Rygeepidemien er på ingen måde overstået

1. Charlotta Pisinger Forskningsoverlæge PhD MPH Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Rygeepidemien er på ingen måde overstået

2. Rygeprævalensen de sidste 50 år % 17% i dec. 2012

3. Kilo tobak røget pr. indbygger pr. år Totalt salg af tobak: Ca. 1,5 kg pr indbygger Nationwide tobaccosurveys and sales data in Denmark from 1920 to 2010 . Kim K. B. Clemmensen1, Elsebeth Lynge2 & Inge H. Clemmensen1

4. Grund til glæde og bekymring • Andel rygere: 50% • Mængde solgt tobak: 20%

5. Underrapportering • Social desirability bias

6. Antallungekræft-tilfældei DK stiger

7. Verden • Over 100 millioner dødsfald i det 20. århundrede • > 1 milliard mennesker vil dø i dette århundrede http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs339/en/index.html

8. Verden Salg af cigaretter er steget med 13% i det seneste årti 100 millioner

9. Triste facts • 24% af alle dødsfald • + passiv rygning 3% af alle dødsfald • 14.000 dødsfald årligt skyldes rygning • Intern medicinsk afdeling: 3/4 af alle akutte indlæggelser = sygdomme forårsaget af rygning • Sundhedsvæsnets årlige nettoomkostninger: 3,4 milliarder kr • ca. 150.000 rygerelaterede indlæggelser • 5.000 tilfælde af førtidspension • 2,5 millioner ekstra besøg hos praktiserende læge • 2,5 millioner ekstra sygedage Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risk factors and public health in Denmark - Summary report. National Institute of Public Health, University of Southern Denmark, 2007

10. Massiv social ulighed i rygning % dagligrygere Voldsom stigning i social ulighed i storrygning *’Røgfrihed for alle’ undersøgelsen 2010. Alle andre: Sundhedsprofil 2010 RegionH

11. Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed i Danmark kan forklares ved rygning Prioritizing equity in burden of disease: Seven analytical steps By professor Finn Diderichsen. A short note for the Liverpool CC Expert Group Meeting 17-19th October 2007

12. Ønske om rygestop iftuddannelse – Sundhedsprofil 2010 RegionH % Ingen signifikant forskel i ønske om rygeophør

13. Hvem har højeste ønske om støtte til rygestop? • 35-65 årige • Kortest uddannede • Personer uden erhvervstilknytning

14. Capital Region of Denmark Research Centre for Prevention and Health Danmarks rygestop i forandring

15. Strukturreformen i 2007

16. Fuldført rygestoprogram/hold • Uændret: 60% fuldførte Rygestopbasen

17. Fortsat flotte rygestoprater • Uændret kvalitet! • Halvdelen er røgfri ved afslutning • Hver tredje bliver varigt røgfri

19. Hvem tager sig af rygestop? • Kommunerne har overtaget • Næsten ingen aktivitet på sygehuse • Apoteker: uændret • Antal deltagere på rygestophold: • 7320 til 6119 rygere pr år • Fald på 16,4% Smoking cessation intervention activitiesand outcomes before, during and after the national Healthcare Reform in Denmark. Mette Rasmussen, Anne Birgitte Hjuler Ammari, Bolette Pedersen, Hanne Tønnesen. www.clinhp.org .Feb 2012 Volume 2 Issue 1.

20. Hvem er det gået ud over? • Fald blandt alle typer personer • Størst fald: • Ansatte • Patienter • Yngre • Kvinder • Gravide • Storrygere

21. Anbefalet at holde op med at ryge • Fald fra 2006 til 2010. Mindre rådgivning fra: • Hospitalspersonale • Praktiserende læge • Tandlæge

22. Tobakskontrol i kommunerne i Region Hovedstaden

23. Baggrund

24. Hypoteser

25. Metode: spørgeskemaer til 29 kommuner i Region Hovedstaden • 20 spørgsmål • Udsendt 15.marts 2012 • Pr. mail • Medarbejderederarbejder med sundhed /forebyggelse • 3 rykkere • 100% besvarelse

26. Definition af tobakskontrol kvalitet • Subjektivvurdering (kommune) • Hvor høj prioritering har tobaksforebyggelse i din kommune (din vurdering)? • 0 = laveste prioritet • 10 = højeste prioritet 2. ‘Objektiv’ vurdering (forsker) • 0= ikkeimplementeret • 3-5 bedstimplementering • Max 70 point 3. Grad afimplementeringaftiltag • Høj grad: implementeretaf ≥80% afkommunerne

28. Objektiv vurdering af tobakskontrol • Forskers objektive vurdering af tobakskontrol: gennemsnit 37,1(SD ±8,8)

29. Kommunens subjektive vurdering af prioritet af tobakskontrol • Subjektiv vurdering af prioritet af tobakskontrol: gennemsnit 7,1 (SD ±2,1) • De fire kommuner med højeste vurderede objektive kvalitet af tobakskontrol angav også højeste prioritet

30. 2 kommuner ≥ 50 (Flot) 9 kommuner 40-50 (Godt) 18 kommuner < 40 (Ringe)

31. Signifikant over eller under regionsgennemsnit % Dagligrygere Justeret OR* Reference=1: Gennemsnittet i hele region Hovedstaden * Justeret for alder og køn

32. Sundhedsprofilen og kommunens prioritet • Signifikantassociation mellemhøj rygeprævalens i 2010 og højprioritetaftobakskontrolikommuneni 2012 • p=0,032

33. Godt implementeret %

34. Høj grad af implementering • Penge allokeret til tobakskontrol • Samarbejde mellem 2 eller flere sektorer/afdelinger • Kommunale regler vedr. rygning på kommunale arbejdspladser • Kommunale regler vedr. læreres rygning • Gratis rygestoptilbud til borgere + ansatte • Rygestoptilbud til særlige risikogrupper

35. Rygestoptilbud til risikogrupper

36. Unges rygning % kommuner med indsats *SHS= second hand smoke (passivrygning) ** ikkebeskyttetvedlov

37. Rygning på offentlige arbejdspladser • 83% har indendørs rygeforbud på offentlige arbejdspladser • 1 kommune (+ 1 på vej): rygeforbud i arbejdstiden (3%) • Sverige: 60%

38. Metode overvejelser • Vedmedarbejderen alt omtobaksforebyggelse ? • Ville en anden have givet en væsentliganderledesvurdering? • ‘Objektiv’ prioriteterforskersvurdering • Erspørgsmålstilletkorrekt? • Andre spørgsmål • Kort vs. detaljeretspørgeskema • Noglekommunervari gang med store forbedringer

39. Konklusion • Ekstremt store forskelle i den kommunale indsats • Nogle kommuner magter ikke/fravælger tobaksforebyggelse • Generelt halter kommunerne bagud ift fx Sverige • Unge og risikogrupper svigtes

40. Hvor kan kommunerne øge indsatsen(uden at blive ruineret)? • Røgfriarbejdstid • Røgfriskoletid • Unge • Håndhævelseafforbud mod aftobaktilunge • Kioskerinærhedenafskoler

41. Rygestopindsatsen nationalt – efter regionalreformen • Fordoblet rygestopindsats i kommunerne • Mere eller mindre nedlagte rygestopaktiviteter på hospitalerne • Totalt fald på 16% fra 2006 • Uhyre ringe tobaksindsats i mange kommuner • Hvem går det mest ud over?

42. Roden til alt ondt

43. 15. April 1994 Direktørerne for de 7 største tobakskompagnier i USA sværger under ed i senatet: ” I believethatnicotine is not addictive”

44. 30 år tidligere • 1963, AddisonYeaman, direktør i tobakskompagniet Brown and Williamsonskriver i internt notat: • ”Moreover, nicotine is addictive. Wearethen in the business of sellingnicotine, an addictive drug…” www.tobaccodocuments.org

45. Industriens interne dokumenter • 1998, The Minnesota Tobacco Settlement • Offentlig adgang til 14 millioner interne dokumenter • Bl.a. http://tobaccodocuments.org/

46. Tobacco Industry Research Committee • Grundlagt 1954 • Sammenslutning af de største tobaksselskaber • Officielt formål: bidrage til at undersøge hvorvidt rygning skader helbredet • Sandt formål (citater fra interne dokumenter): ‘‘tvivl er vores produkt’’ • ‘‘Spred tvivl over stærk videnskabelig evidens og befolkningen vil ikke vide hvad de skal tro’’ Saloojee Y et al. Tobacco industrytactics for resisting public policy onhealth. Bull World Health Organisation vol.78 no.7 GenebraJuly 2000 www.tobaccodocuments.org

47. Bogudgivelse: berolige befolkningen • 1954 • Billigbog i stort oplag • Sponsoreret af tobaksindustrien

48. Tobacco Industry Research Committee • 1954 • ”A Frank Statement to Cigarette Smokers” • To siders reklame i alle amerikanske aviser • Trykt i >43 millioner eksemplarer • Budskabet til rygerne: • ”Medical research of recent years indicates many possible causes of lung cancer” • ”There is no proof that cigarette smoking is one of the causes”

49. 1953: fund af 6 kræftfremkaldende stoffer

50. ”TarWars” ”Filter Wars””NicotineWars” • Reduktion af indholdet af tjære, nikotin eller brug af filter skulle give rygere følelsen af tryghed - de røg en sundere cigaret