1 / 11

HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSEN, BILAG 2: D . Anlægstegninger over virksomhedens indretning

Er kommuner blevet underkendt i nævnet ift. vilkår stillet med baggrund i landskabelige hensyn? Ja, se: NMK-132-00627 af 11/12-13 Nyere afgørelser hvor nævnet har hjemsendt sagen pga. manglende landskabelige vurderinger? Se: NMK-132-00076 af 17/12-12, jf. NMK 132-00635 af 20/2-14.

maalik
Download Presentation

HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSEN, BILAG 2: D . Anlægstegninger over virksomhedens indretning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Er kommuner blevet underkendt i nævnet ift. vilkår stillet med baggrund i landskabelige hensyn? Ja, se: NMK-132-00627 af 11/12-13 Nyere afgørelser hvor nævnet har hjemsendt sagen pga. manglende landskabelige vurderinger? Se: NMK-132-00076 af 17/12-12, jf. NMK 132-00635 af 20/2-14

  2. Hvor vidt kan kommunen gå ift. at pålægge ansøger økonomisk byrde med baggrund i landskabelige hensyn? Samme principper, som i øvrige dele af kommunens vurdering. Væsentlighedskriteriet. Hvornår kan vi forlange egentlig visualisering? Gode argumenter for at kunne forlange visualisering af påtænkte bygninger søges.  Hvornår er husdyrgodkendelsens bilag 2 ikke nok, herunder især pkt. J?

  3. HUSDYRGODKENDELSESBEKENDTGØRELSEN, BILAG 2: D. Anlægstegninger over virksomhedens indretning Tegning i passende målestoksforhold med den samlede virksomhed, herunder produktionsanlæggets placering på ejendommen og indretning, (placering af stalde, møddinger, gyllebeholdere, ensilageplads, befæstede arealer, inkl. afløb, interne transportveje, nedgravede tanke, boringer og brønde m.v.) Planen forsynes med nordpil og nødvendig signaturforklaring. Bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bygningsmaterialer og farver, afskærmende beplantning, bebyggelsens fremtidige anvendelse, belysningsforhold m.v. J. Oplysninger om indpasning i landskabet Herunderoplysninger om etablering af afskærmende beplantning, placering af bygninger og anlæg og bygningshøjder i forhold til terræn og indsigt. N. Beskrivelse af væsentlige alternativer (jf. § 12, 2) Beskrivelse af væsentlige alternative muligheder, som bygherren har overvejet samt 0-alternativet.

  4. Landskabsinteresser, jf. kommuneplanen • Det samlede anlægs størrelse • Anlæggets skala i forhold til terræn og landskab • Anlægget i forhold til markante landskabselementer, indsigtslinjer og lokale værdier • Anlæggets indpasning i terræn • Terrænreguleringer • Udendørsarealernes funktioner • Anlæggets overgang til omgivelserne • Alternative placeringsovervejelser (§ 12)

  5. Ca. 2 ha stort nyt anlæg. Industrielt anlæg? lokalplanpligt? Visualisering?

  6. Gyllebeholder på 4.000 m3 (diameter på 36 meter) uden fast overdækning tænkes placeret centralt i forgrunden enten:1) i landskabeligt interesseområde, og i et særligt kulturmiljø, eller2) uden for landskabeligt interesseområde (og andre udpegninger).Er begge placeringer OK (eller skal der findes en helt anden placering)?

  7. Hvad er landskabsinteresserne? Hvad siger kommuneplanen? Er landskabet uforstyrret? • Hvad er det særlige kulturmiljø? Kan man bygge nye kulturhistoriske lag på? • Hvilken af de to placeringer ønsker husdyrproducenten? • Er der alternative placeringsmuligheder? • Hvad er konsekvenserne på sigt (hidtidige bebyggelsesarealer)? • Hvordan kan gyllebeholderen indpasses i terræn? • Skal der køres til og fra? • Hvordan er kapacitet i forhold til mark og ejerskab?

  8. Lade (via anmeldeordning): Omfattende jordarbejde og bygning i højeste koteVed en godkendelse: Kan der stilles krav om beplantning ved eksisterende bebyggelse (laden) – selv om der ikke skal bygges nyt?

  9. Fra helpdeskspørgsmål Kan der kun stilles krav om beplantning omkring ny bebyggelse, eller kan der også stilles krav om beplantning ved eksisterende bebyggelse? Fra svar på helpdesksvar Ja, efter omstændighederne kan der stilles vilkår om beplantning ved eksisterende bebyggelse ved tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug. Det fremgår således af lovens § 27, at tilladelser og godkendelser skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes, så kravene i § 19 opfyldes, dvs. at bruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforeneligt med dem. I vurderingen heraf skal hensynet til naboer og landskab indgå (jf. § 23). I lovbemærkningerne til § 23 står, at hvor det følger af vurderingen, at der bliver en væsentlig påvirkning af omgivelserne, skal afgørelsen fastsætte vilkår for hele bruget. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det kun er i helt særlige tilfælde, at der kan stilles vilkår om beplantning ved eksisterende bebyggelse ved tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug. Husdyrgodkendelseslovens regler om hensyn til landskabelige værdier, jf. lovens §§ 22 og 23, viderefører tidligere regler og praksis fra planloven, dvs. dels landzonereglerne, dels VVM-reglerne. I henhold til landzonereglerne var nyt byggeri, der var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom og placeret i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, normalt undtaget nogen form for vilkår af hensyn til landskabet og/eller naboer. I henhold til VVM-reglerne skete en vurdering af væsentlige indvirkninger på blandt andet landskabet og naboer. Var der tale om en væsentlig indvirkning herpå kunne VVM-myndigheden beslutte, at der skulle ske en beplantning. Dette taler efter Miljøstyrelsens vurdering for, at der kun kan kræves beplantning omkring eksisterende bygninger i ganske særlige tilfælde, og kun hvis det godkendelsespligtige brug omfatter ny bebyggelse. Ganske særlige tilfælde kan fx være, at husdyrbruget er beliggende i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab i kommuneplanen, og en beplantning i forhold til det samlede bygningskompleks bør etableres i respekt heraf og for at imødegå en væsentlig indvirkning på landskabet. Et ganske særligt tilfælde kan også være, hvor det kun er muligt at etablere en beplantning ved den eksisterende bebyggelse for at imødegå en væsentlig gene for naboer som følge af det nye byggeri. Godkendelsespligtige brug, der ikke omfatter ny bebyggelse, kan efter Miljøstyrelsens opfattelse næppe vurderes at have en væsentlig indvirkning, der kan udløse krav om beplantning ved eksisterende bebyggelse. NMK Tungtvejende grunde til at stille krav om beplantning ved eksisterende bygninger (jf. NMK-132-00627).

  10. Gælder planlovens landzoneregler i nogle situationer? Husdyrgodkendelsesloven § 22 erstatter planlovens landzoneregler for husdyrbrug. Der er ikke tilsigtet en ændring af den gældende landzoneadministration. Hvilke hensyn skal vi tage i forhold til nødvendigt landbrugsbyggeri uden tilknytning til eksisterende byggeri i kystnærhedszonen? NMK-132-00553: Ikke erhvervsmæssigt nødvendigt – afslag grundet kystnærhedszonen. NMK-132-00100: Erhvervsmæssigt nødvendigt – kystnærhedszonen kan ikke begrunde et afslag: • Projektet ville ikke have krævet landzonetilladelse efter planloven • Lovbemærkningerne til husdyrgodkendelseslovens § 22: ikke er tilsigtet en ændring i gældende landzoneadministration. • NMKN har derfor ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at kystnærhedszonen er respekteret ved det ansøgte projekt. Konklusion: Erhvervsmæssig nødvendigt landbrugsbyggeri i kystnærhedszonen skal vurderes på linje med anden erhvervsmæssig landbrugsbyggeri under hensyn til kystnærhedszonens værdier. Kan anlæg med industrikarakter kun opføres i tilknytning til hidtidige bebyggelsesarealer? Husdyrvejledningen siger ”nej”. Men retspraksis siger ”jo”.

More Related