1 / 58

En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Perron 4 Dag 1 24 januar 2013

En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Perron 4 Dag 1 24 januar 2013. Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name. Introduktion til en medfølelsesfokuseret tilgang . Dag 1.:

piper
Download Presentation

En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Perron 4 Dag 1 24 januar 2013

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsattePerron 4Dag 1 24 januar 2013 Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name

  2. Introduktion til en medfølelsesfokuseret tilgang Dag 1.: 8.30-10.45 Forventninger og mål for egen læring på kurset Introduktion til den medfølelsesfokuserede tilgang 11.00-12.00 Introduktion fortsat. Øvelse med de tre cirkler. 12.00-12.45 Frokost 12.45-15.00 Demonstration i plenum ”Edderkoppen” Visualisering og arbejde i par. Opsamling på øvelse Medfølende selv Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen Hjemmearbejde.

  3. Egne mål for kurset Når du tænker på dine egne færdigheder i forhold til at samarbejde med de borgere, du møder i hverdagen, hvad er du så særlig god til? Og hvilke færdigheder er det vigtigst for dig at videreudvikle igennem kurset? Tænk på et eksempel på en vanskelig situation, hvor du havde fornemmelsen af, at det kunne du have håndteret bedre! Hvad gjorde du? Hvad ønsker du at kunne gøre i den slags situationer?

  4. Ansvar • I workshoppenvil vi arbejde med forskelligeøvelserfx. medfølendeforestillingerellerselvkritik • Alleøvelsererfuldstændigfrivillige • Du eransvarlig for ditegetvelvære • Alt materiale, der deles mellemdeltagerne, erfortroligt

  5. Kurset • Vi vilgennemgå den grundliggendefilosofiog model for Medfølelsesfokuseretterapi (Compassion Focused Therapy a la Paul Gilbert). Modellensforståelseafsindetoghjernenharrødderi en evolutionærtilgang, ogbyggerpåneuro-, social- ogpsykologiskvidenskab • Vi vilse pådynamikkeniskamogselvkritik, og den betydning de har for vedligeholdelsenafbelastendepsykisketilstande • Vi vilførstogfremmestarbejdepå at kunnebevareogfremmemedfølelsen hos osselvogdem vi samarbejder med, uansethvordandereslidelsekommertiludtryk

  6. Medfølelse “En sensitivitet over for ensegenogandreslidelse, sammen med et dybt engagement i at lindrelidelsen“ Dalai Lama (P. Gilbert 2009/L.H.Isager) Lena Isager 2012

  7. Beroligende åndedræt Beroligende åndedræt Tænk på en, der er nem at holde af Træk lidt på smilebåndet Overvej hvad du er motiveret til at gøre lige nu

  8. Medfølelsesfokuseret terapi • Udviklet på baggrund af erfaringer fra terapi med, at en del mennesker, der oplever skyld og skam, kan have svært ved at profitere af terapi • Mennesker, der har været udsat for svigt eller evt. misbrug, har ofte tendens til at være selvkritiske og skamme sig over sig selv. Dette kan gøre fremskidt i terapi meget vanskelige, da klienten godt kan se pointen, men ikke mærke, at det gør nogen forskel • Der vil ofte være et forøget trusselsfokus, hvor klienten mere eller mindre konstant er opmærksom på trusler enten udefra eller indefra • Det beroligende system, der sørger for at bringe personen i ro igen, vil ofte være mindre udviklet på grund af mangel på stimulering i opvæksten

  9. Terapiogtræning • Medfølelsesfokusetterapi (CFT) er en terapeutiskmetode med vurdering, sagsformulering, øvelserosv. I terapiener der særligtfokuspå at udvikledet at kunneberolige sig selv, væreselv-støttendeog at have omsorg for sig selv. Der arbejdes med færdighederiforholdtilopmærksomhed, tænkningogadfærd • Medfølelsesfokuserettræningafsindet (CMT) er de øvelser, der brugestil at fåbedre balance imellemaffektregulerings-systemerne

  10. En udgave af os • Vi harikkeselvbestilt den hjerne, vi fødes med • Vi harikkeselvvalgt, hvor vi vilfødes • Vi harikkeselvvalgt, hvem vi vilfødesaf • Deterikkevoresfejl!

  11. Ingredienser i psykologisk velbefindende

  12. Neural Bases of Threat Processing (LeDoux, 1994)

  13. Flygt eller Kæmp i hverdagen- din hjerne er designet til at beskytte dig

  14. Hjernediagram af stimulus-respons model for indre og ydre stimuli Rusmiddel Trussel/mobning Sex Sex Rusmiddel Trussel/mobning Måltid Medfølelse Måltid Venlighed, varme og omsorg Det limbiske system Rolig Tryg Mavesyre Spyt Ophidselse Trang Angst Deprimeret Fra P. Gilbert 2008/ L.H. Isager/Mørch

  15. Den gamlehjernesfunktioner Følelser: Vrede, angst, tristhed, glæde, lyst Adfærd: Kamp, flugt, tilbagetrækning, optagethed Relationer: Sex, magt, status, tilknytning, stammefællesskab (Gilbert 2008 / Isager)

  16. ”Bettersafethansorry”

  17. Den nyehjernesfunktioner Evnentil at forestille sig ting Evnentil at planlægge Evnentil at gøre sig overvejelser - ruminere Integration afmentaleevner (Gilbert 2008 / Isager)

  18. Den nye hjerne giver os mulighed for at forholde os til den gamle hjernes impulser

  19. Uden-ønsker/tilknytnings- fokuseret Tryghed - venlighed Beroligelse Tilskyndelses/resurse- fokuseret At ønske, forfølge, opnå og konsumere noget Aktiverer Trusselsfokuseret Aktiverersøgningafbeskyttelseog sikkerhed Aktiverer / hæmmer Typeraf affektreguleringssystemer Engagement/ spænding / vitalitet Tilfredshed / tryg / forbundet Fra Paul Gilbert 2008 (Isager/Mørch) Vrede / angst / afsky

  20. Trusselsfokuseret Aktiverersøgningafbeskyttelseog sikkerhed Aktiverer / hæmmer Angst • Krop / følelser • Spændt • Hjertebanken • Tør i munden • “Sommerfugle i maven” • Bange • Opmærksomhed / tænkning • smalt fokuseret • Fare - trussel • Scanner - søger • Internt vs. externt • Adfærd • Passiv undgåelse • Aktiv undgåelse • Viser underkastelse • Dissocierer Lena Isager 2012

  21. Trussel Lena Isager 2012

  22. Trusselsfokuseret Aktiverersøgningafbeskyttelseog sikkerhed Aktiverer / hæmmer Vrede • Krop / følelser • Spændt • Hjertebanken • Trang til at handle • Vrede • Opmærksomhed / tænkning • smalt fokuseret • Overskridende/blokerer • Scanner - søger • Internt vs. externt • Adfærd • Intensiverer handling • Viser agression • Angriber • Dissocierer Lena Isager 2012

  23. Lotterigevinst 10 millioner kr.!!!! Lena Isager 2012

  24. Tilskyndelses/resurse- fokuseret At ønske, forfølge, opnå og konsumere noget Aktiverer Glæde • Krop / følelser • Aktivitet • Hjertebanken • Trang til at handle • Forstyrret søvn • Opmærksomhed / tænkning • smalt fokuseret • Undersøgende • Køber • Internt vs. externt • Adfærd • Engagerer sig • Er social • Går igang • Rastløs • Fester Lena Isager 2012

  25. Tryghed Lena Isager 2012

  26. Uden-ønsker/tilknytnings- fokuseret Tryghed - venlighed Beroligelse Velvære • Krop / følelser • Rolig • Langsom • Velvære • Tilfreds • Opmærksomhed / tænkning • Åbent fokus • Reflekterende • Socialt indstillet • Internt vs. externt • Adfærd • Fredelig • Blid • Social Lena Isager 2012

  27. Trusselsfokus Flugt/kamp/frys Drive systemet Aktivitet Det beroligende system Ro Trecirklerarbejdsskema Typisk situation: Typisk situation: Følelser og kropslige reaktioner: Følelser og kropslige reaktioner: Tilfredshed / tryg / forbundet Engagement/ spænding / vitalitet Typisk situation: Følelser og kropslige reaktioner: Vrede / angst / afsky Frit efterPaul Gilbert 2008 (Isager)

  28. Øvelse med de tre cirkler 2 mandsgrupper Udfyld på skift skemaet. I må skiftes til at interviewe hinanden. Find konkrete eksempler fra dagligdagen, hvor I typisk har aktiveret de forskellige systemer. Spørg ind til de kropslige reaktioner i hver situation, så det bliver tydeligt for jer, hvordan jeres oplevelse typisk er, når jeres opmærksomhed er styret af henholdsvis ”det røde”, ”det blå” og ”det grønne” system.

  29. Spørgeguide: Situation: Beskriv kort hændelsesforløbet, hvor, hvornår og hvem Reflekteren Hvilke tanker gik igennem hovedet på dig? Hvad tænkte du om dig selv? Hvad tænkte du om andre? Opmærksomhed Hvad var i fokus for din opmærksomhed? Hvordan var opmærksomheden? Adfærd Hvilke handlinger foretog du dig i situaionen? Ydre adfærd? Indre adfærd?( Fx. ruminerede eller bekymrede sig) Trussel Forestillinger Havde du nogle forestillinger? Dukkede der erindringer op om andre situationer, der mindede om denne? (Har du barndomsminder fra lign. situationer?) Følelser / kropslige fornemmelser Hvordan havde du det? Hvad mærkede du i kroppen? Hvordan var din vejrtrækning? Motivation Hvad havde du lyst til at gøre i situationen? Hvad var du motiveret til? At komme væk, gå i kamp eller stivnede du?

  30. Situation: Reflekteren Opmærksomhed Adfærd Trussel Forestillinger Følelser Motivation

  31. Visualisering • Tænk på de borgere, som du samarbejder med • Forestil dig en situation, hvor du oplever, at samarbejdet er svært • Læg mærke til dine tanker • Hvilken adfærd vil du være tilbøjelig til at anvende • Læg mærke til følelser og kropslige fornemmelser • Læg mærke til hvad du får lyst til at gøre • Læg mærke til din fantasi / forestillinger • Hvordan er din opmærksomhed

  32. Gruppearbejde i par(15 min.) • Fortæl på skift i gruppen om: • Tanker • Adfærd • Følelser og kropslige fornemmelser • Hvad du får lyst til at gøre • Forestillinger / fantasier • Opmærksomhed • Prøv derefter sammen at formulere, hvad I typisk kan føle jer truede af i hverdagen på perronen

  33. Det medfølende selv • At påtage sig rollen – ”methodacting” • Tænk på en forbilledlig, bedst tænkelig medfølende person • Sæt dig frit – læg mærke til din egen rolige vejrtrækning • Send opmærksomheden gennem kroppen • Forestil dig: at du selv er den yderst medfølende og livskloge person • Tænk på de ideelle egenskaber, som du gerne vil have som medfølende person, fx. dyb kærlighed, hjertevarme, styrke, autoritet, et mildt væsen, svær at provokere, en fornemmelse af at have prøvet alt og på den måde opnået visdom • Forestil dig din alder og dit udseende, dit ansigtsudtryk og din holdning, din indre fornemmelse af fx at have et mildt sind • Ligesom skuespilleren, der påtager sig en rolle, så lad dig selv føle, at du bliver sådan, som du forestiller dig personen • Prøv at lade dit ansigtudtryk blive mildt og medfølende, giv dig selv lov til at smile let og blidt • Tænk på at du er en livsklog person, der har oplevet meget • Tænk over hvordan det er at være en person, der kan tilgive og ikke bærer nag • Tænk på de egenskaber ved medfølelse som du virkelig værdsætter, og forestil dig at du har dem • Giv dig selv lov til at blive denne person • Du kan være så længe, som det føles behageligt, i denne rolle, og prøv at være både alvorlig omkring det og at spille rollen med en legende lethed

  34. Introduktion til en medfølelsesfokuseret tilgang Dag 2.: 8.30-9.30 Compassion cirklen 9.45-12.00Skam. Øvelse med medfølende figur. Arbejde med rød og grøn ”edderkop” 12.00-12.45 Frokost 12.45-15.00 Arbejde med rød og grøn ”edderkop” fortsat.. Øvelse med vanskelig person Refleksioner over eventuelle blokeringer i forhold til at bruge tilgangen over for målgruppen. Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen.

  35. Medfølelse Karakteristika Multi-modal træningafdetmedfølendesind Træningaffærdigheder Venlighed Hjertevarme Forestillingsevne, visualisering Opmærksomhed Ræsonneren Karakteristika Følsomhed Sympati Karakteristika Sensitivitet Rummelighed Omsorgsfuldhed Fordomsfrihed Evnentil at føle Adfærd Empati Evnen til at sanse Hjertevarme Venlighed (Gilbert 2008/ Isager)

  36. Karakteristika ved medfølelse • Sympati: • At være åben, i stand til at blive berørt af og i harmoni med egne og andres følelser, lidelser og behov, spejlneuroner • Rummelighed: • Evne til at tolerere snarere end at undgå svære følelser, erindringer og situationer • Empati: • En empatisk forståelse af, hvordan sindet fungerer, hvordan vi føler, hvad vi føler, hvorfor vores tanker er, som de er - og en tilsvarende forståelse for, hvordan andre har det • Fordomsfrihed: • En accepterende og forstående, men ikke eftergivende indstilling til sig selv og andre • Omsorgsfuldhed: • Motivation til at give mere omsorg til sig selv og andre • Følsomhed: • Følsomhed over for egne og andres behov

  37. Medfølende færdigheder: • Ræsonnere: • Tænke og ræsonnere sig frem ved at bruge sin forstand, vurdere beviserne og få dem sat i et fornuftigt perspektiv • Skrive tanker og ræsonnementer ned og reflektere over dem • Vælge den rette adfærd: • Planlægge og udvise en adfærd, som aktivt får mig ( og andre) til at rykke frem mod mine (deres) livsmål, til at trives • Sætte sanserne i fokus: • Vælge at bruge sine sanser, bruge naturen, finde beroligende dufte, bløde bolde / sten, musik / naturlyde, varme bade / massage, lækker mad, smukke ting • Mærke sine følelser: • Øve sig i at mærke efter hvordan man har det og tolerere følelsen, udholde den og forholde sig medfølende til den • Bruge sin forestillingsevne: • Genkaldelse af støttende erindringer, billeder og / eller gode følelser af sig selv. Brug af medfølende forestillinger • At bruge sin opmærksomhed bevidst: • Fuldt nærvær og opmærksomhed. Bevidst rette opmærksomhed mod ting, som hjælper med at skabe harmoni Alt sammen på en støttende og deltagende måde. (Paul Gilbert 2010/ Isager)

  38. Et ægteønskeom at føleomsorgog lade sig bevægeafandreslidelse

  39. Følsomoverforlidelse, venligogomsorgsfuld

  40. Hjertevarme

  41. Rummeligogempatisk

  42. Fordomsfrihed – vi harallevorekampe

  43. Wisdom and strength

  44. Skam som vedligeholdende faktor • Når vi skammer os og bliver selvkritiske eller kritiske over for andre er det rigtig svært at ændre på en uhensigtsmæssig adfærd • Hvis andre også er kritiske eller vi fornemmer deres kritik, bliver det næste umuligt • Vi sidder fast i trusselsfokus, og er optaget af at komme i sikkerhed / beskytte os fx: – ved at negligere vanens omfang eller farlighed – ved at forsvare vores ret til at have vores vaner i fred – ved at blive opgivende og magtesløs

  45. Øvelsei plenum • Tænkpå en skamfuldoplevelse / vane • Hvilkefornemmelserfår du ikroppen? • Hvordanforestiller du dig, at andrevillereagere, hvis du fortalteom den? • Hvadtænker du selvom dig? • Hvordanforsøger du at sikre dig selv?

  46. Øvelse i plenum Hvilkeegenskaberellerkvalitetervillekendetegne den perfekteterapeut / samtalepartner?

  47. UdfordringerneDen grundlæggendefilosofier: • Vi finder alle sammen os selv her med en hjerne, følelser og en fornemmelse af os selv, som vi ikke har valgt, men bliver nødt til at finde ud af • ”Det er ikke vores fejl”- vi er alle i samme båd. Forklar klienten hvorfor det er naturligt at reagere, som man gør i den givne situation - i stedet for at sygeliggøre tilstanden • Men det er vores ansvar - at lære klienten af tage ansvar for egne reaktioner ( Gilbert 2009/ Isager)

  48. Oplevelse med skam Tænk på en oplevelse som er forbundet med skam, det kan være en oplevelse af nyere dato eller det kan være en gammel oplevelse. Vælg en oplevelse som du ikke umiddelbart ville have lyst til at fortælle andre om. • Efter visualisering: • Hvad tænker du om dig selv nu, når du ser på dig selv med medfølelse? • Hvordan forestiller du dig nu ud fra et medfølende perspektiv, at andre vil se på dig? Før visualisering: Hvad tænker du om dig selv, når du tænker på denne skamfulde oplevelse. Hvad er dit syn på dig selv? Hvordan forestiller du dig, at andre ville tænke om dig, hvis de havde kendskab til din oplevelse? Hvordan ville deres syn være på dig?

  49. Opbygning af den medfølende figur (Fra P. Gilbert 2008/ L. H. Isager)Hensigten med denne øvelse er at hjælpe dig med at opbygge et medfølende forestillingsbillede, som du kan arbejde med og videreudvikle. ( Du kan have mere end et, hvis du ønsker det, og de kan ændre sig undervejs.) Uanset hvilken forestilling du får eller vælger at arbejde med, så læg mærke til, at det er en forestilling, du har skabt og derfor dit eget personlige ideal for, hvad du virkelig gerne vil opnå ved at mærke, at der bliver taget sig af dig og holdt af dig. Uanset, hvad der er i din forestilling, er det i i denne øvelse vigtigt, at du prøver at give din forestilling nogle bestemte kvaliteter.Disse vil inkludere:Visdom, Styrke, Varme og Ikke-dømmendeSå prøv i hver boks nedenfor at tænke over disse kvaliteter (visdom, styrke, varme og ikke-dømmende) og forestil dig, hvordan de vil se ud, lyde og mærkes.Hvis det er muligt startes med at fokusere på vejrtrækningen, med at finde en beroligende rytme og med at trække på smilebåndet. Så kan vi lade forestillingen komme frem for det indre øje - så godt som du kan - prøv ikke for hårdt - hvis der ikke dukker nogen forestilling op, eller opmærksomheden vandrer, så bring den blidt tilbage til vejrtrækningen og øv dig i at acceptere det med medfølelse.Her er nogen spørgsmål som måske kan hjælpe dig med at opbygge din forestilling: Vil du have din medfølende / omsorgsfulde figur til at føles/fornemmes/ligne en gammel eller ung, mandlig eller kvindelig (eller ikke menneskelignende fx. et dyr, havet eller lys)? Hvilke farver eller lyde hører til kvaliteterne visdom, styrke, varme og ikke-dømmende? Husk at din forestilling bringer medfølelse til dig og med dig.

More Related