GAMMEL I DANMARK

1. GAMMEL I DANMARK Henning Kirk Forfatter, læge dr.med. DSG Korsør 17. marts 2012

2. DANMARKS FØRSTE ALDRINGSFORSKER B.W. Luxdorph 1716-88

3. 1891 (Øl)skattefinansieret alderdomsforsørgelse - værdigt trængende - 60+-årige

4. ALDER = SVÆKKELSEALDERDOMSSVÆKKELSE Opfattelser af alderdoms-svækkelsens årsager 1880-1940 Skadelig mikroflora i tarmene 1650-1980 Forkalkning (arteriosklerose)

5. “ALDERDOMSSVAGHED” IFLGSALMONSENS KONV.LEXICON Opfattelser af alderdoms-svækkelsens årsager 1880-1940 Skadelig mikroflora i tarmene 1650-1980 Forkalkning (arteriosklerose)

6. 1836 De Gamles By Kommunal geriatri

7. DANSK SELSKAB FOR ALDERDOMSFORSKNING 1946 P.H. Andresen Retsmedicin E. Busch Neurokirurgi Henrik Dam Bakteriologi Torben Geill Geriatri Tage Kemp Genetik Eggert Møller Intern medicin E. Olsen Bakteriologi Sigurd Orla-Jensen Bakteriologi Poul Brandt Rehberg Zoofysiologi Jens Chr. Schmidt Psykiatri O. Wanscher Patologi Jeppe Ørskov Bakteriologi

8. ALDERDOMSSVÆKKELSE OG TARMFLORA Orla-Jensen, S., Olsen, E., Geill, T. (1945). Senility and intestinal flora. Biologiske Skrifter, 3.

9. DANSK GERONTOLOGI I 75 ÅR 1936 Torben Geill overlæge i De Gamles By 1946 Dansk Selskab for Alderdomsforskning 1961 Int. Gerontologisk Kongres i København 1962 SFIs ældre-undersøgelser startes 1964 Glostrup-undersøgelserne startes 1972 Langtidsmedicin og geriatri som lægespeciale 1973 Første nordiske kongres i gerontologi (Århus) 1982 Ældrekommissionens rapporter 1991 Professorat i geriatri 1996 Lov om forebyggende hjemmebesøg 1997 Professorat i gerontologi

10. ÆLDRE-ORD ældreklub 1966 ældreomsorg 1969 ældrebolig 1969 ældreoprør 1969 ældreforsorg 1970 ældrepolitik 1977 Ældrekommissionen 1979

11. ÆLDRESPROG ældrekonsulent 1988 ældreråd 1988 ældremad 1988 ældrehus 1988 ældrehospital 1989 ældreafsnit 1989 ældremiljø 1989 ældrekvarter 1989 ældrebespisning 1989 ældreområde 1989 ældreomstilling 1989 ældrehjælp 1989 ældreløn 1989 ældreservice 1989 ældreteknisk afdeling 1989 ældrefornyelse 1985 Ældre Sagen 1986 ældrepleje 1986 ældreby 1986 ældremøde 1986 ældrepolitik 1986 ældretandpleje 1986 ældrecenter 1986 ældresektor 1986 ældrekollektiv 1987 ældreintegreret 1987 ældrevenlig 1987 ældresamvær 1987 ældremishandling 1988 ældreværn 1988

12. MERE ÆLDRESPROG ældrekursus 1993 ældreinstitution 1994 ældrebølge 1995 ældreboom 1995 ældrebyrde 1995 ældrereform 1995 ældreturisme 1995 ældreracisme 1996 ældresamfund 1997 ældrebombe 1997 ældrepakke 1998 ældrevirus 1999 ældreeksplosion 2001 ældreombudsmand 2001 ældrearbejde 2002 ældrecheck 2002 ældrediskrimin. 2002 ældrebefolkning 1990 ældrechef 1990 ældreforsikring 1990 ældreparti 1990 ældredans 1991 ældremarked 1991 ældreforsker 1991 ældrebillede 1991 ældrevejleder 1991 ældrekriterium 1992 Ældremobilisering 1992 ældrebevægelse 1992 ældrepædagogik 1992 ældresygdom 1992 ældrepension 1993 ældrehjem 1993 ældrekultur 1993

13. “DE ÆLDRE”

14. TILBUD TIL 60+ Omsorg for de svage!

15. 1946-ÅRGANGEN- DEN HIDTIL STØRSTE Hidtidige overlevelse 1946 (0 år) 96.000 1956 (10 år) 91.000 1966 (20 år) 90.000 1976 (30 år) 89.000 1986 (40 år) 88.000 1996 (50 år)86.000 2006 (60 år) 81.000 Prognose 2011 2016 (70 år) 71.000 2026 (80 år) 53.000 2036 (90 år) 23.000 2046 (100 år) 2.500

16. SIGNALEMENT AF DE NYE ÆLDRE Biologisk-medicinsk • Mindre fysisk slid • Færre ”ar” efter infektioner • Aftagende “epidemi” af hjerte-kar-sygdom • Men mere stressede • Socialt og kulturelt • Bedre uddannede • Bedre økonomi, boliger osv. • Bedre netværk • Færre fordomme

17. NYE ÆLDRE ER SUNDERE Procenten af 60+-årige der kan • Gå 400 m • Gå på trapper • Bære 5 kg

18. GERIATRIENS UDFORDRINGER - Apopleksi - akut beh. + rehab. - Hjerneskade-træning - Høretab - audiologisk rehab. CAVE: skjulte aldersgrænser

19. Statsautoriseret alderisme?

20. ALDERSGRÆNSER?