1 / 8

1 Drivhuseffekten

Lys kan opfattes som bølger. 1 Drivhuseffekten. Bølgerne har bølgetoppe og bølgedale. Afstanden mellem to nabobølgetoppe (eller to nabobølgedale) omtales som lysets bølgelængde og betegnes med det græske bogstav lambda: λ.

kris
Download Presentation

1 Drivhuseffekten

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Lys kan opfattes som bølger 1 Drivhuseffekten Bølgerne har bølgetoppe og bølgedale. Afstanden mellem to nabobølgetoppe (eller to nabobølgedale) omtales som lysets bølgelængde og betegnes med det græske bogstav lambda: λ En bølges amplitude er halvdelen af højdeforskellen mellem bølgedal og bølgetop; amplituden betegnes Α. Jo større amplituden er, desto kraftigere er lyset.

  2. Synligt lys Vores øjne er indrettet til at kunne se lys i et bestemt bølgelængdeinterval. Angivet med enheden meter (m) går intervallet fra 0,000000380 m til 0,000000740 m. 2 Drivhuseffekten Normalt anvendes i stedet for enheden nanometer (nm), som er 10–9 m. Så ligger synligt lys i intervallet fra 380 nm til 740 nm. Ultraviolet og infrarød stråling Infrarød stråling er ikke rød, men ligger i bølgelængdeintervallet ved siden af det synlige lys og går fra 740 nm til 1 mm. Ultraviolet stråling er ikke violet, men ligger i bølgelængdeintervallet ved siden af det synlige lys og går fra 10 nm til 380 nm.

  3. Farver 3 Drivhuseffekten Hver farve svarer til et bølgelængdeinterval i det synlige område.

  4. Regnbuen 4 Drivhuseffekten I en regnbue er det synlige lys opdelt efter bølgelængde.

  5. Drivhuseffekten Synligt lys trænger næsten 100 % igennem farveløst glas. Når synligt lys rammer fx muld i bunden af drivhuset, bliver en stor del at lyset absorberet. Herved stiger muldens temperatur. 5 Drivhuseffekten Den opvarmede muld i drivhuset udsender stråling i IR-området. Denne stråling kan ikke slippe ud gennem glasset. Derfor bliver det varmere i drivhuset, når Solen skinner, men temperaturen stiger kun indtil, der igen er strålingsligevægt. Drivhusgasserne i atmosfæren har samme virkning som glasset i drivhuset. Det synlige lys slippes igennem, men IR-strålingen kan ikke så let slippe ud. Carbondioxid (CO2)og methan (CH4) er to vigtige drivhusgasser.

  6. Konsekvenser af global opvarmning I den fjerde rapport forudsiges: • Nogle lande i Afrika kan få halveret deres høstudbytte inden 2020. • Adgangen til ferskvand i Central-, Syd-, Øst- og Sydøstasien vil blive reduceres inden 2050. • Inden 2020 vil biodiversiteten i Great BarrierReef uden for Australien være reduceret signifikant. • I Europa vil der komme flere oversvømmelser, og i Sydeuropa vil øgede temperaturer og tørke give reduceret tilgang af drikkevand og vandkraft, samt føre til reduceret turisme og reducerede høstudbytter. • Temperaturstigning vil give lavere grundvandstand i Amazonas, og føre til at de østlige dele af regnskoven erstattes af savanne. • Høstudbytterne i Nordamerika reduceres med 5-20 % i løbet af de første tiår, men forskelligt fra region til region. • Ismængderne i polarområderne reduceres, noget som fører til store ændringer i økosystemerne. • Lavtliggende øer vil på grund af stigende havniveau i stigende grad være udsat for oversvømmelser. 6 Drivhuseffekten

  7. FNs anbefalinger…

  8. Forslag til hindring af en fremtidig klimakatastrofe I den fjerde rapport foreslås: • Energiproduktionen i kulfyrede kraftværker kan ændres til gasfyring, og antallet af kraftvarmeværker kan forøges. • Forøget anvendelse af kerneenergi og vedvarende energikilder (vandkraft, vindkraft, bølger, solenergi etc.). • Overgang til mere effektive motorer i bilerne. • Øget brug af hybridbiler, biodiesel, elektriske biler etc. • Mere effektiv belysning og bedre isolering af bygninger. • Integrerede solceller i bygninger. • Mere materiale– og energiøkonomisk industri. • Strengere krav til rensning i industrien. • Bedre håndtering af gødning og jord i landbruget, blandt andet for at reducere udslippet af CH4 og N2O. • Mere skov og anvendelse af træ som biobrændsel. • Mere og bedre anvendelse af affald som brændsel. Reduktion af affaldsmængde, fx ved genbrug og kompostering. 7 FN’s klimapanel

More Related