Insidere og outsidere den danske models r kkevidde
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 26

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde PowerPoint PPT Presentation


  • 194 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde. Søren Kaj Andersen. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Formålet med FAOS er:. at bidrage til den grundlæggende viden om arbejdsmarkedsrelationer

Download Presentation

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Insidere og outsidere den danske models r kkevidde

www.faos.ku.dk

Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

Søren Kaj Andersen


Insidere og outsidere den danske models r kkevidde

www.faos.ku.dk

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Formålet med FAOS er:

  • at bidrage til den grundlæggende viden om arbejdsmarkedsrelationer

  • at bidrage og vedligeholde tætte forbindelser med beslægtede forskningsmiljøer i Danmark og andre lande

  • at formidle resultaterne af arbejdet og være i dialog med arbejdsmarkedets parter og med relevante administrative/politiske institutioner

SE MERE PÅ

www.faos.ku.dk


Insidere og outsidere den danske models r kkevidde

www.faos.ku.dk

Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde

En gennemgående tese i undervisningsforløbet:

At det danske arbejdsmarked i et vist omfang bevæger sig i retning af øget segmentering

Outsidere hvordan?

Et stadig mere heterogent arbejdsmarked

Falder flere og flere ud af modellen?

Vikarer, udlændinge, (falske) selvstændige, kontraktansatte, ….

Er der grupper der ikke får den løn, de goder - bredt forstået - ansatte ellers får i tilsvarende jobs?


Undervisningsforl b 12 lektioner

www.faos.ku.dk

Undervisningsforløb (12 lektioner)

6. september - lektion 1: Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Søren Kaj Andersen 

13. september - lektion 2: Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked ved Jesper Due

20. september - lektion 3: MNC'er, kapitalfonde og andre ejerskabsformer - outsidere i den danske model? ved Steen E. Navrbjerg

27. september - lektion 4: Segmenteringsteori - insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked ved Trine P. Larsen

4. oktober - lektion 5: Deltids- og tidsbegrænset ansatte ved Trine P. Larsen

11. oktober - lektion 6: At være eller ikke være - danske kunstneres placering på arbejdsmarkedet ved Carsten Jørgensen

25.oktober - lektion 7: De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet ved Mikkel Mailand1. november - lektion 8: Bureauvikarer på kanten af den danske model ved Søren Kaj Andersen

8. november - lektion 9: Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked - "Østarbejderne" ved Jens Arnholtz Hansen og Nana Wesley Hansen

15. november - lektion 10: Lovfastsat mindsteløn - redning eller deroute for den danske model? ved Klaus Pedersen 

22. november - lektion 11: Insider og outsider-problematikken - en udfordring for den danske model - en opsamling ved Trine P. Larsen

29. november - lektion 12: Evaluering og eksamen ved Mikkel Mailand, Nana Wesley Hansen og Jens Arnholtz Hansen


Lektion 1 den danske model og de udsatte grupper p arbejdsmarkedet

www.faos.ku.dk

Lektion 1: Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet

  • Formål:Danne et empirisk baggrund for de næste lektioner

  • Hvad er den danske model?

  • Hvordan identificerer vi ‘outsidere’ i den danske model?

  • Hvilke grupper er der tale om i forhold til løn?

  • Praktisk information om kurset


1 hvad er den danske model

www.faos.ku.dk

1. Hvad er den danske model?

  • Universelle velfærdsrettigheder

  • Sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, ældrepleje osv.

  • Progressiv skattesystem

  • De bredeste skuldre…

  • Korporativ inddragelse af berørte parter

  • Trepartssamarbejder, høringer osv.

  • Voluntaristisk arbejdsmarkedsregulering

  • Arbejdsmarkedets parter regulerer løn- og arbejdsvilkår med et minimum af statslig indblanding


1 hvad er den danske model1

www.faos.ku.dk

1. Hvad er den danske model?

  • Hovedaftale mellem parterne (f.eks. LO og DA)

  • Ledelsesretten, § 4

  • Organisationsretten, § 1

  • Tillidsrepræsentanten, § 8

  • Arbejdsretslov

  • Faglig voldgift og arbejdsretten til retskonflikter

  • Forligsmandslov

  • Mægling ved interessekonflikter


1 hvad er den danske model overenskomstsystemet

www.faos.ku.dk

1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet

Hvad regulerer overenskomsterne

Løn

Arbejdstid (tilrettelæggelsen af den)

Ansættelse og opsigelse

Pension

Efter- og videreuddannelse

Feriepenge

Sygdom/Tilskadekomst

Barsel

Samarbejdet - tillidsrepræsentanten

Løn og velfærdsgoder


1 hvad er den danske model overenskomstsystemet1

www.faos.ku.dk

1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet

  • Det danske arbejdsmarked er primært overenskomstreguleret

  • Sektorbaserede forhandlinger og aftaler

  • Virksomhedsaftaler

  • Tiltrædelsesoverenskomster

  • Virksomhedsoverenskomster

  • Øget decentralisering


1 den danske model sektorbaserede forhandlinger privat sektor

www.faos.ku.dk

1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (privat sektor)

  • Industrien - ca. 210.000 fuldtidsbeskæftigede

  • DI og CO-Industri (norm-sættende branche)

  • Minimallønsområde (arbejdere og funktionærer)

  • Byggeriet - ca. 115.000 fuldtidsbeskæftigede

  • Dansk Byggeri og Bygge- Anlægs og Trækartellet

  • Minimallønsområde og akkordløn

  • Handel og Service – ca. 60.000 fuldtidsbeskæftigede

  • Dansk Erhverv/DI og HK/Handel + Privat

  • Minimallønsområde

  • Transportsektoren – ca. 50.000 fuldtidsbskæftigede

  • DI/Dansk Erhverv og 3F/NNF

  • Normallønsområde (derudover fødevareindustri, rengøring etc.)


1 den danske model sektorbaserede forhandlinger offentlig sektor

www.faos.ku.dk

1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (offentlig sektor)

  • Kommunalt område – ca. 430.000 fuldtidsbeskæftigede

  • KL og KTO + Sundhedskartellet

  • Regionalt område – ca. 112.000 fuldtidsbeskæftigede

  • RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og KTO + Sundhedskartellet

  • Statslige område – ca. 174.000 fuldtidsbeskæftigede

  • CFU og Personalestyrelsen/Finansministeriet

  • OBS: 2007-tal for KL/RLTN

  • 2005-tal for Staten


1 decentralisering og bredde fleksibilitet og sikring af l n og arbejdsvilk r p virksomheden

www.faos.ku.dk

1. Decentralisering og bredde – fleksibilitet og sikring af løn og arbejdsvilkår på virksomheden

Brancheoverenskomsten (rammen)

Bredde

Nye emner i overenskomsten:

AMP, løn under barsel og sygdom,

barselsfonde, uddannelse, mv.

Krav til decentralisering:

Reproduktion af kultur, normer, regler på det niveau, hvortil kompetence udlægges

Emner

Løn

Arbejdstid (tilrettelæggelse)

Efteruddannelse, velfærdsgoderne

Dybde

Decentralisering

af forhandlingskompetence

OBS! Ingen konfliktret


1 hvad er den danske model udover overenskomsterne

www.faos.ku.dk

1. Hvad er den danske model? Udover overenskomsterne

Lovregulering på det danske arbejdsmarked (arbejdsmiljø)

Funktionærlov

Ferieloven

Lovgivning som følge af EU-direktiver

Emner i EU-arbejdsretlige direktiver:

1975Ligeløn

Kollektive afskedigelser

1977Virksomhedsoverdragelse

1976Ligebehandling

1980Løngaranti / Arbejdsgiverens insolvens

1991Ansættelsesbevis

1993Arbejdstid

1994Børn og unge på arbejdspladsen

Europæiske samarbejdsudvalg

1996Udstationering

Forældreorlov

1997Deltid

1999Rammeaftaler for tidsbegrænsede

ansættelser

2000Forskelsbehandling 1+2

2001Det europæiske selskab (medindflydelse)

2002Information- og høring af medarbejdere

Sexchikane

2003Det europæiske andelsselskab (medindflydelse)

2008Vikarer


1 europ isering og decentralisering i den danske model

www.faos.ku.dk

1. Europæisering og decentralisering i den danske model

Den europæiske integration

Beslutningskompetence

Det danske model

Staten - Arbejdsmarkedets parter

Beslutningskompetence

Virksomhederne

lokalaftaler og individuelle aftaler


2 outsidere i den danske model

www.faos.ku.dk

2. Outsidere i den danske model

  • En residual definition:

    • Alle lønmodtagere, der på den ene eller anden måde ikke nyder samme løn og arbejdsvilkår som en ’typisk’ ansættelsessituation på det danske arbejdsmarked

  • En uhomogen gruppe:

    • Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede

    • Tæller både socialt ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund


2 outsidere i den danske model1

www.faos.ku.dk

2. Outsidere i den danske model

  • Udgangspunkter

    • Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning

      • Hvem er medlem og hvem er dækkede?

    • Ret/adgang til sociale rettigheder og løntillæg

      • Hvem går glip af rettigheder og tillæg?

    • Ansættelsesformer

      • Atypiske ansættelser (deltid, tidsbegrænset, vikarer, flexjobbere, freelancere)

    • Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer

      • Jobbets karakter, belastning og udviklingsmuligheder


3 danmark og den konomiske lighed

www.faos.ku.dk

3. Danmark og den økonomiske lighed


Etui policy brief inequality and the crisis 2 2011

ETUI policy Brief Inequality and the crisis, 2/2011


3 danmark og den konomisk lighed

www.faos.ku.dk

3. Danmark og den økonomisk lighed

Kilde: Schulten & Watt (2007) (omregnet fra euro til kroner pr. 12.06.07) samt HK’s mindstelønssats.


3 outsidere lav l n

www.faos.ku.dk

3. Outsidere (lav løn)

  • Westergaard-Nielsen, 2008:

  • Studie baseret på registerdata over individers indkomst for hvert år (IDA)

  • To tredjedele af medianlønnen

  • Ca. 8,5 % levede under dette lavindkomstmål (2002)

  • Der kommer flere mænd i denne gruppe(1980-2002)

  • Kvinderne ligger stabilt i denne gruppe (1980-2002)


3 outsidere lav l n udvikling 1996 2002 procent for hver gruppe

www.faos.ku.dk

3. Outsidere (lav løn): udvikling 1996 – 2002 (procent for hver gruppe)

Kilde: Westergaard-Nielsen, 2008

www.faos.ku.dk


3 outsidere lav l n1

www.faos.ku.dk

3. Outsidere (lav løn)

  • Erhverv med lav løn

    • Mest i ’salg, service og omsorgsarbejde’ samt ’andet ufaglært arbejde’ = ca. 60 % af lavlønsarbejde udgøres af disse jobs

    • Nogle selvstændigt erhvervsdrivende (restauranter og kioskejere)

    • Arbejde i landbrug giver størst sandsynlighed for lav løn (plukkearbejdere)

    • Vikaransatte plejede at have lav løn, men vikarer i sundhedssektoren har trukket denne gruppe op


3 outsidere lav l n2

www.faos.ku.dk

3. Outsidere (lav løn)

Grupper og deres dynamik over livsforløb

  • De unge/studerende (midlertidig status, studenterjobs)

  • Immigranter (midlertidig status, når de får jobs – OBS lav beskæftigelse)

  • De ufaglærte (permanent, men gode muligheder for opkvalificering)

  • Kvinderne (både unge og gamle kvinder i lav løn men ellers midlertidig som andre grupper)

  • Fra 1995 til 2002 var det kun 6,4 % af de lavtlønnede, der forblev lavtlønnede

  • Konklusion: lav løn er som regel en midlertidig situation, når man er ung


3 outsidere l ngerevarende fattige ae juni 2011

www.faos.ku.dk

3. Outsidere – længerevarende fattige (AE Juni 2011


3 outsidere

www.faos.ku.dk

3. Outsidere

  • Perspektiver

  • Lav løn og social marginalisering relativt begrænset i DK – stor lighed pga. velfærdssystem, progressiv skattesystem og høj overenskomstdækning

  • MEN: Visse grupper kan stå svagt på arbejdsmarkedet og der er tendens til øget ulighed og fattigdom

  • Fald i fagligt medlemskab og overenskomstdækning kan føre til en mere spredt indkomstfordeling

  • Øget decentralisering/individualisering af løn kan medføre større lønforskelle

  • Regulering af overførselsindkomster kan give fattigdomsproblemer (jf. starthjælp)


Praktisk om kurset

www.faos.ku.dk

Praktisk om kurset

  • Undervisningsform

  • Holdundervisning med diskussion af lektionens tema

  • Kapitler fra ‘grundbog’ lægges på hjemmeside

  • http://faos.ku.dk/arrangementer/insidere_og_outsidere/

  • Eksamensform

  • Afløsningsopgave eller Mundtlig eksamen med synopsis

  • Eksamensdato ukendt


  • Login