1 / 33

Projekt Styr på Sundheden Sundhedsundervisningen hvad, hvordan og hvorfor? Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent Ce

Projekt Styr på Sundheden Sundhedsundervisningen hvad, hvordan og hvorfor? Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent Center for Undervisningsmidler, Esbjerg jytte.friis@ucvest.dk. Præsentation. Jytte Friis Sundhedspædagogisk konsulent, CFU Esbjerg

malinda
Download Presentation

Projekt Styr på Sundheden Sundhedsundervisningen hvad, hvordan og hvorfor? Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent Ce

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Projekt Styr på Sundheden Sundhedsundervisningen hvad, hvordan og hvorfor? Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent Center for Undervisningsmidler, Esbjerg jytte.friis@ucvest.dk Univeristy College Syddanmark,

  2. Præsentation Jytte Friis Sundhedspædagogisk konsulent, CFU Esbjerg projektudvikling, projektledelse, kurser, materialeudvikling, Rejseholdet Sund Sex, Sundhedsfremmende Skoler… Baggrund: Lærer, udviklingskonsulent Pædagogisk Diplom i organisationsudvikling og sundhed Master i sundhedspædagogik Undervisningsmaterialer: Tackling - sundhed, selvværd, samvær Faglitteratur: Sundhedsfremme i hverdagen (kap. 4) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  3. Dagens program A. Sundhed i skolen Sundhedsforståelse Skolens rolle Faghæfte 21 og CKF Handlebegrebet Middag B. Den Røde Tråd Indhold Didaktik Planlægning Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  4. Vurderingsøvelse:Ét skridt frem - “Hvad er sundhed?” Jeg spiser sund mad hver dag Sund mad har flotte farver Jeg spiser usund mad hver dag Usund mad smager bedst Sund mad smager bedst Det er sundt at løbe og bevæge sig hver dag Det er ulækkert at svede Det er sjovt at lege løbe- og fangelege Det gælder om at vinde Det gælder om at have det sjovt Det er let at få fat på sund mad her på skolen Der er plads til at alle kan lege udenfor i frikvartererne Det er sundt at være glad for at gå i skole Det er usundt at spise meget slik etc. Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  5. Det brede positive sundhedsbegreb 1 2 3 4 • Negativ Positiv • Fravær af Livskvalitet • sygdom og fravær af sygdom • Snæver • Livsstil • Bred • Livsstil og • levevilkår • (Bjarne Bruun Jensen) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  6. Hvad er sundhed? Banebrydende definitioner: Sundhed er fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom (det positive sundhedsbegreb). Er knyttet til individet og eksperterne – WHO 1947 Sundhed skabes ved at yde omsorg for sig selv og andre, ved at tage beslutninger og være herre over sine livsvilkår …. Sundhed skabes af folk selv, i deres dagligdag, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker” (det brede sundhedsbegreb). Er knyttet til individet og fællesskabet – Ottawa Chartret, 1986 Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  7. Skolens opgaver Skolens sundhedsrelaterede lovbundne opgaver: Fælles Mål, Faghæfte 21: ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” (1995, 2005, 2009) Lov om undervisningsmiljøvurdering i folkeskolen (2001) Lov om forbud mod rygning for elever i folkeskolen (2001) Kommunale krav, fx politikker (2006) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  8. Faghæfte 21, Sundheds- og seksual-undervisning og familiekundskab 2010 • Formål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: • at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår og værdier, der påvirker sundhed, seksualitet og familieliv. • at medvirke til udvikling af elevernes engagement, selvtillid, livsglæde samt egen identitet i samspil med andre. • at bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for i fællesskab med andre og hver for sig at tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  9. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formålet udmønter sig i tre centrale kundskabs- og færdighedsområder: Årsager og betydning Visioner og alternativer Handlekompetence Handling og forandring CKF’erne er grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse gennemførelse evaluering Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  10. Trin- og slutmål Bindende trin- og slutmål Knytter an til de centrale kundskabs- og færdighedsområder Omhandler faserne 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-9. kl. Se indhold og matrix i Faghæfte 21, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, UVM 2009 Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  11. Visionsøvelse:Hvis… - så… Hvis jeg havde 2 timer om ugen til sundhedsundervisning, så… Hvis jeg kunne bestemme over skolens sundhedsuge, så… Hvis mine elever skal blive sundere, så… Hvis skolen har en sundhedspolitik, så… Hvis lærerne holdt op med at drikke sodavand på lærerværelset, så… Hvis jeg skal undervise eleverne i sundhed, så… Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  12. Handlebegrebet Hvad betyder noget for at vi handler sundt? ? Muligheder ”Vi er nogen, som ved noget, mener noget, kan noget og gør noget…” Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  13. Hvad betyder noget for at vi handler sundt? Identitet – at vi kan se os selv i det Personlige historie – habitus Kulturen – vores miljø og omgivelser Anerkendelse, accept fra omgivelserne Lyst, vilje - indre motivation At vi tror på, vi kan – selfefficacy Vision – at vi kan opstille ønsker og alternativer Viden om hvad Viden om hvordan Erfaringer Støtte fra netværk/social kapital, adgang til prof. hjælp Fællesskab Muligheder, rammer Ejerskab Sundhed skabes ofte(st) i sociale sammenhænge – som en del af et fællesskab. Hvad betyder det, hvis vi vil fremme sundhed? Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  14. Teoretiske vinkler på handling • Aristoteles: Handlingens logik(384-322 fvt.) • Almen viden – en overordnet viden, som vi har lært (fornuft) • Specifik viden – en situationsbundet viden, som vi har erfaret (følelse) • Følelserne (lysten) går forud for fornuften • Vi bliver gode ved at gøre det gode • Bandura: Social læringsteori (1977)/social kognitiv teori (1986) • En stor del af menneskers adfærd styres af to typer af forventninger: • 1) forventninger til at kunne udvise/udføre en bestemt adfærd > selvefficacy • 2) forventninger til resultatet af en adfærd (~motivationskomponent). • Sociale relationers betydning for vores handlinger – omgivelserne som rollemodeller (modelling > observeret læring, social reproduktion). Vi lærer af andres erfaringer. • Vi lærer af egne erfaringer – Learning-by-doing • Begyndende evidens: • Social learning-teknikker har vist den største effekt (Cooper m.fl.) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  15. Handlekompetence Handlekompetencens fem elementer: Viden og indsigt Engagement – gn. deltagelse, inddragelse Visioner Handleerfaringer Kritisk sans – udveksling, debat.. Desuden almene, personlige og sociale forudsætninger Faghæfte 21 Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  16. Læringstrekant De Sundhedsfremmende Skoler, Sønderjyllands Amt Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  17. Videnlandskaber Normativ sundhedslære (1976-94) Demokratisk sundhedsundervisning (1994-) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  18. Den Røde Tråd Indhold Didaktik Lærerrollen Planlægning Materialer Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  19. Styr på sundheden – introduktion 1., 4. og 7. klasse 2 x 5 timer eller 5 x 2 timer Formål: At give eleverne indsigt i projektet At skabe ejerskab til projektet At udvikle handlekompetence At nå resultater …og for lærerne også At inddrage eleverne At arbejde med åbne mål At opnå fælles pædagogisk afsæt At gøre sundhedspædagogiske erfaringer Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  20. Styr på sundheden – introduktion fortsat Indhold: Hvad er sundhed? Hvad er en sund klasse? Projekt Styr på Sundheden – sundhedsundervisning - daglig bevægelse - kampagner Materiale: 1. klasse: lærermateriale + bilag til kopiering 4. klasse: elevmateriale til kopiering + lærervejledning 7. klasse: elevmateriale til kopiering + lærervejledning Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  21. Oversigt over Den røde Tråd Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  22. Relationer og trivsel 1. kl. Min familie: hvem er min familie, min skolevej, sunde muligheder hvor jeg bor, mit hus, fritid i min familie… Eks. på aktivitet: eleverne laver små kort med tegninger af, hvad de godt kan lide at lave med deres familier > fælles ideplanche 4. kl. Mig og min skole: om at have det godt i klassen, hvordan har de andre det, trivselsregler Eks. på øvelse: at vise og aflæse følelser 7. kl. Rundt om røg og alkohol Eks. på øvelse: Fordele - ulemper (bilag 3) Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  23. Krop og trivsel 0.-1. kl. En sund krop: mad/bevægelse, praktiske øvelser, visions- og handleøvelser. Eks. på øvelse: hvordan får man det, hvis man sidder bomstille i lang tid og ikke må bevæge sig? Lav forsøget og beskriv… 4. kl. Hjemme hos mig: 1) Mig og min familie 2) Der hvor jeg bor. Eks. på aktivitet: Gå i skolekøkkenet og lav sunde livretter 7. kl. 1)Sundhed gennem tiden 2) Mad og bevægelse 3) Kammerater Arbejdsspørgsmål og Materialehenvisninger Alternativ: 6. klasse: Hvis min krop var en sej Bugatti: 1) Ha’ det godt med mad 2) Ha’ det godt med bevægelse Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  24. Øvelse: Fordele - Ulemper Øvelsen kan bruges i mange forskellige dilemmaspørgsmål, fx Fordele og ulemper ved klassens-time-kage Fordele og ulemper ved at ryge Fordele og ulemper ved ude-ordninger/inde-ordninger Tavlen deles i to felter: Fordele – Ulemper. Eleverne kommer med bud på fordele og ulemper ift en given problematik – ikke deres egne meninger, men hvad de tænker, der kan siges for og imod. De skal altså ikke kunne ”stå til regnskab”. Alle forslag skrives op uden vurdering – også fra kammeraterne – men uddybes gerne. Når forslagene er udtømt kigger man på dem – og drøfter. Der vil givetvis være helt modsatrettede bud. Hvorfor? Der kigges på fordelene – kunne de opnås uden at ulemperne følger med? Altså på alternative måder? Kan man nå frem til aftaler? Noget at arbejde videre med? Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  25. Den røde tråd - afsæt Der arbejdes med 1) Årsag og betydning 2) Vision og alternativ 3) Handling og forandring ud fra devisen: læreren kender ikke alle svarene – men er god til at stille spørgsmålene på baggrund af mottoet: ingen ved mere om elevernes sundhed – end eleverne selv! på vejen frem mod målet: at styrke elevernes handlekompetence og give dem forudsætninger for at handle sundt for sig selv og andre Opbygning af temaerne idestorm/alternativer > refleksion > undersøgelse/øvelser > diskussion/ overvejelser > aftaler/handling > evaluering/opfølgning Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  26. Arbejdsspørgsmålene er omdrejningspunkt Arbejdsspørgsmålene er åbne – udforskende – udfordrende. Med arbejdsspørgsmålene søges der svar og deles viden. Eksempler fra Den Røde Tråd, emnet Hjemme hos mig, 4. kl.: Hvem bor jeg med? Hvad er en sund familie? Findes der sunde livretter? Hvis ja – hvilke? Hvis nej – kan vi vide det? Hvilke fritidsinteresser har jeg? Hvor ligger mit boligområde? Hvordan er min skolevej? Hvordan kommer vi i skole i min klasse? Kan det lade sig gøre selv at transportere sig i skole? Hvis ja - hvordan? Hvis nej – hvorfor ikke? Hvad skal der til? Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  27. Lærerrollen Hvilke funktioner har læreren i sundhedsundervisningen? Hvor ser du lærerrollen i sundhedsundervisningen adskiller sig fra lærerrollen i anden undervisning? Hvad er de største udfordringer for læreren i sundhedsundervisningen? Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  28. To typer af mål I planlægning, udførelse og evaluering af sundhedsundervisningen kan der skelnes mellem Pædagogiske mål Sundhedsmål Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  29. Planlægning af sundhedsundervisning Hvad skal emnet være? Hvad skal målene være? Hvilke fag/samarbejdspartnere skal indgå? Hvilke materialer skal indgå? Hvilke overvejelser skal der arbejdes med/hvilke arbejdsspørgsmål? Hvordan skal eleverne arbejde med årsag - betydning? Altså med vidensdelen… Hvordan skal eleverne arbejde med vision - alternativ? Altså med muligheder, ønsker, holdninger… Hvordan skal eleverne arbejde med handling – forandring? Altså med forandringsstrategier og handlekompetence… Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  30. Planlægningsskema Emne: Mål: Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  31. Til overvejelse • Hvad er lærerens rolle i forhold til elevernes sundhed ? • Mulige samarbejdspartnere? • Hvordan kan deltagelse blive et omdrejningspunkt? • Hvordan kan selfefficacyen styrkes? • Hvordan kan der skabes handleerfaring? • Hvad kan man bidrage med som underviser? Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010 Univeristy College Syddanmark,

  32. Materialer til sundhedsundervisningen Den Røde Tråd – sundhedsundervisning i 0.-9. klasse. Varde kommune. www.ucsyd.dk/cfu-esbjerg > pædagogik og rådg. > sundhed og trivsel Fødevarestyrelsen: www.altomkost.dk > madklassen Fødevarestyrelsen: www.maksenhalvliter.dk > underviser UC Syddanmark: www.aktivrundti.dk > inspiration Kræftens bekæmpelse: www.liv.dk , www.cancer.dk/sundskole Børns Vilkår: www.bornsvilkar.dk > temaer Sex og Samfund: www.bedreseksualundervisning.dk Dansk Center for Uv-miljø: www.dcum.dk > undervisningsmiljø Frivilligt drenge- og pigeforbund: www.fdf.dk > legedatabasen Klassesæt, enkelteksemplarer og vejledning på CFU Esbjerg Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

  33. Litteratur Faghæfte 21, Undervisningsministeriet ”Skolen som sundhedsaktør – værdier, pædagogik og ledelse” af Jytte Friis og Pia Due, i: Sundhedsfremme i hverdagen, Kjeld Fredens m.fl., Munksgaard Danmark, ”Sundhedspædagogiske kernebegreber” af Bjarne Bruun Jensen, i: Forebyggende sundhedsarbejde, Kamper-Jørgensen m.fl., Munksgaard Danmark ”Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden” af Bjarne Bruun Jensen, i: Læring i sundhedsvæsenet, Hounsgaard m.fl., Munksgaard Danmark Sundhed i teori og praksis, Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Philosophia Univeristy College Syddanmark, 29. november 2010

More Related