Praktisk argumentation
Download
1 / 39

Praktisk argumentation - PowerPoint PPT Presentation


  • 400 Views
  • Uploaded on

Praktisk argumentation. Retorik Argumentation Argumentmodel Faser Pause/øvelse Appelformer God/dårlig argumentation Hjemmeopgave. Praktisk argumentation. Retorik Argumentation Argumentmodel Faser Pause/øvelse Appelformer God/dårlig argumentation Hjemmeopgave. Hvad er retorik?.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Praktisk argumentation' - lotus


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Praktisk argumentation l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation2 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Hvad er retorik l.jpg
Hvad er retorik?

  • Kunsten at overtale (sofisterne omk. 4. århundrede f. kr.)

  • En behagekunst, et sidestykke til kogekunst og kosmetik. (Platon/Sokrates dialogen Gorgias)

  • Retorik er den kunst eller disciplin, der behandler brugen af diskurs, enten talt eller nedskrevet, til at informere eller overtale eller bevæge et publikum, hvad enten dette publikum udgøres af en enkel person eller en gruppe personer. (E.P.J. Corbett, 1971)

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Retorik over alt l.jpg
Retorik over alt

  • I dagens overkommunikerede samfund er vi omgivet af retorik - hver dag og næsten hele tiden. Fx:

    • Politik

    • Reklamer

    • Journalistik

    • Ejendomsmæglere

    • Kræftens bekæmpelse

    • Profiltekster

    • etc.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Retorik p nettet l.jpg
Retorik på nettet

  • Nettet stiller krav om korte, informative og interessante tekster, der skiller sig ud.

  • Retorik er anvendeligt som et redskab til at gøre sine tekster formfuldendte og overbevisende

    • åbenlyst: debatsider, bannere og e-handel

    • mere skjult: firmasider, offentlige sider

  • Gælder ikke af ren data (krak, rejseplanen, contakt etc.)

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation6 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


To dele af retorik l.jpg
To dele af retorik

  • Stilistik: læren om formen i sproget. Om stilleje og om troper og figurer. Om billedlige udtryk og faste figurer i sproget og om hvordan man bruger dem til at få et formfuldendt udtryk.

  • Argumentation: ræsonnementer, hvor der indgår mindst to informationer, hvoraf den ene begrunder den anden. Kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


To dele af argumentation l.jpg

Demonstratio

videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede

logik

faste, uforanderlige regler, uafhængig af modtager.

Det sande

Argumentatio

ræsonnementer mellem mennesker i konkrete situationer

retorik

betinget at situationer og ønsket om tilslutning

Det sandsynlige

To dele af argumentation

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation9 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Argumentmodel l.jpg
Argumentmodel

B: Belæg

P: Påstand

H: Hjemmel

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


P p stand l.jpg
P: Påstand

  • Det synspunkt eller den påstand, som afsender vil have tilslutning til.

  • Det, som afsender vil overbevise modtager om.

  • Ønsket om tilslutning til P sætter argumentet i gang.

  • Må ikke forveksles med postulat (et udsagn der ikke argumenteres for).

  • Man finder P ved at spørge: HVAD ER DET AFSENDER TIL OVERBEVISE MODTAGER OM?

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


B bel g l.jpg
B: Belæg

  • Er det direkte grundlag som afsender bygger P på.

  • Er det der støtter afsender i at P er rigtig.

  • For at modtager kan accepterer P er det nødvendigt at B er umiddelbart lettere at acceptere.

  • Det er overgangen fra B til P der danner argumentationen.

  • Man finder B ved at spørge: HVAD BYGGER AFSENDER P PÅ?

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


H hjemmel l.jpg
H: Hjemmel

  • H danner bro mellem B og P.

  • H er et generelt synspunkt eller princip der gør det muligt at komme fra B til P.

  • H bygger på en regel eller en ide som afsender og modtager deler og som derfor gør det muligt at komme fra B til P.

  • H er meget tit implicit og kan derfor være svær at finde.

  • Man finder H ved at spørge: HVORDAN KOMMER MAN FRA B TIL P?

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Udvidet argumentmodel l.jpg
Udvidet argumentmodel

B: Belæg

S: Styrkemarkør

P: Påstand

G: Gendrivelse

H: Hjemmel

R: Rygdækning

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


R rygd kning l.jpg
R: Rygdækning

  • Knytter sig direkte til H.

  • Bruges hvis der er tvivl om H holder, om H kan accepteres.

  • Bruges som underbygning af H’s almene gyldighed.

  • Er som regel en konkretisering af den almene regel i H.

  • Man finder R ved at spørge: HVILKE HOLDEPUNKTER HAR AFSENDER FOR H?

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


S styrkemark r l.jpg
S: Styrkemarkør

  • Knytter sig til P, og angiver styrken af P.

  • I hvor høj grad afsender står inde for P.

  • Knytter sig også til H, da H afgør hvordan man kommer fra B til P. S bliver indikator for hvor meget tiltro afsender har til H.

  • S kan enten være styrkende eller svækkende.

  • Ex: Måske, sandsynligvis, tror jeg, nok, sikkert.

  • Man finder S ved at spørge: HVOR SIKKER ER AFSENDER PÅ P.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


R kker og hierakier l.jpg
Rækker og hierakier

  • Argumentrækker: består af sideordnede argumenter, der alle underbygger den samme overordnede påstand.

  • Hierarkier: består af et overordnet argument med et eller flere underordnede argumenter:

    • bruges når man bevæger sig igennem en række mellemslutninger frem mod en endelig konklusion.

    • Man bygger argumentklodser oven på hinanden for at ende med den afsluttende pointe.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation18 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Teksten opbygning l.jpg
Teksten opbygning

Fire spørgsmål man nødvendigvis må stille tekstens argumentation som helhed:

  • Er det tilfældet?

  • Hvad er det?

  • Hvilken værdi har det?

  • Hvad skal der gøres ved det?

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Konstaterende fase er det tilf ldet l.jpg
Konstaterende fase: Er det tilfældet?

  • Vdr. realitet, og skal aflive tvivl om kendsgerninger.

  • Et fælles udgangspunkt for argumentation.

  • En typisk modargumentation er at benægte i denne fase

  • ”DER ER ET PROBLEM”

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Definerende fase hvad er det l.jpg
Definerende fase: Hvad er det?

  • Vdr. identifikation og skal præciserer kernebegrebers betydning.

  • Sætter lighedstegn mellem det der skal defineres (difiniendum), og det der definerer (difiniens).

  • Må hverken være for bred eller snæver.

  • Cirkeldefinition er en typisk fejl.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


4 definitionstyper l.jpg
4 definitionstyper

  • Den beskrivende definition: Sproglig definition af begreber og ord (leksika og ordbøger).

  • Den stipulative definition: Definition af et bestemt ord i en bestemt situation.

  • Den selektive definition: Udvælgelse af et specifikt karaktertræk ved det der defineres.

  • Den overtalende definition: Knytter sig til afsenders subjektive opfattelse af emnet.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Evaluerende fase hvad skyldes problemet l.jpg
Evaluerende fase: Hvad skyldes problemet?

  • Viser standpunkt, ved at argumentere for og imod.

  • Her tager den argumenterende tekst form.

  • Det er her man først og fremmest søger at overbevise sine læsere.

  • Det er også her at de fleste modargumenter vil være mulige.

  • Selvom modtager er enig i fase et og to kan man godt være uenig i den evaluerende fase.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Advokerende fase hvad b r g res l.jpg
Advokerende fase: Hvad bør gøres?

  • Argumentets samlede konklusion: på baggrund af de andre faser, hvad må man så udlede.

  • Kan være opfordring til konkret handling, nytænkning, ændringer eller til at bibeholde status quo.

  • Har orientering mod fremtiden - er handlingen sket, hører argumentationen om den skete handling ind under den konstaterende fase.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Fasernes brugbarhed l.jpg
Fasernes brugbarhed

  • Kontrollerer om mellemregninger mangler.

  • Danner basis for disposition: har en klar rød tråd.

  • Sikre at teksten når frem til en (underbygget) konklusion.

  • En hyppig fejl er at blive i den evaluerende fase og væve frem og tilbage og langsomt men sikkert udvande sin egen tekst.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation26 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation27 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Appelformer l.jpg
Appelformer

  • De forskellige argumenter i en tekst knytter sig til forskellige måder overordnet at henvende sig til modtageren på. Dette kaldes i retorikken appelformer.

  • Der findes 3 appelformer:

    • Logos

    • Etos

    • Patos

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Logos l.jpg
Logos

  • Henvender sig til modtagerens intellekt.

  • Påvirker til rationel begrundet stillingtagen.

  • Handler om saglig bevisførelse

  • Afsender udstråler sige at være objektiv

  • STIL: neutralt ordvalg, anonym stil

  • STYRKER: klare, typisk grundige tekster

  • SVAGHEDER: tendens til pedanteri og dermed kedelige tekster.

  • EX: Videnskabelige artikler, analyser etc.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Slide30 l.jpg
Etos

  • Handler om afsender: personlighedstræk eller karaktertegning.

  • Opstår inden egentlig argumentation.

  • Skal fjerne tvivl.

  • STYRKER: Giver et stærkt udgangspunkt for den videre argumentation. Kan hjælpe til at styrke argumentationen, hvor den er svag.

  • SVAGHEDER: Etos slides op. Ingen egentlig argumentation.

  • EX: Anmeldelser, politiske taler, profiltekster.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Patos l.jpg
Patos

  • Inddrager modtageren i argumentationen.

  • Spiller på følelser og stemninger i nu’et.

  • Situationsbundet.

  • STIL: Værdiladede ord. Store ord.

  • STYRKER: Medrivende og går andet argumentation nemmere. God over for velvillige modtagere.

  • SVAGHEDER: Dårlig overfor modvillige modtagere.

  • EX: reportager, store talere etc.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Appelformernes brugbarhed l.jpg
Appelformernes brugbarhed

  • De bedste tekster fås som regel ved at benytte sig af alle tre appelformer

    • afsender skal virke troværdig: etos

    • emnet skal være vedkommende: patos

    • argumentationen skal overbevise: logos

  • Logos fylder (oftest) mest, men afsender skal samtidig være troværdig og indholdet skal fænge.

  • Brugen af de forskellige appelformer bør afstemmes efter situationen.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation33 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Hvad er god argumentation l.jpg
Hvad er god argumentation?

  • = Korrekt argumentation?

  • = Effektiv argumentation?

  • Kriterier for god argumentation:

    • Interessant

    • Redelig

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Interessant argumentation l.jpg
Interessant argumentation

  • En argumentation kan sige at være interessant, hvis den er:

    • Ny: Ukendte informationer, kendte information der fremføres uventede steder, kendte informationer der kombineres på uventede måder

    • Kontrovesiel: Ømtålelige emner, emner der er delte meninger om.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Redelig argumentation l.jpg
Redelig argumentation

  • Uredelig argumentation er når afsender prøver at få tilslutning til sine synspunkter ved bevist at: forvirre, bringe i vildfarelse, gøre ugennemskuelig

  • Om argumentationen kan siges at være redelig afhænger af forholdet mellem afsender om modtager.

  • Om kommunikationssituation er symmetrisk eller asymmetrisk.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Interessant redelig brugbarhed l.jpg
Interessant/redelig brugbarhed

  • Er argumentationen på en gang interessant og redelig opfylder den de retoriske ideal-krav.

  • Barrierer:

    • Jo mere man prøver at gøre argumentationen interessant, desto mere tendens vil man have til forenkling overdrivelse etc.

    • Problemet er, at det interessante ofte, er uredelig og redelig ofte er uinteressant.

  • Vær opmærksom på vægtningen.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Krav til god argumentation l.jpg
Krav til god argumentation

  • Situationsfornemmelse: Man skal sætte sig i modtageren sted.

  • Opfindsomhed: Man skal finde og kombinere argumenterne, så det bliver interessant.

  • Vovemod: Man skal stå ved hvad man mener.

  • Åben: Man skal ærlig og åben så modtager ved på hvilket grundlag han giver sin tilslutning.

  • Lydhør: Man skal være indstillet på selv at lade sig flytte og lære af andres argumenter.

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


Praktisk argumentation39 l.jpg
Praktisk argumentation

  • Retorik

  • Argumentation

  • Argumentmodel

  • Faser

  • Pause/øvelse

  • Appelformer

  • God/dårlig argumentation

  • Hjemmeopgave

F2003 Tekstformidling:

Praktisk argumentation


ad