Teori og praksis i pædagoguddannelsen

1. Teori og praksis i pædagoguddannelsen • V. Lene Storgaard Brok, UCC og Lisbeth Haastrup, DPU

2. Rundtompædagogpraksis • Sammensatgruppeafundervisere, med skiftendekendskabtilprofessionen • Bredtprofessionsfelt med ikke-italesatte interne hierarkier • Uklarerelationertilsideordnedeprofessioner • Personlighedsommarkør for professionsidentitet?

3. Rundtompædagoguddannelsen • En bred uddannelse, med lokaleforskelle • Pædagogiske, humanistiske og samfundsfagligeteorierfølgerikkeskolefag • Lange praktikperioder, en del somlønnetmedarbejder • Store kravompersonligdannelse og refleksion • Uklarefagligekrav og lilleselektion på detfaglige • Inklusionaf de studerende; “Kom og vær med, detersletikkesvært”

4. Om at orientere sig, at positionere sig og at føle sig frem • Uddannelsens krav virker modsætningsfyldte og diffuse og er svære at gennemskue for en del studerende. • Man kaster sig ud i praktiksituationen som person og må selv ”mærke” hvordan man kan arbejde videre gennem selvrefleksion. Hvordan kan denne følen sig frem foregå?

5. Case frapædagoguddannelsen Studerende på hold 21.3 er vendt hjem fra deres første praktik og de sidder bænket i en hestesko i et undervisningslokale på seminariet. Klokken er 8.15. Det er oktober måned og alle er mødt op. Underviserne byder velkommen ”hjem” og lægger op til dagens undervisning, som skal handle om de erfaringer de studerende har fået gennem praktikken. Først skal der gennemføres en runde hvor alle kommer med deres væsentligste problemstillinger fra praktikken, derefter skal der dannes grupper og så skal der ske introduktion til eksamen i januar.

6. Case fortsat • Der er en livlig summen i lokalet for de pædagogstuderende har erhvervet sig mange forskellige erfaringer i deres første praktik, og runden med praktikerfaringer kommer til at tage tid, den tager l-a-n-g tid, tavlen fyldes flere gange og alle studerende er ligesom fyldt op af det de har oplevet. De taler om magtanvendelse, mobning, motorik, læreplaner, konfliktløsning og meget meget andet. De får samlet lavet en liste med mindst 27 tematikker som det kunne være interessant at arbejde videre med.

7. Case sidste del • Så er der pause og kaffe. Efter pausen præsenteres en anden dagsorden: lærerne går over til at undervise i hvordan man skriver en opgave og hvordan man går til eksamen. Mål for eksamen gennemgås og formalia for opgaveskrivning oplistes, og resten af lektionen går med at de studerende spørger til formalia.”

8. At bygge bro? at koble til og fra? • De fysiske rum: jeg er på pædagoguddannelsen, men jeg har lige været i et dagtilbud! • Mentale processer: hvad gjorde jeg ude blandt børnene? • ” At blive positioneret som studerende”: Hvad forventer underviserne af mig nu? • Kulturspecifikke selvfølgeligheder: ”Hvorfor er der ingen der siger noget om hvad meningen er med det her?” Hvem kan oversætte?

9. Den personlige dannelse Der appelleres og tages i høj grad hensyn til den personlige motivation i undervisningen. Praksisfortællinger bliver sideordning af personlige oplevelser. ”Alt er godt” og det er svært at komme fra det personlige til det generelle og finde måder at analysere og bearbejde på. Hvordan kobles fra den personlige erfaring til det almene?

10. Livsformer og pædagoguddannelse • Bekendtgørelsensbegreber og kravom den godeuddannelse matcher dårligt de studerende der rekrutteres. • Praksisipædagoguddannelsenforsøger at inkluderealle og risikerer at nogleekskluderer sig selv. • De studerendesorteresafarbejdsgivere og en del matcher ikkearbejdetiprofessionspraksis.

11. Dilemma ipædagoguddannelsen • Modsætningermellembekendtgørelsenskravudfrakarrierelivsform og de studerendesforudsætninger ifortrinsvis den personorienteredelivsform og lønarbejderlivsform. Selvstændiglivsform der kanrekrutterestilledelse gives ikkesærligeindgangetiluddannelse og arbejde. Pædagogstuderendehardårligerevilkår for at leve op tilakademiskekravmed oplevede diffuse fagligekrav, langepraktikperioderhvorstudieteknikkerfrauddannelsenanvendesiringe grad. • De mange studerende med personorienteretlivsformfårikkeudvikletdereskompetencerudfraegneforudsætninger. Koblingenfradetpersonligetildetalmene og professionsspecifikkeersvær.