1 / 27

Menu

EU’s krise og den danske velfærdsstat Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet EU i Undervisningen – sådan! Konference for undervisere DEO Undervisning Aarhus Universitet, 17.9.2013. Menu. Den danske økonomiske krise

malini
Download Presentation

Menu

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. EU’s krise og den danske velfærdsstatJørgen Goul AndersenInstitut for StatskundskabAalborg UniversitetEU i Undervisningen – sådan!Konference for undervisereDEO UndervisningAarhus Universitet, 17.9.2013

  2. Menu • Den danske økonomiske krise • Norge, Sverige, Island: Betydningen af selvstændig valuta- og rentepolitik • Eurokrisen – hvorfor gik det galt? • Tysklands ansvar for krisens opståen og udvikling - Indenrigspolitik og Eurokrisen - Manglende lønstigninger - Den irrationelle inflationsfrygt 1932 og 2010ff 5. Burde Tyskland smides ud af Euro’en? 6. Dansk Økonomisk politik dikteret af EU eller EU som Blame avoidance?

  3. Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens Navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? København: Frydenlund Academic. Udg. Juni 2013.Goul Andersen, Jørgen (2011). “From the Edge of the Abyss to Bonanza – and Beyond. Danish Economy and Economic Policies 1980-2011”, Comparative Social Research, vol.28, pp. 89-165.Goul Andersen, Jørgen (2011), ’Økonomiske kriser. Danmark fra økonomisk mirakel til økonomisk problembarn?’, pp. 84-112 in Martin Marcussen & Karsten Ronit (eds.), Kriser, politik og forvaltning – de internationale udfordringer. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Dølvik, Jon Erik, Jørgen Goul Andersen & JuhanaVartiainen (2014). ”The Nordic social models in turbulent times: Consolidation and renewal”, chapter 7 in Jon Erik Dølvikand Andrew Martin (eds.), European Social Models in the Face of Global Economic Crisis. Oxford: Oxford University Press (se også www.goulandersen.dk)

  4. 1. Danmark. Krisens navn: Konkurrenceevne- eller finans- /konsolideringskrise? • Krisen international, men aldrig ”global” • Den danske krise kom mest indefra (”Iceland Light”) • Klassisk bolig- / kreditboble • Som regeringen ikke forhindrede, men stimulerede • Som regeringen ikke forstod langtidsvirkningen af • Derfor blev krisepolitikken kriseforlængende • Krisen blev længere og dybere end i andre lande (=et tabt årti 2007-2015/16 uden vækst; rekord) • Selvom dansk økonomi var og er ”grundlæggende sund og stærk” • Og blev mindre hårdt ramt udefra i 2008 end andre

  5. Boligkreditboblen (landbruget værre) Policy failure I. Deregulation credit policy Mortgages of homeowners, 1993-2012. Per cent of GDP. Gross household debt. Per cent of GDP. 2009.

  6. Deposit deficits in Danish banks,2003-2009. Bill. DKK.

  7. Crisis: GDP decline, but small public deficits

  8. Wrong crisis diagnosis: Competitiveness problemCorrect diagnosis: Consolidation crisis after bubble burst: - companies consolidate - consumers consolidate (homeowners lost 50 pct. of their calculated net assets) - banks consolidate = credit squeeze • Policy failure II. Austerity.

  9. Policy failure II. Austerity. • Government aggravated the crisis: - by mobilizing crisis consciousness - by welfare reforms contributing to increasing economic insecurity among voters/consumers • Not much short-term crisis policy. Mainly long-term policies aimed at increasing labour supply (same as before the crisis, but now politically feasible), and reducing public expenditures

  10. Comparison of Sweden and Denmark(Danish Government diagnosis: Competitiveness problem)

  11. Growth in Private consumption 2007-2012

  12. Growth in Public Consumption 2007-2012

  13. 64 pct. af de tabte arbejdspladser = uden for industrien Mindre outsourcing til udlandet under/efter krisen end før 2008

  14. Årsagen til den rekordlange danske krise: • Indenlandske efterspørgsel svigtet • Eksporten kan ikke kompensere • Derfor ingen vækst-drivere

  15. 2. Norden – selvstændig valuta- og rentepolitik? • Sverige + Norge + Island ude • Finland + Danmark Euro /Euro-kroner • Svenske (og norske) valuta faldt markant i 2009 – stimulerede eksport (midlertidigt) • Sverige endnu mere aggressiv rentepolitik (men renten er nul alle steder på nær de værste problemlande) • Islandske valuta halveret i værdi (+genindført nordisk velfærdsstat) = opstigning fra krisen langt større succes end Irland + større lighed • Finland ramt af NOKIA + mindre diversificeret økonomi; Danmark bredere + fødevarer, medicin mv. ikke følsomme for konjunkturer

  16. 3. Euro-krisen: Hvad gik galt? • Store strukturelle betalingsbalanceoverskud i Nord – store strukturelle underskud i Syd • Euro-inflationsmål 2 pct. Efter Harz-reformeralt for lav inflation i Tyskland – for høj inflation i Syd (H.Flassbeck) (tyske økonomer efter 2010: Højere lønstign. Please) • Parallelt til nordiske møntunion 1875 – • Danske kroner var reelt langt mindre værd end svenske kroner efter danske mega-inflation 1918 • Tysk Euro > Euro > Euro Syd

  17. 4. Tysklands medansvar for krisen • For små lønstigninger, for lav inflation, eksportere arbejdsløsheden (+working poor) • Indenrigspolitik: Handlede fra starten for langsomt pga valg Nordrhein-Westphalen • Irrationel inflationsfrygt - fejllæring af erfaringen fra 1921-23 - 1932 og 2010-13: begik den modsatte fejl - gav os Hitler i 1933 + stagnation Europe 2010-13

  18. 5. George Soros: Tyskland ud af Euro’en! • Stadig et stort møntområde • D-mark ville blive opskrevet ift. Euro • Forbedre Sydeuropas konkurrenceevne – vækstmulighed • Euroen stadig stort valutaområde

  19. 6. Dansk økon. politik dikteret af EUeller EU som blame avoidance? EU regulerer, men EU (mis-)bruges også af nationale reg. til blame avoidance • For at give legitimitet til ”nødvendig” politik • Gennemtrumfning af politiske præferencer Meget velegnet, oftest svært at gennemskue Fx EU-krav til bankregnskaber kort før finanskrisen: • Mindre hensættelser (=mindre polstring). • Men Danmark over-opfyldte kravene, fordi Finanstilsynet var overbevist om, at bankerne misbrugte hensættelser til skattetænkning • Bad timing i EU – men danske iværksættelse var værre

  20. ØMU m.fl. reguleringeller EU som blame avoidance? • Stabilitets- og vækstpagten 1998 (3 %; 60 %) MTO Country-specific Medium-Term budgetary objectives 2005 • TSCG Fiscal compact/Finanspagten 2012 (I kraft 2013) (endnu mere tysk) →Budgetloven 2012, kommuner i endnu flere lænker, DØR overvåge fra 2014 • I 2013 har EU diskret lempet kravene i flere lande. Formelt (MTO), og vistnok yderligere uformelt. • Politik: EU og kun EU i langvarig recession. Frankrig har ikke kurs mod det tilladte underskud. Finanspagt afspejler kortsigtede behov for troværdighed i 2012. • Bestemt ikke uden betydning • Men er altid LIDT elastik i beregningen af strukturelle budgetbalancer. Skal EU skride til handling, kan det bero på mere generelle vurderinger af landets situation.

  21. Hvad siger Det Økonomiske Råd 2013 (p.8) • Konjunktursituationen tilsiger en lempelse af finanspolitikken. Samtidig vurderes de offentlige finanser tilstrækkeligt sunde til, at det er forsvarligt (…) • Mulighederne for at lempe finanspolitikken inden for budgetlovens krav til den strukturelle saldo er stærkt begrænsede • EU har givet Danmark mulighed for at lempe det mellemfristede saldokrav fra -½ til -¾ pct. af BNP. Af hensyn til den langsigtede udvikling i den strukturelle saldo bør Danmark udnytte denne mulighed • På kort sigt giver dette et rum for at lempe finanspolitikken, som bør udnyttes • Det bør på EU-plan overvejes at tillade lande med grundlæggende sunde offentlige finanser midlertidigt at fravige kravene til den strukturelle saldo • Finanspolitikken bør ikke lempes udover EU’s minimumskrav til den strukturelle saldo (-¾ pct. af BNP), hvis der ikke kan opnås en fælles forståelse med EU.

  22. DØR F-2013. 134 Finansieringen af vækstplanens skattelettelser sker bl.a. gennem reduktion af væksten i det offentlige forbrug. Isoleret set indebærer dette på kort sigt et betydeligt negativt aktivitetsbidrag. Da de kortsigtede virkninger af vækstplanen på den private beskæftigelse samtidig er forholdsvis begrænsede, skønnes vækstplanen at medføre relativt beskedne effekter på den samlede beskæftigelse. Vækstplanen bidrager således ikke nævneværdigt til en forbedring af den aktuelle danske konjunktur- og beskæftigelsessituation. Samlet set styrker vækstplanen det private erhvervslivs rammebetingelser, mens finansieringen indebærer en reduktion af den offentlige sektors størrelse. Det er en helt legitim politisk prioritering. I regeringens 2020-plan (…) var det offentlige forbrug planlagt til at vokse 0,8 pct. om året i perioden 2014-20. Med vækstplanen er (…) vækst(en) reduceret til 0,6 pct. årligt. Den lavere vækst i det offentlige forbrug vedrører især perioden 2014-17 (…) Dermed planlægges de mindste stigninger (…) til at finde sted i en fase, hvor der konjunkturmæssigt netop var brug for de største stigninger.

  23. DØR F-2013. 135 Ifølge budgetloven må det strukturelle underskud ikke overstige ½ pct. af BNP, hvilket også tidligere var Danmarks mellemfristede mål (MTO) i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Imidlertid har EU ved forårets revision af MTO sat en lavere nedre grænse for Danmark på ¾ pct. af BNP. Den danske regering har alligevel i budgetloven valgt at fastholde grænsen på ½ pct. Det ville være hensigtsmæssigt både ud fra kortsigtede og langsigtede hensyn at udnytte muligheden for mere finanspolitisk fleksibilitet og nedsætte MTO og underskudsgrænsen i budgetloven til ¾ pct.

  24. DØR F-2013. 135-36 Det strukturelle balancekrav kan ifølge budgetloven og EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og Finanspagt fraviges i tilfælde af såkaldt “exceptionelle omstændigheder” (…) Ideelt set skulle en finanspolitisk ekspansion ske på EU-plan ved, at en række af landene med grundlæggende sunde offentlige finanser såsom Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig bliver givet mulighed for at lempe finanspolitikken med begrundelse i “exceptionelle omstændigheder”. Den danske regering bør derfor arbejde for, at EU tillader – eller ligefrem opfordrer til – at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken (…) Hvis EU ikke åbner mulighed for (…) finanspolitiske lempelser, kan det ikke anbefales, at Danmark alene lemper finanspolitikken, så det går ud over EU’s minimumskrav til den strukturelle saldo på -¾ pct. af BNP.

  25. DØR F-2013. 6 Principielt er der flere muligheder for at begrænse problemerne med overholdelse af ½ pct. kravet. En del af løsningen kunne være at ændre underskudsgrænsen fra ½ pct. til ¾ pct., som er EU’s minimumskrav til et mellemfristet mål for Danmark (MTO). På længere sigt kunne man også forestille sig, at EU-kravene blev tilpasset, så de i højere grad tager højde for nationale institutionelle forhold. Et konkret eksempel er forskelle mellem landenes beskatning af pensionsind- og udbetalinger. Danske beskatningsmodel, hvor der er fradragsret for pensionsindbetalinger og skat på udbetalingerne, betyder, at de danske offentlige finanser på papiret ser dårligere ud end i andre lande, der har den samme finanspolitiske holdbarhed. Dette kunne tale for, at Danmarks underskudsgrænse skal være mindre restriktiv end andre landes. [jga: Dk eneste land hvor ældrebyrden er fuldt finansieret (iflg. DREAM]

  26. Konklusion: • Reelle begrænsninger • Plus nationale politiske præferencer / blame avoidance • I praksis lidt elastik i beregninger • Regeringen har valgt ikke at udnytte de formelt givne frihedsgrader • (Mulighed for forhandling med henvisning til særlig situation – det er ikke Danmark, der er målet for Finanspagten. Danmark tilhører de fem lande, der opfylder betingelserne for at være med i ØMU). • ALTID OBS PÅ, HVOR MEGET DER ER EU-KRAV, OG HVOR MEGET DER SMUGLES MED AF NATIONALE REGERINGER UNDER DÆKKE AF EU-KRAV. • (Hertil kommer så muligheder, hvor regeringer er villige til at risikere anmærkninger for ”dårlig opførsel” – fordi der ikke vurderes at vanke lussinger eller eftersidning)

More Related