1 / 135

Læsevejledning i praksis

Læsevejledning i praksis. Program Den kommunale læsepolitik og understøttelse til handlingsplan et bud med inspiration fra København og Greve Kommune tre spørgsmål til drøftelse Skolens læsepolitik og handlingsplan Min baggrund Hvilket afsæt og hvad er problemfelterne?

mayten
Download Presentation

Læsevejledning i praksis

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Læsevejledning i praksis • Program • Den kommunale læsepolitik og understøttelse til handlingsplan • et bud med inspiration fra København og Greve Kommune • tre spørgsmål til drøftelse • Skolens læsepolitik og handlingsplan • Min baggrund • Hvilket afsæt og hvad er problemfelterne? • Hvis problemfeltetet ser sådan ud, hvad er så vores svar? • Et bud på syv refleksionsspørgsmål til læsevejlederens rolle • Læsevejlederen i praksis • Et bud på nogle vigtige nedslag! • Læsning i alle fag • en udfordring for alle lærere – hvordan i praksis?

  2. Den kommunale læsepolitik Læse- og sprogpolitik 0 – 18 år Udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger. Kommunale læsemål Centralt formulerede læsemål Handlingsplan på skoleområdet Et bud på understøttelse til en handlingsplan. Alle skoler udarbejder en lokal handlingsplan • Kommunalt tiltag • læsevejleder netværk • Læsevejleder efteruddannelse • Uddannelse af vejledere • Kommunalt tiltag • Kommunallæseundersøgelse • pixieudgave • Opfølgning og evaluering • Kommunalt tiltag • Læs-Lær-Læs • Læseføl • ”Faglighed for alle”

  3. Den kommunale læsepolitik Læsekonsulentens arbejder i et krydsfelt Det politiske niveau Læsekonsulenten Læsevejleder & lærer Det er vigtigt, at læsekonsulenten har en tæt kontakt med skoleniveau!

  4. Greve Kommune Det politiske niveau PPR Center for Skoler Specialkonsulent Læsekonsulent Læsevejlederne på skolerne

  5. Læseundersøgelsen

  6. Læseundersøgelsen • Hvad kan vi bruge læseundersøgelsen til? • Med hvilket blik skal vi kigge på læseundersøgelsen? • vurderende • Fortolkende • Kommunalt • Overblik over kommunens • samlede læseresultat • Argument og dokumentation • for økonomisk bevilling • Nye tiltag • læsevejlederuddannelse • LUS og læseløft • Faglig læsning • Kurser • Lokalt • Overblik over skolens samlede • læseresultat • Argument og dokumentation • for lokal satsning • Nye tiltag • Flere læsevejledere • Læsebånd etc. • Faglærerne på banen! • Efteruddannelse

  7. Skoleåret 09/10 • Følgende er aftalt med skolelederne: • 15 timer til læsevejledernetværk (6 x 2,5 timer) • Følgende håber jeg på Centralt: • 2,5 time til tovholderrollen pr. klasse (5. – 7.kl.) • Følgende skal i forhandle lokalt på skolen: • ca. 16 – 18 timer til læsevejlederkursus

  8. Læs – Lær - Læs • Læseforståelse i alle fag 5. – 7.kl. • Kurset har sit afsæt i den kommunale læseundersøgelse • Læsevejlederne har en central rolle i indsatsen • Tre lærere pr. klasse (dansk – matematik – N/T) • Efter kursus • en opfølgningseftermiddag • på egen skole med • konsulent • tænk årsplaner • læsevejlederen som • tovholder (2,5 timer pr. kl.) • journalistisk bearbejdet • ”rapport” • Før kursus • læsevejlederne på et • endagskursus på • Tune Kursuscenter • 26. maj 2009 • alle kursister modtager • et skriftligt oplæg til • kurset • Under kursus • 5. – 7. maj • 5. og 6. maj i Portalen • (2 x 6 timer) • 7. maj på egen skole • med læsevejleder og • skoleleder som sparring • (4 timer)

  9. Den kommunale læsepolitik

  10. Den kommunale læsepolitik • Læseføl er et pilotprojekt på 3 skoler i Greve Kommune 09/10 • Målet er: • at samtænke de kommunale indsatser ”LUS” og ”læseløft” med læseundervisningen i 1.klasse • at sætte fokus på undervisningsdifferentiering i dansk • at styrke læseudviklingen for alle børn • Hvordan i praksis? • Center for skoler bidrager med konsulentsparring til opstart og undervejs i samarbejde med lærerne på skolen. • Center for skoler indkøber i samarbejde med lærerne materialer til projektet (6000 kr. pr. klasse) • Pilotskolerne skal i perioden efterårsferien – påskeferien have skemalagt 4 ugentlige dansktimer parallelt med klasserne. • Pilotskolerne skal sørge for et til to ekstra lokaler (læseløft + ekstra læseindsatshold) • Pilotskolerne skal indtænke en ekstra læseressourceperson i perioden (evt. specialcenter, sprogcenter) • Ellers bør det være udgiftsneutralt i forhold til lærertimer!

  11. Den kommunale læsepolitik Turbo-dansk En ekstra læseindsats • Intensivt og motiverende læseforløb for 6. og 7. klasse • Pilotprojekt i NORD-området • 20 ugers intensiv undervisning • 2 undervisningslektioner pr. dag • 2 hold a 6 piger og 6 drenge fra 6. og 7. kl. • 1 lærer pr. hold • Læsevejleder er tovholder og sparringspartner • Turbodansk arbejder med to indsatser: Læsecamp og Faglig læsning og faglig skrivning • Pigelæsehold og drengelæsehold arbejder på skift med 1 uge med hver indsats

  12. Den kommunale læsepolitik Læsevejledernetværk

  13. Den kommunale læsepolitik Læsevejlederefteruddannelse

  14. Litteraturkuffert • Litteraturkufferter: • Tre kufferter med børne- og ungdomslitteratur • En til hvert skoleområde • Kufferterne er delvis forskellige og skal gå på skift • Det er blandede bøger (billedbøger, ungdomsbøger etc.) • Faglitteratur om litteraturundervisning Hvordan arbejder vi med dem i praksis?

  15. Læseundersøgelsen • Det er en almindelig antagelse at; • 60 % lærer at læse uanset eller på trods af undervisningen • 40 % er afhængig af god og kompetent læseundervisning Hvorfor er det vigtigt at holde sig for øje, når vi taler om læseundersøgelsen? Hvilket skoleområde i Greve får det størst betydning for?

  16. Læsevejledning i praksis Mit afsæt er normal undervisningen – det har betydning for min måde at tænke læsevejledning på! • Hvad ved vi fra PISA? • Hvad ved vi fra læseundersøgelserne? • PISA • Vi må konstatere, at det forøgede fokus på den første læseundervisning ikke manifesterer • sig i forbedrede læsekompetencer blandt eleverne i grundskolens ældste klasser. • og de fremhæver endvidere at der er behov for en fokuseret undervisning i tekstforståelse • gennem hele grundskoleforløbet. (Jan Meiding og Elisabeth Arnbak) • Læseundersøgelserne • Læseundersøgelserne viser blandt andet: • at overgangen til mellemtrinnet og de styrkede krav til indholdslæsning er kompliceret • at 18 % forlader folkeskolen uden de fornødne læsekompetencer • at de tosprogede elever klarer sig væsentligt ringere end de etsprogede elever

  17. Læseundersøgelsen Hvad er en god og kompetent læseundervisning? Ved jeres lærere nok om læseudvikling og læsemodeller? Hvordan vil I som læsevejledere ”klæde” lærerne på?

  18. Undervisning Ifølge Per Fibæk viser 100 års forskning, at der er 10 tiltag, der virker på ”den gode undervisningssituation”: Klar struktur Tiden bruges på læringsorienteret aktiviteter Positivt læringsorienteret klima Forståelsesorienteret kommunikation Variation af metoder og former Individualiserede krav Hensigtsmæssige øvelser eller træning Gennemskuelige forventninger Gennemtænkte omgivelser Indholdsmæssig klarhed

  19. Læsevejleder – hva`er der på spil? Hvad er en ”kan” opgave? Hvad er en ”skal” opgave? Hmm hvad er strategien? Hvad er målet? Er der en facitliste?

  20. Læsevejledning i praksis

  21. Læsevejledning i praksis Vi kender problemfelterne – men hvad er vores bud på et svar eller en indsats? Kender vi ham?

  22. Læsevejleder – hva`nu ? Hvilken vej skal jeg vælge?

  23. Skoleledelse L Æ S E V E J L E D E R Lærere og pædagoger

  24. Konteksten er afgørende Sæt fingeren systematisk i jorden

  25. Læsevejledning i praksis • Hver gang læsevejlederen inspirerer, vejleder • og coacher en kollega, rammer vi 24 børn i klassen! • Vi skal strukturere vores indsats! • Der skal være tid til begejstring! • Hvordan i praksis?

  26. Læsevejledning i praksis • Syv refleksionsspørgsmål til læsevejlederen • Hvad er ledelsens forventninger og rolle? • Hvem skal jeg samarbejde med? • Hvilke forventninger har kollegaerne til mig? • Hvordan skaber jeg overblik over skolens læseprofil? • Hvordan skaber jeg en platform på skolen? • Hvordan gør jeg opmærksom på min rolle? • Vejen til succes – hvad er der på spil?

  27. Ledelsen og læsevejlederen • ledelsens forventninger til læsevejlederen • arbejdsbeskrivelse • fastlagte mødedatoer • fokuspunkter styrker indsatsen • satsningen skal afstemmes med ressourceudmeldingen • læsevejledning kræver teoretisk og faglig indsigt

  28. Hvem samarbejder læsevejlederen med? • ressourcepersoner på skolen • lokale netværk • overordnet årsplan • struktureret indsats og pejlemærker • Pejlemærker • Forbedres læseresultaterne? • Oplever skolen og lærerne en fremgang i videndeling på læsefeltet?

  29. Kollegaernes forventninger • afklar først forventningerne med ledelsen • danskfagteam: præsenter din funktion! • vi er ressourcepersoner – det skal være tydeligt! • opkvalificering af normal undervisningen • vi skal i samarbejde coache og inspirere vores kollegaer • struktur er vigtig • afgræns indsatsen og udgiv en læsevejlederfolder!

  30. Hvordan skaber jeg en platform? • bring din viden og erfaring i spil! • vær synlig! • vær tydelig i din rolle! • sæt spor og sats på succeshistorier!

  31. Opmærksomhed på læsevejlederrollen • danskfagteam • andre fagteams / faglig læsning • skolens hjemmeside • forældremøder • foldere • inspirere med artikler, fagbøger, kurser etc.

  32. Vejen til succes – hvad er der på spil? • relationerne til lærerne har afgørende betydning! • det er vores opgave at ”koble” os på kollegaerne • vi skal turde påtage os en ”vejlederrolle” • vi skal være opmærksomme på faldgruber! • vi skal sørge for at bringe de gode historier i spil! • vi er afhængig af ledelsens opbakning!

  33. Læsevejledning i praksis • En læsepolitik retter sig mod: • skolens overordnede læseindsats • forældrene • teamet og klasserne • læreren og den enkelte klasse De overordnede Læsemål Vælg 3 til 4 Læsemål De skal være tydelige!

  34. Læsevejledning i praksis Et bud på en læsepolitik Bh.klassen Læseevaluering (forklaring) KTI (forklaring)

  35. Læsevejledning i praksis Et bud på læsehandleplan

  36. Læsevejledning i praksis • Skrive- og læsekonferencer • ”Viden der forandrer” af EVA 2008 • Rapporten konkluderer, at der er brug for at tage stilling til om læsekonferencen først • og fremmest er en måde at evaluere og udvikle dansklærerens arbejde på, eller om den • også skal skabe fælles engagement og viden om elevernes læsning i klasseteamet. • Hypoteser: • Klasselæsekonferencen udvider lærerens handlerum i forhold til den enkelte elev • fordi individuelle læsebehov afdækkes og mulige løsninger identificeres. • Faglærerens deltagelse i læsekonferencen betyder, at der også arbejdes med elevernes • læseforståelse i andre fag end dansk. • Læsekonferencen skaber udvikling af undervisningen, fordi den giver anledning til • til refleksion om undervisningen – kombineret med at læreren får ny viden om • materialer og metoder. • Det er ønskeligt, at der sker en kobling mellem læsekonferencen og praksis!

  37. Læsevejledning i praksis • Skrive- læsekonference • Formålet • Formålet er at komme fra indsigt til indsats • og i samarbejde med læreren at sætte fokus på at styrke undervisningen i klassen. • Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i en af læsetestene (OS64, MiniSL, TL etc.) • Fokuspunkter • Det er vigtigt at stille de ”tilpas forstyrrende spørgsmål” • læringsmål – hvordan arbejder læreren med at sætte mål for undervisningen? • organisering – hvordan tager læreren eksempelvis højde for undervisningsdifferentiering? • materialevalg – hvilke materialer er relevante i forhold til undervisningen? • mundtlig – hvordan tilgodeser undervisningen den mundtlige dimension i forhold til alle elever? • skriftlig – hvordan arbejder læreren med den skriftlige dimension? • evaluering – læringsmålene skal være tydelige, før vi kan evaluere og hvilke metoder bruger • læreren? (Portefolio, logbog, evalueringsskemaer etc.) • Aftaler • Hvordan kan skolen og du som læsevejleder støtte læreren i klasserummet. • Det kan eksempelvis være ekstra ressourcer i en periode eller læsevejlederen knyttes tættere • sammen med læreren.

  38. Vælg fokusområder

  39. Læsevejlederne – hvad er vores opgave! • Primært fokus på normalundervisningen • Vores opgave er todelt

  40. En læsevejlederopgave Hvad skal der til for at styrke læsevejlederrollen på din skole?

  41. En læsevejlederopgave • Læsevejlederspørgsmål • Hvordan kan vi videreformidle viden om læseforståelse og • læseforståelsesstrategier på egen skole? • Er der nogen undervisningsmetoder eller arbejdsmåder som • i særlig grad udfordrer arbejdet med læseforståelse? • Er der materialer, der støtter arbejdet og opmærksomheden på • læseforståelse? • Arbejdsgang • Cooperativ Learning/ ”Bordet rundt” • Trin 1 / en opgave som har mange svar • Trin 2 / Teammedlemmer skriver efter tur et svar på arket og giver • pen og ark videre til den næste

  42. Opgave • Hvad er de største udfordringer lige nu i • forhold til læsevejlederrollen på din skole? • Hvilke fokuspunkter tænker du i forhold til din indsats • på skolen? • Teamet arbejder ”bordet rundt”. • Alle skriver ca. 3 min. • Runde ca. 1½ min. til hver. • Kommentarer

  43. Hvilke erfaringer har jeg? • Ehris interaktive læsemodel • Læsebånd • Interaktiv oplæsning • Litteratursamtaler • Læseføl og undervisningsdifferentiering • Faglig læsning Hvilke svar giver vi? Hvilke spørgsmål stiller vi?

  44. Læseudvikling og afveje Bag om raketterne af Elsebeth Otzen 5. Afvej Ingen refleksion Refleksiv, strategisk læsning 4. Afvej læseforståelsesvanskeligheder Ortografisk-morfemisk læsning 3. Afvej Overfladisk, omtrentlig læsning Alfabetisk-fonemisk læsning 2. Afvej Overdrevent brug af stavestrategier Tidlig alfabetisk læsning 1. Afvej Gættestrategier Legelæsning

  45. Ordkendskab: • ordbilleder • ordforråd • Viden om sprog Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Viden om tekster Hukommelse for tekst Grafem-fonem kendskab Metabevidsthed En LÆSEMODEL – Ehris interaktive

  46. Viden om tekster Kende til forskellige genrer Kende til genretræk Viden om verden Bevidsthed og interesse i verdenen også uden for skolen (natur, dyr, begivenheder, sport etc.) Viden om sprog At være aktiv og bevidst i sprogbrug (at kunne rime, kende synonymer, antonymer, positiv/negativ ord, bindeord etc.) Ordkendskab og Begrebsforståelse At have et aktivt og funktionelt ordforråd. Funktionel læser At læse med forståelse Hukommelse for tekst Bogstav – lyd kendskab Metabevidsthed Bevidsthed om: Hvordan jeg tænker Hvordan jeg lærer Læseforståelse i alle fag

  47. Læsebånd • Hvad er spørgsmålet eller målet med indsatsen? • Vi ønsker at arbejde målrettetog fokuseret med læseindsatsen • i bh.kl. til 6.klasse • Hvordan målretter vi indsatsen? • opkvalificering af lærerne • udgangspunkt i Ehris interaktive læsemodel • målrettede materialer til alle klassetrin • forlængelse af skoledagen (20 min. = 100 min. pr. uge)

  48. Læsebånd • Børnehaveklasserne og 1.kl. har fokus på (oplæsning & ordforråd) Ordforråd og viden om tekster • 2.kl. og 3.kl. har fokus på (tidlig skrivning – sikker læser gennem skrivning) grafem – fonem kendskab og metabevidsthed • 4.kl – 6.kl. har fokus på (læsning og læseforståelsesstrategier) viden om sprog, viden om verden, viden om tekster, ordkendskab og metabevidsthed

  49. Børnehaveklasse • Fokus på: • målrettet styrkelse af • ordforråd og sprogforståelse • bogstavkendskab • sproglyde • genrekendskab • Fokus på: • målrettet og fokuseret oplæsning • styrke ordforråd • styrke sprogforståelse • gode litteratur oplevelser

  50. Der skal finde en pædagogisk vurdering sted, inden en bog kan læses!

More Related