Neurologisk undersøgelse

1. Neurologisk undersøgelse 2010

2. Læsionens placering • Cortex • Hvid substans • Basalganglier • Cerebellum CNS • Hjernestammen • Medulla • Rødder PNS • Perifere nerver • Neuromuskulære overgang • Muskler

3. Læsionens placering • Cortex • Hvid substans • Basalganglier • Cerebellum • Kranienerver • Medulla • Rødder • Perifere nerver • Neuromuskulære overgang • Muskler

4. Supranukleær læsion: • 1. neuronsparese • Ingen/let atrofi • Øget tonus • Hyperrefleksi • +/- Babinski • Klonus Infranukleær læsion: • 2. neuronsparese • Atrofi • Nedsat tonus • Nedsatte reflekser • - Babinski • Fascikulationer

5. Ætiologi • Traume • Metabolisk • Iskæmisk • Neoplastisk • Stråle • Infektiøst • Malformation • Hereditært • Degenerativt

6. Systematik og grundighed

7. Umiddelbare indtryk • Vågenhed • Opmærksomhed • Talen • Gangfunktionen

8. Neurologisk undersøgelse • Kranienerver • Motorisk (tonus, trofik, kraft) • Reflekser • Sensorisk • Koordination • Gang og stand

9. Kraft-forhold Muskelkraft gradering • 5: Normal • 4+: Submaximal mod modstand – 75 % • 4: Moderat mod modstand – 50 % • 3: Bevæges mod tyngden, - modstand • 2: Bevæges med ophævet tyngde • 1: Synlig kontraktion uden bevægelse • 0: Ingen reaktioner = paralyse

10. Mønster-genkendelse

11. Læsionens placering • Cortex • Hvid substans • Basalganglier • Cerebellum CNS • Hjernestammen • Medulla • Rødder PNS • Perifere nerver • Neuromuskulære overgang • Muskler

12. Muskelsygdom (myopati) Muskelsygdom (myopati) forårsager Proximal symmetrisk kraftnedsættelse uden sensoriske deficits • Objektive fund: • Proximal kraftnedsættelse uden sensoriske deficits • Ingen muskelatrofi • Ingen fasikulationer • Normal muskeltonus • Normale dybe reflekser

13. Neuromuskulære endeplade (f.eks. myastenia gravis) Udtrætningsfænomener Minder om muskulær lidelse med symmetrisk proximal kraftnedsættelse Ingen sensoriske deficits Muskelsvagheden forværres ved aktivitet og bedres efter hvile • Objektive fund • Repetitiv testning udtrætter musklen som genvinder kraften efter hvile • Muskelsvagheden inkluderer ofte muskler i ansigt og kæbe

14. Perifere nerver (neuropati) • Oftest distal kraftnedsættelse • Symmetrisk/asymmetrisk og med muskelatrofi og fascikulationer • Neuropatier er næsten altid ledsaget af sensoriske symptomer Objektive fund: • Distal kraftnedsættelse • Symmetrisk/asymmetrisk følelsesløshed (nogle gange sok- eller handskeformet) • Atrofi, fascikulationer • Normal tonus • Afsvækkede dybe reflekser

15. Nerverødder (radikulopati) Hovedsymptomet er smerte Skærende, brændende, varm, elektrisk eller stikkende Asymmetrisk kraftnedsættelse begrænset til den gruppe af muskler roden innerverer (ex. muskler innerveret af C5 eller L5) Sensoriske udfald følger dermatomudbredningen Manøvrer, som udstrækker roden, forværrer symptomerne (Laseque) • Objektive fund: • Kraftnedsættelsen kan være både distal og proximal • Atrofi og fasikulationer • Afsvækkede reflekser • Sensoriske udfald (dermatomudbredningen) • Laseque

16. Medulla spinalis (myelopati) • Triade af symptomer: • Sensorisk grænse • Pt. beskriver et bånd/en linje hvorunder følesansen er reduceret • Distal, symmetrisk, spastisk kraftnedsættelse • Næsten altid symmetrisk, og giver • 1. neurons symptomer med øget tonus og spasticitet, hyperrefleksi • Symptomer fra tarm – og blære • Pga. affektion af autonome fibre i medulla • Både urinretention og inkontinens kan ses • Manglende eller afsvækket analsphincter refleks

17. Hjernestammen • Karakteriseret ved kranienerveudfald • Da kranienerverne er omlejret af medulla, ses ofte kombination af medullær affektion og kranienerveudfald. • Hjernestammen indeholder de lange ledningsbaner • Kranienerveudfald + langbanesymtpmer = hjernestammesygdom • Banerne krydser forskellige steder • Cortikospinale baner (motorisk funktion) • Spinothalamiske baner (smerte og temperatur til thalamus) • Bagstrengene (vibrations- og stillilngssans)

18. Cerebellum Dårlig koordination Ataksi Intentionstremor Klodsethed, stivbenet, snublende gang, som en fuld mand In- og outflow sker gennem hjernestammen og blodforsyningen til cerebellum er fra samme kar, som forsyner hjernestammen. Derfor ses cerebellare symptomer ofte kombineret med hjernestammesymptomer og omvendt • Objektive fund: • Usikker, bredsporet ataktisk gang, som giver problemer med liniegang. Kan kræve støtte for ikke at falde. • Dyskoordination • Tremor med forværring til sidst i bevægelsen

19. White matter / cortex WM-læsion kan skelnes fra cortikal læsion ved hjælp af følgende: • Tilstedeværelse af specifikke corticale deficits • Mønsteret af motoriske og sensoriske deficits • Karakteren af de sensoriske deficits • Evt. visuelle deficits

20. Cortical dysfunktion • Dominant hemisfære • Afasi • Ikke-dominant hemisfære • Neglect, inattention, visuo-spatielle forstyrrelser • Epileptiske fænomener er altid cortikale

21. Sensoriske deficits WM-læsion / cortikal • De fleste sensoriske modaliteter bliver ”bevidste” i thalamus og kræver ikke cortical funktion • Pt. med cortikal læsion kan føle smerter, vibration, stilling og berøring. • Udtalt følelsesløshed tyder på subcortikal læsion • Cortikale sensoriske symptomer er • To-punktsdiskrimination • Ciffersans • stereognose