matrikul r sagsudarbejdelse
Download
Skip this Video
Download Presentation
Matrikulær sagsudarbejdelse

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 37

Matrikulær sagsudarbejdelse - PowerPoint PPT Presentation


  • 64 Views
  • Uploaded on

Skelfastlæggelse. Matrikulær sagsudarbejdelse. Naboskel - formodningsregler. Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Matrikulær sagsudarbejdelse' - mohammed-jalila


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
matrikul r sagsudarbejdelse

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Naboskel - formodningsregler

Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning.

  • Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn
  • gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen

Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt

  • Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794
  • Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse1

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Særlige hegnsforhold

I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet

  • kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse2

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Særlige hegnsforhold

I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet

  • jernbanehegn sat med forsiden i skel
  • hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet
  • skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast
  • skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse3

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hvorfor fastlægge skellene?

Vi ønsker:

  • et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser)

Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet

- hvis transformationsgrundlaget er i orden

- målebladet skal have den fornødne nøjagtighed

Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel

Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse4

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Markarbejdet

Der findes måloplysninger

  • hvordan er målingens kvalitet?
  • hvis afmærkning: er mærkerne uberørt?
  • ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale?
  • kan målingen udnyttes
    • transformation mulig?
    • genafsætning nødvendig?

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse5

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Transformation af måleblade

Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser

  • Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale
  • I så fald opsøges et transformationsgrundlag
    • bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter
    • som ligger passende spredt
  • Fællespunkterne indmåles
  • Og den foreliggende måling kan transformeres

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse6

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Transformationspunkter

Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte

  • er bygningen genopført?
  • eller der skalmuret?
  • står skelrøret korrekt?
  • er fikspunktet uberørt?
  • er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imrægneringsårstallet)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse7

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling

- 138

- 137

vejskel

sideskel

indmålt punkt

Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse

  • idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988
  • mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse8

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Sideskel til udskilte veje

Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt

  • men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt
  • i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet
  • mens sideskellet må fastlægges i marken
  • og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet)

Sideskelspunktet

Grænser i marken

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse9

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Vejskel

  • Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen)
  • Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel-let.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse10

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Vejmåling

Kan vejmålingen ikke reta-bleres, kan matrikelkortets koordinater - efter kontrol - bruges til skelafsætning

  • disse koordinater forelig-ger som systemkoordinater
  • som I ikke kan udnytte, fordi I arbejder i lokale systemer
  • derfor må I til brug for kortudarbejdelsen indmåle brugs-grænserne
  • men bruge sytstemkoordinaterne i den matrikulære sag

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse11

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Vejmåling

Traditionelt måleblad for en vejudskillelse

  • Er der ingen faste gen-stande indmålt, kan genafsætning være u-mulig
  • Men matrikelkortets koordinater kan da bruges med omtanke

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse12

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Problemer i forbindelse med vejmålinger

Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges.

Men man må da være opmærksom på:

  • at skelafmærkning normalt ikke kan forventes
  • om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres
  • om målingen kan retableres
  • at der kan være netspændinger
  • om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold
  • kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens-stemmelse)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse13

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Markarbejdet

Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret

  • afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt)
  • er skellet skarpt?
    • brug formodningsregler
  • er skellet uskarpt eller blindt?
    • matrikelkortet (analoge og digitale)

NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse14

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

God hvis skellet er uoverskueligt

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse15

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

Situationsplan

vandløb

levende hegn

længdeprofil:

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse16

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

1. Punktvalg

vandløb

levende hegn

x

x

x

x

x

Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand”

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse17

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

2. Forskydning

vandløb

levende hegn

o

o

o

o

o

l = f.eks. 5 m

x

x

x

x

x

Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse18

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

2. Forskydning

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse19

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

3. Udjævning

vandløb

levende hegn

o

o

o

o

o

Justering, så punkterne kommer på linje

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse20

Billedet er taget i den udjæv-nede linje

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

3. Udjævning

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse21

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

4. Tilbageføring

vandløb

levende hegn

Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse22

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

o

o

x

x

kan anvendes både ved

  • rette skel
  • krumme forløb

x

o

d

For opretningen gælder følgende principper:

  • den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse
  • differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm
  • ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x)
    • hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring
    • hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse23

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Opretningsmetoden

Skellet er ret

  • af enten midtpun-kter i skellet (in-gen skygge)
  • eller af den udflyt-tede (og udjævne-de) linje (skygge)

I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse24

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af:

  • de matrikulære oplysninger og deres kvalitet
  • skellets alder
  • forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.)
  • parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl

Tekniske problemer

  • måloplysningernes kvalitet og anvendelighed
  • usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken

Formelle problemer

  • uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse25

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Blinde skel

Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b)

  • ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag)
  • ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre-rede oplysninger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse26

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Uoverensstemmelser

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under-søges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen

  • hvordan er uoverensstemmelsen opstået?
  • hvor længe har uoverensstemmelsen bestået?
  • hvordan fremtræder grænsen i marken?

Vurdér uoverensstemmelsens karakter

Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse27

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Uoverensstemmelser

Vær opmærksom på

  • at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse
  • om ønsker at fastholde den faktiske grænse
  • at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet
  • at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse28

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for-hold kan spille ind)

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse29

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?

  • fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder
  • vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.)
  • vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder
  • eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande
  • vurdere hegnene i marken (originalitet og alder)
  • fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål)
  • etablere opmålingsnet og foretage opmåling
  • beregne koordinater skel, som er fastlagt
    • ved transformation
    • efter afsætning/opmåling i marken

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse30

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelfastlæggelsen i marken

Der er i princippet kun tre muligheder:

  • Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænserne er uforandrede).
  • Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken.
  • Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger.

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse31

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Lodsejerkontakt

Inden markarbejdet påbegyndes, skal der etableres kontakt til lodsejerne, hvor I

  • afleverer præsentationsbrevet, præsenterer jer og redegør for jeres ærinde
  • afklarer, om I har adgang til hele ejendommen

Kan der ikke opnås kontakt, skal præsentationsbrevet afleveres

Forholdsregler ved markarbejdet

  • optræd hensynsfuldt (parkering, ophold, færdsel)
  • opmålingspunkter placeres, så de ikke volder gener, f.eks. i færdselsarealer
  • opmåling i haver og tæt på boliger bør kun ske efter aftale, hvis beboerne er hjemme

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse32

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Afrapportering I

Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger

  • informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed
  • skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v.
  • gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit

Hvad var formålet?

  • både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i

Generel karakteristik af situationen

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse33

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Afrapportering II

Uddybning af særlige situationer

  • hvordan var forholdene?
  • uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser)
  • hvordan mener I, at problemet er opstået?
  • hvordan løses problemet?
  • hvordan vurderer I resultatet?

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse34

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Eksempler

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse35

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Eksempler

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

matrikul r sagsudarbejdelse36

Skelfastlæggelse

Matrikulær sagsudarbejdelse

Eksempler

Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj