Livsvilkår for børn på asylcentre

1. Livsvilkår for børn på asylcentre • Else Christensen & Kathrine Vitus Andersen: Livsvilkår for børn med familie på danske asylcentre. SFI. 06:25. • Else Christensen: Uledsagede asylansøgerbørn. SFI. 06:34.

2. En bestilt opgave • Bestilt af Socialministeriet • Med faste tidsrammer, cirka ½ år til begge opgaver • Bestilt med en projektbeskrivelse og med et fast antal måneder • Vi har kun kunnet lave, hvad der stod i projektbeskrivelsen i denne opgave • KVA postdoc. (pt. fødsel)

3. Projektbeskrivelse • To opgaver: ledsagede børn (m. forældre) og uledsagede børn • Boligforhold • Undervisning • Dagliglivsaktiviteter • Fysisk og psykisk sundhed • Sociale relationer

4. Anvendte data • Eksisterende tal – evt. særlige opgørelser leveret af udlændingeservice. • Social- sundhedsjournaler for 20 ledsagede børn og deres forældre, samt for 14 uledsagede børn. Alle leverede fuldt anonymiserede fra asylcentrene. • Besøg på og samtaler med medarbejdere på asylcentrene.

5. Ledsagede børn: opholdstider 1. maj 2006

6. Ledsagede børn: antal flytninger. 1 maj 2006 • Af journalerne fremgår det, at børnene i gennemsnit er flyttet 6 gange. • Dvs. ikke kontinuerligt fællesskab med andre beboere. • Mange udskiftninger af børnenes sociale kontakter. • Svært at danne varige venskaber.

7. Ledsagede børn: Boligforhold • Det anbefales, at der er 5 kvadratmeter pr. person. • Dvs. fx et værelse på 20 kvadratmeter til to voksne og to børn. • I alt 39 familier har eget køkken, 204 familier deler køkken med andre. • 95 familier har eget toilet og bad.

8. Ledsagede børn: fysisk og psykisk sundhed • Generelt god fysisk sundhed. • Generelt få børn med behandlede psykiske lidelser. • Det mest belastende er forældrenes psykiske vanskeligheder

9. Forældrenes psykiske vanskeligheder • Findes i journaler. Typisk når familien har boet to år eller mere i asylsystemet. • Hos 13 af 14 mulige familier beskrives massive psykiske problemer hos forældrene. • Opleves som at livet har mistet sin mening. • Børn vokser op uden forældrenes omsorg.

10. Ledsagede børn: undervisning • Børn med forskellige forudsætninger mht. sprog og tidligere skolegang. • Undervisning svarende til tilbuddet i modtagelsesklasser i folkeskolen. • Særlige asylcenterskoler eller særlig afdeling i en folkeskole. • Enkelte børn går i almindelig dansk folkeskole.

11. Særlige asylcenterskoler betyder • Mere begrænset undervisning mht. fag. • Ingen mulighed for at tage eksamen. • En stor opmærksomhed og omsorg fra lærerne. • Plads til analfabeter. • Plads til dårligt dansktalende børn. • Vægt på gensidig hjælp mellem børnene.

12. Skolen til diskussion: • Er der nok elever, der får mulighed for alm. dansk folkeskole? • Hvordan kan skolegangen forberede de børn, der skal hjemsendes? • Begrænset modersmålsundervisning. Det betyder, at de fleste børn hverken kan læse eller skrive modersmålet.

13. Fritiden • Legestuetilbud på asylcentrene (børnehave). • Fritidstilbud på centrene. • Fritidstilbud uden for centrene, især Brovst, Hanstholm, Jelling, Kongelunden. Men muligt på alle centre.

14. Uledsagede børn • Pr. 4. november 2006 i alt 26 børn på Center Gribskov (eneste center for uledsagede børn). • En stor gennemstrømning (en hel del findes at være ældre end 18 år). • Sjældent børn yngre end 13 år. • Centret er indrettet og organiseret så det minder om en dansk døgninstitution.

15. Uledsagede børn: boligforhold • Store værelser • Entre, samt eget bad og toilet • 2 børn på hvert værelse • Fælles tillavet mad til børn under 15 år

16. Uledsagede børn: fysisk og psykisk sundhed • Fysisk sunde børn. • Kun få børn, der behandles for psykiske lidelser. • Fast psykolog ansat på Center Gribskov

17. Uledsagede børn: undervisning • Danskundervisning på Center Gribskov umiddelbart efter ankomst. • Derefter undervisning sammen med de ledsagede børn. • Mulighed for almindelig folkeskole eller ungdomsskole. • Stor forskel på forudsætninger. Nogle har god skolegang andre er analfabeter.

18. Uledsagede børn: fritiden • Ungdomsklub og fritidsaktiviteter på centeret. • Der lægges stor vægt på, at børnene deltager i fritidsaktiviteter uden for centret

19. Samlet: betydning for opvæksten • Der er forskel på at være henholdsvis ledsaget og uledsaget barn. • Generelt vurderes de ledsagede børn at have de største problemer • De er yngre • De flytter mere og mister dermed kontakter • De bor dårligere • De har psykisk dårlige forældre

20. Konklusion! • Specielt ledsagede børn har vanskelige livsvilkår på danske asylcentre. • Det særligt vanskelige er: • Lange opholdstider • Mange flytninger • Begrænsede boligforhold • Uhensigtsmæssig skolegang for børn, der skal hjemsendes • Psykisk dårligt fungerende forældre • For de uledsagede børn er livsvilkårene bedre, selvom de selvfølgelig godt kan have det svært.

21. Hvor mangler vi viden? • Vi mangler viden om, hvordan børnene tackler deres livsvilkår • Alment psykologisk har man viden om, hvad det betyder for mennesker at leve under sådanne vilkår • Men hvad skal der til og hvad kan man gøre? Specielt for børn, der må forventes at komme til at flytte tilbage

22. Metodemæssige problemstillinger • Et område, hvor der ikke er nogen sandheder • Vi mangler at definere, hvad det er for en viden, der er nødvendig • Vi mangler undersøgelser med større datasæt og med et videnssøgende sigte • Derefter kan metoden diskuteres