lykke og trivsel thomas milsted
Download
Skip this Video
Download Presentation
Lykke og trivsel. Thomas Milsted

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 48

Lykke og trivsel. Thomas Milsted - PowerPoint PPT Presentation


  • 104 Views
  • Uploaded on

Lykke og trivsel. Thomas Milsted. Hvis du vil være lykkelig en dag, så drik dig fuld. Hvis du vil være lykkelig et år, så gift dig. Hvis du vil være lykkelig resten af dit liv, så få dig en have. Kinesisk ordsprog. Symptomer på og konsekvenser af stress. Adfærdsmæssigt

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Lykke og trivsel. Thomas Milsted' - montana


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
lykke og trivsel thomas milsted
Lykke og trivsel. Thomas Milsted

Hvis du vil være

lykkelig en dag,

så drik dig fuld.

Hvis du vil være

lykkelig et år,

så gift dig.

Hvis du vil være

lykkelig resten

af dit liv, så

få dig en have.

Kinesisk ordsprog

symptomer p og konsekvenser af stress
Symptomer på og konsekvenser af stress
  • Adfærdsmæssigt
  • Nedsat evne til at præstere
  • Indelukkethed
  • Ubeslutsomhed – kan ikke afslutte opgaver/tage stilling
  • Konflikter med andre
  • Manglende engagement
  • Øget brug af stimulanser
  • Kognitivt
  • Dårlig koncentrationsevne
  • Nedsat korttidshukommelse
  • Forvirring
  • Overdreven opmærksomhed på detaljer
  • Indlæringsvanskeligheder
  • Fysisk
  • Hovedpine
  • Tørhed i hals og mund
  • Spændinger
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Fordøjelsesbesvær
  • Søvnbesvær
  • Følelsesmæssigt
  • Humørsvingninger
  • Irritation
  • Utålmodighed
  • Rastløshed
  • Vrede/aggression, kynisme
  • Skyld, angst
  • Nedstemthed/depression
symptomer p og konsekvenser af ro balance
Symptomer på og konsekvenser af ro/balance
  • Adfærdsmæssigt
  • Energi til at prøve nyt
  • Lyst til at engagere sig
  • Udadvendthed
  • Social indstilling
  • Nem at arbejde sammen med
  • Kognitivt
  • God koncentration og hukommelse
  • Overblik
  • Åbenhed overfor at lære nyt
  • Ser helheder frem for detaljer
  • Fysisk
  • Hormonerne melatonin og testosteron
  • Rolige muskler
  • Rolig vejrtrækning
  • Lav puls
  • Mindsket blodtryk
  • Følelsesmæssigt
  • Optimisme
  • Glæde
  • Forventning/håb
  • Ro
  • Afslappethed
verdens lykkeligste folk
Verdens lykkeligste folk
  • Danmark
  • Schweiz
  • Østrig
  • Island
  • Bahamas
  • Finland
  • Sverige
  • Bhutan
  • Brunei Darussalam
  • Canada
  • Irland
  • Luxemburg
  • Costa Rica
  • Malta
  • Holland
  • Antigua og Barbuda
  • Malaysia
  • New Zealand
tr tilfredshedsreaktionen

TR (tilfredshedsreaktionen) =

M

(det du modtager)

> 1

F

(det du forventer at modtage)

slide7

Tilfredshed med livet x forventninger til livet

HPI

x

”beta”

Bæredygtighed + ”alfa”

lykkelige omst ndigheder
Lykkelige omstændigheder?
  • 200.000 lider af en depression.
  • 200.000 danskere lider af angst.
  • 200.000 danskere lider af misbrug.
  • 270.000 danskere bruger ”lykkepiller” dagligt.
  • 40.000 danskere er ramt af svære psykoser.
  • 50.000 danskere lider af demens.
  • 10-12 procent lider af stress i et sådant omfang, at det er direkte helbredsforringende.
  • 1400 døde af psykiske belastninger alene grundet arbejde.
  • 30.000 blev indlagt
og fremtiden
Og fremtiden
  • 15 procent får depressive symptomer- tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed.
  • 20 procent får angstsymptomer, fobier, panikangst eller vedvarende angst.
  • 20 procent får misbrugsproblemer – alkohol, medicin, stoffer.
  • 15 procent over 65 år bliver demente.
hvorfor er vi lykkelige
Hvorfor er vi lykkelige?
  • Genetiske sammensætning (50%)
  • Livssituation (10%)
  • Egen fri vilje (40%)
  • At stræbe efter huse, biler og sommerhuse
  • At være gift og have et godt ægteskab
  • At tro på en Gud
  • At gøre gode gerninger
  • At have rigtig gode venner
  • Pludselig at få flere penge mellem hænderne (eller andre overraskelser)
  • At være gammel
  • Evnen til at tænke positivt
lykke og befolkningen
Lykke og befolkningen
  • Frihed
  • Demokrati
  • Politisk stabilitet
hvad g r os s ikke lykkelige selvom vi troede det
Hvad gør os så ikke lykkelige, selvom vi troede det?
  • At være smuk
  • At være klog
  • At have et vellønnet arbejde
  • At forbruge
  • Børn
  • At have fokus rettet ud af
den gode nyhed
Den gode nyhed
  • Lykke er en grundstemning vi er født med.
psykologien siger
Psykologien siger:
  • Psykologien definerer lykke som en følelse af velbefindende, selvtillid, stærk livslyst og glæde. Den stærkeste og kraftigste følelse er glæde. Den følelse, som giver en fornemmelse af at være ét med alt, hvor tid og sted glemmes for en stund. Et land uden bekymringer, hvor man ikke er bevidst om sig selv og sine problemer. Man bare er.
filosofien siger
Filosofien siger
  • Lykke er noget af de højeste, det mest værdi-fulde, man kan opnå. Lykke er ikke et resultat af Guds vilje, men noget du opnår via bestemte handlinger. Lykke er altså forårsaget, den er betinget af noget. Den er betinget af ret og god adfærd.
m llehave siger
Møllehave siger:
  • ”Det vil sige, at et menneskes skæbnes udfald ikke kun afhænger af, hvad det menneske selv kan yde og præstere. Ordet lykke – tysk glück, hollandsk (ge)luk, engelsk luck – er i familie med ordet løkke eller lukke: måden hvorpå noget lukker sig. Som en skæbne lukker sig om et menneske”.
den positive psykologi
Den positive psykologi
  • Visdom og viden
  • Mod
  • Kærlighed og medmenneskelighed
  • Retfærdighed
  • Selvbeherskelse
  • Åndelighed og transcendens
det gode liv
Det gode liv
  • Det behagelige liv.
  • Det engagerede liv.
  • Det meningsfulde liv.
det behagelige liv
Det behagelige liv
  • Det er den nemme, som handler om de hurtige løsninger, hvor du gennem sanseoplevelser og positive følelser får et hurtigt kick.
  • Du kan spise et stykke chokolade. Få et overforbrug af underholdning som film og tv. Du kan blive afhængig af computerspil eller gå til yderligheder som at tage stoffer. Men da den form for lykke er kortvarig, bliver du afhængig af at gentage den. Og det holder ikke i længden.
det engagerede liv
Det engagerede liv
  • Det er her, du gør noget for andre. Er engageret i livet på en måde, så du glemmer dig selv. Yder noget, uden at få noget. Det er den form for lykke, som er mere dyb og vedvarende, og som du opnår via din adfærd.
det meningsfulde liv
Det meningsfulde liv
  • Dette er det mest afgørende. Men lige præcis, hvad der giver mening for den enkelte, må den enkelte selv finde frem til. Her er alt sådan set ok, når bare det giver mening. Det vil sige, at du kan være nynazist, autonom, lystmorder, medlem af Greenpeace, ulandsfrivillig osv. Hvis det bare giver mening, vil det højst sandsynlig også gøre dig lykkelig. Du oplever disse ting som et kald.
lykke handler ogs om mestring af livet
Lykke handler også om mestring af livet
  • Mestring er en proces til håndtering de krav (ydre eller indre) du oplever som belastende eller som overskrider dine ressourcer.
slide26
Der foregår en subjektiv vurdering af problemet, det der perceperes (opfattes, tolkes, vurderes og bearbejdes)
stress sa sundin karolinska
Stress Åsa Sundin, Karolinska

Objektiv formåen Objektive krav

Oplevet formåen Oplevede krav

kognitiv vurdering

ubalance = stress

stressreaktion

Oplevelse fysiologi adfærd

(tanker – følelser) (kropslige reaktioner) (ydre reaktion)

slide28

Der foregår en subjektiv vurdering af problemet…….

  • Vi skal opleve at der er en sammenhæng så:
  • Begribelighed
  • Håndterbarhed
  • Meningsfuldhed

er væsentlige faktorer hos den lykkelige!

begribelighed
Begribelighed
  • Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det ydre eller det indre miljø, som kognitiv forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for støj, kaotisk, uordnet, tilfældig, uforklarlig.
h ndterbarhed
Håndterbarhed
  • Henviser til den udstrækning, i hvilken man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav man bliver stillet over for af de stimuli, man bombarderes med.
meningsfuldhed
Meningsfuldhed
  • At definere krav, som udfordringer som er værd at engagere sig i

” alle de opgaver jeg har fået i mit,

har jeg fået af Gud,

og Gud kunne ikke finde på at give et menneske

en opgave det ikke kunne klare.

Dog havde jeg til tider håbet på at

Gud ikke havde så stor tillid til mig…….”

slide33
Mestring indebærer en mobilisering af kræfter både kognitivt og adfærdsmæssigt til reducering, mestring eller tolerance af det ydre eller indre krav.
passiv mestring
Passiv mestring
  • Her forsøger man at undgå de stressende situationer og ikke tænke på dem.
aktiv mestring
Aktiv mestring
  • Her forsøger man at klare og ændre den stressende situation.
  • Aktiv mestring er at være deltager i en ændringsproces.
coping m den vi takler vores liv p
Coping.Måden vi takler vores liv på
  • Konfronterende coping
  • Distancerende Coping
  • Udadvendt følelsesmæssig coping
  • Indadvendt følelsesmæssig coping
  • Ansvarlig coping
  • Uansvarlig coping
  • Intellektuel coping
  • Håbsorienteret coping
slide37

Håbsorienteret coping.( Mennesker med et højt niveau af håb)Positive tanker, optimisme og evnen til at visualisere ens egne forhåbninger, spiller afgørende ind på både den fysiske og psykiske tilstand.

  • Kan motivere sig selv.
  • Opfindsomme med hensyn til at realisere deres mål i tilværelsen.
  • Kreative med hensyn til at finde udveje på deres skuffelser eller vanskeligheder.
  • Kan overbevise sig selv om et positivt resultat, selv når de føler sig pressede.
mennesker med optimisme
Mennesker med optimisme
  • Reagerer aktivt og fremadrettet på skuffelser.
  • Finder nye, alternative handlingsplaner.
  • Er gode til at finde støtte hos andre.
  • Ser nederlag som en mulighed for at lære noget nyt.
kernen hos det lykkelige menneske
Kernen hos det lykkelige menneske
  • Føler en mening med livet
  • Har en fornemmelse af at ens livsomstændigheder, hvor smertefuld og begrænsende det end måtte være, trods alt har en meningsfuld plads i ens liv.
  • Frygter ikke, men tværtimod søger det ukendte.
  • Acceptere, værdsætter og udnytter sin totale selvansvarlighed, dvs. man indser, at man er helt alene med sine livsvalg.
s h ndtering af livet kr ver
Så håndtering af livet kræver:
  • Optimisme
  • Livsmod
  • Livsmening
  • Sjælelig balance
  • Refleksion
livsgl de
Forsøg at få så stort et overskud at der bliver plads til at lege.

Sørg for at være begejstret for det at være i live.

Sørg for at udvikle en uskyldig nysgerrig.

Fjern dine fordomme.

Lad være med at tage tingene så højtideligt.

Brug din fantasi til at skabe overskud.

Vov at være kritisk overfor dig selv. med det formål at lære at gøre tingene bedre.

Livsglæde
giv mistrivselen et spark bag i
Giv mistrivselen et spark bag i
  • Kontakt en ven, du ikke har talt med et stykke tid og arranger et møde.
  • Hav hver uge en times uafbrudt samtale med din partner eller en god ven.
  • Oprems hver aften mindst fem ting, du er glad for i livet eller fra den dag der er gået.
  • Gør noget godt for andre mindst en gang om dagen.
  • Smil og/eller sig hej til en fremmed hver dag.
  • Grin godt igennem mindst en gang om dagen.
  • Giv dig selv en oplevelse, du kan nyde og trække lidt ud mindst en gang om dagen. Gå i haven. Sid på en bænk og se på folk, der går forbi. Cykel en tur ned til havnen.
  • Dyrk en halv times motion tre gange om ugen.
  • Plant noget - og se det gro.
  • Skær dit tv-forbrug ned til det halve.
hvad kan vi g re som enkeltindivider 1 forebyggelse
Hvad kan vi gøre som enkeltindivider? 1. Forebyggelse

Beslutte os for at vi ikke vil være stressede! Og handle på det.

Prioritering ud fra nærmeste livs- og arbejdsværdier

Sunde vaner (motion, mad, søvn m.v.)

Sund fornuft . .

Mindre perfektionisme – større fleksibilitet

Humor/selvuhøjtidelighed . .

hvad kan vi s g re som enkeltindivider 2 h ndtering n r tingene spidser til
Hvad kan vi så gøre som enkeltindivider?2. Håndtering (når tingene spidser til)

Gør en ting ad gangen (mindfulness)

Forsøg at bevare fokus på opgaven - ikke på bekymringstanker om fortid og fremtid

Bed om hjælp

Prioriter i hvad du ”ellers har”

Øv dig i at tænke konstruktivt i udfordringer frem for i trusler

hvad kan vi s g re som enkeltindivider 3 som behandling n r tingene er kommet ud af kontrol
Hvad kan vi så gøre som enkeltindivider?3. Som behandling (når tingene er kommet ud af kontrol . .)

Søg hjælp hos kollegaer.

Søg hjælp hos professionelle med erfaring indenfor stresshåndtering. Psykologer, læger)

Prioriter familie, venner og de ting du nød, før du blev stresset.

Hold en pause indtil du kan ånde frit igen . . (det kan godt ta´lidt tid).

hvad skaber trivsel
Hvad skaber trivsel?
  • Klare rolle- og ansvarsfordelinger
  • Kontinuerlig og direkte feedback fra ledelse (og kolleger)
  • Trygge fysiske og psykiske rammer
  • Aktiv konfliktløsning
  • Balance mellem stabilitet og udvikling i organisationen
  • Passende grad af forudsigelighed og sikkerhed om fremtiden
  • Godt samvær og tillid kollegerne imellem
  • Passende arbejdsmængde
  • At arbejdet er meningsfuldt
  • At man føler sig værdsat
  • Perioder uden forstyrelser
slide48
Høj grad af selvstændighed og indflydelse over sit arbejde
  • Passende forhold mellem visioner og virkelighed
  • Muligheder for at opleve succes
  • Accept og åbenhed omkring følelser andre problematiske forhold
  • Synlig og engageret ledelse
  • Åbenhed og direkte information
  • Muligheder for personlig/faglig udvikling
  • Præcis, effektiv og klar kommunikation
  • Løbende identifikation af stressorer hos en selv eller i organisationen
  • Klare strategier for håndtering af ovenstående forventninger
ad