Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 20

Erfaringer med Vandmiljøplan III herunder en vurdering af miljøteknologier PowerPoint PPT Presentation


  • 67 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Erfaringer med Vandmiljøplan III herunder en vurdering af miljøteknologier. Svend Christensen, Svend G. Sommer, Henrik Wenzel og Anya B. Vinstrup. Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi. Disposition. VMP I-III Den globale udfordring Kædebetragtninger

Download Presentation

Erfaringer med Vandmiljøplan III herunder en vurdering af miljøteknologier

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Erfaringer med Vandmiljøplan IIIherunder en vurdering af miljøteknologier

Svend Christensen, Svend G. Sommer,

Henrik Wenzel og Anya B. Vinstrup

Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Disposition

Disposition

  • VMP I-III

  • Den globale udfordring

  • Kædebetragtninger

  • Livscyklus analyse

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Vmp i 1987 1998

VMP I: 1987-1998

  • Målet med planen var, at reducere den samlede kvælstoftilførsel til vandmiljøet med 50 % og fosfortilførslen med 80 %.

  • Reduktionsmålet for markbidraget var 100.000 tons N pr år, mens den øvrige reduktion skulle komme fra stop for direkte udledninger.

  • Resultat 1998: Mål for landbruget blev ikke nået

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Vmp ii 1998 2003

VMP II: 1998-2003

  • Reduktionsmålet for landbruget på 49% blev opretholdt.

  • Usikkerhed omkring ”baseline” i VMP I

  • Resultat 2003: Den samlede effekt af vandmiljøplanerne viser en reduktion i kvælstofudvaskningen fra landbruget på ca. 48 %.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Vmp iii 2005 2015 evaluering 2008 og 2011

VMP III: 2005-2015 (evaluering 2008 og 2011)

  • Landbrugets overskud af fosfor skal halveres – reduktion på ca. 25% frem til 2009 og yderligere 25% frem til 2015

  • Udledningen af fosfor skal reduceres – der etableres 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer

  • Udvaskningen af kvælstof fra landbruget skal reduceres – med minimum 13% frem til 2015

  • Sårbar natur beskyttes – stop for udvidelse af husdyrbrug indenfor 180.000 ha nye beskyttelseszoner

  • Vandmiljøplan III forskningsprogram – 155 mio. kr.

  • Styrkelse af økologien – 200 mio. kr.

  • Gyllehandlingsplan – skærpede afstandskrav

  • Forsøgsprojekter – med balancemodeller

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Vmp iii forskningsprojekter

VMP III forskningsprojekter

  • Bedre biologiske luftfiltre til staldene, Aarhus Universitet

  • Mindre fosfor i husdyrgødning, Aarhus Universitet

  • Sammenhængen mellem miljøets tilstand i danske fjorde og tilførslen af kvælstof og fosfor, Aarhus Universitet

  • Best management af vandløb og nærliggende områder, Aarhus Universitet

  • Mindre fosfor-udskillelse fra kvæg, Aarhus Universitet

  • Bedre kvælstofudnyttelse i kvægbruget, Aarhus Universitet

  • Optimeret nedbrydning af fytat som erstatning for foderfosfat, Aarhus Universitet

  • Dyrkningspraksis og mobilitet af fosfor i jord, Aarhus Universitet

  • Strategier til reduktion af lugtgener fra svinebesætninger og gylleudbringning, Aarhus Universitet

  • Omkostninger og gevinster ved reduktioner af næringsstoffer til danske, vandområder, Aarhus Universitet

  • Geologisk variation og transportprocesser i forbindelse med risikokortlægning af fosfortab, Aarhus Universitet

  • Mindre lugt fra svinestalde, Aarhus Universitet

  • Bedre kompost fra gylle, Københavns Universitet

  • Separation af husdyrgødning, Aarhus Universitet

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Udredningsrapport for teknologier med særligt henblik på miljøeffektive teknologier til husdyrproduktionen

Søren A. Mikkelsen (formand) og

Svend Christensen (Danmarks JordbrugsForskning), Peter H. Schaarup (Skov- og Naturstyrelsen),

Lene Vejbæk (Direktoratet for FødevareErhverv), Ivar Ravn og Niels Lundgaard (Landscentret),

Ole Aaes (Dansk Kvæg, Landscentret), Merete Lyngbye (Landsudvalget for Svin, Danske

Slagterier), Rene Damkjer (Agro Business Park), Brian Jacobsen (Fødevareøkonomisk Institut),

Morten Qwist og Ellis Sommer (Plantedirektoratet) og Finn Larsen (Amtsrådsforeningen).

Udredningsgruppen har endvidere modtaget bidrag fra Preben Bach Holm, Svend Morsing, Peter

Kai, Sven G. Sommer, Henrik B. Møller, Claus G. Sørensen, Martin N. Hansen, Søren O. Pedersen

og Hanne Damgaard Poulsen (Danmarks JordbrugsForskning), Per Tybirk og Niels Morten Sloth

(Landscentret, Landsudvalget for Svin). Anya Bjørn Vinstrup (Danmarks JordbrugsForskning) har

været faglig sekretær for udredningsgruppen.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Uddrag fra sammendrag

Uddrag fra sammendrag

  • Der er et stort antal teknologier til rådighed i de enkelte led i kæden planter til foder – fodring –stalde – lagre – behandling – udbringning.

  • Disse teknologier har en varierende grad af modenhed mht. anvendelse i praksis.

  • Viden om den miljømæssige effekt, produktions- og miljøøkonomien er i mange tilfælde usikker eller manglende.

  • Ideelt set er der behov for at anlægge kædebetragtninger eller systemanalyser for at kunne optimere den samlede teknologikæde i produktionssystemet.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Principskitse for systemanalyse vedr. omsætningskæden for husdyrgødning ved anvendelse af forskellige teknologier.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

12.790

Stald

2.955

Lager

1.618

Mark

1.970

Stald

7.265

Lager

1.875

Mark

3.650

Redu. råprotein

-1.235

Redu. spalteareal

-3.075

Nedfældning

-1.060

6.542

KædebetragtningerEksempel på en samlet vurdering af miljøeffekten af flere teknologier til enslagtesvinebesætning på 500 DE

  • Øverst: Kg NH3-N tab fra henholdsvis stald, lager og mark med de miljøteknologier, der var i anvendelse i 2004.

  • Midten: Effekten af miljøteknologier

  • Nederst: Kg NH3-N tab fra henholdsvis stald, lager og mark efter anvendelsen af miljøteknologier.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

7.125

Stald

3.355

Lager

1.195

Mark

2.595

Stald

1.616

Lager

1.040

Mark

1.735

Tilpas. AAT og PBV

-500

Skaber og dræn

-1.219

Nedfældning

-934

4.391

KædebetragtningerEksempel på en samlet vurdering af miljøeffekten af flere teknologier til enstald med 500 DE køer

  • Øverst: Kg NH3-N tab fra henholdsvis stald, lager og mark med de miljøteknologier, der var i anvendelse i 2004.

  • Midten: Effekten af miljøteknologier

  • Nederst: Kg NH3-N tab fra henholdsvis stald, lager og mark efter anvendelsen af miljøteknologier.

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Landbrugets udfordringer

Landbrugets udfordringer

  • Biomasseproduktion

    • Foder og Fødevarer

    • Bioenergi

      • El

      • Varme

      • Transport

    • Andre produkter

      • Plastik

      • Basis kemikalier

      • Øvrige bioprodukter

  • Klimaændringer (drivhusgasemission)

  • Næringsstofhusholdning

  • Vandhusholdning

  • Arealanvendelse og Biodiversitet

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Næringsstoffernes kredsløb i husdyrproduktionen

Planternes optagelse

Afgrøder

Udsivning:

Nitrat og

fosfor

Fodring

Staldanlæg

Handels-gødning

Marken

Gødning

Ammoniak- og drivhusgasser

Opbevaringog teknik

Udbringning

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

T

S

P

E

EI

200 %

200 %

200 %

200 %

x

=

x

100 %

100 %

100 %

100 %

now

now

now

now

in 50 years

in 50 years

in 50 years

in 50 years

Scenarios of human environmental impact

∑EI Total environmental impact of human origin

PPopulation

E Economy per person (e.g. Gross Domestic Product/person)

T An indicator for eco-efficiency of technology, i.e. environmental impact per unit of economy (e.g. impact/GDP unit)

Dash line Best estimates of future development in P and E

Full line Scenario of unchanged Eco-efficiency of technology

Dot lineScenario of Eco-efficiency increase by a factor of 10 over 50 years

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Miljøeffektivitet

∑EI Total environmental impact of human origin

PPopulation

E Economy per person (e.g. Gross Domestic Product/person)

T An indicator for eco-efficiency of technology, i.e. environmental impact per unit

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Erfaringer med vandmilj plan iii herunder en vurdering af milj teknologier

Miljøeffektive teknologier

Miljøhensyn

Ressource hensyn

Global opvarmning

Bioenergi

Driftsplanlægning

Skruepresse

Biogasanlæg

Afgrøde- og sortsvalg

Ammoniak stripper

Luftrenser

Næringsstof-

og vandhus-

holdning

Kilde separation

Foder og føde-

varer

Forsuring af gylle

Maskinteknik

Kemisk fældning

Termisk forgasning

Dyrkningsteknik

Ionbytning

Forbrænding

Kompostering

Høst og lagringsteknik

Andre produkter

Arealanvendelse

og biodiversitet

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


The hierarchy of tools for eco efficiency improvements

The Hierarchy of tools for eco-efficiency improvements

  • Level 0.The human need/demand

  • Level 1. The product (i.e. the product chain or supply chain of the product)

  • Level 2. The production (i.e. the individual production facilities in the supply chain of the product)

  • Level 3. The process (i.e. the individual process or unit operation within the production facility)

  • Level 4. The input/output to/from the process – at the end of the chain resulting in the final draw on resources and emission of pollutants)

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Life circle analyses lca v rkt jer der anvendes p level 1 4

Life Circle Analyses (LCA) værktøjer,der anvendes på ”Level 1-4”

  • LCM = Life Cycle Management

  • EMS = Environmental Management Systems

  • BREF documents = BAT reference documents

  • BAT = Best Available Technology

  • LCA = Life Cycle Assessment

  • PFD = Process Flow Diagrams

  • SFA = Substance Flow Analysis

  • MFA = Material Flow Analysis

  • RA = Risk Assessment

  • ERA = Environmental Risk Assessment

  • QFD = Quality Function Deployment

  • CBA = Cost/Benefit Analysis

  • LCC = Life Cycle Costing

  • CEA = Cost/Effectiveness Analysis

  • LCE = Life Cycle Engineering

  • DFE = Design for Environment

  • EPD = Environmental Performance Declaration

  • EPI = Environmental Performance Indicators

S. Christensen, S.G. Sommer, H. Wenzel og A.B. Vinstrup, Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi


Nogle udfordringer

Nogle udfordringer

  • CO2 akkumulering/nettoenergi-produktion pr. ha i forskellige produktionssystemer, afgrøder, sorter mm..

  • Konverteringseffektivitet fra planter til

    • foder- og fødevarer

    • energi

    • andre produkter

  • Effektiv udnyttelse af næringssalte pr. ha.

  • Forebyggelse af drivhusgasemissioner

  • Naturarealer


Konklusion

Konklusion

  • VMP I-III målsætninger er realistiske

  • VMP inddrager ikke afvejninger i forhold til landbrugets ”globale” udfordringer

  • VMP er fokuseret på ”level 3-4” i LCA hierarkiet

  • Kædebetragtninger er ”level 2-3” i LCA hierarkiet

  • Hvordan samles resultater fra VMP III forskningsprojekter m.h.t. miljøeffektivitet?


  • Login