Kristian Larsen, Institutt for sykepleie

1. HOV konf. 2013-1. Kritiske bemærkninger til «anvendelsestænkningen»At sikre grundforskning og kritisk bevidsthed – via ydmyghed og respekt om kompleksitet-2. Phlegethonet HOV projektAt virkeligheden er relationel, mikro i makro.. Kristian Larsen, Institutt for sykepleie Kristian Larsen SU, helsefakultetet

2. udgangspunkter -Case; sundhedsområdet, fx læge-sygepleje -Sociologi; Bourdieus begreber/vid.teori fx autonomt felt; videnskab som brud; -oplæg/tekster; artikler/kronik/email-netsider no/dk Kristian Larsen SU, helsefakultetet

3. Spørgsmålene ved Hioa Øget omfang og kvalitet ved FOU -Øges i bredden, samt samle ressourcer i spidsede områder -Professionsrettet forskning prioriteres og rum for disciplinrettet og tværfaglig forskning med relevans for professionerne Hvad er da professionsrettet – professionsrelevans ift forskning/udd? Forskning skal også bidrage til: Værdiskabning; innovation og entreprenørskap! Integration af forskning, undervisning Etablere triangulært forhold forskning, uddannelse og yrkesutøvelse Hvad kræves af en forskningsstrategi som sigter mod at udvikle både yrkesfeltet og den forskningsbaserede kundskab Hvordan kan forskning og uddannelse kobles HOV IDAG: Samspill forskning – utdanning – praksis Kristian Larsen SU, helsefakultetet

4. Kritiske perspektiver ift forskningsbaseret uddannelse • «FOU+Utdanning=sant • Rapport fra arb. Gruppe nedsat af Universitets- og højskolerådet juli 2010 Kristian Larsen SU, helsefakultetet

5. Hvad siges i rapporten.. • Forskning til stud. + stud. involv. i forskning • De studerende skal ”prøve teorierne af i virkeligheden og forske fra første dag på studiet” (forsiden) • Samspil mellem uddannelse og FOU • Der er kunstig og uheldig modsætning mellem FOU og Uddannelse (p. 36) • FOU og uddannelse bør ligge så nær op af hverandre som mulig, eller til og med være sammenflettet sådan at gamle skillelinjer ikke længere er aktuelle/nødvendige (p. 51) Kristian Larsen SU, helsefakultetet

6. Forskning ved det nye universitet Et par kritiske betragtninger om universitetssatning ift. konstruktioner af: forskning, uddannelse og praksis + relationer mellem dem Hvad er praksis? Hvad er uddannelse? Hvad er teori? Sproglige konstruktioner: ”minimere gab”, ”bridge”; ”sammenhæng”, kontinuitet”, ”relevans”, ”undgå praksischock”.... osv Kristian Larsen SU, helsefakultetet

7. Hvorfordukkerdetspørgsmål op?Hvorforer vi her idagomdettetema.. Samspillforskning – utdanning – praksis Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Universitetsambitioner men bagved: • Økonomisk, samfundsmæssige • Reduktion felters autonomi – økonomisk magtfelt dominerer/udhuler..., sociale felt, videnskabsfelt, uddannelsesfelt, kulturfelter.. • Magt-styring, viden, teknologier • Viden er magt, ”globalisering”, internet/sociale medier • Ambivalens: Monopol - demokratisering af viden ‘alle eksperter’ • NPM, styreformer • Institutioner • ‘Dyr drift’, Større institutioner, flere faggrupper, øget specialisering og ’flow’. Krav om dokumentation, transparens, ’evidensbaseret’, evaluering • Semi-Professioner • De-reprofessionalisering – ændringer af arbejde/uddannelse • Subjekter • Fra patient, klient, bruger, forbruger til kunde • ’subjekter’ (subjekter/objektgjort)

8. Hvad er praktik Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Hvad karakteriserer praktik dvs. klinisk arbejde (sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige)? • Praksis-epistemologier v (Bourdieu 1977; Schön 1983; Larsen 2000)

9. Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Praktik: Fx at fungere i hospitalsafdeling, lægepraksis, socialkontor, børnehave, klasseværelse..: • Den er “ongoing” • Det er noget der er igang, hvert sekund, altid og hele tiden • Er irreversibel • Der er en handlingstvang. Noget må gøres • Det er at noget sker, uanset at man tænker eller hvad man tænker. (“det kan jeg ikke....”). • Den er unik • Aldrig gentage sig på samme måde. Men mange lignende) • Er kompliceret + modsatrettede interesser • Der er værdikonflikt • Sjældent entydige mål eller midler/teknikker • Involverer egen tid (fortid, nutid og fremtid), rytme og rum • Baseret på egen logik/fornuft, strategisk/rettet+kreativ/innovativ • Involverer sammensmeltethed (ingen distance) • agent og acting • jeg og det (mennesker, ting og rum) • mål og midler • intentioner og praktik

10. Kristian Larsen SU, helsefakultetet

11. Praktikkens mangfoldigheder Kristian Larsen SU, helsefakultetet

12. (blot) 2 dimensioner Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Kundskabsformer: • ER DER SIKRE KUNDSKABER? • «sikker viden», evidens – high ground • «swampy lowland», implicit, krop/erfaring • Patientdeltagelse: • ER PATIENTEN EN AKTIV OG STÆRK SPILLER? • Subjekt, aktiv, deltagende, vidende/bevidst • Objekt, passiv, bedøvet, ikke-bevidst • Larsen 2008, 2009

13. PROFESSIONSAUTONOMI OG KONTROL 'er der evidens for behandlingen' professionsperspektiv 'er det fagligt forsvarligt' professionsperspektiv OBJEKTKROP – KAN INTET SELV 'er der informeret korrekt' patientvejleder BEDØVET KROP Tavs professionsviden Explicit professionsviden SOVENDE KROP IMPLICIT VIDEN EKSPLICIT VIDEN MANUAL/ INSTRUKS PERSONALEKROP PÅRØRENDEKROP PATIENTKROP 'min mor er tørstig' pårørende perspektiv FEBRIL – DEMENT KROP 'du har patientrettigheder' patientsammenslutning VÅGEN KROP FULDT BEVIDST KROP 'jeg har ondt' patientoplevelse SUBJEKTKROP – KLARER SIG SELV PATIENTAUTONOMI OG KONTROL Kristian Larsen SU, helsefakultetet

14. Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Situationen frembyder altid noget andet og mere end det som teori siger noget om: • For praktikeren er der et stykke arbejde at gøre, fra teori (teoretiske refleksioner – ’evidens’) til den praktiske virkelighed og det arbejde (den forarbejdning), har ikke noget med videnskab – ’evidens’ at gøre.. • Donald Schön 1983

15. Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Praktikteori • Uden at romantisere • Vi (professionelle) handler som almindelige mennesker i langt de fleste komplekse og sammensatte situationer langt mere adækvat og fornuftigt i situationerne end: • a) Vi ville kunne læse os til. • b) Vi selv kan huske vi gjorde. • c) Der gives forskrifter for. • e) Praktik går bedst uden afbrydelser(refleksion paralyserer/forsinker) (p. 234)

16. …. Så hvad er patient? • IKKE så enkelt a applicere..: • Patient, klient, bruger, kunde • 0 – 100 år • Mand – kvinde – midt imellem • Norsk – ikke-norsk • Intet – stort netværk • Rig – fattig • Højt – lavt uddannet • Rask – 1 – 2 – 10 diagnoser • Behandlbar – ikke-behandlbar • Akut – kronisk • Somatisk – psykisk syge • Bevidsthed – bedøvet – dement • Vil behandles – vil ikke behandles • Er complient – er resistent/inkomplient • .................. • ................... Kristian Larsen SU, helsefakultetet

17. Hvad så med teori? Kristian Larsen SU, helsefakultetet

18. Videnskabelig teori Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Videnskabelig teori. • En midlertidig konstruktion • Socialt artefakt, menneskeskabt • En abstraktion-tænkemodel • Et per-spektiv • En reduktion, forenkling • Model () oversigt...

19. Hvad opleves ”teori”? Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Erfaringer fra studier af sygepleje • Larsen 1995, 2000

20. Kristian Larsen SU, helsefakultetet

21. Subtile tilnærmninger teorieffekter på praksis..-teoriers strukturelle og sociale effekter.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet

22. Typer af teorier og Niveaueraf ‘anvendelse’ afsygepleje-omsorgsviden Kristian Larsen SU, helsefakultetet • 1) -Instrumentel funktion • Løse et problem. Her placerer Rooke langt de fleste (224-25) såsom identificering af/ kriterier til/ bedømmelse af fx spise/inkontinens • 2) -Begrebsmæssig funktion. • Forskningen giver ophav til begrebsbevidsthed og forandring af tankemønster. Nævner at forskningsresultatet giver udvidet anvendelse af begreber og forandrede tankemønstre (225) • 3) -Politisk funktion • Forskningen bliver over tid konverteret til argumenter i politisk konflikt. Det kan være forskning som leder til bedre ressourceanvendelse eller fx at der kommer fokus på demens og dermed forbedrede vilkår for disse patienter. • 4)- Interaktiv funktion • Forskningen går sammen med andre faktorer og medvirker til at være grund for langsigtede planlægning. Forskning konverteres efterhånden til fx statslige regelsæt (226) • 5) -Taktisk funktion • Forskningsresultater kan anvendes for at fordreje eller undvige visse forhold (skeenden) Inspir af Weiss (1979a ) (p. 25) • 6) -Ubevidst-tavs funktion • Astrid Nordbergs fokus på madning medvirker til at det område får en højere status blandt praktikkere • Rooke (1997)

23. Uddannelse og teori.. Kristian Larsen SU, helsefakultetet

24. Konstruktion af spl/patient Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Sygepleje støtte til patient...fx; • TEORI – at TÆNKE OM… • At klare sig selv • Patientmotivering • Selvomsorg • Egenomsorg • Empowerment • Governmentalitet • Handlekompetance • .. • ..

25. Barrieretilgangen Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Forskningsviden - praksisviden • Tænkningen og udfordringer heraf..

26. barrierer Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Forskningen, vilkår for forskere (20), samarbejde; forskernes antal og alder, formidlingen af forskningen, indholdet og kvaliteten af forskningen • Politiske og forskningspolitiske område; tildeles ressourcer, samordning (21), symposier og oprettelse af professorater (20). • Organisationen beredskab for implementere teori, ledelse, indstilling på innovation, samarbejde (27), bibliotek/litteratur (27), forskningsuddannede • Professionelle som personer (23, 27) tid, opfattelser (attitudes) fx Champion and Leach (1989 m.fl. p. 463), kognitive formåen (fx om de kender/vil implementere forskningsviden) anciennitet • Faggruppe/profession; autonomi, interessemodsætninger fagligt og økonomisk (22), grund og efteruddannelser (forskningsbaseret undervisning/uddannelse) (18), læsning af forskningsartikler del af uddannelser, uddannelsesprogrammer (3, p 612) • (There is no gap between theory and practice...Larsen et al. 2002)

27. ‘Ikke-anvendelse’ af viden Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Fem årsager til at sygeplejersker ikke anvender forskningsbaseret viden: • 1) At man som spl. ikke kender forskningsresultaterne • 2) At man ikke forstår forskningsningsresultaterne • 3) At man ikke tror på forskningsresultaterne • 4) At forskning. resultater savner relevans for det praktiske sygeplejearbejde (omvårdnadarbejde) og man ved ikke hvordan de skal tillempes / implementeres. • 5) At man ikke får lov at anvende forskningsresultaterne. • (Rooke, inspireret af Hunt J (1981(28)) In Larsen et.al 2002)

28. Alternative positioner Kristian Larsen SU, helsefakultetet Ideologi-kritiske kritiserer eller afviser antagelserne i den dominerende position. At praktikkere ofte fravælger ny (nyeste) viden; At praktikkere udsættes for ideer som stemmer overens med deres interesser og behov eller eksisterende opfattelser (1 p. 467); At praktikkere bevidst eller ikke-bevidst undgår oplysninger som er i konflikt med deres præ-dispositioner ‘selektiv exposure’ Hassinger 1959); At forskningsviden er heterogen (regelviden’ og ‘oplysende’), (instrumentel og begrebslig) samt symbolsk funktion (Beyer and Trice 1982, p. 463)

29. Hjælpeprincipper for brug af forskningsviden Kristian Larsen SU, helsefakultetet • a) Praktikkerne tæt adgang til og læse litteratur, helst international for­skningslitteratur. • b) Praktikkerne træne ‘in-service’ eller deltage ved professionelle konferencer • c) Praktikkerne støtte af forskningsuddannede helst fra egen faggruppe i den kliniske virksomhed. • d) Praktikkerne deltage i uddannelsesaktivitet både præ og postgra­duat som bidrager med forskningsviden samt med træning i at læse forskningslittera­tur. • e) Praktikkerne skal se andre professionelle (faggrupper) bruge innovation.

30. Hverdagslig tænkning omteori-praksis Kristian Larsen SU, helsefakultetet

31. Antagelse, hierarki og logik er indlejret: Kristian Larsen SU, helsefakultetet • I sproget; • ’op i teori’, ’ind til eksamen’ ’ud i praktik’, ’ud i marken og prøve teorierne af’ • I tilrettelæggelse af uddannelse; • Universitet-klinik; skole-afdeling; • Manipulere i tanken-hånden • I samfundspositioner; • forsker (producerer viden), • lærer (formidler viden) og • kliniker/elev (anvender viden)

32. Oplevelser af læring og lærermestre Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Uddannelsessøgende • Sygeplejestuderende • Turnuslæger – kommende speciallæger • MEN også • Fysioterapeutstuderende • Ergoterapeutstuderende • Lærerstuderende • Pædagogstuderende • Sosu ass. og social og sundhedsassistentelever • …. • …

33. Sygeplejeelevers oplevelse af lærermestre Kristian Larsen SU, helsefakultetet • 32% Sygeplejeskolen • 26% Sygeplejelærere, vejledere • 42% Sygeplejersker – sosu.ass. denne og andre afdelinger • 16% Lærerbøger • 10% Andet og usikkert • Larsen 1993

34. Læringsstrategier Kristian Larsen SU, helsefakultetet

35. Hvem er gode kilder om læremestre og læreprocesser!! Kristian Larsen SU, helsefakultetet

36. Oplevelse af læring Kristian Larsen SU, helsefakultetet • En 3. års. studerende siger • ’..jeg har intet lært i de sidste 14 dage for min kliniske vejleder har været i aftenvagt” • ”.. Det går sådan på tomgang og man får ikke noget ud af det overhovedet.. ” • Larsen 2000

37. Norsk empiri (Vågan; Erichsen og Larsen in progress...2013..) Kristian Larsen SU, helsefakultetet

38. Praktik-genese. At opfinde en handling!! Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Nogle skjulte principper bag turnuslægens handlinger: • Skal gøre noget, der er handletvang. • Skal undgå at ‘lave ulykker’. • Der er ikke noget der hedder,‘det har jeg ikke lært[1]’ • Skal undgå at kunne retsforfølges • Skal som princip ‘lægge sig op ad’ eller i ‘læ’ bag det ældre læger har gjort, selv om det er arbitrært[2]. • Skal som princip ”lægge noget til det sygeplejerskerne har gjort” • Skal opfinde en handling uanset om der findes dokumenteret viden • Skal bruge mix af; ‘sund fornuft’, hvad man ”plejer at gøre” og mulige ”instrukser”. (Larsen og bayer 2002)

39. Undgå at gøre fejl- Et ikke-bevidst orienteringspunkt Kristian Larsen SU, helsefakultetet Teori og regler fungerer som en slags eksklusiv efterfølgende input, der sammen med andre inputs flygtigt og forbigående kan inspirere i praktikgenesen som sekundære fikspunkter De studerende er ikke ‘handlingslammede’ trods ‘savn’ af teori, for den spiller kun en mindre rolle som guide, frustration eller inspirator, når praktikken skal opfindes (larsen 2000)

40. Undgå at gøre fejl- Et ikke-bevidst orienteringspunkt Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Formelt og officielt omsætte teori til praksis – at gøre det ”rigtige”. • Reelt og teoretisk orienteret efter at undgå at gøre fejl • Undgå at kompromittere sig selv, patienten og andre. • Undlade en mulig kritisabel intervention snarere end at intervenere med delvis ikke kendte midler/teknikker etc. • Momentet at undgå at gøre noget forkert trækker stærkere end momentet muligvis at gøre det rigtige.

41. Læringsstrategier; at spørge ‘nedad’ Kristian Larsen SU, helsefakultetet En ikke-bevidst strategi er at spørge ‘nedad’ dvs. snarere en social- og sundhedsassistentelev end ‘opad’ dvs. en sygeplejerske. (ikke tabe kredit) Snarere på gangen end på kontoret (larsen 2000)

42. Miskendte læremestre Kristian Larsen SU, helsefakultetet

43. En sygepleje studerende ”alene på stuen” - med en patient. Bandageskift på patientens venstre ankel: Den studerende står og klipper i noget gaze. Patienten: "Du skal klippe et stykke gazebind på ca. 15 cm, ... ikke?" Studerende: "Ja..så ...så gør jeg det." Den studerende finder saksen frem og klipper. Patienten følger godt med, mens den studerende finder redskaber frem og går i gang. Patienten: "Der skal 2 lag jelonet på, husk det, og så gazeswaps ovenpå bagefter, ikke?.." Den studerende gør som anvist:... Eks. på konkret undervisning fra patient Kristian Larsen SU, helsefakultetet

44. Krav om evidens baseret praksis Kristian Larsen SU, helsefakultetet

45. Evidensviden implementeres • Videnskabelig viden pr. definition i kollision – udfordrer hinanden og common sense • HVIS viden skal implementeres – magt/interessekamp Kristian Larsen SU, helsefakultetet

46. ‘EBP’, ‘KBP’ - Evidens Kristian Larsen SU, helsefakultetet • Anvende klorhexidin frem for saltvand • MEN IKKE • (skønt det er evident) –levetid, livskvalitet.. • Havudsigt til de som har baggårdsudsigt • Sunde store og lyse boliger til. • Høj løn til de lavtlønnede til… • Høj uddannelse til de lavt uddannede • Tøre boliger til de som bor fugtigt • .....

47. Forskning og undervisning Kristian Larsen SU, helsefakultetet

48. Passe på vi ikke støtter janteloven.. • Om symbolsk vold og ambivalenser i mellemprofessionerne • Larsen, Kristian (2009) En passende uvidenhed. Om semiprofessions dobbelte læreplan eller jantelov. Tidsskriftet Gjallerhorn. Kristian Larsen SU, helsefakultetet

49. Semiprofessionernes lærerplan Kristian Larsen SU, helsefakultetet • 1 Uvidenhed: De skal holdes i ’passende uvidenhed’– samtidig med at • alle skal og kan være ’evigt refleksive’. • 2 Selvundertrykkelse: De skal vide at de ikke er så dygtige – samtidig med • at alle hele er tiden på vej og udvikler sig. • 3 Udvikling: De skal vide at praksisområdet er under hastig udvikling – samtidig med at • grundlæggende institutionelle forhold er uændrede.

50. Semiprofessionernes lærerplan Kristian Larsen SU, helsefakultetet • 4 Teknikker: De skal være ’uvidende’ teknikere der implementerer teori (evidens)– samtidig med at • praktisk arbejde involverer konflikt, modsætninger og værdikonflikt • 5 Faglig stolthed: De skal kende deres plads og være glade for den – samtidig med at • herskende idealer om livslang uddannelse • 6 Fastholdelse: De skal holde af deres position og blive der – minus frafald i uddannelse eller erhverv – samtidig med at • der skal være ’frit valg’ og konkurrence mellem uddannelser og erhverv.