Best praksis fra p1
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 36

Best Praksis fra P1 PowerPoint PPT Presentation


  • 69 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Best Praksis fra P1. Om at få startet casene op med gode og relevante aftaler. Lars Peter Jensen. Indhold. Casestart Vidensindsamling Caseafslutning Samarbejde med facilitator Læringsprocessen generelt (gode råd) Faglig Social Kontrakt (FSK). Casestart.

Download Presentation

Best Praksis fra P1

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Best praksis fra p1

Best Praksis fra P1

Om at få startet casene op med gode og relevante aftaler.

Lars Peter Jensen


Indhold

Indhold

  • Casestart

  • Vidensindsamling

  • Caseafslutning

  • Samarbejde med facilitator

  • Læringsprocessen generelt (gode råd)

  • Faglig Social Kontrakt (FSK)


Casestart

Casestart

Det vil vi tage med os: Vi vil helt klart tage brainstormen med os til fremtidige casestart, da denne har været med til stor forbedring i af vores udbytte læringsmæssigt. Rollerne føler vi også skal være knap så formelle og vi vil opfordre fremtidige facilitatorer til at være med i en let diskussion om teori allerede til casestart.


Casestart1

Casestart

  • Vi føler dog ikke, at vi får så meget ud af vores brainstorm, da vi stort set kun resumerer casen i stedet for at brainstorme.

  • Det ville være mere produktivt at lade tankerne flyde, og ikke være så bange for at bevæge os væk fra selve casen og stille spørgsmål til hinanden, som måske ikke lige fremgår af teksten.

  • Vi kunne godt tænke os, at det blev mere okay at tænke ”out of the box.” Vi kunne forklare de vigtigste punkter mere i dybden og bruge vores erfaring fra tidligere cases.

  • Vi ville gerne lege mere ”læge” på symptomer og lidelser.

  • Vi ønsker at gå mere i dybden med de relevante ting og diskutere, om de umiddelbart irrelevante ting nu også er så irrelevante for casen.

  • Derved tror vi, at læringsmålene kunne komme til at hænge mere sammen med casene.


Casestart2

Casestart

  • Fortsæt med blandingen af håndsoprækning og fri samtale. Men vær stadig opmærksom på at alle får sagt noget.

  • Fortsæt med at opsummere patientens problemer efter brainstormen for at skabe sammenhæng.


Casestart3

Casestart

  • Case start fungerer meget godt, da vores gruppe er meget aktive og alle kan være med, da det ikke kræver forberedelse.

  • Det at brainstormen ikke er læringsmålene, men alt vi tænker om emnet gør, at alle kan være med og byde ind med noget.

  • Der kan dog være tendens til, at ville springe direkte til læringsmålene, da arbejdsgangen kan virke overflødigt.

  • De gange vi har haft en forelæsning før kan man dog mærke, at aktiviteten i case starten stiger markant, da man har fået lidt indsigt i emnet.


Vidensindsamling

Vidensindsamling

  • Vores gruppearbejde har været det vi har været mest tilfreds med. I gruppen har vi aftalt vi mødes ca. 3 gange om ugen og gennemgår læringsmål, pensum eller andre ting vi ikke forstår.

  • Vi syntes at denne mulighed for at kunne mødes i et grupperum og gennemgå disse ting, har gjort vi har opnået et højere fagligt niveau, end hvis vi ikke havde mulighed for dette.

  • Vi vil ikke lade problemer i gruppen være, og bare håbe på at det bliver bedre, hvilket vi gjorde med et af vores gruppemedlemmer, der aldrig mødte op. Grunden til vi ikke vil lade dette ske igen er pga. det har taget alt for meget af vores tid, hvilket har gjort at vi er blevet meget frustreret.


Vidensindsamling1

Vidensindsamling

  • Det er vores fremtidige mål at bruge gruppen noget mere i hverdagene, så vi ikke sidder så meget selv med problemer og frustrationer.

  • Derfor har vi også snakket om at lave en dagsorden, når vi møder op i grupperummet, evt. vælge en mødeleder, der holder styr på ”tropperne”, sørger for at alle punkter nås igennem og forhindrer gruppen i at ”holde pause” udenfor de indlagte pauser.

  • Denne dagsorden kunne opstå ved at hvert gruppemedlem forbereder minimum et spørgsmål derhjemme, som skal diskuteres i gruppen.

  • På den måde får vi både de små frustrationer og de store problemstillinger på bordet.


Vidensindsamling2

Vidensindsamling

  • Vi uddeler som regel læringsmålene efter casestart og aftaler at mødes et par dage senere, hvor alle kan fremlægge deres læringsmål. Det giver en god forståelse og en forpligtelse over for gruppen.

  • Ved fremlæggelsen bruges tavlen, tegninger og figurer til at forklare og uddybe læringsmålene, så vi opnår fremlæggelseskompetence og samtidig får lov til at stille os kritisk overfor det fremlagte.

  • Vi udveksler notater per e-mail. Dette gør, at vores arbejde lettes betydeligt og hjælper til forståelsen af emnet.

  • Vi er gode til at udveksle kilder. Både på internettet og i bøger. Derved lettes vores individuelle arbejde.

  • Hvis der er spørgsmål og misforståelser, hjælper vi hinanden i gruppen og sørger for, at alle er med.

  • Vi mener ikke at have specifikke roller i gruppen. Men ofte udnyttes de enkelte medlemmers kompetencer indenfor specifikke områder, fx biologi, matematik og kemi.

  • Der er ingen konkurrence indbyrdes i gruppen – vi er alle på lige fod.


Vidensindsamling3

Vidensindsamling

  • Uddel emner, hold oplæg ved tavlen uden at læse slavisk op fra notater.

  • Brug gruppen. Flere initiativer til forskellige måder at lære på.

  • Fælles ansvar for disciplin. To slags ansvar: At hanke op i de andre når det er ved at køre af sporet og at høre efter, når andre hanker op i en. Det er i orden at være bussemand!

  • Spring ikke over hvor gærdet er lavest. Når der er opgaver man ikke kan (studiesalsøvelser), skriv det ned og find svaret. Enten i gruppen eller del opgaver ud som man kan lave derhjemme.

  • Der bør være mindst 6 i en gruppe.


Vidensindsamling4

Vidensindsamling

  • Vi har det rigtig godt i vores gruppe, men dog også bevidste om at der skal gøres en yderligere indsats for at opnå vores faglige ambitioner.

  • Vores arbejdsmoral skal forbedres evt. ved, at lægge ansvar på hinandens skuldre ved, at aftale flere ugentlige mødetider og læringsmål i gruppen.

  • Til disse møder skal det ikke være okay, at møde op uforberedt sådan, at man begynder at få noget mere ansvarsfølelse overfor resten af gruppen.

  • Derved skulle vi gerne kunne højne niveauet for hele gruppen.


Vidensindsamling5

Vidensindsamling

  • I forbindelse med indsamling af viden har det været svært at finde ud af i hvilken grad grupperne kunne benyttes.

  • I første gruppe samledes hele gruppen ofte hver mandag og fredag, for at gennemgå henholdsvis læringsmålene og arbejde med studiesalsøvelserne.

  • I disse anledninger blev specielt mange tegninger, grafer, figurer m.m. tegnet på tavlen, ligesom at alle havde mulighed for at stille spørgsmål.

  • Dette er desværre gledet en smule ud i sandet og efterhånden er det blevet mere normalt at vi mødes i små læsegrupper, og blot arbejder sammen to og to eller tre og tre.

  • Jeg mangler lidt gennemgangen på tavlen, men derudover holder jeg meget af at læse i små grupper af max tre personer.

  • Ved at arbejde på denne måde, tvinges jeg til at sige noget og jeg bliver automatisk mere aktiv. Ud over casearbejdet har vi haft en del forelæsninger, hvilket jeg sætter stor pris på.

  • Forelæsningerne leder mig på rette vej og selvom at det indimellem kan være svært at følge med, så giver det et godt billede af hvad jeg skal gå hjem og læse på. (personlig)


Vidensindsamling6

Vidensindsamling

  • Noget af det vi også har nævnt i fællesdelen af procesanalysen er måden vi arbejder sammen på i en gruppe.

  • I p0 perioden havde vi en tendens til at samle op på ugens case mandag morgen før selve caseafslutningen, som en hel gruppe.

  • Dette fungerede utrolig godt da det skabte et overordnet billede af casen og var en god genopfriskning af det vi havde læst i ugens løb, der igen dannede et godt grundlag for caseafslutningen.

  • I p1 perioden har vi ikke gjort dette, og det synes jeg at kunne mærke ved caseafslutning.

  • Til gengæld har jeg erfaret at det fungerer bedst at sætte sig ned på 2 mands hånd i stedet for grupper af 3 eller flere. Det skærper koncentrationen at der ikke er mere end 2 og der er langt færre ikke-faglige afbrydelser.

  • I korte træk er det altså bedst at læse sammen 2 og 2 i løbet af ugen, imens det er godt at sidde hele gruppen samlet til opsummering lige før case slut.

  • Næste semester har jeg planlagt at gennemgå ugens case løbende på 2 mandshånd og gennemgå casen i gruppen før caseafslutning. (personlig)


Caseafslutning

Caseafslutning

Det vil vi tage med os: Vi vil gerne fortsætte med at inkludere bøgerne i vores caseafslutning, sådan at uklarheder kan blive afklaret på stedet.

  • Desuden vil vi også fortsætte med at grupperne skiftes til at fremlægge casen, da dette giver en større ro og meget mere velforberedte forklaring og brug af tavle. Dette afhjælper også problemet med, at det er de samme stærke personligheder der altid har ordet.

  • Selvfølgelig vil vi prøve at opretholde en god standart hvad angår forberedelse hjemmefra, da det en den viden vi skal bruge til casen og dele med hinanden.

    Det vil vi lave om på: Måden vi opdeler og udfører opdelen af fremlæggelsen til caseafslutningen mellem grupperne skal forbedres så vi ikke har en inaktiv gruppe, men en ”ikke-domninerende”, velforberedt gruppe, som kan hjælpe den ansvarlige gruppe, når det er nødvendigt.

  • Vi vil også gerne have, at computerne forbliver i tasken under caseafslutningen da dette fanger nogen af de studerendes interesse meget mere, og ”lukker” sig inde.


Caseafslutning1

Caseafslutning

  • En løbende vurdering af samarbejdet i casegruppen ville være en god ting, da man den første gang ikke har fornemmelse af, hvad der ikke kommer til at fungere i gruppen, og desuden kan der opstå problemer gennem hele forløbet.

  • Det kunne desuden være godt at afslutte hvert caseforløb med at tale om, hvordan casen er gået rent samarbejdsmæssigt, og om alle kom på banen osv. så eventuelle problemer vil blive taget op.

  • Vi foreslår, at mødelederen har sine notater foran sig til caseslut. På denne måde sikres det, at alle væsentlige emner vedrørende læringsmålene diskuteres.


Caseafslutning2

Caseafslutning

  • Det er i orden ved case-slut at påbegynde et emne uden at afslutte det og lade andre tage over.

  • Tegn og forklar mere ved tavlen.

  • Ved starten af hver case-session, vælg én der skriver læringsmålene ned på computer og sender til de andre med det samme.

  • Husk at udveksle erfaringer om litteratur efter endt case-session.


Samarbejde med facilitator

Samarbejde med facilitator

  • Det vil vi tage med os: det er helt klart en fordel for både gruppen og individerne, at have en facilitator at støtte sig til i casearbejdet, da det oftest indebærer at skulle indsamle ny viden, hvormed man derfor ikke altid har et medicinsk grundlag at arbejde sig ud fra – dette grundlag udgøres af facilitatoren.

  • Det vil vi lave om på: vi som gruppe kan ikke agere så forfærdelig anderledes ifht. facilitatoren, da denne er der i tilknytning til casearbejdet. Vi kan derimod benytte os af facilitatoren som byggesten til et godt casearbejde og modtage alt den hjælp vi får tilbudt.

  • Selv om vi i gruppen er enige om, at vi foretrækker denne model, frem for den mere ”almindelige” studiemodel på en medicinuddannelse, føler vi engang i mellem uklarhed om dybden af vores læsning, hvilket kan være fatalt til eksamen. Dette kan forbedres ved at gøre facilitatoren mere aktiv i casestarten, så det bliver fastsat fra staten, hvor meget eller hvor lidt vi skal kunne.

  • Kursusholders iagttagelse: Facilitatorerne bruger deres personlighed i arbejdet og agerer derfor ret forskelligt. De vil indbyrdes udveksle best praksis, men studerende og facilitator bør finde den bedste vej SAMMEN.


L ringsprocessen generelt gode r d

Læringsprocessen generelt (gode råd)

  • Udvælg en initiavtager (Chef)

  • Sørg for at mødes om fredagen og have den første case færdig. (faste mødetider)

  • Tal om det, hvis i føler i mangler motivation.

  • Tag ansvar for egen læring, men hjælp hinanden hvis det kniber.

  • Hold flere sociale arrangementer

  • Ofte er der dog nogle der melder sig til at sige eller illustrere noget, hvilket hjælper alle andre til at få en bedre forståelse for emnet, eller skaber en debat om emnet.


L ringsprocessen generelt gode r d1

Læringsprocessen generelt (gode råd)

  • Førhen lavede vi studiesal sammen alle otte. Det har været forvirrende, fordi vi ofte endte med at snakke i munden på hinanden. Vi foreslår derfor, at vi for eftertiden deler os op i mindre grupper.

  • Generelt er både kommunikation, samarbejde, respekt og socialt samvær, både i og uden for studiet, blevet bedre, hvilket har betydet at vi blevet mere effektive i vores læringsproces.

  • Derudover er vi gode til at rose og hjælpe hinanden så vi opnår en positiv stemning og et godt læringsmiljø.


L ringsprocessen generelt gode r d2

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Positive erfaringer

  • At vi som gruppe fik udarbejdet en social og faglig kontrakt og snakket om vores individuelle og gruppemæssige ambitioner.

  • At vi snakkede med vejleder om at han måtte være bedre til at bryde ind undervejs, hvis vi kom på afveje.

  • At vi har lagt stor vægt på at foretage os sociale ting som gruppe, og ved disse arrangementer lagt det faglige på hylden, men stadig talt om hvordan grupperarbejdet har fungeret.

  • At vi fik udarbejdet chairlisten, så man som chair havde mulighed for at være forberedt på opgaven.

  • At studiesalen fungerede godt, når vi delte os i mindre grupper. Desuden var den god, når man var i tvivl om niveauet og havde brug for opsamling.

  • At vi ved SLP i overgangen til de nye grupper fik evalueret processerne i de gamle og overvejet hvordan vi skulle arbejde i de nye grupper.


L ringsprocessen generelt gode r d3

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Negative erfaringer

  • Caseafslutning ender som regel med at være små oplæg, hvilket resulterer i at vi ikke når op på et niveau hvor vi kan diskutere tingene. Dette hindrer at vi får vendt tingene på nye måder. Desuden er det, for nogen, et problem at en del af den samlede casegruppe bidrager minimalt.

  • I kraft af at vores gruppe har fungeret godt, både socialt og fagligt, er vi måske kommet til at virke dominerende i forbindelse med case, hvilket kan have gjort at samarbejdet med casegruppen er blevet ringere.

  • At vi fungerer godt socialt, påvirker til tider vores disciplin i forbindelse med det faglige. Vi bør blive bedre til at holde koncentrationen.


L ringsprocessen generelt gode r d4

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Reflektioner

  • Nogle i gruppen har før været med til at lave en social og faglig kontrakt, og samtalen som foregik i gruppen under udarbejdelsen af denne var meget udbytterig. Vi fik talt om hvilket forhold folk bl.a. havde til mødetidspunkter, sociale arrangementer og ambitionsniveau, hvilket fremmede vores socialiseringsproces.

  • Vi har nu gjort os tanker om, om vi burde havde udarbejdet en lignende kontrakt med casegruppen, så vi havde fået en bedre indgangsvinkel til hinanden. Dette vil vi gøre i en fremtidig gruppe.

  • Vi vil i fremtiden tage en snak med vejleder om forventninger ved semesterets start.

  • Vores udbytte af de sociale arrangementer har været stort, så dette vil helt klart blive praktiseret i næste semester.

  • Listen over chairs vil blive foreslået til den nye casegruppe. Med hensyn til studiesalen vil vi i fremtiden være bedre til at lave rokeringer i mindre grupper.


L ringsprocessen generelt gode r d5

Læringsprocessen generelt (gode råd)

  • Vi vil på 2. semester bestræbe os på at mødes mere i gruppen og samle op på svære ting, umiddelbart før vi tager til caseafslutning. Dem i gruppen som har prøvet det før, synes at de har fået meget ud af det, og de andre er villige til at give det en chance.

  • Vi er også sikre på at det bliver anderledes på 2. semester, da vi ikke skal have ligeså mange cases, men i stedet skal fokusere på projektarbejdet. Dette vil selvfølgelig give en helt ny arbejdsstruktur, som vi alle glæder os til.

  • Det ville lette caseafslutnings forløbet hvis forventningerne til mødeleder var klarlagt, og der var enighed om hvilket fagligt niveau der kan forventes. Det kunne være en idé at vælge den næste caseafslutnings-mødeleder til casestart, så man kan være ekstra forberedt til dette.


L ringsprocessen generelt gode r d6

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Gode erfaringer

  • Organiseringen i casen

    • Fordi der er struktur på mødet og vi ender ud med de samme læringsmål fordi alle får tilsendt notaterne fra sekretæren

  • Vi selv skal finde frem til læringsmålene

    • Fordi vi kommer til at tænke kreativit og selvstændigt

    • Fordi vi lærer hvilke læringsmål, som er relevante

  • Brainstormen er god

    • Fordi vi får overblik over casen

  • Det er godt vejlederen godkender læringsmålene

    • Fordi vi så er sikre på vi får de rigtige læringsmål

  • Det er godt der er viden fra forskellige medier

    • Fordi der er mulighed for at diskutere og hjælpe hinanden når der er fundet forskelligt materiale.

  • Der er nogle forelæsninger, som er gode

    • Fordi forelæseren er engageret (fx Egon Toft og Steve)

    • God power point - vækker opmærksomhed

  • Forelæsningerne lægger i en god rækkefølge

    • Fordi fx. embryologi lægger til sidst på ugen, så vi har haft anatomi og fysiologi først på ugen.


L ringsprocessen generelt gode r d7

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Dårlige erfaringer

  • Pensumlisten

    • Fordi det er meget frustrerende ikke at vide hvad vi skal hvor dybt vi skal gå

    • Det er meget svært at lægge et niveau

  • Case slut fungerer dårlig

    • Fordi det altid kun er de samme der siger noget

    • Fordi nogle ikke er trygge ved at sige noget

    • Fordi casegrupperne er for store

    • Fordi man er usikker på om man er forberedt godt nok

    • Fordi man ikke er forberedt, fordi vi ikke ved hvad vi skal være forbredt på

    • Der er flere, som er stoppet med at møde op

    • I casene nu gælder det mere om at brilliere med sin viden frem for at hjælpe hinanden og rette misforståelser, som egentlig er formålet med caseslut.

  • Ideen med case slut fungerer dårligt

    • fordi der ikke er overensstemmelse mellem meningen med caseslut og hvordan den i virkeligheden fungerer

  • Der er for mange medlemmer i grupperne

    • Vi kan ikke sidde og læse alle sammen i grupperummet da nogen snakker og bliver ukoncentreret.

  • Der er forskellige ambitioner

  • Der er ikke mulighed for at forberede sig til forelæsningerne

    • Materiale til forelæsningerne bliver ofte ikke offentliggjort før efter forelæsningerne.

  • Folk kommer for sent

    • Det er altid de samme, som kommer 10 min for sent.

  • - Der er ingen retningslinjer for gruppen

    • Fordi der ikke er struktur over hvordan vi arbejder sammen


L ringsprocessen generelt gode r d8

Læringsprocessen generelt (gode råd)

Reflektion

  • Vi bør have nogle retningslinjer for hvordan vi læser og hvornår vi mødes i grupperummet mm.

    • Kontrakt

  • Man skal føle sig tryg socialt både i gruppen og i casegruppen, så man fx tør at sige noget til case

  • Når man ikke tør at sige noget skal man “tvinge” sig selv til det

  • Det er en god ide at snakke sammen i gruppen inden case slut, så dem der ikke tør at sige noget får bekræftet at de godt kan.

  • Når man danner nygrupper skal man have styr på

    • Krav til hinanen

    • Krav til sig selv

    • Ambitioner

    • Forventninger

    • Arbejdsmetoder

    • Arbejdsmoral

  • Hvis der er problemer skal man snakke om dem tidligt i forløbet. Man kan starte med at gå til et gruppemedlem og høre om der er samme problem der. Hvis ja, kan man gå videre til flere og få problemet løst.


Resume

Resume

  • Vi vil helt klart tage brainstormen med os til fremtidige casestart, da denne har været med til stor forbedring i af vores udbytte læringsmæssigt.

  • De gange vi har haft en forelæsning før kan man dog mærke, at aktiviteten i case starten stiger markant, da man har fået lidt indsigt i emnet.

  • Vores gruppearbejde har været det vi har været mest tilfreds med. I gruppen har vi aftalt vi mødes ca. 3 gange om ugen og gennemgår læringsmål, pensum eller andre ting vi ikke forstår.

  • Ved fremlæggelsen bruges tavlen, tegninger og figurer til at forklare og uddybe læringsmålene, så vi opnår fremlæggelseskompetence og samtidig får lov til at stille os kritisk overfor det fremlagte.

  • Vi udveksler notater per e-mail. Dette gør, at vores arbejde lettes betydeligt og hjælper til forståelsen af emnet.

  • Vi er gode til at udveksle kilder. Både på internettet og i bøger. Derved lettes vores individuelle arbejde.


Resume1

Resume

  • Vores arbejdsmoral skal forbedres evt. ved, at lægge ansvar på hinandens skuldre ved, at aftale flere ugentlige mødetider og læringsmål i gruppen.

  • I korte træk er det altså bedst at læse sammen 2 og 2 i løbet af ugen, imens det er godt at sidde hele gruppen samlet til opsummering lige før case slut.

  • Det kunne desuden være godt at afslutte hvert caseforløb med at tale om, hvordan casen er gået rent samarbejdsmæssigt, og om alle kom på banen osv. så eventuelle problemer vil blive taget op.

  • Derudover er vi gode til at rose og hjælpe hinanden så vi opnår en positiv stemning og et godt læringsmiljø.


Resume2

Resume

  • At vi som gruppe fik udarbejdet en social og faglig kontrakt og snakket om vores individuelle og gruppemæssige ambitioner.

  • At vi har lagt stor vægt på at foretage os sociale ting som gruppe, og ved disse arrangementer lagt det faglige på hylden, men stadig talt om hvordan grupperarbejdet har fungeret.

  • At studiesalen fungerede godt, når vi delte os i mindre grupper. Desuden var den god, når man var i tvivl om niveauet og havde brug for opsamling.

  • Vi vil i fremtiden tage en snak med vejleder om forventninger ved semesterets start.

  • Listen over chairs vil blive foreslået til den nye casegruppe. Med hensyn til studiesalen vil vi i fremtiden være bedre til at lave rokeringer i mindre grupper.


Resume3

Resume

  • Når man ikke tør at sige noget skal man “tvinge” sig selv til det

  • Det er en god ide at snakke sammen i gruppen inden case slut, så dem der ikke tør at sige noget får bekræftet at de godt kan.

  • Når man danner nygrupper skal man have styr på

    • Krav til hinanen

    • Krav til sig selv

    • Ambitioner

    • Forventninger

    • Arbejdsmetoder

    • Arbejdsmoral


Faglig social kontrakt fsk

Faglig Social Kontrakt (FSK)

FSK - Faglig social kontrakt for gruppe XXX

A: kører fra Århus - vil gerne lange dage, torsdag passer godt at lave noget udover programmet.

B: bruger meget tid på at læse, skal lære at skære lidt ned på arbejdet for at få lidt fritid,

C: Studerer helst ikke om aftenen, vil gerne snakke sig frem til tingene i gruppen,

D: har god tid, arbejder meget, har ikke meget selvdisciplin, vil helst ikke mødes på dage hvor der ikke er noget planlagt.

E: har god tid, højt ambitionsniveau, har svært med at komme i gang med at læse, hjælpes af læsemakker.

F: Har meget brug for gruppen til at evaluere læsning, snakker ikke meget i case(vil gerne kende de folk hun fremlægger, vil gerne spørges i case), arbejder en gang imellem (mest i weekenden, nogen weeekender ødelægges)

G: Vil gerne mødes i gruppen for at få motivation til at nå delmål i casene. Har et højt ambitionsniveau, vil gerne have meget med gruppen at gøre fagligt såvel som socialt.

H: lærer igennem nedskrivning, pligtopfyldende,

Generelt: Gider ikke læse med gruppen samlet, men vil gerne mødes et par gange om ugen og gennemgå generelle koncepter, ordstyrer og tavleskribent til gruppemøder


Faglig social kontrakt fsk1

Faglig Social Kontrakt (FSK)

Generelle beslutninger på gruppen:

  • Der arrangeres sociale arrangementer hver 2. uge (udgangspunkt) (X vil ikke deltage hver gang)

  • Der bruges i starten af hvert gruppemøde 10 min. til smalltalk

  • ved møder i grupperummet/casegruppe gives der besked (gyldige grunde!)

  • konsekvens: 1/min. for ugyldige grunde og 10 armstrækkere pr. 10. minut.

  • laptops bruges kun til arbejdsopgaver ved gruppemøder

  • Når gruppen arbejder - sker det intensivt - 5. min pauser tages hvis snakken løber løbsk.


Faglig social kontrakt fsk2

Faglig Social Kontrakt (FSK)

Eksempel fra sidste år’s forårssemester:

  • Vi mødes mindst 1 gang om ugen før påske og mindst 2 gange om ugen derefter.

  • Mødetider aftales til hvert møde. Mødetiderne fastsættes efter mål (f.eks. fra 9.00 til x er færdigt).

  • Der er mødepligt ved alle SLP og SMS kurser.

  • Forsinkelser/fravær meldes til XX eller YY tidligst muligt. Der bliver ringet efter 15 min, hvis der ikke høres fra personen.

  • Alle forbereder sig til møder, ved at skrive et enkelt ark med noter.

  • Vi vil bruge ordstyrer (ZZ), og skriver (NN).

  • Vi vil føre logbog over møderne.


Faglig social kontrakt fsk3

Faglig Social Kontrakt (FSK)

  • Vi vil bruge G-mail som fællesdrev og database for ideer, aftaler og dagsordener.

  • Vi vil have en overordnet tidsplan (skema på opslagstavlen i grupperummet og fælles kalender på G-mail)

  • G-mail skal tjekkes hver dag og underskrives (evt. med kommentar).

  • Ved problemer i gruppen skal der gøres opmærksom på det hurtigst muligt.

  • Vi vil holde løbende personlige statusmøder for at undgå indebrændte problemer og konflikter.

  • Personlige statusmøder afholdes hver uge i forbindelse med studiesalsøvelser. Her vil vi hygge og komme med ris og ros til hinanden og eventuelle problemer snakkes igennem.

  • Hvis der opstår konflikter, som ikke umiddelbart kan løses i gruppen kontaktes en vejleder for hjælp.


Faglig social kontrakt fsk4

Faglig Social Kontrakt (FSK)

  • Vi vil supplere og hjælpe hinanden, så alle er med.

  • Vi vil opdatere hinanden i hvad vi læser, så alle har overblik.

  • Vi vil bestræbe os på at tjekke hinandens tekster løbende.

  • Løbende rettelser af stavefejl og læsevenlighed varetages af AA.

  • Kildehenvisninger skrives efter Harvard-metoden (men løbende fulde kilde i teksten).

  • Vi vil sende løbende arbejdsblade til vejlederne, og sørge for at være godt forberedt til vejledermøderne.

  • Mobiltelefoner holdes lydløse i grupperummet. Opkald udføres i pausen.

  • Ved brud på aftalerne skal man indenfor en uge lave noget socialt for gruppen (f.eks. kage).

    Kodeord: Åbenhed, interesse/engagement, deltagelse


Opgaver i grupperne

Opgaver i grupperne

  • Diskuter jeres individuelle ønsker for casene, ambitioner, læringsstil, mødediciplin, samarbejde osv.

  • Ud fra diskussionen samt erfaringerne fra P1 laver hver gruppe en FSK, som skal sikre at i får det bedst mulige udbytte af casene.


  • Login