Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 37

Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37 PowerPoint PPT Presentation


  • 59 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37. Betydning af sprog for børns udvikling. Modersmål Dansk som andetsprog Tosprogede børn 2/37. Program:. Hvem er de tosprogede børn i Danmark? Modersmål og andetsprog

Download Presentation

Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Oplæg Nyborg Strand 20. Januar 2009 1/37

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Anne Holmen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Oplæg Nyborg Strand

20. Januar 2009

1/37


Betydning af sprog for b rns udvikling

Betydning af sprog for børns udvikling

Modersmål

Dansk som andetsprog

Tosprogede børn

2/37


Program

Program:

  • Hvem er de tosprogede børn i Danmark?

  • Modersmål og andetsprog

  • Sproglig udvikling: kreative konstruktioner ud fra det kendte

  • Sproglige læringsmiljøer: dialoger

  • Sprog og øvrig udvikling

    3/37


Officiel definition

Officiel definition

Tosprogede elever er børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk

(Lov om folkeskolen § 4)

4/37


P dagogisk definition

Pædagogisk definition

Tosprogede børn er børn, der i det daglige møder og bruger to sprog

(Undervisningsvejledning, Fælles Mål i dansk som andetsprog)

5/37


P dagogisk forst else

Pædagogisk forståelse

Det særlige for tosprogede børn er, at deres sprogudvikling finder sted på to eller flere sprog

(Undervisningsvejledning i Dansk som andetsprog, Fælles Mål s. 102)

6/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

  • AbkhasiskHausaRohinga

  • AfrikaansHebraiskRomani

  • Akan (fante og twi)HindiRumænsk

  • AlbanskHollandskRussisk

  • AmhariskHviderussiskSerbisk

  • ArabiskIgboSindhi

  • ArmenskIndonesiskSinghalesisk

  • AssyriskIrskSlovakisk

  • AzerbadjanskIslandskSlovensk

  • AzeriItalienskSomali

  • BahdiniJapanskSoninké

  • BambaraKabylskSorani

  • BembaKatalanskSorbisk

  • BengalskKhazakiskSpansk

  • BerberiskKhmerSvensk

  • BosniskKikongoSusu

  • BulgarskKikuyuSwahili

  • BurmesiskKirundiTagalog

  • ChinKoreanskTamilsk

  • DanskKrioTatarisk

  • Dansk tegnsprogKroatiskThai

  • DariKurmanji Tigré

  • EdoLettiskTigrinya

  • EngelskLingalaTjekkisk

  • EsperantoLitauiskTurkmensk

  • EstiskLugandaTwi

  • FarsiMandarinTyrkisk

  • FilippinskMakedonskTysk

  • FinskMalinkéUkrainsk

  • FlamskMandinkaUngarsk

  • FranskMinUrdu

  • FrisiskMoldaviskUzbekisk

  • Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk

  • FærøskNorskVietnamesisk

  • GeorgiskOromo (galla)Wolof

  • GræskPashtoWu

  • GujaratiPolareskimoiskXhosa

  • GæliskPolskYue

  • HakkaPortugisiskZaza7/37

  • HassaniyaPunjabi Zulu

  • Østgrønlandsk

  • Risager 2006: Sprog i Danmark


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

  • AbkhasiskHausaRohinga

  • AfrikaansHebraiskRomani

  • Akan (fante og twi)HindiRumænsk

  • AlbanskHollandskRussisk

  • AmhariskHviderussiskSerbisk

  • ArabiskIgboSindhi

  • ArmenskIndonesiskSinghalesisk

  • AssyriskIrskSlovakisk

  • AzerbadjanskIslandskSlovensk

  • AzeriItalienskSomali

  • BahdiniJapanskSoninké

  • BambaraKabylskSorani

  • BembaKatalanskSorbisk

  • BengalskKhazakiskSpansk

  • BerberiskKhmerSvensk

  • BosniskKikongoSusu

  • BulgarskKikuyuSwahili

  • BurmesiskKirundiTagalog

  • ChinKoreanskTamilsk

  • DanskKrioTatarisk

  • Dansk tegnsprogKroatiskThai

  • DariKurmanji Tigré

  • EdoLettiskTigrinya

  • EngelskLingalaTjekkisk

  • EsperantoLitauiskTurkmensk

  • EstiskLugandaTwi

  • FarsiMandarinTyrkisk

  • FilippinskMakedonskTysk

  • FinskMalinkéUkrainsk

  • FlamskMandinkaUngarsk

  • FranskMinUrdu

  • FrisiskMoldaviskUzbekisk

  • Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk

  • FærøskNorskVietnamesisk

  • GeorgiskOromo (galla)Wolof

  • GræskPashtoWu

  • GujaratiPolareskimoiskXhosa

  • GæliskPolskYue

  • HakkaPortugisiskZaza

  • HassaniyaPunjabi Zulu

  • Østgrønlandsk8/37

  • Med grønt: sprog der undervises i i skoler og på universiteter


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

  • AbkhasiskHausaRohinga

  • AfrikaansHebraiskRomani

  • Akan (fante og twi)Hindi-Rumænsk +

  • Albansk-Hollandsk+Russisk

  • AmhariskHviderussiskSerbisk

  • Arabisk-IgboSindhi

  • ArmenskIndonesiskSinghalesisk

  • AssyriskIrsk+Slovakisk+

  • AzerbadjanskIslandsk+Slovensk+

  • AzeriItaliensk+Somali-

  • BahdiniJapanskSoninké

  • BambaraKabylskSorani

  • BembaKatalansk+Sorbisk

  • BengalskKhazakiskSpansk+/-

  • BerberiskKhmerSvensk+

  • Bosnisk-KikongoSusu

  • BulgarskKikuyuSwahili

  • BurmesiskKirundiTagalog

  • ChinKoreanskTamilsk-

  • DanskKrioTatarisk

  • Dansk tegnsprogKroatisk-Thai-

  • DariKurmanji Tigré

  • EdoLettisk+Tigrinya-

  • Engelsk+LingalaTjekkisk+

  • EsperantoLitauisk+Turkmensk

  • Estisk+LugandaTwi

  • Farsi-Mandarin-Tyrkisk-

  • FilippinskMakedonskTysk+

  • Finsk+MalinkéUkrainsk

  • Flamsk+MandinkaUngarsk+

  • Fransk+MinUrdu

  • Frisisk+MoldaviskUzbekisk

  • Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk +

  • Færøsk+Norsk+Vietnamesisk-

  • GeorgiskOromo (galla)Wolof

  • Græsk+PashtoWu

  • GujaratiPolareskimoiskXhosa

  • GæliskPolsk+Yue

  • HakkaPortugisisk+Zaza9/37

  • HassaniyaPunjabi Zulu

  • Med Rødt: sprog, der gives modersmålsundervisning i i Kbh. + = konventionsforpligtelseØstgrønlandsk


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

  • AbkhasiskHausaRohinga

  • AfrikaansHebraiskRomani

  • Akan (fante og twi)HindiRumænsk

  • AlbanskHollandskRussisk

  • AmhariskHviderussiskSerbisk

  • ArabiskIgboSindhi

  • ArmenskIndonesiskSinghalesisk

  • AssyriskIrskSlovakisk

  • AzerbadjanskIslandskSlovensk

  • AzeriItalienskSomali

  • BahdiniJapanskSoninké

  • BambaraKabylskSorani

  • BembaKatalanskSorbisk

  • BengalskKhazakiskSpansk

  • BerberiskKhmerSvensk

  • BosniskKikongoSusu

  • BulgarskKikuyuSwahili

  • BurmesiskKirundiTagalog

  • ChinKoreanskTamilsk

  • DanskKrioTatarisk

  • Dansk tegnsprogKroatiskThai

  • DariKurmanji Tigré

  • EdoLettiskTigrinya

  • EngelskLingalaTjekkisk

  • EsperantoLitauiskTurkmensk

  • EstiskLugandaTwi

  • FarsiMandarinTyrkisk

  • FilippinskMakedonskTysk

  • FinskMalinkéUkrainsk

  • FlamskMandinkaUngarsk

  • FranskMinUrdu

  • FrisiskMoldaviskUzbekisk

  • Fulfulde (peul)NepalesiskVestgrønlandsk

  • FærøskNorskVietnamesisk

  • GeorgiskOromo (galla)Wolof

  • GræskPashtoWu

  • GujaratiPolareskimoiskXhosa

  • GæliskPolskYue

  • HakkaPortugisiskZaza

  • HassaniyaPunjabi Zulu10/37

  • Østgrønlandsk

  • Med rødt: de store minoritetssprog


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Safas eventyr: Kongerne og deres børn

Safa: Markaas buu boqorka yiri: war joog, abdhaha wee dhib badanyihiin

(Så sagde kongen advarende: Pas på, pigerne kan være ret krævende)

Kha:Han spørger hans bror … war joog … hvordan skal jeg forklare det?

Safa:War joog … er det ikke ligesom isilaali?

(pas på dig selv)

Ami.: Det der war joog betyder det ikke pas på?

Kha: Pas på, så sagde hans bror, altså kongen, ham der havde pigerne, pas på pigerne de er altså meget

Safa: Irriterende

Kha: Irriterende. De siger: Far, vi vil have det og det

(ler, mens hun imiterer døtrenes affekterede viften med hænderne)

Fra Ulla Lundquist, 2008 s. 11111/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Gruppesamtale mellem Frank, Kenny og Eda, 4. klasse, Køgeprojektet

Frank: domosensik

(du er et svin)

Eda: hvad?

Frank: domosensik

Eda: eek domuz salak pis

(æsel, svin, fjols, ulækker)

Frank:det skal nok være rigtigt pis domuzsensik

(du er et ulækkert svin)

Eda: manyak aptal geri zekali

(idiot, fjols, idiot)

Kenny: hold lige kæft

Eda: ja jeg kan xxx

Kenny: du kan gå ned og snakke med tyrkerne

Frank: eller også kan du gå ud og snakke med ham

Eda:du kan gå og snakke og

Frank: du kan gå ned og snakke med Deutschland alles bis Schwein

Fra Jens Normann Jørgensen 2008, s. 84

12/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Modersmål = hjemmets/familiens sprog

Andetsprog = omverdenens sprog

samfundsinstitutionernes sprog

Begge sprog har betydning for læring og identitet13/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Kurdisk pige, 7 år, Enghave Plads skole. Billedfortælling. Ex på dansk som andetsprog

Drengen hedder Dangel. Han går i … Han går vej på skole. Han ser en æble på træet. Og så kravler han op på træet. Skal jeg sige hvorfor?

Drengen går i vej på skole. Han kikker op på træet. Der er en æble. Og så … Og så kravler han op på træet og så kikker han på den og så falder han af på den og så siger han aaa! Så træen … så grenen går i stykker og så falder han ned og så han han er på hospitalet og han er syg på hospitalet. Så god weekend14/37


Parallel til b rnesprog

Parallel til børnesprog

  • Barn:Hvad er det?

  • Mor:Det er fars pibe

  • Barn:Far pibe

  • Mor:Mm – far er gået på arbejde

  • Barn:Gået arbejde?

  • Mor:Ja

    15/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

I børnehaven kommer Peter løbende og falder.

Pædagog:Hvad skete der?

Barn1:Han glad lige derovre

Pædagog:Gjorde han det?

Barn2:Ja han glidede og så slog han sig

Pædagog:Nå. Han gled ovre ved stolen. Hans sko er også meget glatte16/37


Kreativ orddannelse

Kreativ orddannelse

Højhusgudinden

Skibskylling

17/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Under billedlotteri

Gülsün:det er mig

Voksen:hvad er det – det er et jordbær

Gülsün:cilek

Voksen:hvad for noget?

Gülsün:cilek

Voksen:cilek – på tyrkisk?

Gülsün:ja – cilek, cilek, cilek

Voksen:jordbær

(fra Jette Løntoft & Kirsten Raal) 18/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

B1:Quemado er også gode

Voksen:hvad?

B1:hvordan siger man quemado i øh?

Voksen:på svensk?

B1:ja

Voksen.Hvad er quemado

B2:quemado en øh

B1:como se dice quemado en sueco?

B3:esta quemado

B1:pero en sueco

B2:det brænder

B1:brænder er også gode

Voksen:det brænder?

B1:mm. Brænder også gode. Forstår du det?

Voksen:altså de her brændte, de her brændte pandekager som er lidt mørke

B3:mm

Voksen:ja. De er smaddergode. Nu vil jeg smage en brændt pandekage

B1.en brændt

Voksen:mm. Som er lidt sort. Nu skal jeg smage om den er god

B4:sort, sort, sort

(Kerstin Naucler)19/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Samtale mellem voksne og børn i børnehave

V1:Nu skal vi lave, jeg vil gerne have at

V2:Sch!

V1:vi laver en ordentlig stor ring. Masa og Mako kan begynde

V1:kan I lave en ordentlig ring

B1:ja det kan jeg

V2:ja I skal alle have jeres fødder inde i midten

Så vi kan se at de er i midten. I skal ikke sidde på dem

B2:sådan her

B3: til en lille ring

V2:sådan en fin cirkel. Lige præcis

V1: ja. Ved I hvad vi forestiller nu? Vi skal alle have fødderne

sådan her. Hvad kommer I til at tænke på? Kommer I til at tænke på noget?

B3:ja

V1:se hvordan vi laver cirklen

B3:en gryde

V1:en gryde. Nej. Jeg kommer til at – du skal også sætte dine fødder sådan her

B2:en bold

B1:en bold

V1:jo måske en bold men

B3:solen

V2:solen, det var godt

V1:sagde du det?

B3:ja

V2:ja det gjorde han

V1:han er en vaks fyr. Jeg tænkte lige på … se her det er ligesom en cirkel og så er vi solstråler

(Kerstin Naucler: Hemspråket i förskolan)20/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Samtaler mellem børn

B1:ved du hvad jeg har set i TV?

B2:hvad?

B1: at en ubåd og et menneske sad på ubåden (utydeligt) … og så kom ubåden ikke op. De døde ikke

B2:det er bare film. De ser ud som om det er virkelighed, men det er bare

film. Ved du det?

B1:ja film er ikke morsomme

B2:fim er ikke virkelighed. Ved du det?

B1:Marsmænd kan også ses på TV

B2:ja, men marsmænd er heller ikke virkelighed

B1:mennesker som er klædt ud til marsmænd

B2:ja og film som skal være spændende

Men James Borg det er en rigtig mand. Det er en mand. Han er ikke klædt ud. Det er han ikke. Man kan tydeligt se hans tøj

(Kerstin Naucler)21/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

B1:en raket ser du – ser du vel

Raket, raket, paket (ler)

B2:korvoset

B1:korvoset (ler)

B2: og sætter fast den der

B1:korvosær, korvosær

B2:hold nu op O (= B1)

B1:hold nu op O

B2:så vil jeg ikke lege mere

B1:okay så holder jeg op

B1:nu kommer der nogen der. Jeg tror godt jeg ved hvem det er

B2:hvem

B1:Sankta Lucia

B2:Korvi

B1:vikia

Det ser du jo

Raket paket (ler)

B2:korvoset

B1: korvoset

(Kerstin Naucler)22/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Dialoger – inddragelse i meningsfuld kommunikation giver

  • Behov for at forstå andre i stadig nye situationer

  • Behov for selv at blive forstået

  • Opmærksomhed på, hvordan andre taler

  • Opmærksomhed på, hvordan man selv taler

  • Erfaringer med, hvordan sprog fungerer

  • Anerkendelse23/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Lily Wong Fillmore: om tosprogede børn, som er nye i en børnegruppe, fx i en børnehave

Trin 1:barnet etablerer sociale relationer til børn og voksne, der taler det nye sprog

Barnet bruger mange faste udtryk, kropssprog og gestus

Trin 2:barnet koncentrerer sig om at kommunikere og begynder at opløse de faste udtryk

Barnet bruger nye tøvende sætninger, taler lavt

Trin 3:barnet begynder at fokusere på at tale som de andre

Barnet bliver sikrere, taler højere, retter sig selv og eventuelt andre

24/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Børns kognitive strategier

gå ud fra, at andre siger noget relevant og rigtigt

brug bestemte udtryk, du forstår

brug hvad du har så godt som muligt

tag de store linier først – gem detaljerne

Børns sociale strategier

gå ind i en gruppe og lad, som om du forstår, hvad der sker

giv indtryk af, at du forstår sproget (med et par velvalgte ord)

regn med dine venners hjælp

25/37


P dagogisk r d tr d

Pædagogisk rød tråd

Der må anlægges et helhedssyn – en rød tråd – som går på, at det flersprogede barn har de bedste muligheder for en god sprogudvikling og gode skoleresultater, når både modersmålet og svensk som andetsprog udvikles og anvendes i kundskabstilegnelsen i et socio-kulturelt støttende miljø

Fra Axelsson et.al: Den röda tråden 2002, s. 218

27/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

I en børnehave sidder Rasmus, Bekir og Thomas, tre 4-årige drenge, for sig selv i et stille hjørne og leger med nogle biler, som de har slæbt ind fra nabostuen. Efter et stykke tid spørger Rasmus Bekir, om han ikke lige henter fyveren. Bekir ser sig spørgende omkring og kigger til sidst eftertænksomt ned på sine fødder, mens han hvisker ucagi. Da der ikke sker mere, ser Thomas op og siger langsomt og tydeligt: du skal hente en fly-ve-ma-ski-ne. Imens rejser Rasmus sig op og laver motorlyde med armene bredt ud til siden. Bekir nikker og går ind på nabostuen efter en flyvemaskine, mens han for sig selv siger: ucak – flyver, flyver, flyver.

Pædagog1: Kan du ikke se, at vi har et problem med de drenge. De vil så gerne lege sammen, men Bekir har ikke noget sprog

Pædagog2:Jeg synes ellers han er meget godt med. Men vi skal nok arbejde lidt mere målrettet med hans begreber

28/37


Professionel sproglig vurdering

Professionel sproglig vurdering

Dagbogsnotat:

Bekir er stadig forholdsvis ny i børnehaven og har endnu ikke lært så meget dansk. Men hans adfærd og hans opmærksomhed på de andre børn viser, at han har mod på at lære dem at kende og blive en del af deres fællesskab. Han bruger tilsyneladende alle sanser for at forstå, hvad der bliver sagt omkring ham, og har ørerne åbne for det dansk, der tales. Han virker bevidst om, at dansk og tyrkisk ikke er samme sprog, og at han må se at få lært dansk

(fra Fokus på tosprogede småbørn)

29/37


Chancelighed i uddannelse

Chancelighed i uddannelse?

In Denmark, as well as in the four other Nordic countries, the policy is that all children and youths shall have equal access to education and that the obstacles that individuals may have to conquer to gain the experience and knowledge that is required will be removed. It was first seen as important to establish equality between young people coming from different regions, then between the gender groups and between different socio-economic groups and most recently between groups with different ethnical backgrounds (Ekholm, 2003, p.13).30/37


D rlige skoleresultater

Dårlige skoleresultater

“In comparison with the education systems of the reference countries [Canada, United Kingdom, Finland, Norway and Sweden], Denmark appears to be failing to offer its students an equal chance of success. Teachers have good conditions of service and the system is well resourced. Yet, somehow, these positive features have not produced the desired outcomes for the least advantaged students – those with the most to gain from the education system” (OECD 2004, p. 64). 31/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Tre centrale virkemidler til at forbedre udsatte børns uddannelsesmuligheder:

  • Skolens ethos/værdigrundlag

  • Børns og forældres oplevelse af sammenhæng i skolens virksomhed

  • Rekontekstualisering – bygge bro mellem hverdagserfaringer og skolekundskaber

    (Anne Maj Nielsen m.fl. 2006: Skolen og den sociale arv)32/37


Danmarks evalueringsinstitut undervisning af tosprogede elever 2007

Danmarks Evalueringsinstitut: Undervisning af tosprogede elever. 2007

Nogle skoler ser isoleret på sprogkundskaber som forudsætning for fagligt udbytte frem for at se på elevernes sprogtilegnelsesproces som forudsætning for og en del af elevens faglige udbytte. Disse skoler ser sprog som noget eleverne mangler, snarere end noget de gradvist bygger op i forskellige sammenhænge. Når mange lærere anlægger et mangelsyn på de tosprogede elevers dansksproglige kompetencer, vurderer evalueringsgruppen at der er stor risiko for at de tilsvarende sænker deres faglige ambitioner og forventninger til elevernes udbytte af undervisningen

(s. 24)33/37


Skoleleder

Skoleleder:

Det bliver mere og mere klart for os, at gennemskuelighed er et nøgleord for os. Vi har således eksperimenteret med fleksible skemaer, omlagte uger og lignende, men nærmer os den konklusion, at kontinuitet i organisationen og fleksibiliteten i de voksnes sind er det, der giver vores elever de bedste afsæt for en god skolegang

34/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Tak for ordet!

Held og lykke med det pædagogiske arbejde

35/37


Henvisninger

Henvisninger

Axelsson, Monica m.fl. (2002), Den röda tråden. Utvärdering av Stockholm stads storstadssatsning. Stockholm: Språkforskningsinstituttet i Rinkeby

Collier, Virginia (1995), Second Language Acquisition for School. Academic, cognitive, sociocultural and linguistic processes. I Alatis m.fl, (red), Linguistics and the education of language teachers. Georgetown Round Table on Languages and Linguistics. Washington DC

Danmarks Evalueringsinstitut (2007), Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen

Holmen, Anne (1999), Sproglig vurdering af tosprogede børn. I Fokus på tosprogede småbørn. Socialministeriet og Undervisningsministeriet, 33-40

Holmen, Anne (2006), Pædagogisk praksis. I Karrebæk (red), Tosprogede børn i det danske samfund. Reitzels forlag, 204-234

Horst, Christian (2006), Retten til modersmålet. I Horst (red), Interkulturel Pædagogik. Flere sprog – problem eller ressource? Kroghs Forlag

Jørgensen, Jens Normann (2008), Poly-Lingual Languaging. Evidence from Turkish-Speaking Youth. I Lytra & Jørgensen (red.), Multilingualism and Identitities across Contexts. Københavnerstudier i tosprogethed 45, 129-150

Lundquist, Ulla (2008), At strække sproget. I Laursen m.fl. (red.), Sproget med i alle fag – andetsprog og didaktik i folkeskolen. Undervisningsministeriet36/37


Anne holmen danmarks p dagogiske universitetsskole opl g nyborg strand 20 januar 2009 1 37

Løntoft, Jette & Kirsten Raal (1998), Fra fil til elefant. Om tosprogede småbørns sprogtilegnelse. Specialpædagogisk Forlag.

Naucler, Kerstin (1987), Språkmiljö och språkinlärning. Slutrapport från projektet Hemspråket i förskolan. Göteborgs Universitet, Sprins rapport 38

Nielsen, Anne Maj m.fl. (2006), Skolen og den sociale arv. Socialforskningsinstituttet

OECD (2004), Rapport om grundskolen i Danmark. Uddannelsesstyrelsen

Risager, Karen (2006), Hvilke sprog tales der i Danmark? Sprogforum 36, 13-14

37/37


  • Login