Protreptikos logos
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 52

Protreptikos logos PowerPoint PPT Presentation


  • 56 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Protreptikos logos. Protreptikken. Protreptik Trépo: dreje, vende, omvende Trópos: drejning, retning, måde, skik, livsform, karakter, holdning, indstilling, mening Tropé: omvending, solhverv, nederlag, sejr, forandring. Epistrephein/converto-conversio: skifte tro. Protreptikken.

Download Presentation

Protreptikos logos

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Protreptikos logos

Protreptikos logos

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikken

Protreptikken

  • Protreptik

  • Trépo: dreje, vende, omvende

  • Trópos: drejning, retning, måde, skik, livsform, karakter, holdning, indstilling, mening

  • Tropé: omvending, solhverv, nederlag, sejr, forandring.

  • Epistrephein/converto-conversio: skifte tro


Protreptikken1

Protreptikken

  • Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik.

  • Dyrket på executive academies 400 f.K.

  • Grundlag for al ledelsesrådgivning frem til 1800-tallet.

  • Kaldet: Fyrstespejlet, kongevejen, at mildne tyrannen. Grundlag for mentor-begrebet.


Protreptik

Protreptik

Udviklet på grundlag af Platons og Aristoteles’ dialektik, Aristoteles retorik og hans samtale-teknikker.

Videreførtes af romerne.

Der findes et væld af protreptiske håndbøger i livs- og ledelseskunst skrevet fra 400 f.K. til ca. 1850.


At spejle den anden

At spejle den anden

  • Protreptikken kaldes som nævnt også fyrstespejlet, kongespejlet, at mildne tyrannen

  • Senecas (død 65 e.kr.) indledning til kejser Nero i brevet Om Mildhed: ”At skrive om mildheden, Kejser Nero, har jeg besluttet mig til, for i en vis forstand at være et spejl, og at vise dig dig selv som et menneske, der vil blive til den største glæde for alle mennesker.” kostede ham livet.

Ole Fogh Kirkeby


Protreptikkens m l

Protreptikkens mål

  • FRIHED

  • Frihed til at reflektere og kritisere

  • Frihed til at blive den du er

  • Frihed til at lade den Anden blive den, hun har mulighed for at blive

  • Frirum

Ole Fogh Kirkeby


Protreptikkens kunst

Protreptikkens kunst

At opmuntre et andet menneske til at spørge HVORFOR det lever, handler, tænker og føler, som det gør

At blive herre i sit eget hus ved at konfrontere sine grundværdier

At afsløre sit eget mulige selvbedrag og styrke troen på sig selv


Protreptikkens praksis

Protreptikkens praksis

At gøre værdier virkelige, alene og i fællesskab

At forstå andre mennesker for alvor

At forstå ords og begrebers betydning og bruge den i sit liv

At skabe symmetriske dialoger

At søge mennesket


Protreptikkens praksis1

Protreptikkens praksis

At hjælpe den anden med at fornemme sine grundstemninger

Bruge ordene

Ordet er altid rigere end begrebet

At ændre på, at vi sjældent forstår, hvad vi selv siger


Den protreptiske dialog

Den protreptiske dialog

  • At forløses gennem sin egen stemme

  • Translokutionaritetens princip:

  • Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger

  • At bringes til at lytte til sig selv i egenskab af en ANDEN

  • Når der lyttes, SKER selvet

  • Den skjulte og den konkrete, lyttende: Identitet


Protreptisk praksis

Protreptisk praksis

Metode: At spørge

Forudsætninger: at vide, at man intet ved

At spørge rettet

*til et ords mening generelt

*efter et ords betydning (personligt)

*til værdien(værdierne) bag ordet

*til livet i værdien

*til værdien i livet

ole fogh kirkeby okt 2009


At sp rge dialektisk

At spørge dialektisk

*Den spørgendes kunst er kunsten at kunne spørge videre, altså tænkningens kunst (Gadamer)

*Man spørger til den andens stærke sider, man griber ham, hvor han mener at stå fast

*Man ser det gode i ham

*Det er de gode grunde, man undersøger

ole fogh kirkeby okt 2009


At sp rge dialektisk1

At spørge dialektisk

*Der findes ingen metode til at spørge efter det væsentlige, i den fuldkomment åbne spørgen, kun opmærksomhed og intuition

*Spørgsmålet overgår protreptikeren, når han er bedst

*det kommer fra ordene, begreberne, værdierne og fra hans liv

Ved den rettede spørgen er der dog en analytisk metode

ole fogh kirkeby okt 2009


Det bne sp rgsm l

Det åbne spørgsmål

1. søger efter et kriterium, men har et tema (ex.: Tema: Hvad er dit ”selv”? Kriterium: Hvorfor er det vigtigt?)

2. er endnu kun en holdning, dvs.

*venter på, at det kommer til én,

*venter på at den anden stiller det

ole fogh kirkeby okt 2009


Den analytiske dialektik

Den analytiske dialektik

*man udforsker sammen et begreb

*man præciserer dets mening og brug

*man afslører dets retoriske og manipulerende muligheder

*man undersøger dets eksistentielle kraft

ole fogh kirkeby okt 2009


Den analytiske dialektik1

Den analytiske dialektik

*hvad dækker et ords mening over?

*hvor meget dækker det over?

*hvordan bruges det?

*kan dets kontekster specificeres?

*hvem bruger det?

*hvad er det metaforik*

*hvilke sanser kan det repræsentere?

Hvad er dets historie*

ole fogh kirkeby okt 2009


Eksempel ben

Eksempel: Åben

*Åbenhed er et begreb, der betegner individets, gruppers og institutioners holdninger og praksis

*åbenhed er ofte et ideal

*åbenhed er en menneskelig egenskab

*åbenhed er forbundet med tillid, troværdighed, oprigtighed, ærlighed, retskaffenhed og godhed

ole fogh kirkeby okt 2009


Benhed

Åbenhed

Åben: fællesgermansk, upana-,upina-, vendt opad.

Håndfladen

Åbenhjertig, åbenbaring (apokalypsis)

Oprigtig, fægte med åben pande,

ole fogh kirkeby okt 2009


Benhed1

Åbenhed

Om rummet (synet): uden væg, dør, mur

Om landskabet (synet): uden noget, der skærmer udsyn, åbne vidder

Om rum (uden dække, følesans): sove for åbent vindue, åbne porer…

Om tiden: fremtiden er åben, det åbne nu, den åbne erindring/fordtid…

Socialt: Åbne arkiver, åbne arme, åbne holdninger

Bevidsthed: åbent sind, åbne øjne, åben opmærksomhed,…

ole fogh kirkeby okt 2009


Benhedens mods tning

Åbenhedens modsætning

1. Lukket, skjult, hemmelighedsfuld, fordægtig, forklædt, formummet, strategisk,

2. Kold, beregnende, reserveret, uvenlig, formel.

3. Uberegnelig, lunefuld….

Åbenhed og magt

Kærlighed, ydmyghed,

Bøjelighed, svaghed, letfængelig

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikken som ledelsesv rkt j

Protreptikken som ledelsesværktøj

Al ledelse begynder ved at erkende og vinde den krig, man fører med sig selv

At ledelse begynder med at lære at ære sig selv

At ære sig selv er handle ud fra værdien for værdiens skyld

At ære sig selv er at være den, man vover at blive

ole fogh kirkeby okt 2009


Sp rgeguide til protreptiske samtaler

Spørgeguide til protreptiske samtaler

Grundprincip: Jeg ved, at jeg intet ved.

Formål: At forstå, hvad jeg kan vide om mig selv; at forstå det, jeg vil den anden og hvad jeg skylder ham og fællesskabet hver især; at forstå det, jeg vil og kan ville; og det, jeg tør håbe. Dette er vi alle fælles om, og det kan ikke virkeliggøres alene.

ole fogh kirkeby okt 2009


V r bevidst om

Vær bevidst om

1. Grundindstillingen til samtalen: Hvad skal der opnås? Hvad er succeskriterierne? Hovedformålet er altid at tilskynde den anden til at tage sit liv alvorligt ved at tage sine egne værdier alvorligt og ved at tro på sin mulighed for at blive fri i tanke og handling.

2. Hvordan skabes der symmetri, når man leder samtalen (om det er mellem ligestillede udenfor organisationen eller mellem medlemmer af den, f.eks. leder og medarbejder).

ole fogh kirkeby okt 2009


G r det klart fra begyndelsen

Gør det klart fra begyndelsen:

a. Hvad der skal tales om: Basis-værdier.

b. Hvorfor: For at skabe kritisk selvbevidsthed, og dermed en basis for frigørelse.

c. Hvordan: Gennem en fælles analyse, af hvad en grundindstilling betyder i og for ens liv.

d. At den spørgende ikke er klogere end den, der bliver adspurgt.

e. At der ikke er andre dagsordner.

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

f. At den anden kan standse samtalen, når hun vil, og afvise at svare, når hun vil.

g. At den, der spørger, også selv skal kunne og ville svare, og ingen særlig ret har til at være privat.

h. Symmetri er et mål, ikke et udgangspunkt i den protreptiske samtale, for her må proteptikeren styre i begyndelsen, eller gennem hele forløbet. Symmetri skabes ved at den spørgende selv prøver at svare uden forbehold, og stiller sig egen kritiske autoritet til debat.

ole fogh kirkeby okt 2009


Indstillingen til den anden

Indstillingen til den anden

i. En fornemmelse har man altid for den anden, den kan man ikke lukke ned for, men kun positive får adgang.

ii. Enhver forudgiven opfattelse af den anden må holdes stangen undtagen den, at den anden vil det gode.

iii. Symptomatisk analyse er forbudt.

iv. Ethvert problem har et alment, menneskeligt aspekt, og det er det afgørende. Det kan afdækkes gennem at forstå konfliktende værdier.

v. Den anden er en allieret, en forbunden, i det fælles projekt om at skabe frihed i tanke og handling.

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

vi. Enhver åbenlys skarpsindighed, raffineret argumentation og dokumentation af merviden er forbudt, med mindre det er rettet mod ordene, værdierne eller begreberne, eller mod samtalen som begivenhed generelt.

vii. Protreptikeren ved kun det om den anden, som han kan vide om sig selv. Da han ikke har nogen privilegeret mulighed for at vide, hvem han er, ved han absolut ikke, hvem den anden skulle være. Hvad han ved, er det, den anden ønsker at vide om sig selv. Men her kan han hjælpe med en venlig tvivl om dette ønskes oprigtighed og hensigtsmæssigheden i måden det gennemføres på. Men her skal sådanne forbehold altid ledsages af samtidige henvisninger til egne svagheder af samme art.

viii: Protreptikeren skal hjælpe den anden med at tro på sine egne gode hensigter.

ix: Protreptikeren må ikke bruge angivelsen af sine egne svagheder som et strategisk middel..

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

x. Lad altid den anden styre samtalen, så langt det er muligt.

xi. Undgå narrativer.

xii: Hvis den anden udtrykker problemer med en leder eller kollega, f.eks. at vedkommende er for autoritær eller egoistisk, så spørg først til disse begrebers betydning generelt og derefter specifikt for personen. Spørg om begivenheder, der eksemplificerer følelsen. Spørg til følelsen bag holdningen (hvad oplever du ved det autoritære?), og om den anden selv kunne have uerkendt, autoritative adfærdsformer og –følelser?

xiii: Lyt, lyt og lyt endnu engang til hvad det faktisk er, den anden siger.

xiv: Giv aldrig et endegyldig svar på noget spørgsmål.

ole fogh kirkeby okt 2009


Samtaleforl b

Samtaleforløb

A. Begynd med et ord, der dækker en værdi. Gerne en af organisationens. Den udspurgte kan eventuelt selv vælge det.

B. Spørg om hvad det betyder generelt (virker den anden uinteresseret i det, så vælg et andet) og om hvad det betyder for den anden.

c. Analyser ordet, værdien/værdierne bag, begreberne og beslægtede ord, værdier og begreber (f. ex. troværdighed. Det har med retfærdighed at gøre, og hænger sammen med oprigtighed og ærlighed, ordentlighed og redelighed).

d. Spørg hvordan værdien opleves og føles. Hvorfor vil du gerne opleves som troværdig?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

e. Bed om en begivenhed som eksempel på virkeliggørelsen af værdien eller mangelen derpå. Hvordan har du slået igennem som en troværdig leder/medarbejder?

f. Begynd at tænke på hvilke værdier, der kunne ligge bag værdien.

g. Spørg først negativt: Har du været uærlig for at virke troværdig?

h. Hvordan oplever du det? Støder det mod andre af dine værdier?

i. Hvis den anden viser tegn på ubehag, så nævn eksempler på, at du selv har oplevet denne konflikt.

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

j. Brug ubehaget positivt, dvs. spørg hvad det fortæller om ens grundindstilling.

k. Lav f.eks. en digression til forholdet mellem person og rolle. Kan man gøre noget i en rolle, som man ikke kan som person uden denne legitimation? Hvad for nogle roller dispenserer fra hvilke værdier?

l. Vend nu samtalens tema således at det handler om, hvordan værdien opleves hos andre: Hvad mener du om din leders og dine medarbejderes troværdighed? Er den mulig? Hvornår tror du ikke på dem? Hvem tror du på, og hvorfor.

m. Kan du lide troværdigheden? Hvilken stemning er den forbundet med?

n. Hvad fortæller den dig om det, du kan ville med dit liv? Og om, hvad du vil med det?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

o. Hvis troværdighed er en ordre, er den så uforenelig med dine drømme om den, du kan blive?

p. Hvordan hænger troværdigheden sammen med dine andre basisværdier?

q. Hvad er det i dig, der dybest set gør troværdighed nødvendig?

r. Hvorfor tror du på denne værdi (f.eks.ærlighed?)

s. Hvis svaret f.eks. er: Fordi jeg vil kunne stole på andre?

t. kan man her lave en brat vending eller sløjfe og spørge: Kan du stole på dig selv?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

u. Måske er svaret: Det tror jeg, det mener jeg. Så kan man spørge: Hvorfor er det så vigtigt?

v. Måske er svaret: Ellers vidste jeg jo aldrig om jeg havde villet og gjort det rigtige?

x. Atter en vending eller sløjfe: Protreptikeren kan sige: Det er jeg selv, helt oprigtigt, ikke sikker på jeg ved om mig selv?

y. Et sådant sted kan der sluttes ved at den anden siger det, hun nu engang vælger at sige, og så står den hen. Det er vigtigt at slutte åbent, i usikkerhed, med en dør på klem. For formålet et jo, at den anden skal fokusere på, i hvilken grad hun faktisk er ordentlig overfor sig selv, lytter ærligt til sig selv, viser sig selv respekt, giver sig selv en chance.

ole fogh kirkeby okt 2009


Sp rgevejledning

Spørgevejledning

*efter et ords mening

Ex: ansvar: Hvad betyder det egentligt? Det kommer bl.a. fra retssystemet i den forstand, at det betyder at svare for sig i forb. m. en anklage. Men i livet generelt kaldes vi til ansvar. Nogen kalder. Hvem? Hvad kaldes der på? Jeg kalder på mig selv. Hvemerjegidisseegenskaber?

responsible

1590s, "answerable (to another, for something)," from Fr. responsible, from L. responsus, pp. of respondere "to respond" (see respond). Meaning "morally accountable for one's actions" is attested from 1836. Retains the sense of "obligation" in the Latin root word

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

spondee

c.1390, "metrical foot consisting of two long syllables," from O.Fr. spondee, from L. spondeus, from Gk. spondeios (pous), the name of the meter originally used in chants accompanying libations, from sponde "solemn libation," related to spendein "make a drink offering," from PIE base *spend- "to make an offering, perform a rite," hence "to engage oneself by a ritual act" (cf. L. spondere "to engage oneself, promise," Hittite shipantahhi "I pour out a libation, I sacrifice").

oblige

c.1300, "to bind by oath," from O.Fr. obligier, from L. obligare, from ob "to" + ligare "to bind," from PIE base *leig- "to bind"

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

Brug her associations-evnen:

At være gensidigt forbundne, forbundethed, forpligtelse, anerkendelse, tillid.

I samfundet og i organisationerne er ansvaret dels formaliseret, men lever også som en uformel, spontan undergrund af stor betydning. Det er relateret til indbyrdes solidaritet og loyalitet, og til omsorg, men også til opsyn og kontrol, og det er en begrænsning af den magt, som ofte selv uddeler ansvaret.

ole fogh kirkeby okt 2009


Sp rg efter et ords betydning

Spørg efter et ords betydning

Ex: ansvar: Giver ansvar en god mavefornemmelse eller tynger det. Vil man acceptere andres ansvar for én? Kan man bære at tage ansvar for sig selv og for andre? Hvad er prisen? Vil man betale den, eller er det en gave?

Er frihed hinsides ansvar

Hvorfor er ansvarlighed en dyd

ole fogh kirkeby okt 2009


Sp rg til v rdien bag ordet

Spørg til værdien bag ordet

Ex: ansvar: Hvorfor i det hele taget tage ansvar, hvem siger, at man skal det? Hvor kommer ansvarsfølelsen fra? Fra retfærdighedssansen, eller fra godheden, altså næstekærligheden? Eller fra skønheden? Organisationer skal klinge i harmoni som et sublimt orkester. Eller fra sandheden? Livets mening er, at enhver skal/kan yde efter evne og modtage efter behov. Sandheden er det humanistiske fællesskab. Sandheden er, at summen af lidelse i universet skal være minimal

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

*spørg til livet i værdien

Ex: ansvar: Hvad betyder ansvar for dig? Gør det dig stærkere og lykkeligere, tynger det dig, eller betaler du tilbage på en gæld, eller oparbejder et tilgodehavende? Begrænser ansvaret din udfoldelsesmulighed som leder, eller styrker og fokuserer den denne?

*spørg til værdien i livet

Ex: ansvar: Er ansvar noget virkeligt væsentligt i dit liv? Er det din kompasnål, sætter det din kurs. Vil du give afkald for ansvarets skyld. Gør det dig hel at tage ansvar? Helbreder det dit liv? Gør det, at du kan møde andre ansigt til ansigt?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

*spørg til betydningen for samværets former

Ex: ansvar: Kan du lide at andre tager ansvar for dig? Ønsker du det ligefrem eller gør det dig ufri? Er ansvar forbundet med autoritet? Giver ansvar dig magt over andre?

Har du ansvar for at andre tager ansvar for sig selv? Har du ansvar for, at de tager ansavr for dig? Skal dine medarbejdere tager ansvar for dig som leder? Hvis JA, i hvilken udstrækning?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

*spørg til betydningen af forholdet til institutionen/virksomheden/organisationen

Ex: ansvar: Hvordan er mit ansvar som leder fordelt i forhold til institutionen og til dens interessenter? Skal jeg forsvare den overfor politikere, bureaukrater, aktionærer, bestyrelser. Hvad er min organisation: Faglighed, formål (bundlinjer) eller mennesker, hvis jeg skal vælge?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

I nødstilfælde: Spørg: HVAD betyder ordet eller værdien? Og hvad betyder den ikke?Ex. ansvar: Den ansvarlige nærer omsorg og er ikke ligeglad. Den ansvarlige sætter grænser for sin ansvarlighed. Den uansvarlige doserer den strategisk. Bundlinjefiksering er ikke identisk med ansvar for organisationens arbejdsmiljø og den enkeltes trivsel. Spørg: HVORDAN virkeliggøres den handling, ordet dækker, eller værdien?Ex: ansvar: Skal man vise den anden, at man føler ansvar for ham?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikos logos

Bør ansvarlighed udføres diskret eller i det skjulte? Skal jeg træde frem og sige: ansvaret er alene mit, selvom det ikke er det (lederens dilemma, at gå ned med sit skib). Skal jeg sammenbidt performe som ansvarlig?Spørg: HVORFOR denne værdi?Ex: ansvar: Hvorfor i det hele taget føle ansvar, kan man ikke bare opføre sig efter bogen, således at folk ikke har noget at sige én på? Livet er jo alligevel alles krig mod alle og kynisk funktionalisme gør organisationen mere effektiv. Ud med enhver, der viser manglende evne til at marchere i takt.

ole fogh kirkeby okt 2009


Basale sp rgsm l til eftertanke

Basale spørgsmål til eftertanke

1. Hvorfor er jeg blevet leder? Hvad ville jeg, hvad drømte jeg om? Er jeg blevet stærkere i min overbevisning, eller er jeg blevet klogere og endnu mere befæstet i mit udgangspunkt, eller er jeg blevet desillusioneret?

2. Har jeg ret til at være leder? Vil jeg det nok, og vil jeg organisationen nok, og er jeg overhovedet i stand til at ville det, jeg mener, at jeg vil?

3. Hvad vil jeg hver enkelt af mine medarbejdere og kollegaer som individer? Hvad kan jeg overhovedet ville? Forstår jeg dem godt nok, er mine intentioner rigtige og ægte? Vil og bør de modtage det, jeg har at give dem?

4. Er min faglighed forenelig med lederrollen?

ole fogh kirkeby okt 2009


Protreptikken som ledelsesv rkt j1

Protreptikken som ledelsesværktøj

At gøre værdier differentierede, konkrete og forpligtende

At skabe befriende og myndiggørende dialoger

At balancere personlige og kollektive værdier

At drage omsorg for sig selv

ole fogh kirkeby okt 2009


De 3 dimensioner

De 3 dimensioner

  • Medarbejder

  • Person

  • Menneske


Mennesket

Mennesket

  • Det normative univers:

  • Det åndelige

  • Det eksistentielle

  • Det humanistiske


V rdiers v sen

Værdiers væsen

Etymologisk går ”kunnen” tilbage på ”at kende” og dermed ”at vide” i indoeuropæisk”, og al viden er funderet i værdier. I enhver nok så triviel færdighed, som at rede sit hår eller koge et æg, indgår et system af værdier, der kan rekonstrueres gennem en aksiologi. Sokrates havde ret: Al handlen beror på viden om det gode – om man vil vide af det, eller ej.

Ole Fogh Kirkeby


Eksempel p en individuel aksiologi

Eksempel på en individuel aksiologi

Retfærdighed

Generøsitet

Redelighed

Anstændighed

Oprigtighed

Lydhørhed

Nøgtern vurderingsevne

Åbenhjertighed


Eksempel p en individuel aksiologi1

Eksempel på en individuel aksiologi

Retfærdighed

Lovlydighed

Rethaveriskhed

Strenghed

Nidkærhed

Selvhævdelse

Kompromisløshed

Ubarmhjertighed


Protreptikos logos

Det gode Det skønne

friheden

Det retfærdige Det sande


Ethos

Ethos

  • Ethos : etik

  • Êthos: hjemstavn, livsindstilling, grundværdier, talent, karakter

  • Èthos: vane, holdningsudvikling:

  • Hexis: habitus


  • Login