KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN Den historiske udvikling

1. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 1989 – Første workshop om kvalitetsudvikling. 1991 – Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren stiftes. 1992 – DADL og WHO udarbejder policypaper for de europæiske lægeforeningers rolle i kvalitetsud- vikling. 1993 – National Strategi for kvalitetsudvikling.

2. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 1993 – 1998 Hovedbudskab: Kvalitetsudvikling nedefra og op. • Kurser, seminarer, møder • Mange konkrete projekter • Initiativer fra de centrale myndigheder, amter og H:S, de faglige og videnskabelige sammenslutninger. • Ingen systematisk kvalitetsudvikling, men sporadiske initiativer.

3. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 1989 – Første workshop om kvalitetsudvikling. 1991 – Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren stiftes. 1992 – DADL og WHO udarbejder policypaper for de europæiske lægeforeningers rolle i kvalitetsud- vikling. 1993 – National Strategi for kvalitetsudvikling.

4. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 1999 – 2000 • Det nationale Råd • Det Nationale Indikator Projekt • Den Gode Medicinske Afdeling • Kliniske databaser • Kvalitetsdeklarationer • Landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser • Sekretariatet for Referenceprogrammer • Evalueringscentret • De bløde værdier • Akkrediteringsprogrammer testes i H:S og flere amter

5. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 2002 Ny National Strategi for kvalitetsudvikling 2003 Patientsikkerhed 2004 Den Danske Kvalitetsmodel Indhold? Omfang? Tidsperspektiv? 2005 Etablering af Det Danske KvalitetsinstitutGennembrudsprojekt

6. DEN DANSKE KVALITETSMODEL • Omhandler patientforløb på tværs af sektorgrænserne • Dansk akkrediteringsmodel • Udvikling af et dansk sæt standarder og indikatorer, generiske – og sygdomsspecifikke • Inddragelse af de eksisterende nationale kvalitetsprojekter • Selvevaluering • Ekstern evaluering i samarbejde med en international akkrediteringsorganisation

7. - kan defineres som de samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger evnen til at opfylde specificerede behov og forventninger KVALITET Jan Mainz, Syddansk Universitet

8. KVALITETEN AF SUNDHEDSVÆSENETS YDELSER OMHANDLER: • De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information • Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser • Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser

9. KVALITET KAN BESKRIVES I RELATION TIL: • Struktur, der omfatter sundhedsvæsenets ressourcer og organisation, herunder de økonomiske vilkår, sundhedspersonale, fysiske rammer og medicinsk udstyr • Proces, der omhandler de aktiviteter, der udføres i patientforløbet i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering • Resultat, der beskriver det opnåede helbredsresultat for patienten

10. DE NATIONALE KVALITETSINITIATIVER ER IVÆRKSAT I SAMARBEJDE MED: - Sundhedsministeriet - Sundhedsstyrelsen - Amtsrådsforeningen - Amterne og H:S - Den almindelige danske lægeforening - Dansk Sygeplejeråd - Danske Fysioterapeuter - Ergoterapeutforeningen - Dansk medicinsk Selskab - De Faglige Sygeplejesammenslutninger - EvalueringsCentret

11. 2 HOVEDTILGANGE TIL KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN: • Den kvantitative tilgang: Indikatorer og standarder • Den kvalitative tilgang: Akkreditering

12. KVALITETSMÅL Mål for den ønskede kvalitet, beskrevet kvalitativt og/eller kvantitativt Standard er: Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. Standarden fastlægger grænsen mellem den acceptable og uacceptable situation. Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003.

13. INDIKATORER Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag • Anvendes til sammenligning • Gør det muligt at følge udviklingen over tid Kilde: DSKS. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, 2003. Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T. Overvågning og forbedring af lægefaglige kerneydelser, 1999

14. Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser Fra strategi til virkelighed

15. MÅL • Bedre sundhedsfaglig kvalitet • Dialog m.h.p. prioritering • Indsigt til borgerne Kilde: NIP, Samarbejdsaftale med projektorganisationen, 2000

16. ORGANISATIONEN I NIP Hoftefraktur Apopleksi Hjerteinsuff Skizofreni Lungecancer Akut kirurgi Klinisk Epidemiologiske Enheder Det Koordinerende Sekretariat Amtslig Kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson Amtslig kontaktperson NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed NIP-ansvarlig kontaktperson i dataindberet. enhed

17. Indtastning af data NIP-database Datatransmission via Internet Dataanalyse Klinisk Epidemiologisk Enhed Kliniske observationer og dataregistrering Afrapportering til afdeling. Hver måned. Feedback af justerede data. 1 – 2 gange årligt. Kvalitetsudvikling National klinisk audit Regional klinisk audit Offentliggørelse

18. SYGDOMSOMRÅDER I NIP • Apopleksi • Hoftenære frakturer • Lungecancer • Akut mave-tarm kirurgi • Skizofreni • Hjerteinsufficiens • Diabetes

19. KLINISK AUDIT Klinisk audit gennemføres med henblik på: • Vurdering af de dataindberettende afdelingers indikatorresultater i forhold til de fastlagte standarder • Vurdering af klinisk betydning af eventuel afvigelse fra standard • Fortolkning af mulige årsagssammenhænge ved kvalitetsvariationer • Identifikation af forbedringsmuligheder, ex. udarbejdelse af kliniske retningslinier, ændret tilrettelæggelse af patientforløb, uddannelse, strukturændringer etc. Kilde: Det Koordinerende Sekretariat, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Københavns Amt. Manual for auditering i Det Nationale Indikatorprojekt, 2003.

20. NATIONAL KLINISK AUDIT Indikatorgruppen skal tage stilling til følgende: • Lever dansk behandling og pleje op til de fastlagte standarder? • Er der klinisk betydningsfuld variation mellem data fra forskellige regioner/forskellige afdelinger? Kilde: Det Koordinerende Sekretariat, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Københavns Amt. Manual for auditering i Det Nationale Indikatorprojekt, 2003.

21. AMTSLIG KLINISK AUDIT Den amtslige auditgruppe skal tage stilling til følgende: • Lever amtets/afdelingernes behandling og pleje op til de fastlagte standarder? • Er der klinisk betydningsfuld variation mellem data fra forskellige afdelinger? Kilde: Det Koordinerende Sekretariat, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Århus Universitetshospital, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Københavns Amt. Manual for auditering i Det Nationale Indikatorprojekt, 2003.

22. FORDELE NIP • Fokus på de faglige kerneydelser • Fokus på vigtige patientgrupper • Mulighed for vurdering af kvalitet kvantitativt • Fagpersoner udarbejder evidensbaserede kvalitetsmål og indikatorer

23. ULEMPER NIP • Fokus på få kvalitetsmål og indikatorer • Kun fokus på faglig kvalitet • Resultater kan være vanskelige at fortolke • Risiko for stigmatisering af afdelinger • Risiko for stigmatisering af enkeltpersoner • Ressourcer

24. AKKREDITERING Omfatter fire grundelementer: • Vurderingen foretages af en akkrediteringsorganisation • Vurderingen foretages af fagpersoner • Vurderingen baseres på opfyldelse af standarder • Vurderingen omfatter det udførte arbejde i sundhedsorganisationen samt kompetencen

25. KVALITETSUDVIKLING I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSENDen historiske udvikling 1989 – Første workshop om kvalitetsudvikling. 1991 – Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren stiftes. 1992 – DADL og WHO udarbejder policypaper for de europæiske lægeforeningers rolle i kvalitetsud- vikling. 1993 – National Strategi for kvalitetsudvikling.

26. AKKREDITERINGSPROCESSEN OMFATTER: • Inspektion i institutionen • Interviews med afdelingens/organisationens personale • Gennemgang af patientjournaler • Gennemgang af vejledninger, instrukser, procedurer etc. • Eventuelt indikatormåling

27. EKSEMPLER PÅ SUNDHEDSFAGLIGE STANDARDER • ”Den indledende vurdering er dokumenteret i patientjournalen inden for de første 24 timer efter, at patienten er modtaget på hospitalet” • ”Afdelingen sikrer overensstemmelse mellem den ordinerede og den ophældte medicin” • ”Politikker og retningslinier danner grundlag for håndtering, anvendelse og administration af blodprodukter” • ”Den enkelte afdeling arbejder i henhold til målsætninger i overensstemmelse med sygehusets overordnede visioner og som afspejler planen for afdelingen” • ”Der findes en navngiven overlæge i organisationen med det overordnede ansvar for patienter med kolorektal lidelser”

28. EKSEMPLER PÅ AKKREDITERINGSORGANISATIONER: • Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations • Clinical Standards Borard for Scotland • Australian Council on Healthcare Standards • Health Quality Service • Canadian Accreditation Organization

29. AKKREDITERING FORDELE • Samlet kvalitetssikringssystem • Internationale erfaringer • Involverer hele organisationen • Velegnet til teambuilding ULEMPER • Kvalitative standarder • Svære at tolke • Ringe muligheder for kvantitative opgørelser • Standarder ikke evidensbaserede • Fokus på struktur og proces • Fjerner fokus fra klinisk praksis • Alene fokus på patienten • Intet fokus på uddannelse og forskning

30. AUDIT- en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Jan Mainz, Syddansk Universitet

31. DEFINITION • Audit kan defineres som fagpersoners systematiske gennemgang af patientforløb med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. • Audit omfatter 4 kerneelementer: • Valg og definition af klinisk problemstilling • Fastsættelse af kvalitetsmål (standarder) • Kvalitetsvurdering • Feedback og implementering af forbedring

32. EKSEMPLER PÅ INKLUSIONSKRITERIER • Akut indlagte i et givent døgn • Postoperative dødsfald • Perinatale dødsfald • Patienter med komplikationer • Patienter med lang indlæggelsestid • Patienter med komplicerede forløb • Patienter med en given diagnose (AMI, collum femoris patienter)