Tirsdag 11/3

1. Tirsdag 11/3 9 – 10 Fakta fortælleformer 10 – 11 Dokumentar former – • Historisk Portræt • Ironisk Portræt (dramadok) • Refleksivt portræt (storbysymfoni) 11 – 12 Projektformalia / vejledning 13 – 14 Harddisk test / Øvelser 14 – 15 Øvelser (info-indslag)

2. Statsmonopol • Radio og tv var i de fleste lande domineret af statslige monopoler • Dvs. stor politisk magt • Mulighed for ’tendentiøs’ journalistik satte statsmonopolerne under politisk pres for at fremstå troværdige

3. Fakta fortælleformer • Fortælleformerne opstod i tv- sammenhæng i opposition til: • Den dramatiske film, melodramaet • Sensations journalistikken • ’Fortællende’ dokumentarfilm

4. Troværdighed Talehieraki udvikles (ca. 1940-1980) Klassisk faktaform : • Præsentation via ’anchor man’ (blikretning mod kameraet, z-akse) • On location reporter (blikretning mod kameraet) • Reporter voice-over

5. Troværdighed • ’Vidensfald’ fravælges da der er tale om ’vidensformidling’ • Kronologi indebærer vidensfald (’til sidst blev han så løsladt...’ dette er forbudt ifølge klassisk def.) • Referatet som fakta-genre benytter kronologi, men benyttes sjældent i fx nyhederne

7. Hovedtræk • Omvendt nyhedstrekant • Rækkefølgen er deduktiv – fra det generelle til det specifikke • Vidne udsagn fremføres på baggrund af den redaktionelle vinkling • Kommer vidneudsagnet først, kan vinklingen / tolkningen komme i fare • Vi opfatter information med udgangspunkt i det foregående

8. Intet skjules ! • Synsvinkler komponeres efter graden af ’overblik’ – redaktionen har flest kilder at trække på (globus/øje logo) • Den udsendte er ’up-to-date’ men har færre kilder / mindre overblik • Vidnet kommer med detaljer, men har ikke direkte henvendelse til kameraet

9. Genrer • Fra pressen overtog man genrerne: • Nyhed (Oklahoma modellen vinder frem) • Baggrundsreportage • Biografi • Portræt • Stof-kategorier betinget af fortælleform • portrættet indeholder ikke et livsforløb fra vugge til grav, det gør biografien til gengæld.

10. Live-tv • Tv mediet er især egnet til at formidle 'her og nu' - en voksende tendens til live sendinger • ”Hindenburg” optagelse on-location til radio-broadcast. Herb Morrison on May 6th, 1937 in Lakehurst, New Jersey • ”Golf-krigen” laser-styrede missiler • ”S-11” News-servere ’i knæ’

11. Audiovisuel stil • En systematisk anvendelse af de audiovisuelle virkemidler: • Farver • Tekstur • Lys • Komposition • Objektfylde • Klipning • Kamerabevægelser • lyd (musik, real- og effektlyd)

12. At stilen er systematisk betyder, at den danner et mønster, i anvendelsen af de udtryksformer, der står til rådighed • Funktionel stil • SRS, der dannes et mønster hvor objektfylden er konstant og vektorerne konvergerer • Realismen som stilart påvirker fakta

13. Realisme • Den realistiske stil – André Bazin formulerede ’mise-en-scene’ filosofien i opposition til Sovjet montagen • Lange indstillinger/takes • Stor dybdeskarpehed • Få nærbilleder (udvælgelsen sker af modtageren ikke instruktøren) • Neutral lyssætning

14. LS / Totalen som den mest ’objektive’ beskæring • Den klassiske strid mellem montage og mise-en-scene(iscenesættelse) • problem for webvideo, da nærbilleder og montage virker bedst - induktiv logik • Med tiden vil problemerne løses og vi får balance i udtryksmulighederne

15. Dogme • Realismen var en reaktion mod formalismen • montage eksperimenter og billedemanipulation • Dogme var en reaktion mod formalisme • Post-produktion effekter • ‘uægte’ følelser

16. I mange år har den realistiske norm domineret dansk tv • Først med udsendelser som ’Trigon’ og andre faktionsudsendelser fra begyndelsen af 1980'erne ændrede denne norm sig

17. Fakta-Stil Kendte stil-figurer: • Interviewet (SRS) • reporteren i marken og i studiet (talking head) • dækbillede-montagen Visualisering af begreber (stereotyper)

18. Fakta Direkte blik eller voice over Talehieraki Ingen subjektive indstillinger/kamera Vidensformidling Neutral stil (Realisme) Ingen selvbevidsthed Fiktion Ingen direkte henvendelse Flere fortællere kan modsige hinanden Subjektive indstillinger / kamera Vidensfald Ekspressiv stil Selvbevidsthed (modalitet) Forskelle

19. Blandings genrer

20. Lån af stiltræk • Typiske fiktionstræk • Vidensfald • Projektuelle synvinkler (personbåren) • Berettermodel / Aktant • Visualisering af subjektivitet

21. Fiktionstræk • Krydsklipning fastholder opmærksomhed • Minimum 2 handlingsrum der mødes i samme punkt til sidst • Konstruktionen af et kohærent univers fastholder modtageren, især når der er ’underskud’ af information • Veksles der mellem to planer uden at de mødes eller er konvergerende, er der tale om parallel montage eller lyrisk montage

22. Opmærksomhed • En tæt beskæring (CU, XCU) udelader store mængder information • Denne mangel på ’kontekst-information’ kan udnyttes til at skabe spænding • Udpræget brug af CU/XCU skaber informations underskud, kaldes også vidensfald • Manglende overblik er ofte i tråd med den reelle psykologi, som deltageren oplever

23. Suspense • Fortælleteknik som blev udviklet og forfinet af Alfred Hitchcock Eks: To personer spiller kort ved et bord – kameraet afslører en bombe under bordet De to personer spiller videre – de ved ikke hvad der venter dem !

24. Suspense • Informationen er ikke ligeligt fordelt • Publikum får mere at vide (kameraet afslører bomben) end personerne • Dette er vidensfald (’Retardation’) • Efter ’the setup’ kræves der ’pay-off’, her gælder ’årsag/virknings princippet igen • Årsagen = bombe, virkning = eksplosion

25. Cliff-hanger • Når suspense forlænges ved at udsættes ’pay-off’ skabes en ’cliff-hanger’ • Typisk i TV-serier • Vidensfaldet tvinger modtageren til at gætte på mulige udfald

26. Metoden kan bruges på en overraskende måde i ...

27. Undervisnings situationer

28. Dokumentaren • Følger i en vis udstrækning de narrative principper som kausalitet, kronologi. • præ-produktionen indebærer synopsis, strategi for argumentation, research interviews, beskrivelse af arkivmateriale etc. • Der optages 20-100 gange mere materiale end i den endelige version • Manuskriptet skrives på baggrund af gennemsyn af materialet

29. Dokumentaren • Skabes i højere grad gennem klipning • Undervejs klippes mange versioner, som danner grundlag for supp. optagelser • B roll (dækbilleder) kræver research og fotografisk nytænkning

30. Typer • ’Fluen på væggen’ (Observerende) • ’Konfronterende’ (Undersøgende) • ’Refleksive’ dokumentarfilm Baseret på forskellige opfattelser af mediet og metoder

31. “Frozen Heart”,1999 • Roald Amundsen’s liv fortalt gennem arkivmateriale • ’Undersøgende’ • ’Rekonstruerende’ (Detektiv-genren) • “The Civil War”, Ken Burns • Berettermodel • Hvor er anslag, præsentation etc. ?

32. “Zelig”,1983 • Dramadok af Woody Allen • Fakta fortælleform, postuleret virkeligheds reference • ’Voice of God’ (3. Pers. fortæller) • ’Konfronterende’ (Undersøgende) • ’Refleksiv’ / Modaliserende • Beretter model • Hvor er anslag, præsentation etc.

33. ”Man with the movie kamera” • Dziga Vertov, USSR 1929 • ’Formalistisk’ • ’Refleksiv’ meta-fortælling Det mest berømte eksempel på montage brugt i en dokumentarfilm Inspiration for generationer af filmskabere

34. Naturligt lys

39. Audiovisuel metode Kommunikationssituation - målgruppe Systematisk perspektiv Formidlingsanalyse – vinkel/præmis Formidlingsæstetik – komposition / Stil Historisk perspektiv

40. Deadlines • 28 april – vejleder ansøgning • 2 maj – kursusaflevering • 12 maj - projektaftale • 30 maj - projektaflevering