Demens diagnose og behandling l.jpg
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 93

DEMENS: diagnose og behandling PowerPoint PPT Presentation


  • 828 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

DEMENS: diagnose og behandling. Undervisning af læger i Regionspsykiatrien i Herning d. 10/3 2009 Ved læge Niels Bo Nielsen. Prævalens af demens i Danmark:. Incidens af demens i Danmark. Den relative forekomst af demens (Canadisk us. ). Det bedre forløb!. Hvad er vigtigt?: Diagnose

Download Presentation

DEMENS: diagnose og behandling

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Demens diagnose og behandling l.jpg

DEMENS: diagnose og behandling

Undervisning af læger i Regionspsykiatrien i Herning d. 10/3 2009

Ved læge Niels Bo Nielsen


Pr valens af demens i danmark l.jpg

Prævalens af demens i Danmark:


Incidens af demens i danmark l.jpg

Incidens af demens i Danmark


Den relative forekomst af demens canadisk us l.jpg

Den relative forekomst af demens (Canadisk us. )


Det bedre forl b l.jpg

Det bedre forløb!

  • Hvad er vigtigt?:

    • Diagnose

      • For patienten

      • De pårørende

      • Samfundet (sygehusene)

    • Behandling: Medicinsk, socialt, pædagogisk.

    • Opfølgning: Undervisning, vejledning, aflastning.


Diagnosesystemer l.jpg

Diagnosesystemer

  • ICD-10

  • DSM-IV

  • NINDS-AIREN (National Institute of Neurological Diseases and Stroke-Association Internationale pour l´Enseignement en Neurosciences)

  • ICD-10 og DSM-IV er forældede vedr. demens


Demens definition jf icd 10 l.jpg

Demens: Definition jf. ICD-10:

  • I 1) Svækkelse af hukommelsen, især for nyere data

    2) Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, dømmekraft, tænkning, planlægning)

    Mild: Interfererer med normale dagliglivs aktiviteter

    Moderat: Kan ikke klare sig uden hjælp fra andre.

    Svær: Kontinuerlig pleje og overvågning nødvendig


Demens definition jf icd 108 l.jpg

Demens: Definition jf. ICD-10:

  • IIBevaret bevidsthedsklarhed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme I

  • III Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med > 1 af følgende: Emotionel labilitet, irritabilitet, apati, forgrovet social adfærd

  • IV Varighed > 6 måneder.


Mentale funktioner som kan v re p virkede ved demens l.jpg

Mentale funktioner, som kan være påvirkede ved demens:


Adf rdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens bpsd l.jpg

Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer ved demens (BPSD)

  • Aktivitetsforstyrrelser: Rastløshed, bortgang.

  • Aggressivitet: Vrede, vold.

  • Søvnforstyrrelser: Natteuro.

  • Emotionelle frostyrrelser: Depression, angst.

  • Psykotiske forstyrrelser: Hallucinationer, vrangforestillinger.


Klinisk demensklassifikation l.jpg

KLINISK DEMENSKLASSIFIKATION

  • Primær degenerativ

    • Alzheimer, FTD, mb.Parkinson, Lewy bodie, Chorea Huntington, Parkinson plus (MSA, PSP, CBD).

  • Vaskulær

    • Postapoplektisk, multiinfarkt, subcortikal (småkar).

  • Sekundær

    • Sequelae demens: Posttraumatisk, postanoksisk, postinfektiøs (syfilis, borellia, AIDS, Creutzfeldt-Jacobs)

    • Demens ved rumopfyldende proces (tumor, hydrocephalus, hæmatom).

    • Følge af forgiftning (alkohol, opløsningsmidler, tungmetaller)

    • Metabolsk (myxoedem, vitaminmangel?)


Differentialdiagnoser til demens l.jpg

Differentialdiagnoser til demens:

  • Delir

  • Depression

  • Drugs/droger

  • Drinks


Demens subtyper l.jpg

Demens subtyper


Oversigt over almindelige demenstyper l.jpg

Oversigt over almindelige demenstyper


Udviklingsforl b for hyppige demenssygdomme l.jpg

Udviklingsforløb for hyppige demenssygdomme


Udredning hos egen l ge l.jpg

Udredning hos egen læge

  • Demensblodprøver (væsketal, hæmatologi, levertal, TSH, T4, CRP, bs., Ca, B12, Folat, D-vit., evt. WR, evt. HIV, Urin stix)

  • EKG

  • MMSE

  • Oplysning om ADL funktioner

  • Ved mistanke om demens henvisning til CT af cerebrum og henvisning til udredning i sekundærsektoren.


Slide17 l.jpg

Sammenhæng mellem MMSE og demensdiagnose baseret på neuropsykologisk testning (Stokholm, Vogel, Waldemar, 2002)


Udredning i sekund rsektor l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • Her i området:

    • Pt. under 65 til neurologisk afd. Holstebro.

    • Pt. over 65 til gerontopsykiatrisk afd. enten i Holstebro eller Herning afhængigt af pt´s adresse.

    • Andre steder også udredning ved geriatere.

    • På sigt muligt tværfaglig visitation og udredning (geriater, neurolog, psykiater).


Udredning i sekund rsektor19 l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • Fra gerontopsyk. Afd.:

    • Besøg i hjemmet af distriktssygeplejerske eller psykolog.

    • Der skal være pårørende tilstede.

    • Grundig sygehistorie vedr. livsforløb (hvad plejer pt. at kunne?/intellektuelt niveau), tab af kognitive funktioner og udviklingen af disse tab.

    • Disposition


Udredning i sekund rsektor20 l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • Somatiske lidelser, herunder: DM? Tidl. apoplexi? Hypertension? Neurologiske lidelser? Mb.Parkinson? Hypercholesterolæmi? Rygning? Urininkontinens? Gangbesvær?

  • Medicin

  • Misbrug

  • Depression

  • Vurdering af obj. psykisk (herunder obs. depression)


Udredning i sekund rsektor21 l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • MMSE og evt. andre kognitive tests

  • Evt. GDS (Geriatric Depression Scale) el. Hamilton 17.

  • Udmunder i grundig journal.


Udredning i sekund rsektor22 l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • Ved indlagte: ADL vurdering af personale eller ergoterapeut.

    • Påklædning

    • Bad

    • Spisning

    • Finde rundt

    • osv


Geriatric depression scale l.jpg

Geriatric Depression Scale


Hamilton 17 l.jpg

Hamilton 17


Udredning i sekund rsektor25 l.jpg

Udredning i sekundærsektor

  • Patientens sygehistorie drøftes på konference.

    • Hvis vi mener, vi kan stille en diagnose på det foreliggende grundlag indkaldes pt. og pårørende til samtale med den, der besøgte patienten og læge i ambulatoriet.

    • Der lægges plan for behandling og opfølgning.

    • Evt. flere us. Evt. efter møde med læge i amb. vedr. oplysninger om hensigten med disse undersøgelser.


Yderligere udredning for at sikre diagnosen l.jpg

Yderligere udredning for at sikre diagnosen:

  • Neuropsykologiske tests.

  • MR af cerebrum

  • Lumbalpunktur med us. af CSF for TAU, phospho-TAU og beta.amyloid samt rutineus (celler, glucose, el-forese mv.)

  • (EEG)

  • DAD scanning

  • PET, på sigt muligt PIB-PET

  • SPECT


Mr af cerebrum l.jpg

MR af cerebrum


Us af csf for tau phospho tau og beta amyloid l.jpg

Us. af CSF for TAU, phospho-TAU og beta amyloid


Tau p tau og beta amyloid l.jpg

TAU, P-TAU og beta-amyloid


Pr vetagning l.jpg

Prøvetagning


Slide31 l.jpg

PET


Pib pet l.jpg

PIB-PET


Demenstyper l.jpg

Demenstyper

  • Demens ved Alzheimers sygdom (45%~?)

  • Vaskulær demens (25%?)

  • Blandet el. atypisk demens (12%?)

  • Frontotemporal demens (5%?)

  • Demens med Lewy bodies (5%?)

  • Demens ved mb. Parkinson (2%?)

  • Andre (6%?)


Fordeling af demensdiagnoser p aldersgrupper herning 2007 l.jpg

Fordeling af demensdiagnoser på aldersgrupper Herning 2007:


Feldmann 2003 og herning 2007 fordeling af demens i grupper l.jpg

Feldmann 2003 og Herning 2007, % fordeling af demens i grupper


Aloysius alois alzheimer l.jpg

Aloysius ”Alois” Alzheimer


Aloisius alzheimer l.jpg

Aloisius Alzheimer


Auguste deter l.jpg

Auguste Deter


Demens ve alzheimers sygdom icd 10 kriterier l.jpg

Demens ve Alzheimers sygdom ICD-10 kriterier:

  • A: Generelle demenskriterier opfyldte.

  • B: Anden hjerneorganisk eller psykoaktiv stofbetinget ætiologi udelukkes.

  • F00.0: Tidlig begyndelse < 65, hurtig indsætten og progression, multiple kortikale forstyrrelser.

  • F00.1 Sen begyndelse > 65 langsom, gradvis indsætten og progression, hukommelsesforstyrrelser mest fremtrædende.


Demens ved alzheimers sygdom l.jpg

Demens ved Alzheimers sygdom

  • Definite: Patologidiagnose

  • Probable: Diagnose sikret ved neuropsykologisk testning, deficits i 2 eller flere kognitive områder, progressiv forringet hukommelse og andre kognitive funktioner, ingen bevidsthedsforstyrrelser, start mellem 40 og 90, fravær af systemiske sygdomme eller hjernesygdomme , der kan forklare tilstanden.


Demens ved alzheimers sygdom41 l.jpg

Demens ved Alzheimers sygdom

  • Possible: A: Patienten er dement uden kendt årsag, men der er variationer i start, præsentation af kliniske symptomer typiske for AD, B: Patienten har en anden hjernesygdom eller systemsygdom, der kunne forårsage demens, men som ikke vurderes at være årsagen, C: Patienten har kun et udfald i Kognitive funktioner.


Slide42 l.jpg

MCI

  • F06.7 Organisk kognitiv forstyrrelse af lettere grad.

  • Kognitiv dysfunktion i mere end 2 uger med svækkelse af 1 eller flere af flg.:

    • Korttidshukommelse eller indlæring.

    • Opmærksomhed eller koncentration.

    • Tænkeevne (problemløsning eller abstraktion)

    • Sproglig funktion.

    • Visuo-spatielle funktioner

    • Men ikke i en sådan grad, at demenskriterierne er opfyldte.


Dispositioner til ad l.jpg

Dispositioner til AD

  • Alder

  • Arv (ApoE4, andre genændringer)

  • Køn kvinde/mand = 2/1 i Europa


Demens ved alzheimers sygdom44 l.jpg

Demens ved Alzheimers sygdom


Dispositioner til ad45 l.jpg

Dispositioner til AD

  • Aterosclerose: Tidl. AMI øger risikoen for udvikling af AD med en faktor 5. White-matter lesions i hjernen forekommer hos 15-30 % af neurologisk intakte raske ældre, medens der findes sådanne forandringer hos 30-60 % af ældre med AD uden symptomatisk vaskulær hjerneskade.


Dispositioner til ad46 l.jpg

Dispositioner til AD

  • Trauma (dementia puglistika hos boksere).

  • Toxiner, jern kobber, aluminium.

  • Kost

  • Rygning

  • Hypertension


Diagnose ad kort l.jpg

Diagnose AD, kort

  • Generelle demenskriterier opfyldte

  • Nedsat hukommelse

  • Gradvis udvikling

  • Mindst en anden nedsat kognitiv funktion

  • Relativt velbevaret social kontakt

  • Ingen anden forklaring på demensen

  • Evt. cortikal atrofi ved CT

  • Atrofi af mediale temporallapper ved MR

  • Høj TAU og phospho-TAU og lav beta amyloid


Forl b ved ad l.jpg

Forløb ved AD


Amyloid l.jpg

Amyloid

  • Nøglerolle i AD.

  • Dannes ud fra APP (amyloid precurser protein, som menes at have betydning for reparation og plasticitet af nervevæv).

  • Amyloid plaques i tilstrækkeligt stort antal nødvendigt for at stille diagnosen definite AD ved mikroskopi af hjernevæv.


Amyloid50 l.jpg

Amyloid

  • Normalt aflejres amyloid i ”løse” plaques, der kan opløses igen.

  • Ved AD dannes uopløselige ”store” plaques, der formentligt medfører inflamation i omgivelserne og ødelæggelse af nerveceller.


Teori vedr dannelse af amyloid plaques l.jpg

Teori vedr. dannelse af amyloid plaques


Tangles l.jpg

Tangles


Plaques and tangles l.jpg

Plaques and tangles


Ad forandringer l.jpg

AD forandringer


Medicinsk behandling af patienter med let og moderat ad l.jpg

Medicinsk behandling af patienter med let og moderat AD


Medicinsk behandling af patienter med let og moderat ad56 l.jpg

Medicinsk behandling af patienter med let og moderat AD

  • Donepezil = Aricept (5 mg til nat i 28 dage, derpå 10 mg)

  • Rivastigmin = Exelon (1,5 mg x 2 i 4 uger øget med 1,5 mg x 2 hver 4. uge til 4,5-6 mg x 2, eller plaster 4,6 mg dgl. i 30 dage, derpå 9,5 mg).

  • Galantamin = Reminyl (4 mg x 2 øget med 4 mg x 2 hver 4. uge til max 12 mg x 2 eller depot 8 mg morgen øget hver 4. uge til max 24 mg).


Medicinsk behandling af patienter med let og moderat ad57 l.jpg

Medicinsk behandling af patienter med let og moderat AD

  • Bivirkninger: Kvalme, opkastning, nedsat appetit, træthed, vægttab, dyspepsi, abdominalsmerter, diarre, rhinitis, hovedpine, konfusion, somnolens, svimmelhed, søvnløshed, bradycardi, hypokaliæmi, aggressivitet, agitation, hallucinationer, kramper, synkope, hududslæt, AV-blok, hypotension. Obs asthmapatienter


Medicinsk behandling af patienter med sv r ad l.jpg

Medicinsk behandling af patienter med svær AD

  • Memantin = Ebixa.

  • Blokerer glutaminatreceptorer præsynaptisk.

  • Virkning på især BPSD.

  • Muligt neuroprotektivt.

  • 1. uge 5 mg x 1, 2. uge 5 mg x 2, 3. uge 10 + 5 mg , 4. uge 10 mg x 2 el. depot 20 mg x1.

  • Bivirkninger: Træthed, hallucinationer, hvp., konfusion, svh., opkast, øget libido mv.


Behandlingseffekt af cholinesteraseh mmere l.jpg

Behandlingseffekt af cholinesterasehæmmere.

  • Hos ca. 1/3 bedres de kognitive symptomer en anelse.

  • Hos ca. 1/3 sker en opbremsning i demensudviklingen.

  • Hos den sidste ca. 1/3 ingen effekt.


Behandlingseffekt af memantin ebixa l.jpg

Behandlingseffekt af Memantin (Ebixa)

  • Virker hos nogle på BPSD (Behavioural Psychiatric Symptoms in Dementia).

  • Gerne testning, f.eks Gottfries Brånes test før start på behandling og når pt. er i stabil behandling.


Vurdering af effekt af medicinsk behandling l.jpg

Vurdering af effekt af medicinsk behandling

  • Vi savner ensrettede, validerede tests til mere sikker vurdering af effekten af behandlingen!


Ans gning om tilskud l.jpg

Ansøgning om tilskud


Medicinsk behandling af patienter der skrider fra moderat til sv r demens ved ad l.jpg

Medicinsk behandling af patienter der ”skrider” fra moderat til svær demens ved AD

  • Tillægge Ebixa.

  • Ansøge om tilskud og anføre, at cholinesterasehæmmeren, som pt. er i behandling med vil blive forsøgt seponeret, når Ebixa er i stabilt niveau, hvilket så forsøges. (Så får man tilskud).

  • VED GENANSØGNING HOS EGEN LÆGE om demensmidler skal anføres demensgrad. Altså LET, MODERAT ELLER SVÆR! Hvis man skriver et MMSE resultatet på i stedet får man den retur.


Vaskul r demens l.jpg

Vaskulær demens


Vaskul r demens kort l.jpg

Vaskulær demens, kort

  • Hullet demens

  • Pludselig start, eller rykvis fremadskriden.

  • Hukommelsessvækkelse, ujævn.

  • Intellektuel reduktion.

  • Neurologiske tegn.

  • CT forandringer (infarkt, white matter lesions (>25%)).

  • Symptomerne afhængige af, hvor skaden er sket.


Vaskul r demens66 l.jpg

Vaskulær demens

  • Cortikale skader

    • Symptomer med som ved AD

  • Subcortikale skader

    • Mb. Binschwanger, træghedsdemens


Vaskul r demens behandling l.jpg

Vaskulær demens, behandling

  • Livsstilsændringer.

    • Rygning

    • Kost

    • Motion

  • Tæt kontrol af:

    • DM

    • Hypertension

    • Hypercholesterolæmi

    • Vægt


Vaskul r demens behandling68 l.jpg

Vaskulær demens, behandling

  • Tidl. apoplexi

    • Acetylsalicylsyre

    • Persantin

    • Evt. Asasantin

  • AFLI

    • AK beh.?


Frontotemporallapsdemens ftd l.jpg

FrontotemporallapsdemensFTD

  • Udgør ca. 20 % af demenstilfældene hos 45 - 65 årige.

  • 5 % af tilfældene hos pt. over 65.

  • Hos 1/3 demens i nærmeste familie.


Ftd diagnose l.jpg

FTD diagnose

  • 1 Kernesymptomer:

    • A: Snigende debut og gradvis progression

    • B: Tab af sociale færdigheder (mangelfuld situationsfornemmelse og selvkritik)

    • C: Svigt i regulering af egen adfærd

    • D: Følelsesmæssig affladning

    • E: Mangelfuld sygdomsindsigt

    • B-E: Optræder tidligt i forløbet


Ftd diagnose71 l.jpg

FTD diagnose

  • 2 Diagnosen understøttes af:

    • A: Adfærdsmæssige forstyrrelser

      • Svigt i personlig hygiejne og pleje

      • Mental rigiditet og mangelfuld fleksibilitet

      • Distraherbarhed og mangelfuld vedholdenhed

      • Hyperoralitet og ændring i madpræferencer

      • Perseveration og stereotyp adfærd

      • Stimulusbunden adfærd


Ftd diagnose72 l.jpg

FTD diagnose

  • B: Tale og sprog

    • Ændringer i tale (fåmælthed el. taletrang)

    • Stereotypi i talen

    • Ekkolali

    • Perseveration

    • Mutisme


Ftd diagnose73 l.jpg

FTD diagnose

  • C: Fysiske tegn

    • Primitive reflekser

    • Inkontinens

    • Akinesi, rigiditet og tremor

    • Lavt eller ustabilt BT


Ftd diagnose74 l.jpg

FTD diagnose

  • D: Undersøgelsesresultater

    • 1 Neuropsykologi: Betydelig reduktion i frontallapsprøver, men inegen tegn på alvorlig amnesi, afasi eller perceptionelle forstyrrelser

    • 2 Neurofysiologi: EEG normalt

    • 3 Neuroradiologi: Strukturel og/funktionel overvejende frontal og/eller anterior temporal patologi evt. asymmetrisk.


Ftd typer l.jpg

FTD typer

  • Frontale:

    • 1 De uhæmmede (socialt dårlig funktion).

      • Orbitofrontale skader.

    • 2 De apatiske (indifferente, initiativløse), kan fremtræde depressive.

      • Dorsolaterale skader.

    • 3 De tvangsprægede (prægede af ritualer) kan kan ligne OCD.


Ftd typer76 l.jpg

FTD typer

  • Temporale:

    • Semantisk demens

      • Tab af begrebsmæssig viden. Navne, begreber, viden om verdens beskaffenhed og almindelige genstandes funktion mistes. Dette samtidigt med at dag til dag hukommelsen er stort set intakt. Sproget indsnævres, men er flydende.

      • Sygdommen er primært lokaliseret omkring temporalpolen og inferiort på lateralsiden af temporallappen i ve. hemisfære. Evt. bilat.


Ftd typer77 l.jpg

FTD typer

  • Progressiv ikke - flydende afasi

    • Personlighed og kognitive funktioner lades stort set intakte, men talen præges tiltagende af artikulationsbesvær, fonetiske og grammatiske fejl. Først efter flere år ses tegn på mere generel demenstilstand.


Lewy bodie demens diagnose mckeith 2005 l.jpg

Lewy bodie demensDiagnose, McKeith 2005

  • Generelle demenskriterier opfyldte

  • Progredierende kognitivt deficit

  • Mindst 2 af:

    • Fluktuerende kognition (minutter/timer/dage)

    • Recidiverende visuelle hallucinationer

    • Spontan Parkinsonisme


Lewy bodie demens diagnose mckeith 200579 l.jpg

Lewy bodie demensDiagnose, McKeith 2005

  • Supplerende kriterier

    • REM sleep behavior disorder

    • Lav sensivitet og tolerance for neuroleptika

    • Lav dopamin transporter optagelse i basalganglier ved SPECT eller PET (DAD)


Lewy bodi demens diagnose mckeith 2005 l.jpg

Lewy bodi demensDiagnose, McKeith 2005

Støtter diagnosen

  • Gentagne fald og synkoper

  • Kortvarigt uforklaret bevidsthedstab

  • Svær autonom dysfunktion

  • Hallucinationer af andre sanser

  • Vrangforestillinger

  • Depression

  • Relativ velbevaret medial temporallap på CT eller MR

  • Occipital hypoperfusion på SPECT eller PET

  • Abnorm lav optagelse ved MIBG myocardie scintigrafi

  • Udtalt lav frekvent aktivitet på EEG evt. med intermitterende temporale sharp waves


Lewy bodie demens diagnose mckeith 200581 l.jpg

Lewy bodie demensDiagnose, McKeith 2005

  • Taler imod diagnosen

    • Stroke – klinisk eller billeddiagnostisk

    • Tegn til anden forklarende sygdom

    • Hvis de ekstra pyramidale symptomer først optræder ved svær demens


Lewy bodie demens behandling l.jpg

Lewy bodie demensBehandling

  • Exelon som plaster eller tablet.

  • Obs.: Forsigtighed med neuroleptika behandling af evt. hallucinationer.


Demens ved mb parkinson diagnose l.jpg

Demens ved mb. ParkinsonDiagnose

  • F02,3 Demens ved Parkinsons sygdom

    • Demenstilstand, der kan forekomme i forløbet af Parkinsons sygdom. Ingen specielle kliniske træk synes at adskille denne demenstilstand fra andre


Demens ved mb parkinson diagnose84 l.jpg

Demens ved mb. ParkinsonDiagnose

  • Opstår efter flere år med mb. Parkinson (oftest >5 år)

  • Subcorticalt præg med bradyfreni

    • Nedsat mentalt forarbejdningstempo

    • Reduceret opmærksomhed

    • Nedsat ordmobilisering

    • Nedsat motorisk tempo

    • Træg indprentning

    • Nedsat initiativ

    • Svigtende overblik

    • Intakt personlighed


Demens ved mb parkinson hyppighed l.jpg

Demens ved mb. ParkinsonHyppighed

  • Mellem 20 og 40% af patienterne. Øges i takt med sygdommens progression.

  • Ved sent (>70 år) debuterende fandt man 32 %

  • Ved tidligt (<70 år) debuterende fandt man 8%

  • Risikoen øget ved:

    • Rigiditet

    • Akinesi

    • Bradykinesi

    • Psykosetendens


Demens ved mb parkinson behandling l.jpg

Demens ved mb. ParkinsonBehandling

  • Exelon som tablet eller plaster.


Opf lgning l.jpg

Opfølgning

  • Egen læge

  • En overgang sekundærsektoren

  • Demenskoordinator

  • Demensteams

  • Aflastningsplads

  • Hjemmesygeplejerske

  • Foreninger (ex. Alzheimerforeningen)


Opf lgning88 l.jpg

Opfølgning

  • Patienten:

    • Medicin

    • Rådgivning og undervisning individuelt eller i grupper

    • Sociale forhold

      • Støtte i hjemmet

      • Boligændringer

      • Aflastningsplads, evt. deltid

      • Plejehjemsplads

      • Økonomi


Opf lgning89 l.jpg

Opfølgning

  • Fremtid

    • Hvad vil du selv?

    • Hvor vil du bo?

    • Hvad tror du at du vil beskæftige dig med (foretrukne interesser)

    • Hvem skal hjælpe dig med dine forhold (juridisk og økonomisk/værgemål?)


Opf lgning90 l.jpg

Opfølgning

  • De(n) pårørende:

    • Rådgivning og undervisning individuelt eller i grupper.

    • Aflastning

    • Bryde social isolation.

    • Behandling af depression?

    • Samvær med ”ligestillede”. Sammenkomster for pårørende og patienter.


Opf lgning91 l.jpg

Opfølgning

  • Ved spørgsmål ”efter lukketid”: Demenslinien: Tlf.: 5850 5850

  • Gode hjemmesider:

    • www.alzheimerforeningen.dk

    • www.demensdoeren.dk


E l ring p l geforeningens hjemmeside l.jpg

E-læring på lægeforeningens hjemmeside


Tak for i dag l.jpg

Tak for i dag


  • Login