Læsning og skrivning i naturfag

1. Læsning og skrivning i naturfag NTS-center, Hovedstaden Lone Wulff, Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, UCC lw@ucc.dk

2. Pointer • Fagene i skolen består af sprog • Fagsproget bliver markant sværere i løbet af skolegangen, så undervisningen skal sikre en progression fra hverdagssprog til skolesprog i hvert forløb, på hvert klassetrin • Eleverne læser/forstår, bruger og lærer dette fagsprog gennem fagundervisning.

3. Program • Sproget i naturfag + aktiviteter hvor sproget skal bruges • Model for forløb med fag, fagsprog, skrivning og læsning • Undervisning i faglig læsning Kaffepause undervejs!

4. 1. Fag og sprog Aktivitet 1 Omsæt teksten til illustration, diagram osv. Solen er en stjerne blandt flere milliarder stjerner i vores galakse, der hedder Mælkevejen. Solen og alle andre stjerne består af varme gasser, først og fremmest hydrogen og helium. Solen udsender store mængder energi som stråler, der bl.a. rammer jorden. Solstrålerne indeholder den energi som planterne bruger og som kan gøre mennesker brune på en god sommerdag. (Fysik-kemi, 7. kl.)

5. Sprog og skole ”At få succes i skolen er i høj grad et sprogligt anliggende. Det at lære et fag, hvad enten det nu er dansk, matematik, historie, idræt, hjemkundskab, er også at lære sprog, idet al viden er sprogliggjort i ord, i kropssprog, i billeder osv. Uden sprog, ingen formidling af viden.” (Mulvad, 2009)

6. Sproget i naturfag • Sproget i et fag afspejler hvilken opgave faget har. • Hvad vil en naturfaglig tekst? - Fortælle om verden ved at gengive naturfaglig viden, der oftest er baseret på et princip om over- og underordning, sammensætning eller proces

7. Det sker gennem… • klassifikationer (over- og underordning, sammensætning) • processer (hvordan A påvirker B + hvilke forandring der sker med B) Nævn nogle klassifikationer og processer I har undervist i de sidste måneder?

8. Klassifikation

9. Processer

10. Sproget i klassifikationer: Brug for at angive hvordan noget hænger sammen, fx med ord som består af, udgør en del af, er sammensat af, kan inddeles i, indgår i… Sproget i processer: Brug for at markere hvad der sker med subjektet/objektet, vha. især verber/verbalsubstantiver som indfanger processen: optage, opløse, nedbryde, passere, absorbere … optagelse, opløsning, nedbrydning, passage, absorbering … Aktivitet 2 Find processerne i ’Fremstilling af oxygen’ (Naturens univers, 7. kl.)

11. Aktivitet 3: Omsæt billedet til fagsprog

12. Aktivitet 3: Omsæt billedet til fagsprog Hvilket sprog har I brug for? Hvilke udfordringer ligger i billedet? • Sprog som kan gengive processer og sammensætninger • Udfordringen er aflæse billedet som vil flere ting på en gang

13. Nominalisering • Nominaliseringer: fra handling til sag, fx fra: Pigen passer hesten Til: hestepasning

14. Nominaliseringer ’Pak sætninger ud’: Hvad ville der stå, hvis der var flere sætninger til at forklare det samme? • Vores store forbrug af olie og kul og f.eks. afbrænding af regnskoven øger atmosfæres indhold af CO2. • Befolkningstilvæksten medfører øjeblikkelige krav om brænde til husholdningen såvel som landbrugsarealer til fødevareforsyningen. • Solens ujævne opvarmning af Jordens atmosfære giver store strømninger i luften Lone Wulff - UCC

15. Tætpakket med information Nominalgrupperne er omfattende: • Vores store forbrug af olie og kul og f.eks. afbrænding af regnskoven øgeratmosfæres indhold af CO2. • Befolkningstilvækstenmedførerøjeblikkelige krav om brænde til husholdningen såvel som landbrugsarealer til fødevareforsyningen.

16. Potentielle udfordringer i naturfagstekster • Kompliceret at læse-forstå når der er flere mål (gengivelse af fx processer og klassifikationer) som overlapper i samme tekst eller illustration. • Klassifikationer/processer er ikke altid eksplicitte i en tekst. • Ved præsentation af processer mangler eller underforstås ordene som betegner processerne. • Informationstung

17. Hvad gør vi ved det? • Gør det implicitte eksplicit. • Underviser eleverne i at folde tekster og illustrationer ud. • Underviser i at bruge det sprog som er nødvendigt. • Løsningen er ikke forenkling!

18. Hvordan? Fire principper for undervisning som stimulerer tilegnelsen af fagsprog • Eleven møder nyt fagsprog (input) • Eleven bruger fagsprog mundtligt og skriftligt, fx forklare, gengive, uddybe, diskutere (output) • Først mundtligt • og derpå skriftligt • Der stilles krav til sprogbrug, så der bliver tale om progression (pushed output) • Der rettes opmærksomhed mod fagsprog, så der opstår bevidsthed om sprogbrug (fokus på sprog)

19. Aktiviteter som bearbejder fag og sprog – vores eksempler Aktivitet 1: Omsæt teksten (om solsystemet) til illustration, diagram osv. – forklar illustrationen for klassen/gruppen Aktivitet 2: Find processerne (Fremstilling af oxygen)- lav et begrebskort hvor I bruger processerne Aktivitet 3: Omsæt billedet til fagsprog (kvælstofskredsløb) – 1.Sæt post-it sedler på pilene. 2. Skriv en tekst hvor du gennemgår en del af kredsløbet. Brug fagbegreber og processer.

20. Omsæt principperne til praksis Hvordan vil I arbejde med afsnittet Ånding (respiration) … • så tekstens processer og klassifikationer bliver eksplicitte • så fagsproget bliver nødvendigt og synligt for eleven? Målet er at eleverne forstår det faglige indhold, kan læse-forstå teksten og kan bruge fagsproget.

21. Eksempel på opgaver til afsnit Ånding (respiration) • Find og understeg alle ord og begreber, som refererer til kroppens forbrænding. Du skal både finde ord, som betegner de dele af kroppen, som er aktive i forbrændingen, fx celler, og de ord som fortæller hvad der sker under forbrændingen, fx overføres, opløst. • Tegn forbrændingsprocessen. • Brug begreberne til at sætte ord på forbrændingsprocessen i kroppen.

22. 2. Forløb med faglig læsning og skrivning • http://www.youtube.com/watch?v=j7-ZuRTMw1o Utterslev Skole, forløb i natur-teknik 4. klasse.

23. Derewiankas model Forløb med havdyr • Oplevelse (fisketur: snak og oplevelse) • Rekonstruktion (undersøgelse af fangst, brainstorm om faglig viden, produktion af et informationshjul om havdyr) • Transformation (..af nuværende viden til fælles beskrivelsesark om fisk) • Konstruktion (skriver fagtekst vha. beskrivelsesark med henblik på produktion af fagbog om fisk) • Refleksion (over faglig viden, over sprog og tekst) (Mulvad 2011)

24. Informationshjul

26. Elev-illustration på forsiden af bog

27. Pointer • Skrivning og læsning flettes sammen: Eleverne skriver fagbøger som de læser for hinanden. Og de læser for at skrive fagbøger. • Fokus på fagsprog og fagtekster: Eleverne forholder sig eksplicit og reflekterende til fagteksters indhold, sprog og opbygning. • Eleverne opbygger viden om tekster og om sprog • Stilladsering af udvikling fra hverdagsprog til skolesprog. • Eleverne har ejerskab – til fagsprog og faglig viden

28. Skriveramme: indhold og form/sprog

29. Refleksion • Kan Derewiankas model bruges til jeres elever? • Kan eleverne være med til at producere skriverammen/beskrivelsesark til fagtekster (forud for skrivningen og læsningen)?

30. 3. Undervisning i læseforståelse i naturfag Vi ved fra forskningen • At der er klar sammenhæng mellem elevers ordforråd og læseforståelse • At undervisning i læseforståelse bør integreres i de fag, hvor der læses tekster • At al læsning skal bygge på forforståelse for indhold og genre

31. Læseundervisning, faser Tre faser – og mål med faserne: Før læsning: forberede, motivere, støtte og styre læsning Under læsning: lette og målrette læsningen, reflektere over læseforståelsen Efter læsning: anvende og bearbejde ny viden, incl. tilegnelse af fagsprog

32. Førlæsning Eksempel: Spørgsmål til samtale forud for hjemmearbejde. - Hvad tror I emnet er på baggrund af overskrift og illustrationer ? - Hvad ved I om emnet? - Hvilke nøgleord forventer I at læse her? • Hvordan kan vi forvente teksten er opbygget? • Hvad kan vi forvente at teksten vil os? (forklare, instruere, berette…) - Læs i makkerpar de første/ de centrale linje – fx konklusionen/afrundingen

33. Førlæsning Det er meget svært at læse hensigtsmæssigt, hvis man ikke har forforståelse og forventning på plads. Aktivitet 5: Eksempel på at læse uden forforståelse

34. Under eller efter læsningen: refleksion I naturfag fx • Gennem oversættelse af tekst til grafisk udtryk • Gennem spørgsmål som giver specifikke instruktioner (frem for generelle)

35. Spørgsmål til hjemmearbejde - specifikke instruktioner • ”Find og understreg alle tekstens referencer til blybromid. • Understreg med rødt alle ord og udtryk, der henviser til dele af den elektriske klokke. • Navngiv alle elementer i diagrammet.” (fra Laursen, 2008) I modsætning til generelle instruktioner, fx: Streg alle de vigtige ting under og noter hvad du undrer dig over.

36. Eleven, motivationen og det svære fagsprog Interview med elev i 4. klasse efter læsning om drøvtyggere: I:Kan du huske nogen (drøvtyggere)? E: geder og rener og hjorte og vandbøller I:Vandbøfler E: Er det ikke nogen bøffer? I: De kan blive til bøffer. De hedder bøfler E: Var urokser farlige? I: Ja det tror jeg E: Der var så meget kød. Den vejede to tons, det var en monsterko

37. Litteratur • Line Møller Daugaard (2008) : Tosprogede elevers møde med multimodale tekster. I Helle Pia Laursen (red.) Sproget med i alle fag. UVM. • Ruth Mulvad: Kan det være sjovt at skrive om havdyr? (2011). I Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red.): Skrivelyst og læring. Dansk Psykologisk Forlag. • Ruth Mulvad (2009) : Sprog i skole. Alinea • Helle Pia Laursen (red.): Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen. Fokus på det flersprogede klasserum. Københavns kommune 2004. • Naturens univers. Fysik/Kemi, 7. klasse. Alinea 2011 • Faglig læsning. På You Tube. Lagt ud af Nationalt Videnscenter for læsning