Trivsel og selvværd

1. Trivsel og selvværd mental sundhed hos børn og unge med overvægt Professor & Lektor, ph.d. Karen Wistoft

2. Overvægt - behandlingstyper

3. Overvægt i børnenes hverdag • Især i forhold til kammeratskaber og sociale aktiviteter spiller vægten en stor rolle • Amerikansk psykologisk interventionsstudie blandt 120 piger i alderen 3-6 år viser at: • En tredjedel af pigerne bekymrer sig dagligt om deres krop, udseende og tykkelse • Halvdelen af pigerne bekymrer sig om deres krop, udseende og tykkelse mindst én gang om ugen • Der er ikke noget, der tyder på, at pigernes bekymringsadfærd stammer fra tegnefilm (Disney), tv og andre medier • Årsagen tillægges forældrenes kropsfiksering/-kontrol • Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.

4. Børns holdninger til overvægtige Allerede i 1960’erne viser amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968) Græsk nutidigt studie: 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009) Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)

5. Danske studier og interventioner • Pædagogisk studie i 2. klasser bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010) • Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med overvægt og selvværd • (Wistoft et al. 2008; Wistoft & Nordentoft, 2010)

6. Mental sundhed (Wistoft, 2012) • Både et psykisk fænomen • tanker, følelser, vilje • Og et socialt fænomen • kommunikation

7. Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2010; 2012) • Positivt selvbillede • Kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt • Kunne bruge sine venner og føle sig brugbar • Kunne tilpasse sig positivt til andre mennesker, til vanskeligheder og til sig selv

8. Når det glipper Børnene oplever: Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne være med på niveau med de andre Meningsløshed: ingen betydning, ingen sammenhæng, ingen positive visioner Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer hjemme, i fritidslivet eller på skolen Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering i fællesskabet omkring bevægelse/fysisk aktivitet

9. Dominerende pædagogiske forestillinger I. Sundhed reguleres udefra II. Sundhed reguleres indefra • Hvis vi kan motivere det enkelte barn tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov • Behaviorisme • Adfærdsmodificering • Mål sat af andre • Problemet:det virker ikke! Vi ønsker at opdrage barnet til selvbestemmelse og autonomi Klassisk humanistisk, reformpædagogik Individuelle handleerfaringer Mål sat af barnet selv Problemet: hvad med de professionelles viden?

10. Sundhed udefra (I) • Den adfærdsbaserede tilgang – ofte betegnet ”den motiverende tilgang” • Kognitiv indlæringsteori: adfærdsmønstre tillæres gennem erfaring eller imitation af rollemodeller (Bandura, 1977) • To former for tillæring af ny adfærd: • læring ved at respondere på konsekvenser • læring gennem imitation • Pointe: børn og unge imiterer kun personer, de kan identificere sig med, ser op til eller føler sig trygge sammen med…

11. Individualiserende adfærdsperspektiv • Sundhed • forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd • er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for • er noget der mere eller mindre frit kan vælges Karen Wistoft 2011

12. Sundhed indefra Selvregulering/-dannelse Principper fra reformpædagogikken: barnet regulerer sig selv via positive og negative oplevelser og erfaringer Barnets evne til at modificere sine handlinger er et resultat af tidligere erfaringer og skal bygges op omkring autonomi og selvbestemmelse (Dewey, 2005) Handlekompetence = et dannelsesideal (Schnack, 1998) Målene styres af den pædagogiske proces, og barnets sundhed reguleres dermed ’inde fra’.

13. Konsekvenser af selvreguleringen Denne tilgang risikerer at gøre lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre professionelle – og for den sags skyld også forældrene – overflødige! For hvad skal barnet bruge andres viden og erfaringer til, når det primært handler om dets egne? Og hvad stiller man så op med et problem som overvægt hos barnet?

14. Løsning: refleksiv sundhedspædagogik • Vigtigt at koble læring og selverkendelse til en pædagogik, der både er styret af den professionelle og af børnene og de unge selv • Forestilling om, at barnet kun kan regulere sig selv, når det trives socialt og lever i en meningsfuld omverden, der kan ’forstyrre’ på en positiv måde (Wistoft, 2009) • Den sundhedspædagogiske opgave: • åbne for ny indsigt (hos både børnene og de professionelle) ift. det, der har betydning for børnene og de unge • skabe gensidige, meningsfulde og lærende rammer

15. Den refleksive vej • Det drejer sig ikke kun om adfærdsmodificering eller selvregulering, men i lige så høj grad om: • At skabe tryghed • At give børnene mulighed for at lære • At udfordre og stimulere i forhold til tro på egne evner • Målet er ikke udelukkende effekten af de pædagogiske aktiviteter • I denne forståelse ermålet gensidighed og læring

16. De tre typer pædagogiske mål • Adfærdsændringer (initiativet primært fra andre) • Autonomi og sigter mod, at børn og unge udvikler kompetence til selv at beslutte og handle (handlekompetence) • Lærende omverdensforhold (lærende rammer og relationer) • Dette indbefatter ud over børnenes også den sundhedsprofessionelles involvering og er derfor utænkeligt uden en stærk faglighed og pædagogisk kompetence • Denne form for pædagogik kræver overskud, gåpåmod, gode rammer, refleksion og erfaringsudveksling.

17. Selvværdet ift. overvægt • Overvægtige børn og unges egne værdier i fokus • Essentielt at udvise ægte interesse for, hvordan det er at være dem: • Erkender de selv deres overvægt? • Taler de med andre om det? • I så fald: hvilke ord bruger de? • Hvad oplever de blandt deres kammerater og i deres familie? • Hvad tænker de om sig selv og andre? • Hvordan har de det i hverdagen?

18. Viden og værdier i familier I familier og kulturer trives opfattelser af velvære, der går på tværs eller direkte stik imod de sygdoms-forebyggende råd Det betyder, at de børn og familier, måske ikke selv oplever, at de er i risiko eller har problemet Nogle familier er meget bekymrede og har en ’medicinsk korrekt’ forståelse af overvægt Andre anser ikke overvægten som problematisk og forklarer måske deres barns overvægt som et resultat af faktorer, der ikke hænger sammen med kost eller motion Der er sammenhæng mellem forskellige opfattelser og forståelser af børns overvægt og familiernes sociale baggrund (Lindelof, 2005).

19. Selvoplevet el. epidemiologisk? Man må først og fremmest skelne klart mellem et selvoplevet og et epidemiologisk problem Problematisk – hvis man forsøger at overføre overvægtsproblematikken til børnene og familierne på baggrund af en viden, de ikke selv anerkender Denne problematik kan man selvfølgelig se bort fra hos de børn og unge samt forældre, der selv oplever, at de har et overvægtproblem

20. Bekymringsadfærd og sygelig selvkontrol ”For meget sukker og for lidt motion” og moralske aktiviteter er ikke altid lige involverende og lærerige De avler i værste fald på længere sigt sygelig selvkontrol, der blokerer for at lære at handle fornuftigt i forhold til også nye sundhedsmæssige udfordringer Bekymringsadfærd. Forældrenes adfærd tillægges stor betydning for den tidlige bekymringsadfærd, som kan forårsage anoreksi eller andre spiseforstyrrelser senere i pigernes liv (Tanleff-Dunn, 2009). Sygeligt kontrollerede spisemønstre kombineret med vægtkontrol og overdrevet motion er skadelige!

21. Essentielt På den ene side at afklare den viden og de værdier, man som fagperson el. professionel trækker på På den anden side at tage børnenes viden og værdier alvorligt  interessere sig seriøst for, hvad der betyder noget for dem!

23. Hvad der skal til? Ikke nok, at overvægtige børn og unge ved noget om sammenhængen mellem bevægelse, mad og vægt De må kunne gørenoget, dvs. have handlerum, reelle handlemuligheder Og de må videnoget om det, det gør (for ikke at handle ’i blinde’) Viljen er måske det allervigtigste i forbindelse med overvægt = villighed til rent faktisk at ændre de ting, de kan Viljen hænger uløseligt sammen med mod, lyst og troen på egne evner til at mestre hverdagen på nye måder