erhvervsklimam ling
Download
Skip this Video
Download Presentation
ERHVERVSKLIMAMÅLING

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 25

ERHVERVSKLIMAMÅLING - PowerPoint PPT Presentation


  • 68 Views
  • Uploaded on

PRÆSENTATION 24. JUNI 2013. Aarhus Kommune Erhvervs- og Byudvikling Borgmesterens Afdeling. ERHVERVSKLIMAMÅLING. 1. INDLEDNING OG KORT OM UNDERSØGELSEN. 3. VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE. VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG. 5. SAGSBEHANDLINGEN. 4. 2.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' ERHVERVSKLIMAMÅLING' - mulan


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
erhvervsklimam ling
PRÆSENTATION 24. JUNI 2013

Aarhus Kommune

Erhvervs- og Byudvikling

Borgmesterens Afdeling

ERHVERVSKLIMAMÅLING
slide2

1

INDLEDNING OG KORT OM UNDERSØGELSEN

3

VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE

VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG

5

SAGSBEHANDLINGEN

4

2

VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN

AGENDA

om unders gelsen
Formål og fremgangsmådeOm undersøgelsen
  • Formålet med undersøgelsen: Input til den fremtidige erhvervspolitiske indsats, service og sagsbehandling. Hvad er virksomhederne tilfredse og utilfredse med i dag samt ikke mindst, hvor ønsker de fokus fremadrettet?
  • Metode og fremgangsmåde: Telefonisk interviewundersøgelse med ejere/ledere i 500 repræsentativt udvalgte virksomheder i kommunen. Stratificering på virksomhedsstørrelse (antal medarbejdere) og brancher.
45 af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med aarhus kommunes erhvervsvenlighed
45 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed
  • 5 % svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 40 % svarer, at de er tilfredse. Samlet er næsten hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds.
  • Knap hver tiende virksomhed er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ”ved ikke”. Ses der bort fra denne gruppe, udgør andelen af virksomheder, der enten er tilfredse eller meget tilfredse 50 % af de virksomheder, som har givet en vurdering af kommunens erhvervsvenlighed.
  • 11 % af virksomhederne placerer sig i en af kategorierne utilfreds eller meget utilfreds, hvoraf kun en lille del er meget utilfredse.
  • n=500

Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed?

slide7
Stabilt niveau for tilfredsheden: Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på niveau med DI-målingen fra 2012
  • Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret, så det ligger sig tæt op ad formuleringen af et af spørgsmålene i DI’s måling af det lokale erhvervsklima, hvilket giver mulighed for at sammenligne DI’s måling med denne nye måling fra foråret 2013.
  • Disse to undersøgelser har visse metodiske forskelle og er målt på forskellige tidspunkter. Direkte sammenligninger bør derfor kun ske med forbehold. Når gennemsnittene alligevel er så ens tyder det dog på, at virksomhedernes opfattelse af Aarhus Kommunes erhvervsvenlighed er stabil eller i hvert fald har været det på tværs af de to undersøgte perioder.
  • N=458

Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”)

Meget utilfreds

Meget tilfreds

de st rste virksomheder er mere tilfredse end virksomheder med 2 4 og 5 19 ansatte
De største virksomheder er mere tilfredse end virksomheder med 2-4 og 5-19 ansatte
  • Generelt er forskellene ikke markante, men der anes en tendens til, at de største virksomheder med 20 eller flere fuldtidsansatte med et gennemsnit på 3,6 er mest tilfredse med erhvervsvenligheden, om end forskellen til virksomheder med kun én ansat ikke er statistisk signifikant.
  • De øvrige virksomheder ligger enten på et gennemsnit på 3,3 (både virksomheder med 2-4 og med 5-19 fuldtidsansatte) eller på 3,4 (virksomheder med blot en enkelt fuldtidsansat).

Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”)

Meget tilfreds

Meget utilfreds

tilfredsheden er st rst i servicebranchen n r hovedbrancherne sammenlignes
Tilfredsheden er størst i servicebranchen, når hovedbrancherne sammenlignes
  • Det ses, at virksomheder tilhørende servicebranchen generelt har et højere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på 3,5.
  • Tilfredsheden inden for industrien og handel og transport halter derimod lidt efter med gennemsnit på henholdsvis 3,2 og 3,3.

Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden ”Ved ikke”)

Meget utilfreds

Meget tilfreds

virksomheder i servicebranchen er mest tilb jelige til at ville anbefale aarhus
Virksomheder i servicebranchen er mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus
  • Som det kan ses, er virksomheder i servicebranchen mest tilbøjelige til at ville anbefale Aarhus. Dette harmonerer også med, at virksomheder i denne branche ligeledes er de virksomheder, der viste sig at have den største gennemsnitlige tilfredshed.
  • Virksomheder inden for Handel og transport ligger 0,4 skalapoint lavere, mens industrivirksomhederne ligger 0,3 skalapoint lavere servicevirksomhederne.

Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig og drive virksomhed i Aarhus? (Gennemsnit: 1 er ”Slet ikke” og 5 er ”I meget høj grad”)

I meget høj grad

Slet ikke

slide12
Tilfredsheden med tværgående rammevilkårTilfredsheden er størst med adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med afgifter, gebyrer og erhvervsskatter

Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse.

  • n=375-494
slide13
Fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsserviceTilfredsheden er størst med evnen til at fastholde og tiltrække nye borgere og lavest med kommunens åbenhed over for brug af leverandører

Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse.

  • n=206-448
tilfredsheden er lavest med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere
Samarbejde og dialogTilfredsheden er lavest med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere

Hvor tilfreds er du alt i alt med…? Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Opdelt på virksomhedsstørrelse.

  • n=236-435
slide15

Utilfredsheden er størst med afgifter og erhvervsskatter samt vejnettet, men disse parametre har begrænset betydning for den samlede tilfredshed

FASTHOLD

TILPAS

Høj gennemsnitlig tilfredshed

Lav gennemsnitlig tilfredshed

PRIORITÉR

OVERVÅG

Lille betydning for samlet tilfredshed

Stor betydning for samlet tilfredshed

n=1028-1518

slide16

4

SAGSBEHANDLING

slide17
Flest virksomheder har sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med sygedagpengesager og jobformidling

På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Aarhus Kommune inden for de seneste fem år?

  • n=500
slide18
Inden for byggesagsbehandling halter tilfredsheden med servicen efter tilfredsheden med den faglige del af sagsbehandlingen

Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds).

  • N=52-133
slide19
Den servicemæssige del af sagsbehandlingen er den vigtigste driver for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed
  • I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt.
  • Analysen viser ikke overraskende, at begge parametre har en betydning for den samlede tilfredshed, der er statistisk signifikant på 10%-niveauet.
  • Desuden ses det, at virksomhedernes oplevelse af den servicemæssige del af sagsbehandlingen har en smule større betydning for deres samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed end oplevelsen af den faglige del.
  • n=212

Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat)

slide20

5

VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG

virksomhederne nsker f rst og fremmest en bedre infrastruktur
Virksomhederne ønsker først og fremmest en bedre infrastruktur

Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? (Åbne svar kodet i kategorier)

  • n=246
infrastruktur eksempler p bne svar
Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre lufthavnsadgang. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under ”bedre infrastruktur”Infrastruktur – eksempler på åbne svar

“Infrastrukturen skulle gøres bedre, og der mangler fortsat en hurtigere adgang til lufthavnen”

"Vejnettet skal optimeres voldsomt"

"Parkeringsforholdene skal være bedre inde i byen Det er svært at parkere når vi kører ud til kunder"

"Underjordiske parkeringspladser og sørg for, at Kystvejen bliver bedre"

"Renovér en vej ad gangen. Det nytter ikke at lukke hele byen. Kunder kan ikke komme ind til byen, og en håndværker kan ikke tage et job i Risskov"

"Aarhus har brug for en ny lufthavn, hvis min virksomhed ikke skal være tvunget til at flytte. Strækningen på Kystvejen under havnefornyelse er uacceptabel. Så generelt set: Få infrastrukturen på plads!"

"Vejnettet inde i Aarhus er pt. et mareridt. Der skal være mere offentlig transport"

"Infrastrukturen skal have høj prioritet - vej, færge, fly osv."

bedre og mere ben dialog med erhvervslivet eksempler p bne svar
Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte.Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet – eksempler på åbne svar

""Mere kontakt til virksomhederne – især de små"

”Aarhus Kommune er ikke særlig udadvendt. Administrativt arbejder de meget konservativt og kommer væk fra borgerne, særligt fordi det er en stor kommune"

”Tættere samarbejde med virksomheder, der er i kommunen. Man føler, at erhvervslivet er til besvær”

"Lave flere informationsmøder, hvor virksomheder kan tilmelde sig, med differentiering af virksomhedstype og -størrelse"

"Politikerne skal generelt set være bedre informeret om, hvad der foregår i erhvervslivet og lytte mere til dette"

”Betydelig bedre information om alle de ordninger kommunen har med virksomhedsudvikling, -hjælp osv. Hjælpen skulle være til dem, der skal have hjælp, og IKKE til revisorerne"

"Det skal være meget nemmere at ringe op til folk (sagsbehandlere har kort telefontid)"

”Måske faste kontaktpersoner til de forskellige brancher"

konklusion
Konklusion
  • Virksomhederne er ganske tilfredse uden at være begejstrede. Cirka halvdelen erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med kommunen – 11 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men de store virksomheder og virksomheder i servicebranchen tenderer til at være mest tilfredse.
  • Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne især tilfredse med adgangen til kvalificeret arbejdskraft, mens tilfredsheden er mindre med skatter, gebyrer og afgifter samt med infrastrukturen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed.
  • Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Aarhus Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange netop også på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af mange ønsker til forskellige forbedringer af byens infrastruktur.
ad