1 / 35

Hvad er en akademisk opgave?

Hvad er en akademisk opgave?. Ved Robert Jepsen - formidlingscenter. Hvad er en skriftlig opgave?. 1:Hvilke kriterier gælder for valg af emne? Det valgte emne skal kunne relateres til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder

kwanita
Download Presentation

Hvad er en akademisk opgave?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Hvad er en akademisk opgave? Ved Robert Jepsen - formidlingscenter

  2. Hvad er en skriftlig opgave? 1:Hvilke kriterier gælder for valg af emne? • Det valgte emne skal kunne relateres til fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder • Det valgte emne skal stå central i faget og være relevant for lærerarbejdet • Det valgte emne må gerne have din/jeres interesse • Det valgte emne skal kunne perspektiveres til andre dele af fagets indholdsområder.

  3. Hvad er en skriftlig opgave? 2: Hvordan afgrænse og begrunde valg af emne? • Emneafgrænsningen kan bestå i nogle få sætninger om, hvad der er rammerne for, det du vil skrive om, og hvad der falder uden for eller bliver for stort at medtage i denne omgang, Og dertil skal der helst være en begrundelse for at foretage afgrænsninger. • Afgræsninger skal især foretages, hvis læseren (eksaminator og censor) kunne have en berettiget forventning om, at det udgrænsede kunne have haft en naturlig plads i teksten.

  4. Hvad er en skriftlig opgave? Eksempel på en emneafgrænsning: • En studerende skal skrive om ”Det delte – kontra det udelte menneskesyn”. Det emneområde er stort. Det kunne omfatte store dele af de vestlige ideers historie vedrørende menneskesyn. For ikke at kaste sig ud i denne umulige opgave at redegøre for hele den vestlige idéhistorie, har den studerende afgrænset sit emne til at omfatte renæssancens og reformationens opfattelse heraf, mere specifikt Martin Luthers. • Stoffet kan altså afgrænses i tid, rum, personer/fænomener.

  5. Hvad er en skriftlig opgave? • En anden måde at afgrænse på er i forhold til de teorier eller begreber, man vil inddrage. • En gruppe studerende skriver om ”Frihedsbegrebet med særligt henblik på menneskesynet”. Her er det ”frihedsbegrebet” sat i relation til ”menneskesyn”, der undersøges i forskellige historiske epoker. Her er begrebet altså set i sin historiske foranderlighed. Det er projektets fokus.

  6. Hvad er en skriftlig opgave? 3: Hvad er en problemformulering, og hvordan udformer man en sådan? • En problemformulering er et spørgsmål, som bliver formuleret i indledningen til en faglige opgave, og som resten af opgaven prøver at besvare eller belyse. • At have en problemformulering er ikke det samme som at have et emne eller en titel. Et emne er et område, hvor der kan ligge mange problemer fx ”Danske skoleelevers læsevanskeligheder”. Det emne er stort, endda meget stort. Vi kan afgrænse emnet og fokusere på de ældste elever i folkeskolen, dvs. de 15-årige elever, men ingen af disse emner er et problem.

  7. Hvad er en skriftlig opgave? • Derimod formulerer man et problem, hvis man spørger: ”Hvorfor har relativt mange 15-årige skoleelever læsevanskeligheder i den danske folkeskole?”. Det er et godt spørgsmål, fordi der ikke findes noget fyldestgørende og velkendt svar på dette spørgsmål. • Spørgsmålet har også en vigtigt anden egenskab. Det giver anledning til forundring. Flere andre nordiske lande, fx Finland og Sverige har ikke så mange 15-årige elever med læsevanskeligheder. Hvorfor har vi det i Danmark? Det er et spørgsmål, som kalder på et svar eller på at blive belyst.

  8. Hvorfor problemformulering? Meget tyder på, at opgaver, som er skrevet ud fra en problem-formulering, gennemsnitligt får bedre karakterer end opgaver uden problem-formulering. En god problemformulering handler altså om et spørgsmål, som der ikke findes et velkendt og fyldestgørende svar på, og som kalder på at blive belyst.

  9. Hvorfor en problemformulering? • Opgaven har en større chance for at virke interessant og samlet omkring en ”rød tråd”, hvis der er en problemformulering. Problemformuleringen er med andre ord ”en opgaves hjørnesten”. • Men vigtigst af alt er, at opgaver med problemformulering lægger op til at undersøge et spørgsmål og derved bruger andres viden i form af bøger, artikler osv. Opgaver, der tager udgangspunkt i en problemformulering, er/bør være videns-brugende og ikke så meget videns-refererende.

  10. Vidensrefererende Vidensrefererende opgaver: • er emneorienteret • er refererende og genfortællende • har ingen rød tråd • afspejler ikke den skrivendes lærerpersonlighed

  11. Vidensbrugende Vidensbrugende opgaver: • er problemorienteret og • undersøgende • forholder sig til andres viden og • anvender den i løsningen af et problem • problemet er styrende for valg af kilder • ofte en rød tråd gennem opgaven • afspejler den skrivendes lærerpersonlighed

  12. At disponere 4: Hvordan kan man disponere sin opgave? • Når man har valgt emne, afgrænset og begrundet sit valg, udformet sin foreløbige problemformulering, har man lagt kursen for sit arbejde. Problemformuleringen er nu styrende for de bøger, artikler og øvrigt stof, man skal arbejde videre med i forsøget på at finde mulige svar på problemformuleringen

  13. Kilder og litteraturhenvisninger 5: Hvordan anvender man kilder og laver litteraturhenvisninger? • Et vigtigt element i en opgave er, at der anvendes kilder, dvs. litteratur, bøger, faglige artikler som led i udarbejdelsen af den færdige opgave. Det siger sig selv, at de bærende dele i en opgave, ikke skal være lange citater og referater. Men det er alligevel vigtig at vide lidt om, hvordan man skal anvende kilder. Man skelner mellem • primære kilder og • sekundære kilder.

  14. Kilder • Hvis der i opgaven indgår analyse af en tekst, fx dele af en bibeltekst eller roman/noveller/digte/film, som gøres til genstand for analyse, så er der tale om primære kilder. • Det er den slags tekster, som gøres til genstand for bearbejdning, analyser, fortolkninger

  15. Kilder Hvis der indgår bøger, faglige artikler m.m. som handler om, bearbejder, fortolker, forklarer eller fremsætter teorier om dit emne/problem, er der tale om en sekundær kilde. Det er altså den slags tekster som har bearbejdet, analyseret og fortolket et emne eller en tekst. Man kunne kalde det en meta-tekst i forhold til de primære kilder.

  16. Primær og sekundær kilde • Et eksempel: • Forfatteren Johannes V. Jensen har skrevet en kendt roman med titlen ”Kongens Fald” (1901).Denne tekst er en primær kilde, som kan gøres til genstand for en litterær fortolkning. • Det er der mange litteraturforskere, der har gjort og skrevet om i bøger og artikler, bl.a. Morten Giersing og Mikael Westergaard-Nielsen. I en antologi bestående af analyser af danske romaner har de analyseret og fortolket „Kongens Fald“. Artiklen er et eksempel på en sekundær kilde.

  17. At citere • I kommer alle til at bruge både primære kilder/ litteratur og sekundære kilder/litteratur om jeres emne og i nogle tilfælde også tertiære. Men det vigtigste er, at du kan anvende kilder på en vidensbrugende måde i forhold til jeres problemformulering og at du angiver de kilder, som du har anvendt. • Når man tilegner sig viden gennem bøger, artikler og tekster andre har skrevet, skal man oplyse om, hvilke af disse kilder, man har anvendt. • Hvis man citerer fra en kilde, skal citatet i din tekst være med dobbelt citationstegn (”……..”). • Efter citatet skal kilden anføres i en parentes umiddelbart efter citatet.

  18. At citere Et eksempel: • Den nordamerikanske kulturpsykolog, Jerome Bruner har i sin bog ”Uddannelseskulturen” gjort sig nogle vigtige overvejelser om skolen set i et kulturperspektiv: ”Nu er det sådan, at skolen er en kultur i sig selv, ikke bare en ”forberedelse” eller en opvarmning til den. Kulturen et værktøjssæt af teknikker og metoder til at forstå og håndtere verden, som nogle antropologer kan lide at udtrykke det.” (Bruner 1998: 166).

  19. Reference Hvis man refererer en andens tekst, anvender man referatmarkør: • Jerome Bruner skriver i sin bog ”Uddannelseskulturen” (1998), at skolen ikke alene kan ses som en forberedelse til kulturen, men at den også i sig selv er kultur, fordi kultur er…..

  20. Litteraturliste • Til slut i opgaven skal I anføre jeres litteraturliste. Den skal udarbejdes på følgende måde: • Inddeles i primærlitteratur og sekundærlitteratur • Ordnes alfabetisk • Efternavn/ e først, dernæst fornavn, en parentes med årstallet for udgivelsen. Titlen på bogen eller artiklen, udgivelsessted, forlag. • Et eksempel: • Litteraturliste: • Andersen, Dines (1995): Skolebørns dagligdag: de 7-15-årges levevilkår og fritidsanvendelse i 1993 sammenlignet med 1987, København: Socialforskningsinstituttet. • Bay, Joi & Kirsten Drotner. Red. (1986): Ungdom, en stil, et liv, København: Tiderne Skifter. • Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen, København: Munksgaard.

  21. Litteraturliste Hvis man kun har brugt en artikel fra en antologi eller et tidsskrift og ikke hele bogen, henviser man på følgende måde: • Jerslev, Anne (1996): ”Mellem latter og gru: Horrorfilmen og ungdomspublikummet”. In: Kirsten Drotner & Anne Scott Sørensen. Red.: Øjenåbnere: Unge, medier og modernitet, København: Dansklærerforeningen: 92-122.Nabe-Nielsen, Bent (1996): ”Lærerperson og profession”, Kvan 45, 16. årgang: 45-56. • Herved fremhæver du, at du alene har anvendt en bestemt artikel, skrevet af en navngiven forfatter, fra en bog/ tidsskrift, hvori andre også har bidraget, og hvem der har redigeret denne bog/dette tidsskrift m.m.

  22. Fodnoter • 6: Hvad bruger man fodnoter til? • Fodnoter er kommentarer og henvisninger, som ikke direkte skal indgå i den løbende formulering • i opgaven. Det kan dreje sig om korte kommentarer i behandlingen af et delemne • i selve teksten, men som ikke umiddelbart hører til eller vil forstyrre den løbende fremstilling. • Der kan også være tale om henvisning til en kilde, som behandler det aktuelle emne på en anden måde end du gør, men som du henviser til for at gøre opmærksom på, at der findes andet litteratur, som du i dette tilfælde ikke har valgt som grundlag for din opgave. • Det generelle råd er: Prøv at undgå for mange fodnoter.

  23. Opgavens struktur og fremstillingsformer

  24. Beskrivende, karakteriserende afsnit: • Giver væsentlige kendsgerninger om et emne, et forhold, en person, en genstand, en proces som oftest er objekt for ens undersøgelse. • At uddrage det karakteristiske vil sige, fokus på det særprægede – udeladelse af de træk som er fælles og deles med de andre. • Bruges ofte i feltrapporter: ”arkæologiske fund”. • Skriv hvad du vil bruge beskrivelsen til – marker synsvinkel og gør opmærksom på kriterier for udvælgelse, klassifikation og kategorisering (nøgleord).

  25. Berettende, fortællende, redegørende afsnit: • Gengiver forløb – historiske, narrative og processuelle. • Fortællingen er historien – indgår som objekt for undersøgelsen eller som dokumentation. • God til at påvise enten udvikling eller det modsatte (degenerering) • Fortid, nutid, fremtid (konklusion og perspektivering) – kronologi, årsag/virkning, kausale sammenhænge.

  26. Beretning og fortælling vil som regel alene indeholde faktuelle informationer ”Hvad skete der”, mens redegørelse også vil beskrive sammenhænge og årsagsforhold. • Fortælling og redegørelse er afsæt for at kunne analysere, fortolke osv. senere i teksten. • Faren ved denne type fremstilling: ”Bed to bed story”: og så…og så…og så…

  27. Sammenlignende, modstillende afsnit: • Meget undersøgende arbejde går ud på at finde forskelle og ligheder mellem to eller flere emner, tekster, forhold, udsagn m.m. • Formålet med at finde ligheder er f.eks. at finde flere udsagn (eller fællestræk ved en række udsagn) der kan støtte et synspunkt. • Ved modstillende afsnit forholder det sig selvsagt modsat: man kan eksempelvis lede efter psykologisk-emotionelle, stilmæssige og indholdsmæssige forskelle på forfatteres tekster selvom de er skrevet i den samme tid og under de samme påvirkninger. • Denne form for fremstilling styrker overblikket og sætter ting (emner, forhold…) i kasser.

  28. Analyserende og fortolkende afsnit: • Analyse er … • At se en genstand/tekst osv. ved at adskille, opdele, inddele og fordele den i dele. • Når man skal analysere, gør man det ud fra mindst én faglig systematik: begreber, teorier, metoder. • Ud fra den/de faglige systematikker kigger man på udvalgte elementer af genstanden/teksten.

  29. Fortolkning • Fortolkning er … • Analysens resultat er kategoriseringer som kan gøres til genstand for forklaring/fortolkning/helhedsforståelse af analysens genstand. • Fortolkningen kan bruges til (del af et) svar på problemformuleringen. • Efter fortolkningen kigger man på de faglige systematikker (analyseredskaber): var de egnede til at se noget vigtigt med? Havde de begrænsninger?

  30. Analyse fører til fortolkning • Analysen er god hvis … • Der er mange og velvalgte elementer og dokumentation • og disse er klart strukturerede (brug underoverskrifter!) • den fører til en fortolkning som er rigtig og vigtig • de faglige systematikker er velvalgte til formålet.

  31. Diskuterende afsnit: • Introduktion af diskussionens emne, en problemformulering der præciserer, hvad der skal diskuteres i opgaven, og en præsentation af ”diskussionsparterne” (forfattere, teorier, tekster…) • Fremstilling af diskussionskriterier eller kategorier der skal diskuteres ud fra (..for at holde diskussionen til emnet). • Analyse af diskussionsparterne (teksterne) ud fra kriterierne/kategorierne. • Selve diskussionen: modstilling af holdninger, argumenter, kontraster, positioner, tese/antitese… • Resultat af diskussionen: diskussionens rationale, konsekvens, konklusion, kompromis, kombination. • Diskussionens formål, brug, kontekst, perspektiv, konsekvens, handleanvisning

  32. Opgaven som ét argument: • Betragt din opgave som ét argument, som du fremfører i den faglige debat. • Hent dokumentation for dine påstande i: • egne undersøgelser • andres undersøgelser • faglige autoriteters udsagn • en kombination af disse • Tag højde for de relevante modargumenter som kan rettes mod din argumentation.

  33. Opgaven som ét argument: • Foretag en kritisk vurdering af kildens argumentation når du henter belæg i andres undersøgelser og/eller faglige autoriteters udsagn. • Sørg for at din konklusion kun fremføres med den sikkerhed som din undersøgelsesmetode og din metodediskussion tillader. • Vis argumentationen i din disposition. • Brug argumentationsord, f.eks. ”derfor”, ”som følge af”, ”for at kunne vise”, ”konklusionen er”, ”grunde til”, ”i modsætning hertil”… • Fremfør dine argumenter og dine kritiske vurderinger af andres argumentation i en sober og nøgtern tone.

  34. Indholdsargumentation og metodeargumentation • Argumentationen i videnskabelige tekster foregår på to planer: • 1: Indholdsargumentation for den faglige konklusion, dvs. al den dokumentation du fremfører for opgavens påstand. • 2: Metodeargumentation for din undersøgelsesmetode (fremgangsmåde) og for valg af din(e) (evt. andres) metoder, bagvedliggende teorier osv. til at nå frem til konklusionen.

  35. Elementer i den akademiske opgave – Brug den som huskeseddel • Indledning • Problemformulering • Begreber • Teorier • Metoder • Empiri, eksempler • Analyser • Diskussioner • Argumenter • Metoder/teori diskussion/kritik • Konklusion • Perspektiver • Litteratur • Bilag • Evt. andre relevante stikord

More Related