er kommet mobningen til livs.


Mobning konsekvenser
Mobning - konsekvenser

  • "Jeg har mødt mennesker, som har været mobbet hele deres barndom, som siger at det har ødelagt deres liv. De bliver menneskesky, får angstanfald, holder sig tilbage, har svært ved at møde mennesker og få nye venner. Det trækker virkelig dystre spor, meget mere end vi aner. Mange mennesker går jo med det for sig selv og snakker ikke om det. ”

    Bjørn Holstein, lektor i socialmedicin ved Københavns Universitet


Helbredsskader som f lge af mobning
Helbredsskader som følge af mobning

Eva Gemzoe Mikkelsen, arbejdspsykolog, ph.d.

  • Personer som oplever sig mobbet på deres arbejdsplads udviser ofte alvorlige stresssymptomer som angst, depression, søvnproblemer, irritabilitet og selvhad (Einarsen, Raknes, Matthiesen & Hellesøy, 1994; Kile, 1993).

  • Reaktioner på langvarig mobning kan være fysiske gener som hovedpine, hjertebanken, udslæt og muskelsmerter (Einarsen & Hellesøy, 1998).  

  • En undersøgelse af 30 irske mobbeofre viste, at disse udviste symptomer på angst, depression og øget irritabilitet (O'Moore, Seigne, McGuire og Smith, 1998).   Samme symptomer er fundet hos tyske (Zapf, Knorz & Kulla, 1996) og østrigske mobbeofre (Niedl, 1996).

  • Interviews med 10 danske mobbede viste, at lav selvtillid, social angst, øget irritabilitet, kronisk træthed og søvnløshed var de mest almindelige reaktioner på mobning (Mikkelsen, 1997).


Hestehaveskolens m ls tning
Hestehaveskolens målsætning

Som helt overordnet mål har vi, at vore elever forlader Den fri Hestehaveskole som ”hele mennesker.” Mennesker med en god faglig ballast og en række egenskaber, der gør dem til selvstændigt tænkende, kreative og levende mennesker med lyst og vilje til, at tage de udfordringer op, de bliver stillet overfor.

Eleverne skal lære, at de er en del af et forpligtende fællesskab, der fordrer respekt, hensyntagen og medansvar overfor sig selv, andre og for helheden. De skulle gerne opleve både fællesskabets værdifuldhed for den enkelte og den enkeltes værdifuldhed for fællesskabet.

Det gør vi bl.a. ved, at skabe rammer der:

  • giver tryghed

  • er overskuelige

  • giver selvværd

  • fordrer god social adfærd


Sfo b rnestalden
SFO Børnestalden

  • Vi prioriterer kammeratskab højt og mener, at man som barn på stedet skal opleve, at være en del af en gruppe og et fællesskab.

  • Fællesskabet er forpligtende, og man får på den måde mulighed for, at opøve følelser som tilknytning og medansvar for både hinanden og stedet.


De tre v er vision viden og vilje
De tre V’er:Vision, viden og vilje

  • For det første skal man have en vision om, at trivslen kan forbedres ved en aktiv indsats.

  • For det andet skal der viden til for at forbedre forholdene.

  • For det tredje skal der vilje til – vilje og mod til at ændre tingenes tilstand. Det sker ikke fra dag til dag, men ved et sejt træk i en lang periode. I realiteten er det en permanent opgave at skabe og sikre et godt miljø for alle.


Vision og vilje
Vision og vilje

  • Fra afhængighed til gensidighed

  • At være proaktiv

  • Begynd med slutningen

  • Start med det første først


Definitioner
Definitioner:

Drilleri

Mobning


Andersensk drilleri
”Andersensk drilleri

Af BODIL CATH

Det er ikke alle røde løbere, der er lige royalt indstillede. I hvert fald besluttede en rød H.C. Andersen løber sig i går for på eventyrlig vis at lægge sig ved siden af den udstigningsplads på Odense Banegård, hvor den virkelig skulle have ligget.”


Drilleri
Drilleri

  • Humor (alle griner og har det sjovt)

  • Det er tilfældigt hvem, der bliver drillet

  • Symmetri (drilleri kan returneres): Spejl

  • Drilleri kan også være en positiv og humoristisk måde at være i kontakt med hinanden på. Drilleri kan bringe folk tættere på hinanden

  • Godmodigt drilleri er en naturlig samværsform blandt børn og unge og er et udtryk for, at de øver sig i sociale strategier og udvikler deres personlighed og deres sociale kompetence.


Mobning definition del 1
Mobning definition del 1

En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

(Dan Olweus)


Mobning definition del 2
Mobning definition del 2

Betydningen af udtrykket negative handlinger må præciseres nærmere:

  • Det er en negativ handling, når nogen med hensigt påfører en anden person skade eller ubehag

  • Man kan udføre sådanne handlinger med ord, som hvis man truer, håner eller siger grimme og ubehagelige ting, som den anden ikke kan lide at høre.


Mobning definition del 3
Mobning definition del 3

Betydningen af udtrykket negative handlinger må præciseres nærmere:

  • Når en person slår, skubber, sparker, niver eller holder nogen fast mod hans/hendes vilje, er det også negative handlinger – gennem fysisk kontakt.

  • Man kan også udføre negative handlinger uden ord eller fysisk kontakt, for eksempel ved at lave grimasser og ved ubehagelig gestus, ved at vende ryggen til eller lade være med at efterkomme en anden persons ønsker for at irritere eller såre denne.


Drilleri eller mobning
Drilleri eller mobning?

  • Nogle arbejdspladser kalder deres omgangstone ’rå, men kærlig’.

    Det er mobning, når

  • en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og over længere tid udsættes for negative eller krænkende handlinger fra kolleger eller ledelsens side, som personen/erne ikke kan forsvare sig effektivt imod.


”Der skal være plads til alle

– derfor er der ikke plads til alt”



Jeg mobbes
’Jeg mobbes…’

  • fordi jeg er tyk

  • fordi jeg har briller

  • fordi jeg er høj

  • fordi jeg er lille

  • med mit navn

  • med mit tøj

  • med min mor og far


Hvorfor jeg drilles
Hvorfor jeg drilles?

  • fordi jeg så godt kan lide dyr

  • fordi jeg er handicappet

  • fordi jeg stammer

  • fordi jeg er Jehovas Vidne

  • fordi min mor er død

  • fordi min far er død

  • fordi min søster er død


Humor mod mobning 2004
Humor mod mobning 2004

’Hvis du vil have det sjovt, vil du så henvende dig til et grinende, neutralt, surt eller grædende ansigt?’

6 procent af 1.100 børn svarede, at de ville henvende sig til det grædende ansigt, hvis de skulle have det sjovt! Disse mobbere har lavt selvværd.


Josefine 7 r
Josefine 7 år

  • ”Hvis man ikke har nogen venner, kan man jo godt spørge sin mor, om hun måske kunne få et barn…”


Hvor forg r drilleri og mobning
Hvor forgår drilleri og mobning

  • Klasseværelset: 47 %

  • Lige udenfor klasseværelset: 23 %

  • På trappen: 7 %

  • I skolegården: 43 %

  • På vej til skole: 15 %


Hvem hj lper b rnene n r de bliver mobbet
Hvem hjælper børnene, når de bliver mobbet?

  • Lærerne: 66 %

  • Forældrene: 55 %

  • Skoleinspektør: 8 %

  • Gårdvagt: 30 %

  • Pædagog: 13 %

  • Andre: 5 %


  • Tre ud af fire elever (76 procent) svarer bekræftende på spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • Tilsyneladende hjælper det mere, når en klassekammerat eller en anden elev blander sig, end når en voksen går det. Det kunne tyde på, at det er en god idé at inddrage børnene i forebyggelse og bekæmpelse af mobning.


I hvilke klassetrin mobbes der
I hvilke klassetrin mobbes der? spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • 1. 2. og 3. klassetrin påbegynder mønstrene at tegne sig

  • 4. - 5. klassetrin ses det tydeligt

  • 5. - 7.klassetrin er der en suveræn mobbehyppighed


Hvem er de? spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

Mobberne og de mobbede?


Mobningsofre
Mobningsofre spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

De passive:

  • Et ængsteligt og passivt reaktionsmønster

  • Drengenes er klart fysisk svagere end gennemsnittet.

  • De yngre børn føler sig ensomme, har lavt selvværd og søger ikke hjælp. De reagerer med gråd og forsøger ikke at forsvare sig.

    De aktive:

  • Mobningsofrene kan imidlertid også opleves som provokerende og være kendetegnet ved urolig adfærd og manglende koncentration. Et opfarende temperament medfører tit konflikt med andre børn. Ifølge Dan Olweus forekommer denne type mobningsoffer ikke nær så ofte som det passive mobningsoffer.


Mobberne
Mobberne spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • Mobberne er ikke mere angste og usikre end andre børn, snarere tværtimod

  • Rimelig positiv selvopfattelse

  • Ringe eller ingen medfølelse for deres ofre (empati)

  • Popularitet ligger på eller noget under gennemsnittet, og betydeligt under gennemsnittet i de ældste klasser, men de når aldrig samme lave popularitetsniveau som mobningsofrene

  • Aggressiv og dominerende adfærd over for kammerater, pædagoger, lærere og forældre

  • Børn, som er aggressive og mobber andre, har en større risiko for senere at blive indblandet i problemadfærd i form af kriminalitet og alkoholmisbrug


Hverken eller
Hverken eller spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • Alle de mange undersøgelser om mobning viser imidlertid, at den største gruppe i klassen er dem, der hverken mobber eller bliver mobbet.

  • De legitimerer stiltiende handlingerne.

  • Gruppen af medløbere, der deltager i mobningen, men ikke selv tager initiativet, er blandet i sin sammensætning og rummer ofte usikre og ængstelige børn


Hvad kan, og skal man gøre? spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.


Appreciative inquiry anerkendende unders gelse
Appreciative Inquiry spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det. Anerkendende undersøgelse

  • En grundtænkning - om hvordan mennesker udvikler sig og skaber mening – værested giver lærested

  • En forandringside – om hvordan positiv forandring skabes

  • Et problemløsningsværktøj – til at vende problemer og frustrationer om til det, der kunne have været


Appreciative inquiry spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

Anerkendende undersøgelse


Karensmindeskolen
Karensmindeskolen spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • ”Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet”.


Grundl ggende antagelser
Grundlæggende antagelser spørgsmålet, om at andre børn hjalp dem, da de blev drillet eller mobbet. Især er det børn fra klassen, der hjælper til. I to ud af tre tilfælde (68 procent) hjalp det.

  • Intet menneske kan udvikle sig i et negativt defineret felt

  • Bag ethvert problem er den en frustreret drøm eller ønske om, at noget var bedre

  • At tænke i 2. halvleg

  • Alle handlinger er meningsfulde

  • At tale om muligheder og kompetencer er at skabe dem (Hammond)

  • I ethvert samfund, organisation og gruppe – eller menneske – er der noget, der fungerer

  • Fokusér på muligheder i stedet for u-muligheder

  • Fokusér på det, der virker, i stedet for det, der er forkert

  • Hvad vi fokuserer på bliver vor virkelighed

  • Ved at lede efter problemer finder man dem – ved at hæfte sig ved dem, forstørrer man dem

  • Er man nødt til at snakke problemer, så prøv at se på forskelle og undtagelser fra problemet – og evt. styrken der ligger i at have overvundet dem (Hammond)

  • Find det, der virker – eller har virket før – og gør mere af det

  • Målet er at skabe eksperter i det, der virker


Udvalg om disciplin god adf rd og mobning i folkeskolen april 2006
Udvalg om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen – april 2006”

  • ’Nul tolerance’

  • ’Mandsopdækning’

  • ’Udelukkelse af undervisning’

  • ’Overflytning til anden klasse eller skole’

  • ’Eftersidning’

    Opdragelse reduceret til afstand fra de voksne og grænser

    Tidligere: lussing, spanskrør, skammekrog, svedere og uden for døren


Michael white 1990
Michael White, 1990. – april 2006”

”Det er ikke personen, der er problemet.

Det er problemet, der er problemet.”


Mobning
Mobning – april 2006”

  • "Til sjuende og sist er det altså de voksnes vilje og engasjement som avgjør hvor mye mobbing som skal få forekomme i våre skoler...Det er ikke lenger mulig å unnlate å gjøre noe mot mobbing i skolen med henvisning til manglende kunnskap." Dan Olweus, professor i psykologi ved Universitetet i Bergen.


Forebyggelse mod mobning
Forebyggelse mod mobning – april 2006”

  • Tag mobning alvorligt – tro på barnet

  • Støt barnet ved at sige til og fra, når det bliver mobbet eller andre mobbes

  • Undgå selv at bruge øgenavne

  • Undgå at hænge barnet eller andre børn ud

  • Omtal børn og kammerater med respekt

  • Omtal andre forældre med respekt

  • Hjælp barnet med at finde redskaber til at alle kan få det godt i fællesskabet

  • Vis selv respekt for andre mennesker

  • Tænk over den måde du er sammen med dine eller andres børn på – og også andre voksne!


Opgave trivsel for alle altid
Opgave – Trivsel for alle altid – april 2006”

I:

  • Hvad kan vi gøre? Hvad kan jeg gøre?

  • Stoppe op og tænke mere på, hvad kan jeg gøre bedre? Hvordan taler jeg til børnene?

  • Reagere hvis man hører sit barn nævne et andet barn mange gange. Hvis det ofte bliver drillet

  • At være indstillet overfor at man som forældre ringer til hinanden, hvis der er noget, der trykker.

  • Være åben overfor, at vi har forskellige grænser. Vi skal være lydhøre overfor hvert enkelt barn, få det til at forklare sig – sætte ord på det, som trykker det.

  • Være nuanceret i sin opfattelse af sit barn, når det fortæller. Tro det bedste om de andre børn også. Et problem i klassen, er et kollektivt problem.

  • Spørge sine børn, hvad de gjorde, hvis de har oplevet nogen blive mobbet.

  • Sørge for at de voksne har et tæt og engageret samarbejde – både i forældregruppen men også mellem forældre/skole/sfo. Hvis de voksne enes godt, så er der store chancer for at børnene også enes bedre.

  • Vi skal opfordre vores børn til at melde ind, og vise dem det ved at handle selv på en social måde.

  • Lære børnene, at det er ok at hente en voksen, hvis man ikke selv tør blande sig.

  • Som forældre kan vi henvende os til skolen/sfo’en, hvis vi ser eller hører eller oplever noget, som de børn vide, for at kunne hjælpe et barn/nogle børn

  • Vi kan skabe et ”idekatalog” for vores børn, så de han nogen forskellige løsningsmuligheder de kan gøre brug af før de henter en voksen.

  • Snakke med det mobbede barn om, hvad de synes der skal gøres/ske ved det, som er sket.

  • Snakke meget med sit barn om ansigtsudtryk, og hvad de forskellige udtryk betyder, og at det er ok at sige fra og at spørge ind til hvordan det, der sker føles.

    II:

  • Hvad har vi allerede af gode erfaringer? Hvad har jeg af gode erfaringer?

  • Åbenhed overfor også at snakke om det, der er svært. Mod til at Face det.

  • Gøre noget og snakke om det hele inden det går galt. Gøre alt synligt og have mod til at snakke om det.

    III:

  • Hvad vil vi gøre? Hvad vil jeg gøre?

  • Hvad vil vi gøre først? Hvad vil jeg gøre først?

  • Hvad vil skabe størst effekt?

  • Starte med at se sit barn som en del af en helhed, og ikke favoricere sit eget barn.


Opgave trivsel for alle altid1
Opgave – Trivsel for alle altid – april 2006”

  • Gøre klart for klassen, at det er hele klassens ansvar, at problemet skal løses. Det er vigtig, at forældrene bakker op omkring det sociale ansvar.

  • Evt. have én person, som man som forældre kan henvende sig til, hvis man har et hjertesuk på sit barns vegne.


Hovedmål – april 2006”

Delmål

Tiltag


Hovedmål – april 2006”

TRIVSEL

Ligeværd

Delmål

Rummelighed

Tiltag

Børnemæglere

Trivselspolitik

Konkrete værd-

Sættende samtaler

Anerkendende

månedsbrev

Trivselssamtaler

Ability-spotting


Steen Kristensen (47 år) – april 2006”

Tousvej 108 – 8230 Åbyhøj

Mobil 2360 9320

Mail [email protected]

  • Har arbejdet i vuggestue, børnehave, fritidshjem, social junior- og ungdomsklub

  • Har været lærer i folkeskolen

  • Har været ungdomsklubleder

  • Har været næstformand i Ungdomsringen

  • Har undervist institutioner og holdt foredrag i 15 år over hele landet

  • Har været tilknyttet Dansk Pædagogisk Forum i mange år

  • Har været seminarielærer i 10 år

  • Har været afdelingschef for pædagogseminarium i 5 år

  • Har været chef for handicapforbund i 3 ½ år

  • Har skrevet 2 ½ bog

  • Bachelor i Nordisk sprog og litteratur

  • Systemisk lederuddannelse fra Attractor

  • Har nu eget pædagogisk konsulentfirma: Pædagogisk fokus som primært arbejder med lederuddannelse og med kompetenceudvikling på børne- og ungdomsområdet


Hvorfor mobber man
Hvorfor mobber man? – april 2006”

  • Barnets opvækst og opdragelseEn meget autoritær eller en meget eftergivende opdragelse kan bidrage til, at barnet udvikler aggressive eller manglende empatiske sociale strategier. På den måde kan barnet risikere at blive involveret i mobning.

    Forældrene er barnets vigtigste rollemodeller og deres adfærd smitter i høj grad af på barnet. En undersøgelse, som DCUM og Børnerådet har lavet viser, at de børn, som oplever, at deres forældre taler nedsættende om andre, mobber mere end andre børn.

    2. Institutionens fysiske og æstetiske rammerDe fysiske og æstetiske rammer bærer en stor signalværdi, som børnene mere eller mindre bevidst afkoder. F.eks. sender en dårlig vedligeholdt institution et signal om ligegyldighed til børnene: her er det i orden ikke at behandle sine omgivelser ordentligt.


Hvorfor mobber man1
Hvorfor mobber man? – april 2006”

3. KulturMobning trives bedst i miljøer, hvor man lader stå til; altså miljøer hvor man ikke har taget aktivt stilling, ikke sendt tydelige signaler, ikke har klare retningslinjer for indgriben osv. 

4. Den gruppepsykologiske dynamikEn gruppes sociale normer er afgørende for, hvordan det sociale liv fungerer; f.eks. hvem der har meget magt og popularitet, og hvem der marginaliseres. Hvis der ikke gribes ind, kan gruppen frit organisere sig med bestemte roller alt efter popularitet og magt, og hermed er der skabt grobund for mobning i gruppen.  


R d til for ldre med b rn der mobber
Råd til forældre med børn, der mobber – april 2006”

  • Vær bevidst om din egen adfærd: taler du f.eks. ofte dårligt og nedsættende om andre i dit barns påhør? Hvis det er tilfældet er der større risiko for, at dit barn vil mobbe andre.  

  • Opdrag hverken dit barn for eftergivende eller for autoritært – begge opdragelsesformer kan bidrage til en aggressiv adfærd hos barnet eller en manglende evne til at sætte sig i andres sted.

  • Tal med dit barn om det sociale miljø. Der er mange måder at opfordre til social medansvarlighed på.

  • Forklar tydeligt og bestemt, at sådan en adfærd ikke er acceptabel, men prøv også at få en snak i gang med dit barn om, hvorfor han/hun mobber og hvordan han/hun kan lære at ændre sin adfærd positivt. Hvis der ikke er fokus på adfærdsændring kan det være svært for barnet selv at skulle bryde ud af rollen som mobber. 

    (Mia Malmstrøm, DCUM).


R d til for ldre med b rn der bliver mobbet
Råd til forældre med børn, der bliver mobbet – april 2006”

  • Sørg for at dit barn får mulighed for at udvikle en stærk og sund fornemmelse for sig selv – f.eks. gennem fysiske aktiviteter, fritidsinteresser. Et meget forsigtigt, nervøst og usikkert barn er et let offer for mobning.

  • Sørg altid for at inddrage relevante pædagoger og forældre. Der skal laves holdbare løsninger og det kræver et fortløbende fokus.

  • Hvis dit barn bliver mobbet, skal du tage det alvorligt. Slå det aldrig hen som uskyldige drillerier og råd aldrig dit barn til bare at lade som ingenting. Mobning er så alvorligt et overgreb, at der skal gribes ind.

  • Forhold dig lyttende, undersøgende og tålmodigt i samtalen med dit mobbede barn.  

  • Forhindr at dit barn begynder at tro på det, der mobbes med. 

    (Mia Malmstrøm, DCUM).

  • Gør det klart for barnet, at I altid vil være der, hvis barnet skulle komme i den situation enten at blive mobbet, udøve mobning eller passivt overvære mobning. Alle disse børn har brug for en hjælpende hånd for at håndtere situationen bedst muligt.


Symptomer på mobning – april 2006”


Tegn p mobning
Tegn på mobning – april 2006”

  • Barnet vil ikke af sted til børnehave eller skole

  • Barnet er bange for at gå til og fra skole – eller beder om at blive kørt / eller at blive fulgt helt ind på stuen

  • Barnets ting bliver ødelagt i institutionen eller skolen

  • Barnet har blå mærker eller skrammer

  • Barnet vil ikke have kammerater med hjem

  • Barnet har ingen god ven

  • Barnet sover dårligt eller uroligt

  • Barnet har uforklarlige sygdomme


Patrick 6 r
Patrick 6 år – april 2006”

  • ”Hvis man ingen venner har, er man ked af det indeni, selv om man er glad udenfor…”


ad