ADHD-problematikkens sociale aspekter Kriminalitetsforebyggende indsats

1. ADHD-problematikkens sociale aspekterKriminalitetsforebyggende indsats Oplæg til NNDR.dk konference: ”Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed”, 5. nov. 2013 iDanskeHandicaporganisationer Nichlas Permin Berger (AAU & KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning)

2. Disposition for oplæg • Kort om formål og baggrund for projektet • ADHD i Kriminalforsorgen • Undersøgelsens metode, design og problemstillinger • De kriminelle voksne med ADHD • Frontmedarbejdere i Kriminalforsorgen (fængsel og KiF) og deres møde med ADHD problematikken • Opsamling

3. Forskningsprojektet er finansieret af satspuljen i perioden 2010-2013 og indgik som et element i et samlet ADHD program forankret i Socialstyrelsen: ”Ny og forstærket indsats for børn, unge og voksne med ADHD” kortlægning / forskningsoversigt (SFI) udviklingsprojekter (Slagelse, Vejle, Århus) KORA & AAU’s forskningsprojekt 2011-2013 National ADHD-handleplan – pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område (maj 2013)

4. Forskningsprojektet har bidraget med viden og anbefalinger til den første nationale handlingsplan på det sociale område i Danmark. “National ADHD Handleplan ADHD – Pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område” publiceret i maj 2013 af Socialstyrelsen

5. Rapporter fra projektet • Andersen, M.L. (2013). Familier og ADHD-problematikker – Problemforståelser, handlings-strategier og samarbejde. • Berger, Nichlas Permin (2013): ADHD-problematikkens sociale aspekter. Kriminalitetsforebyggende indsats • Eskelinen, L. (2013). ADHD-problematikkens sociale aspekter. Beskæftigelsesrettet indsats • Høgsbro, K., L. Eskelinen, M.L. Andersen & N.P. Berger (2013). ADHD-problematikkens sociale aspekter. Sammenfattende analyse af resultaterne fra undersøgelserne af den sociale indsats over for familier og voksne med ADHD. Rapporterne er udgivet af Aalborg Universitetsforlag og kan downloades fra hjemmesiderne: www.forlag.aau.dkogwww.kora.dk

6. Hvad forstår vi ved ‘ADHD-problematikken’? • Diagnosen dækker over et kompleks af forskellige problemstillinger i det sociale samspil, som giver problemer i dagligdag, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet • Problemstillinger opstår i en konkret sammenhæng og de manglende sociale kompetencer for individet, der ligger i diagnosen, kan vi kun erkende i en specifik kulturel kontekst. • Uanset hvordan den må være opstået, har ADHD-problematikken et reelt indhold for de mennesker, der oplever den • ADHD-problematikken, antager vi, tilføjer en ekstra dimension af belastninger og udfordringer til afsonings- såvel som løsladelsesprocessen både for den kriminelle med ADHD selv såvel som for frontmedarbejderne i Kriminalforsorgen og deres arbejde

7. Lidt fra forskningen om indsatsen over for ADHD i fængsler • Op mod halvdelen af den voksne fængselspopulation lever op til kriterierne for diagnosen ADHD(*) • Begrænset viden om, hvordan ADHD i fængslerne bedst håndteres • Begrænset viden om mekanismen mellem ADHD og kriminalitet • Bedre forståelse af og opmærksomhed på ADHD er en forudsætning for at forbedre indsats, diagnosticering og behandling af voksne med ADHD, hvilket kræver udd. på tværs af forskellige instanser inden for retssystemet, og ikke alene medicinsk behandling(**) *RöslerM, Retz W, Retz-Junginger P, Hengesch G, Schneider M, Supprian T, Schwitzgebel P, Pinhard K, Dovi-Akue N, Wender P and Thome J (2004) Prevalence of attention deficit-/hyperactivitydisorder (ADHD) and comorbid disorders in young male prisoninmates. European Archives of Psychiatry and ClinicalNeuroscience 254: 365–371. **Young, S.J., M. Adamou, B. Bolea, G. Gudjonsson et al. (2011). The identification and management of ADHD offenderswithin the criminaljustice system: a consensus statement from the UK Adult ADHD Network and criminaljusticeagencies. BMC Psychiatry, 11(32):1-14.

8. ADHD i Kriminalforsorgen (KF) • KF konfronteres i stigende grad med klienter med psykiatriske diagnoser, særligt ADHD. • Har indsatte/klienter i KF i dag flere problemer end tidligere – komplekst spørgsmål, der endnu er uafklaret forskningsmæssigt, og relaterer til diskussionen om diagnoser i det moderne samfund • Ingen formelle retningslinjer eller procedurer for håndtering af ADHD i KF i Danmark, heller ingen sociale indsatser målrettet ADHD • Diagnosticering og medicinering i fængsel sker via privat praktiserende psykiater tilknyttet • Intet centralt overblik over antallet af indsatte/klienter i KF med diagnosen • Lovgivningen betragter ikke ADHD som en sindssygdom, og uafklaret i ‘systemet’ hvorvidt ADHD i sig selv giver en §69 (jf. Straffeloven)

9. Delrapportenhar fokus på voksne kriminelle diagnosticeret med ADHD og deres møde med Kriminalforsorgen i Danmark Overordnet spørgsmål: Hvilken rolle spiller ADHD i mødet mellem Kriminalforsorgen og dens klienter, særligt med hensyn til udslusnings- og løsladelsesprocessen?

10. Underspørgsmål • Hvordan beskriver voksne med ADHD-diagnose dem selv og deres liv i forbindelse med deres møde med Kriminalforsorgen, herunder tilsyn af KiF og med andre offentlige hjælpeinstanser? • Hvordan forstår frontmedarbejdere ADHD-diagnosen og -medicineringen, og hvordan adskilles ADHD-problematikken fra andre problematikker, samt hvordan begrundes og legitimeres de forskellige løsningsforslag, de finder relevante i forhold til at håndtere denne problematik? • Hvilke muligheder og begrænsninger oplever frontmedarbejdere i KiF ved deres rolle og funktion i forhold til at udføre deres arbejde med klienter med sammensatte og komplekse problemstillinger, herunder en ADHD-problematik?

11. Empirisk materiale • Otte individuelle interview med voksne kriminelle (18-44 år) med en ADHD-diagnose, der er klienter og under tilsyn af KiF • fokusgruppeinterview med frontmedarbejdere (socialrådgivere, fængselsbetjente, sygeplejersker og lærere i et åbent fængsel (Kragskovhede) og sagsbehandlere i Kriminalforsorgen i Frihed (KiF-Nordjylland) • Observationer fra møder mellem professionelle og voksne, fx tilsynsmøder i KiF-regi.

12. Feltet

13. Design - institutionel etnografi • En kritisk, eksplorativ forskningstilgang, der gennem benyttelse af etnografisk metode undersøger, hvordan samfundsmæssige styringsrelationer og institutionelle organiseringer kommer i berøring med og regulerer subjekters hverdagsliv. the social relations organizing institutions as people participate in them and from their perspectives. People are the expert practitioners of their own lives, and the ethnographer’s work is to learn from them to assemble what is learned from different perspectives and to investigate how their activities are coordinated. (Smith, Dorothy E. (2005). Institutional ethnography: A sociology for people. Toronto: AltaMira Press.)

14. De voksne kriminelle med ADHD • Diagnosen opleves som en relevant beskrivelse af dem selv og nogle af deres vanskeligheder og deres specifikke situation anses som en livslang lidelse/sygdom og som et handicap • Diagnosen tilbyder et sprog til at fortælle om deres liv på, der giver mening for dem • Ingen er kritiske eller forbeholdne over for diagnosen

15. ADHD-diagnosen som forklaring på fortidens problemer (1) Nichlas: Gav diagnosen god mening eller? Peter: Ja, det gjorde den. Det var som om, at der lige pludselig kom et svar på årsagen til alle de problemer, der har været gennem mit liv. Den her uro og utilpashed jeg havde i forhold til mine omgivelser og min familie. Alle de der uhåndterlige situationer, som jeg endte op i. Det her voldsomme energiniveau jeg havde og problemer med at sove. Jeg sov jo ikke mere end fire-fem timer ad gangen. (Interview Peter, 44 år, diagnosticeret 2010)

16. ADHD-diagnosen som forklaring på fortidens problemer (2) Peter: Når jeg kigger tilbage, er det helt vanvittigt, at man i en alder af 41 år skal have konstateret, at man har sådan en diagnose, som i hvert fald i nogen grad har været medvirkende til, at jeg har tilbragt 15 år i fængsel. Fordi jeg ikke havde fået konstateret, at jeg havde den her diagnose, og at man heller ikke inde i fængslerne har kompetence eller ressourcer eller hvad det er, til at sige en der bliver spændt fast hele tiden og får en indsprøjtning af lægen for at slappe af, ham må der være et eller andet galt med, han bør nok undersøges. Men det gjorde man ikke, man blev bare ved med at spænde fast og spænde fast. Så kom der en læge hver gang, og så fik man noget beroligende, så blev man sluppet fri igen dagen efter. (Interview Peter, 44 år, diagnosticeret 2010)

17. ADHD som legitimering og af-stigmatisering ADHD som forklaring på: • Deres fortid (sociale og psykiske problemer) • Deres aktuelle sociale situation • Og på deres kriminelle handlinger.. Medicinering opfattes af nogle, men ikke alle, som noget der bekræfter, at der er noget galt med dem, idet de bliver mindre aggressive og udfarende.

18. Når ADHD undskylder og minimerer ansvar Claus: Det [ADHD-diagnosen] har påvirket det sådan – altså nu har jeg ikke været klar over det i mine unge år – men det har noget med mine handlemønstre at gøre. Jeg var meget vild i det. I de sene folkeskoleklasser, der følte jeg mig også lidt udenfor, og jeg snakkede ikke rigtig med mine klassekammerater. Så begyndte jeg at gå sammen med en, der var et år yngre end mig, der tog stoffer. Så eskalerede det. Der var ligesom noget, jeg blev en del af. Men også bare det der med, at jeg er ikke god til at fuldføre noget, jeg kan ikke koncentrere mig. Nu har jeg også prøvet, hvor jeg ikke har været i misbrug, og det er sgu ikke blevet bedre. Så er der mit temperament. Selvom jeg har arbejdet med det, siden jeg var helt lille, så kan det kamme over helt vildt. Det er et problem for mig i forhold til, hvis jeg kommer i nogle situationer, hvor jeg lige pludselig er ved at komme op og slås, så kan jeg ikke styre mig. Jeg skal ærlig indrømme, at jeg har ikke lyst til at skulle ryge i fængsel igen, men det er et problem. Specielt hvis jeg bliver hidsig, så tænker jeg overhovedet ikke, før jeg handler. Det er jeg ikke i stand til. (Interview Claus, B1)

19. Når ADHD undskylder og minimerer ansvar (2) Nichlas: Når du har været inde at afsone, hvad er det så, du primært har fået dom for, har det været noget, der har relateret til ADHD’en? Peter: Det har været vold, primært vold. En enkelt gang hvor noget gik over gevind, og så var det vold med døden til følge lige pludselig. Meget af det, det er sådan noget, jeg tror, udmønter sig i, at jeg ikke har været medicineret ordentligt. Jeg kan se, efter jeg er begyndt at få det her medicin, der har jeg ikke de der vilde udadreagerende aggressive anfald. Jeg kan nu godt tåle, at folk siger deres mening til mig. Hvad det nu kan være. Jeg har en helt anden måde at handle på i dag, end jeg havde dengang. Interview Peter, 44 år, diagnosticeret 2010

20. Jo tidligere, jo bedre.. • Ønsket om, at diagnosen var opdaget langt tid før • Mindre problemfyldt tilværelse, mindre mobning og omgivelserne ville bedre have forstået dem • Giver til en vis grad professionelle/myndighedspersoner de har mødt deres liv skylden herfor • Flere har via diagnosen fået sat ord på deres oplevede sårbare sider, bedre forståelse for at de er blevet udnyttet af deres netværk og må gøre op med dette

21. Bare ”det” blev konstateret tidligere.. • Jesper: Det skulle have været konstateret for mange, mange år siden. Så tror jeg også, at jeg havde stået et helt andet sted i mit liv i dag simpelthen. Hvis det var blevet taget i skoletiden, så tror jeg, at jeg havde stået et helt andet sted i dag. Det kan jeg godt være lidt træt af. Det er ligesom om, at man skal til at indhente alt det forsømte nu. Jeg vil så også sige, at jeg ville egentlig heller ikke have undværet at leve det liv, så har man prøvet det, selvom det nok er lidt forkert at sige det. Jeg ved ikke, hvad et almindeligt liv er, eller hvad man kan kalde almindeligt, om det havde været sjovere. Men det er nok ikke så mange forskellige ting, man har oplevet og lavet så mange dumme ting, som man ellers har. Men jeg tror, at jeg havde stået et helt andet sted i mit liv i dag, hvis det var blevet konstateret for mange, mange, mange år siden. • Nichlas: Hvor kunne du forestille dig, at det kunne have båret hen? • Jesper: Så havde jeg i hvert fald haft mit eget i dag og fast arbejde. Det er jeg næsten helt sikker på. For det med stoffer, det fyldte meget. Interview, Jesper 31 år, diagnose i 2009

22. De kriminelles møde med det offentlige i forbindelse med løsladelse • Løsladelse beskrives som en meget kaotisk situation • Svært at navigere i ’systemet’ og finde ud af, hvem de skal henvende sig til (som kastebolde mellem psykiatri og misbrugs området – passede ikke ind) • Oplevelse af, at ingen samarbejder om dem - og heller ikke med dem • Nogle oplever et pres fra frontmedarbejdere i systemet ifht. at acceptere medicinen som forudsætning for indsats

23. De professionelles identifikation af en ADHD-problematik • At mennesker med ADHD-diagnose for de flestes vedkommende er lette at identificere (det er ”let at spotte en ADHD’er” med mindre han/hun har misbrug/selvmedicinerer sig (hvorved hyperaktiv adfærd ikke kommer til udtryk). • Når først diagnosen er stillet, tager psykiatrien over og ADHD situationen er håndteret og afklaret • Den professionelle rolle ifht. ADHD i KF opleves som primært understøttende og kontrollerende” i forhold til, at klienten overholder møder med psykiater og indtager sin medicin, men også en masse andet…

24. ADHD-problematikken beskrives som værende: • både er en underliggende sygdom med biologiske årsager, som er placeret i hjernen, og en socialiseringsproblematik relateret til miljø og opvækst (sociale og familiemæssige baggrunde, sygdom eller dårlig op-dragelse). • tæt knyttet en angst- og tilknytningsproblematik, mange indsatte er grundlæggende ikke-socialeog ikke meget for fællesskabet (særligt fængslet) • En marginal tilværelse med mange sociale problemer, herunder tidligt begyndende misbrug og derved selvmedicinering i forhold til ADHD samt kontakt til belastede kriminelle miljøer • En tilværelse fyldt med nederlag, mobning og svigt tidligt i barndommen (i skolen og i familien), hvor man har følt sig afvist, udnyttet og misforstået gennem dele af sit liv (særlige sårbarheder). Mange oplevelser af ikke at have fået relevant hjælp. • Problematikken relateres i nogle tilfælde til et spørgsmål om (manglende) vilje (diagnosen som modefænomen), i andre tilfælde som (manglende) individuelle evner – mindre individuelt ansvar i fængslet!

25. Mennesker med ADHD-problematik i KF karakteriseres generelt som: • ‘Flagrende’ • ‘Desorienterede’ • ‘Svære at motivere’ og med ringe sociale kompetencer/situationsfornemmelse • ‘Egoistiske’ og asociale’ (fængslet) • ‘Hyperaktive’ med overskud af energi – de løber på væggene

26. De professionelle forståelser af ADHD-problematikken • Den medicinske diskurs er solidt forankret i fortællingerne om ADHD i KiF og fængslet, dog også et sammensurium af mange andre diskurser ADHD-problematikken vanskelig at afgrænse, ej én problematik, men et problemkompleks af flere forskellige sociale og adfærdsmæssige problemer • Vanskeligt at fastslå, om ADHD er den indsattes ”kerneproblematik” eller ej– • ADHD skal ikke have særstatus – og er blot et sæt af problematikker blandt mange andre, som ADHD ”konkurrerer med” • Forholder sig som udgangspunkt ikke til diagnosen i deres arbejde, men.. Giver alligevel bedre forståelse for deres problemer, siger de

27. Nichlas: Men kan du fortælle lidt mere om, hvordan du arbejder med ADHD-problematikken, og hvad kan du tilbyde? Eller rettere hvad kan du foreslå dem herinde fra din stol? Mette: Jamen, jeg ved ikke, om jeg har noget specielt at tilbyde. Hvis jeg ved, at der er en, der sidder foran mig, der har diagnosen, så synes jeg selvfølgelig også, at det giver en fælles forståelse for nogle af de problemting, som de slås med. I hvert fald kan vi måske også bedre tage de hensyn, og vide at den person måske har brug for de der meget faste rammer, og har brug for nogle svar, ikke noget henholdende, og være meget konkret i forhold til vedkommende. Plus at vi selvfølgelig også i forhold til medicin, ikke-medicin selvfølgelig også hele tiden være obs på, at så må du snakke med vores psykiater, du må snakke med vores sygeplejersker, så vi er helt sikre på, at den også er behandlet rigtig, som den skal være. (Interview med sagsbehandler, fængsel)

28. Hvordan møder de professionelle de voksne kriminelle i fængslet/KiF? 1. ADHD som lettelse for klienten/indsatte - ELLER/OG 2. ADHD som modefænomen Susan: … Og hvis man så allerede under indsættelsessamtalen siger, at jeg har også ADHD eller er ved at blive udredt, så går fangen allerede der ind og siger, at jeg forventer særbehandling på et eller andet punkt. Desværre går det ud over dem, der rent faktisk fejler noget, fordi der er en tendens til at udnytte det. Men jeg har personligt oplevet en fange, der kom ud af sit misbrug ved at blive udredt for ADHD. Så bruger de jo både amfetamin til medicin og efterfølgende hash for at kunne sove. Så hvis de bliver udredt korrekt og fejler noget, så ser du sgu, at det bliver en helt anden fange, du kommer i nærheden af. Det er jo en kæmpe fordel. Det er så bare træls, at der er blevet en tendens til, at nu har vi alle sammen ADHD, fordi så er det hele meget bedre, og så får vi særbehandling. (Fokusgruppeinterview, fængsel)

29. Frontmedarbejdernes tilgang • I fængsel – konsekvent adfærdspædagogik – alle skal behandles ens, tilbøjelig til ADHD er et spørgsmål i manglende vilje/motivation • I KiF overvejende kompensation, rummelighed ifht. det særegne, tilbøjelighed til at mene at ADHD er et spørgsmål om evne • Fælles er imidlertid, at fængslet anses som en god struktur til at kompensere for deres ringe evne til at begå sig socialt og til at skabe trygge rammer, sammenhæng • Både KiF og fængselspersonale ser dog medicin som normaliserende ifht adfærd og som forudsætning for deres arbejde kan udføres godt, mere samarbejdsvillig/”at løbe på væggene”

30. De kriminelles positive erfaringer med professionelle • Empati, anerkendelse af sin person og oprigtighed/tillid • Motiverende opbakning i en mentor-rolle/rollemodel kan få en til at tænke sig om • En sådan person kan skabe oplevelse af sammenhæng i forvirrende proces • Bestemthed/hårdhed vs. hjælpsomhed/forståelse giver retning og mening og tro på fremtid • En professionel der giver sikkerhed og tryghed i forbindelse af løsladelsessituationen

31. KiF’ arbejde • De arbejder ud fra et helhedssyn som tager højde for klientens personlige livshistorie og forudsætninger. • Arbejder koordinerende, forebyggende (”blæksprutte”) og som ”brandslukker” (forbindes nært til en ADHD-problematik) • De medierer mellem klienten og andre offentligt ansatte ud fra deres personlige kendskab til klienten og dennes tillid til medarbejderens kompetence. • De rådgiver klienten og andre kommunale samarbejdspartnere på baggrund af dels deres ofte gode kendskab til klientens situation. • De arbejder med at motivere klienten og udvikle klientens personlige livssammenhæng ved at skabe en overskuelig struktur omkring denne og sørge for at vedkommende ikke ’drukner’ i de mange og uoverskuelige krav.

32. Opsummering • Professionelle har vidt forskellige fortolkninger af indflydelsen fra biologi, opvækst og aktuel social situation i relation til ADHD • De professionelle beskriver den særlige ADHD-problematikken set fra Kriminalforsorgens perspektiv, som et kompleks af sociale (misbrug, kriminalitet) og adfærdsmæssige problemstillinger (særligt hyperaktivitet, rastløshed ‘løber på væggene’) • Skisma mellem overordnet forståelse af ADHD og konkrete erfaringer med mennesker med ADHD. • Diagnosen har særlig betydning for de kriminelle: 1) den nye ord til at anskue fortiden med, 2) giver anledning til at rekonstruere den sociale identitet fra ‘kriminel’ til ‘ADHD’ (at bytte stigma, fra ‘forbryder’ til ‘offer’) • Løsladelse og udslusning er vanskelig og kaotisk – oplevelse af at blive mødt med manglende forståelse og i særlig grad overladt til at koordinere ‘sin egen indsats’ i mangel af koordinering

33. Hvad ”mangler” og kan gøres bedre? • Manglende koordinering i et kompleks, opsplittet offentligt hjælpesystem gør det svært at skabe fælles forståelse for ”ADHD-problematikken” • Nødvendigt med udvikling af nye konstruktive modeller for rehabiliteringsindsatsen og måder at organisere og koordinere indsattes løsladelse på • Mangelfuld respekt for og udnyttelse af KiF-medarbejdernes viden om og indsigt i de kriminelle livssituation • Udfordring for Kriminalforsorgen at finde ud af, hvordan de vil forholde sig til ADHD!

34. Tak for jeres opmærksomhed!