Litteraturhistorie og kanon i folkeskolen

1. Litteraturhistorie og kanon i folkeskolen Litteraturhistorie i folkeskolen Blicher og Andersen – to moderne digtere

2. Intro Wagners Liebestod fra Tristan og Isolde + den unge Werthers lidelser Mange mulige læsninger! Litteraturhistorisk – kulturhistorisk – idehistorisk Nykritisk – tekstnært Læserorienteret – tomme pladser – dialog med læseren Strukturalistisk – tekstnært og forenklende Vi vender tilbage!

3. Intro

9. Mål At de studerende får indsigt i begrebet om klassikere og kanon i litteratur At de studernede får et kritisk refleksivt syn på periodiseringen i litteraturhistoriske fremstillinger At de studerende begynder at reflektere over relevant indhold og relevante metoder og tilgange i folkeskolen, når der arbejdes med kanontekster og litteraturhistorie

10. Program Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Teksternes ”du” og en nutidig teenagers ”jeg” Periodisering – hvorfor og hvordan? Et eksempel – Den unge Werthers lidelser Romantikken – starten på det moderne! H.C. Andersens ”Hyrdinden og skorstensfejeren” – en gennemgang Blicher og det splittede individ mellem individualisme og skæbnetro – opgaver med Hosekræmmeren

11. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Teksten mellem det historiske og det nykritiske (obs. De to er uforenelige, PHL) En historisk læsning undersøger sammenhænge og årsagsrelationer, samt spor på den samfundsmæssige beskaffenhed. Her læser man ud af teksten, tematisk eller referentielt En nykritisk læsning af fiktionstekster undersøger teksten på dens indre kvaliteter, samt dens struktur m.m.

12. Det logiske og det kronologiske historiciteten den enkelte tekst

13. Det logiske og det kronologiske

14. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Kanon og tanken bag kanonpædagogikken er at eleverne møder de særligt repræsentative tekster, der er tidløse (klassikkerne) Harmonerer ikke med en klassisk periodisk litteraturhistorisk læsemåde, hvor litteraturen afspejler sin samtid og dermed netop indskriver sig i en særlig historisk virkelighed

15. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Problemet med den kronologiske periodisering er den åbenlyse og ofte uholdbare konstruktion, der ligger til grund for denne Alternative anskuelser: Pendulet: Svinger mellem det principielt realistiske og den ikke-realistiske litteratur – Periodisering i flertal: Flere strømninger og tendenser er til stede på samme tid i en givet tidslig periode

16. Litteraturhistorie Fælles for dem er, at de er retrospektive konstruktioner: Vi finder metaforer for at beskrive udviklingen: op og ned frem og tilbage frem mod det bedre frem mod det værre Vi benytter den alvidende fortællers teknik – denne er i virkeligheden nok den mest subjektive af dem alle!

17. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? • Fagdidaktik i gymnasiet – fastholder traditionel periodisk fremstilling af litteraturhistorien • Hvad skal læreren gøre i folkeskolen? • Læreren skal ikke arkivere teksterne for eleverne, men aktualisere dem for dem • Tematiske læsninger (kærligheden igennem tiden) • Periodelæsninger (fokus på en litteraturhistorisk periode igennem eksemplariske nedslag) – tekster læses som eksempler/ kilder. • Kontrastive læsninger – tekster fra forskellige perioder læses sammen mhp. eks. menneskesyn eller natursyn

18. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? J. Aabenhus – dialog mellem tekstens ”du” og læserens ”jeg” • Det eksistentielle over for det essentielle • Der sker et brud i 1800-tallet i kølvandet på oplysningstiden • En del romantiske forfattere har beskæftiget sig med bruddet (modsætningen mellem det splittede menneske og den altomfattende gud)

19. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Undervisningen i folkeskolen må satse på at åbne dialogen mellem elevernes virkelighed (læserens ”jeg”) og den implicitte læser i teksten (tekstens ”du”) Det fremmede i teksten og en undersøgelse/ tilegnelse af denne må være pædagogikkens genstand (og ikke en undersøgelse af det allerede givne) Historisk forståelse kan opnås i dialogen mellem tekstens fremmedhed og ens egne fortællinger

20. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Hermed er vi tilbage ved de tomme pladser og en tekstpædagogik, der bygger på et moderne dannelsesideal, hvor litteraturen og andre tekster af en vis kvalitet kan bidrage til fortællingen om den enkeltes identitet – den gør dette ved hjælp af selvfordoblingen (Jf. Klaus P. Mortensen, Anthony Giddens)

21. Litteraturhistorie i folkeskolen – hvad og hvordan? Forskellen mellem de ældre tekster og nyere tekster er, at disses indskrevne ”du” er længere væk fra læserens ”jeg” i forhold til værdier, menneskesyn, tankemåder osv. Så: ”læser man de gode gamle tekster ind i tiden og rummet mellem tekstens implicitte ”du” og læserens eksplicitte ”jeg”, er kanonen ikke at betragte som et pensum, men som en skattekiste fuld af potentielle dialoger mellem tekst og læser” (Aabenhus 2000).

22. Romantikken Den tidlige romantik – ”Sturm und Drang” – individets opfindelse Wagners Liebestod fra Tristan og Isolde Universalromantik – ”Einswerden” mit der Natur (Gud er i alt) Nyplatonisme – dualisme, mennesket er splittet mellem ”diesseits” og ”jenseits” (ideernes og fænomenernes verden) Nationalromantikken Poetisk Realisme – Blicher Romantisme (jeg ét dyrkes)

23. Et eksempel – illustreret verdenslitteratur fra Dansklærerforeningen Goethes – den unge Werthers lidelser (10.maj, 26.maj, 16.juni, 30.august (pnr), Dialogen mellem den unge (læserens ”jeg”) og tekstens implicitte ”du”. De to modaliteter (billede og skrift) hjælper læseren? Eller afleder billederne fra det fremmede, der ligger i teksten (erkendelsespotentialet)?

24. Opgave grupper à 3 • Forhold jer til teksten ”tekstens du og læserens jeg”, hvor I inddrager uddraget fra ”Werther”: • Læs uddraget (i kopi) og se på bogens illustrationer på dansklærerforeningens hjemmeside • Analysér tekstens to modaliteter. Hvordan spiller billeder og skrift sammen? • Hvordan kan teksten gå i dialog med teenagere anno 2010? • Hvad gør den til en klassiker? • Ville I kunne bruge materialet? Hvorfor? Hvorfor ikke? • Hvordan ville I bruge teksten? I hvilken sammenæng?

25. Hyrdinden og skorstensfejeren Kunsteventyr (tingseventyr) af H.C Andersen Poetisk realisme? Romantisme? Hvordan skal eventyret læses? Fortæller Forløb Personer Temaer

26. Hyrdinden og skorstensfejeren Den eksplicitte fortæller er alvidende med indre syn hos skiftevis hyrdinden og skorstensfejeren – den alvidende fortæller kommer med vurderende fortællerkommentarer undervejs som eksempelvis, hvor skorstensfejeren beskrives: ”… det var jo bare noget han forestillede, porcelænsmageren kunne lige så godt have lavet en prins af ham, for det var ét!”

27. Hyrdinden og skorstensfejeren Et par strukturalistiske modeller: Forløbet i fortællingen er bygget op omkring en kosmos – kaos – ny kosmos model (kontraktmodellen) Den nye orden efter de to kærestefolks rejse op igennem skorstenen er muliggjort ved hjælp af bedstefaderens styrt, men implicit også igennem de tos rejse og den mod, der står i forbindelse med flugten

28. Hyrdinden og skorstensfejeren

29. Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (projektaksen) Subjektet (skorstensfejeren og hyrdinden) går efter objektet (den selvvalgte kærlighed), der på et andet abstraktionsniveau symboliserer et brud med de gængse normer og regler i stuen (samfundet), hvor individets frihed og selvstændighed sejrer over det skæbnebestemte liv

30. Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (Konfliktaksen) Gedebukkebens… er modstanderen i fortællingen – han står for det traditionelle, undertrykkende og ufølsomme Kineseren er modstander i fortællingens første del, hvor han repræsenterer det samme som sergeanten– bliver til hjælper i anden del, hvor han mister evnen til at nikke

31. Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (kommunikationsaksen) Giverens plads indtager den mere abstrakte flugt eller parrets aktive indsats for at nå målet – de overlader ikke bare deres skæbne til de højere magter, men tager dem i egne hænder og handler. Modtageren er parret, der opnår, det de ville (at få hinanden)

32. Hyrdinden og skorstensfejeren

33. Hyrdinden og skorstensfejeren Modsætninger i teksten: Ude versus hjemme Porcelæn versus mahogni Følelser versus fornuft Kærlighed versus tradition Følsomhed versus kulde/ kynisme Tryghed versus frihed

34. Hyrdinden og skorstensfejeren Den af teksten idealiserede tilstand er den frie, romantiske kærlighed og dens modsætning i teksten er den institutionaliserede kærlighed eller det arrangerede ægteskab Eventyret starter i den favoriserede tilstand (S1). Hvor de to porcelænsfigurer beslutter sig for at blive forlovet. Det, der muliggør det uønskede (-S1), uægte ægteskab er kineserens selvudnævnelse til at kunne bestemme over deres skæbne og give hyrdinden væk til sergeanten i stedet. S2 synes at vinde over S1, indtil hyrdinden beslutter sig for at ville flygte sammen med sin elskede. Flugten, mødet med den store vide verden og hjemkomsten muliggør (-S2) en reetablering af den favoriserede tilstand (S1) – og denne gang for altid.

35. Hyrdinden og skorstensfejeren Den tilværelsestolkning, der ligger i eventyret er i høj grad moderne, da individet selv må finde og definere det gode liv for sig selv (eksistentiel og ikke essentiel). Individualismen som grundvilkår. Eventyret handler om det vilkår, at det at blive voksen indebærer, at man finder sin identitet, sin rette hylde her i livet.

36. Hyrdinden og skorstensfejeren Mange muligheder for tematiske og kontrastive læsninger: Eks. brorsons ”op al den ting…” eller Blichers ”Hosekræmmeren” og ”moderne tekster som ”FuckingÅmål” Læserens ”jeg” i forhold til Hyrdinden og… - hvad er kærligheden? Hvordan finder man den? Hvilke normer og regler er der i vores samfund for hvem man finder sammen med? Rejsen/ dannelsesrejsen, der i miniformat ligger i parrets rejse ud i den vide verden er også et genkendeligt tema for de unge i dag. Eksistentielt grundvilkår; splittelse mellem behov for frihed og tryghed. Tvangsægteskaber osv.

37. Op al den ting, som Gud har gjortTekst: H. A. Brorson, 1734Melodi: Bøhmisk melodi, omkring 1550 Op al den ting, som Gud har gjort,hans herlighed at prise!Det mindste, han har skabt, er stortog kan hans magt bevise.Gik alle konger frem på radi deres magt og vælde,de mægted ej det mindste bladat sætte på en nælde.Det mindste græs jeg undrer påi skove og i dale,hvor skulle jeg den visdom fåom det kun ret at tale!

38. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,at alle skove vrimle,de mange fuglesving, der skerop under Herrens himle!Hvad skal jeg sige, når jeg gårblandt blomsterne i enge,når fuglesangen sammenslårsom tusind harpestrenge!Hvad skal jeg sige, når mit sindi havets dybe grundekun dog så lidt han kige indog ser så mange munde!Hvad skal jeg sige, når jeg ser,hvor stjerneflokken blinker,hvor mildt enhver imod mig lerog op til himlen vinker!

39. Hvad skal jeg sige, når jeg optil Gud i ånden farerog set den store kæmpetropaf blide engleskarer!Hvad skal jeg sige? - Mine ordvil ikke meget sige:O Gud, hvor er din visdom stor,din godhed, kraft og rige!Op, stemmer alle folk på jordmed frydetone sammen:Halleluja, vor Gud er stor!Og himlen svare: Amen!

40. Hyrdinden og skorstensfejeren Hvad så med periodiseringen? Den poetiske realisme Biedermeier Individualismen ( mest relevant)

41. Opgave med Hosekræmmeren Hvordan indskriver ”Hosekræmmeren” sig i 1800-tallets litteratur, hvor det splittede individ står mellem guds almagt og individets frihed? Hvad er på spil i ”Hosekræmmeren”? Hvori ligger det historiske i teksten? Hvori ligger det tidløse/ eviggyldige?

42. Opgaver med Hosekræmmeren Hvad gør ”Hosekræmmeren” til en klassiker? Giv en kort fortolkning af teksten Karakterisér og vurdér opgaverne til ”Hosekræmmeren” Hvor lægger de sig i forhold til en nykritisk, en historisk, en kontrastiv eller en tematisk læsning af teksten? Er der opgaver, der direkte henvender sig til læserens ”jeg” og går i dialog med tekstens ”Du”? Hvilke?