Er der en udkant i danmark
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 29

Er der en udkant i Danmark? PowerPoint PPT Presentation


  • 56 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Er der en udkant i Danmark?. Befolkningsudvikling, pendling og beskæftigelse i Region Sjælland V/Martin Stryhn Koch, Analytiker, Oxford Research Tirsdag d. 4. januar 2014. Indhold. Udkantsbegrebet og teorier om regional udvikling Erhvervsudvikling og urbanisering Boligpriser

Download Presentation

Er der en udkant i Danmark?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Er der en udkant i danmark

Er der en udkant i Danmark?

Befolkningsudvikling, pendling og beskftigelse i Region Sjlland

V/Martin Stryhn Koch, Analytiker, Oxford Research

Tirsdag d. 4. januar 2014


Er der en udkant i danmark

Indhold

Udkantsbegrebet og teorier om regional udvikling

Erhvervsudvikling og urbanisering

Boligpriser

Befolkningsudvikling Befolkningstilvkst i byerne

Flytninger hvorfor flytter folk?

Pendling mellem regionerne og pendlingstypologi

Uddannelsesniveau

Arbejdspladser og beskftigelse


Er der en udkant i danmark

Hvordan kan udkant forsts?

Udkant findes ikke i Danmark

Set i et internationalt perspektiv (fx Sverige, Norge og Finland)

Korte afstande til fx universitetsby og lufthavne

Periferi i Danmark, men europisk sammenhng en del af de inderste ringe

Forskellige definitioner af udkant

I nogets udkant fx skovens eller byens

Yderomrde eller periferi

Afsides liggende sted

Et geografisk omrde, der ligger lngst fra centrum

Hvor er centrum p Sjlland?

Er centrum/udkant bestemt af lokalisering og fysisk afstand? (det absolutte rum)

Er centrum/udkant bestemt af den tidsmssige afstand? (det relationelle rum)

Eller er centrum/udkast bestemt af bde det rumlig, det social og det historiske? (det relationelle rum) Kbenhavn som centrum


Er der en udkant i danmark

Kan Vestegnen betragtes som udkant?

Vestegnen (den kbenhavnske vestegn)

Albertslund, Brndby, Glostrup, Ishj, Hvidovre, Hje-Taastrup, Rdovre og Vallensbk kommuner

I udkanten af Storkbenhavn og Region Hovedstaden (adm. region)

Mange industriarbejdspladser p Vestegnen efter Anden verdenskrig

Fremstillingsindustriarbejdspladser er nu flyttet ud af landet

Lavere uddannelsesniveau og f forsknings- og uddannelsesinstitutioner

Sammenlignet med det vrige Region Hovedstaden

Tendens til flere ldre, frre unge og frre brnefamilier p Vestegnen

Mange af de borgere, der er en del af de store rgange, som flyttede ud p Vestegnen i 1960erne og 1970erne, er, hvis de ikke allerede er blevet det, p vej til at blive pensionister

Udfordringer med sundhed og image

Relativt set


Er der en udkant i danmark

Divergens eller konvergens?

Divergensteori

Gunnar Myrdal, Sverige

Tendens til at forskelle mellem rige og fattige regioner ges mellem lande og indenfor samme land

Flytninger forstrker forskellene - oftere at uddannede og vrdiskabende dele af befolkningen flytter

Kapitalen flytter til omrder med tilflytning - vkst i eftersprgsel profitmuligheder

Nye virksomheder nye arbejdspladser stigende kommunale skatteindtgter

Nedlggelse af arbejdspladser (og fraflytninger) medfrer lavere skatteindtgter hjere skatteprocent (og kommunal udligning)

Staten m modvirke divergens ved regionale udviklingspolitikker (Inspireret af Milton Keynes)

  • Neoklassisk ligevgtsteori (konvergens)

  • Walter Isard, USA

  • Regionale uligheder vil udjvnes over tid - konvergens mellem de forskelle regioner

  • Forudstning: Kapital og arbejdskrft kan flytte derhen, hvor udbyttet er strst

  • En del af kapitalen vil flytte til regioner med lavere lnninger hjere profitter

  • Staten skal ikke fre regionale udviklingspolitikker, da det vil fre til forvridninger i markedsmekanismerne.

  • Staten skal kun srge for transport og uddannelse


Nedgang i landbrugs og industribesk ftigelsen i danmark

Nedgang i landbrugs- og industribeskftigelsen i Danmark

  • konomiske omstrukturering, erhvervsudvikling og globaliseringen har medfrt udflytning af fremstillingsindustriarbejdspladser til andre lande

  • Srligt landdistrikterne (yderomrderne) er blevet ramt, da der opstr flere nye typer arbejdspladser i de strre byer

  • I 1960 var 18 pct. beskftiget i landbrugserhvervene. I 2007 var andelen faldet til 3. pct.

  • Landbruget beskftiger max. 40.000 personer (Tanvig 2012: 11)

  • Der bor lidt over 700.000 i landdistrikterne (Statistikbanken 2013).


Er der en udkant i danmark

  • Historisk vandring fra land til by, srligt markant efter 2. Verdenskrig

  • Fortsat generel tendens til, at flere bor i byerne, bde sm og store byer, frem for p landet p verdensplan og i Danmark

  • I Region Sjlland er befolkningstallet i byerne i perioden 2007-2012 vokset med 2 pct., mens befolkningstallet i landdistrikterne er faldet med knap 7 pct.

  • I de strre byer med mere end 5.000 indbyggere har der vret en vkst i befolkningstallet p 2,3 pct. (Region Sjlland)

  • Befolkningstallet falder i yderomrdekommunerne p Sjlland dvs. de kommuner, der ligger lngst fra Kbenhavn


Befolkningsv kst i byerne uanset byst rrelse

Befolkningsvkst i byerne uanset bystrrelse


Befolkningsudvikling i byer med over 5 000 indbyggere region sj lland 2007 2012

Befolkningsudvikling i byer med over 5.000 indbyggere, Region Sjlland, 2007-2012


Er der en udkant i danmark

Boligpriser

Samlet stigning i boligpriser p landsplan (Faldt i september 2013 efter en periode med stigende priser)

Store regionale forskelle

Stigningen er srligt trukket af Hovedstaden (Kbenhavn, Frederiksberg, Gentofte), Nordsjllandske kommuner (fx Lyngby-Taarbk, Rudersdal, Hrsholm) og andre strre byer (Aarhus)

Prognoser: boligpriserne vil samlet set stige svagt isr trukket af udviklingen omkring de store byer (Kilde: Diverse chefkonomer)


G ennemsnitligt prisfald p boliger i danmark if lge boliga dk 29 1 2014

Gennemsnitligt prisfald p boliger i Danmark -iflge boliga.dk (29-1-2014)


Befolkningsudviklingen i kommunerne p sj lland

Befolkningsudviklingen i kommunerne p Sjlland


Befolkningsudvikling afstanden til k benhavn p virker befolkningstallet

Befolkningsudvikling afstanden til Kbenhavn pvirker befolkningstallet

Sorteret efter det seneste fald i befolkning i den enkelte kommune, fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2013

Kilde: DST og egne beregninger.


Er der en udkant i danmark

Befolkningstilvkst, fdselsoverskud, nettotilflyttede, nettoindvandrede i kommunerne i Region Sjlland, 2008K3-2013K2

Kilde: DST og egne beregninger.


Mange unge flytter fortsat til region hovedstaden samlet en begr nset stigning

Mange unge flytter fortsat til Region Hovedstaden samlet en begrnset stigning

  • I 2006 flyttede 13.862 personer fra Region Sjlland til Region Hovedstaden.

  • I 2012 flyttede 15.488 personer fra Region Sjlland til Region Hovedstaden en begrnset stigning.

  • Overvejende unge 20-24 r, der flytter fra Region Sjlland til Region Hovedstaden.

  • Mange af disse flytter for at bo nr deres uddannelsessted og helst s centralt som muligt.


Et betydeligt fald i flytninger fra region hovedstaden til region sj lland

Et betydeligt fald i flytninger fra Region Hovedstaden til Region Sjlland

  • I 2006 flyttede 18.640 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjlland.

  • I 2012 flyttede 14.418 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjlland et betydeligt fald

  • Strre aldersspredning p de personer, der flytter fra Region Hovedstaden til Region Sjlland:

  • For aldersgrupperne: 0 9 r et fald p 1.400 personer eller nsten 50 pct.

  • For aldersgruppen: 25 35 r et fald p ca. 1.900 personer eller godt 35 pct.


Far mor og b rn bliver boende i region hovedstaden

Far, mor og brn bliver boende i Region Hovedstaden

  • Det store fald i flytningerne fra Region Hovedstaden til Region Sjlland skyldes, at far, mor og brn i et mindre omfang flytter fra Region Hovedstaden.

  • Nr de har afsluttet deres uddannelse og nr andet barn er p vej eller kommet. De bliver nu i Region Hovedstaden.


Hvorfor flytter folk

Hvorfor flytter folk?

  • Uddannelse den strste mobilitet finder sted ved start og slut p uddannelse

  • Karriere og beskftigelse nyt job kan vre rsag til at flytte, men i mange tilflde flytter folk fr de sger job

    • Vkstregioner er srligt attraktive for folk med hjere uddannelse og faglige kvalifikationer (har bedre rd til de hjere leveomkostninger)

    • Flytninger til yderomrder, at job oftere betyder relativt mindre

    • Pendling er en lsning

  • Tilbagetrkning fra arbejdsmarkedet

  • nsker om ndrede/forberede boliger/nabolag eller ny livsstil

  • nsker om billigere boliger income-transfer

  • nsker om at vende tilbage til fdested dvs. tilbageflyttere


Natbefolkning indpendling udpendling dagbefolkning i kommunerne i region sj lland nov 2011

Natbefolkning, indpendling, udpendling, dagbefolkning i kommunerne i Region Sjlland, nov. 2011


Pendlingstypologi a

Pendlingstypologi (a)

  • Tiltrkningskommuner

  • Roskilde og Kge kommuner har mange ind- og udpendlere. Da begge kommuner ogs har en relativt stor dagsbefolkning, er de i stedet sat under kategorien tiltrkningskommuner. Denne type kommunertiltrkker relativt mange indpendlere til arbejdspladser i kommunen. I Region Sjlland kan flgende to kommuner siges at vre tiltrkningskommuner:

  • Roskilde og Kge kommuner

  • Selvforsynende kommuner

  • De selvforsynende kommuner er kendetegnet ved i hj grad at vre selvforsynet med den arbejdskraft som kommunens arbejdspladser skal bruge dvs., at arbejdskraften typisk bor i kommunen. Det giver en relativ lille andel ind- og udpendlere. De selvforsynende kommuner i Region Sjlland er:

  • Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Nstved, Vordingborg, Slagelse og Holbk Kommuner.


Pendlingstypologi b

Pendlingstypologi (b)

  • Sovekommuner

  • Sovekommunerne er frst og fremmest kendetegnet ved at have relativt f arbejdspladser i kommunen sammenlignet med befolkningstallet. De er kendetegnet ved en lille dagbefolkning, der er vsentlig mindre end kommunes natbefolkning. Dette er samtidig ensbetydende med, at der er vsentlig flere der udpendler end, der indpendler til kommunen. Flgende tre kommuner kan betegnes som typiske sovekommuner:

  • Solrd, Lejre og Stevns kommuner

  • Pendlingskommuner

  • Pendlingskommunerne er kendetegnet ved, at der bde er stor indpendling og stor udpendling. Det betyder samtidig, at de har relativt f borgere, som bde bor og arbejder i kommunen. Flgende tre kommuner kan betegnes som typiske pendlerkommuner:

  • Greve, Ringsted, Sor (og Faxe) kommuner.


Er der en udkant i danmark

Markant flest hjtuddannede i Region Hovedstaden, og relativt frrest i Region Syddanmark og Region Sjlland

Kilde: DST og egne beregninger. For data glder, at befolkningen er mellem 15 og 69 r. Data er opgjort pr. 1. januar det pgldende r. Den hjst fuldfrte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober ret fr.


H jeste uddannelsesniveau i de administrative regioner med en storbyregion

Hjeste uddannelsesniveau i de administrative regioner med en Storbyregion

Kilde: DST og egne beregninger. For data glder, at befolkningen er mellem 15 og 69 r. Data er opgjort pr. 1. januar det pgldende r. Den hjst fuldfrte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober ret fr.


Lavest stigning i uddannelsesniveauet er i region sj lland

Lavest stigning i uddannelsesniveauet er i Region Sjlland

Kilde: DST og egne beregninger. For data glder, at befolkningen er mellem 15 og 69 r. Data er opgjort pr. 1. januar det pgldende r. Den hjst fuldfrte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober ret fr.


Udviklingen af antal besk ftigede over tid hele landet 1996k1 2012k4

Udviklingen af antal beskftigede over tid, hele landet, 1996K1-2012K4


Besk ftigede arbejdssted i alle erhverv fordelt p de fem regioner nov 2007 nov 2011

Beskftigede (arbejdssted) i alle erhverv fordelt p de fem regioner, nov. 2007-nov. 2011


  • Login