Temamøde om ADHD

1. Temamøde om ADHD Køge Den 3. november 2011

2. Min baggrund • Cand.mag • Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen siden 2007 • Projekt VoksenADHD (2007-2010), projektleder på Navigatørkorpset • Projektleder på ADHD-foreningens forældretræningsprojekt (2010-2011) • Faglig konsulent på projektet Unge med ADHD – fastholdelse i job (2009-2011) • Uddannelse for støttepersoner til mennesker med ADHD, netværkskoordinator og redaktør af ”Håndbog for støttepersoner” (udkommer 2012) • Cafévært i ADHD Café Odense – mødested for unge og voksne med ADHD • Kontaktinformation th@adhd.dk

3. Hvad er ADHD? ADHD = Attention Deficit HyperactivityDisorder Det vil sige en forstyrrelse eller ubalance i opmærksomhed og aktivitet og impulsivitet.

4. Kernesymptomer • Opmærksomhedsforstyrrelser • Hyperaktivitet • Impulsivitet

5. Tre typer • ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet • ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse • ADHD – kombineret type – med både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet

6. Ikke alle er hyperaktive Ubalance i aktivitet kan både betyde: • Hyperaktivitet – altså for meget aktivitet • Hypnoaktivitet – for lidt aktivitet • Der findes både hyperaktive børn og stille og indadvendte børn med ADHD. • Hos voksne med ADHD er den ydre uro ofte blevet til en indre rastløshed.

7. Kønsforskelle • ADHD kan have forskelligt udtryk hos drenge og piger, mænd og kvinder. • Piger, kvinder kan have samme opmærksomhedsproblemer, men ikke være hyperaktive. • Det kan være svært at opdage ADHD hos en pige, som ikke er hyperaktiv. • ADHD kan blive forvekslet med depression, lav intelligens eller dovenskab hos piger.

8. ADHD hos unge Hvad sker der, når børn med ADHD bliver unge? • Det er svært at være ung, og de problemer, som alle unge møder i teenage-årene forstærkes af ADHD • En del unge med ADHD mærker for alvor deres handicap, når de skal til at stå på egne ben • Ikke så modne som deres jævnaldrende og har svært ved at leve op til samfundets forventninger om ansvar og selvstændighed

9. ADHD hos unge • De har dårlige skolekundskaber end deres jævnaldrende • De har sværere ved at gennemføre uddannelse, får lavere uddannelser og mange prøver flere gange • Har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet • Problemer med den almindelige hverdag – flytte hjemmefra, økonomi og sociale relationer

10. Årsager • Medfødt biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, som styrer impulser, sørger for at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger • Nedsat mængde eller virkning af dopamin og noradrenalin, som sørger for kommunikationen mellem hjernens celler

11. Årsager • Genetiske årsager, arvelighed på ca. 80% • Påvirkninger af barnets hjerne før, under og efter fødslen. • Storforbrug af tobak og alkohol under graviditeten • Iltmangel i forbindelse med fødselen • For tidlig fødsel eller lav fødselsvægt

12. ADHD varer hele livet • Man troede tidligere, at man voksede fra ADHD • Man ved i dag, at man ikke vokser fra det • Symptombilledet kan ændre sig • Mange vil opleve fortsat at have problemer som voksne • Nogle vil opleve en bedring – sandsynligvis på grund af en forbedret evne til mestring

13. Hvor mange har ADHD? 2-4% af den voksne danske befolkning Det svarer til 100-200.000 voksne danskere. Hvor mange får medicin?? • 3-5% af skolebørn

14. ADHD i familien • En af forældrene har ADHD, flere børn har ADHD – bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner er også ramt • Forældre med ADHD kan have rigtig svært ved at hjælpe deres børn med ADHD • De skal lære deres børn ting, som de ikke selv kan • En velfungerende hverdag er meget vigtig, når man har børn (og børn med ADHD) • Det er vigtigt, at hjælpe forældrene til en mere velfungerende hverdag samtidigt med at man hjælper børnene

15. Andre samtidige sygdomme Ved ADHD er der øget risiko for anden samtidig psykiatrisk sygdom, fx • Misbrug • Angst • Depression • Tourettes Syndrom • Asperger, Autisme evt. OCD • Personlighedsforstyrrelser • Indlæringsvanskeligheder

16. Sekundære vanskeligheder Man ser desuden ofte en række sekundære vanskeligheder, som udspringer af kernesymptomerne • Manglende skolekundskaber • Lavt selvværd • Mistillid til omgivelserne • Sociale problemer • Misbrug og kriminalitet

17. Diagnosticering • ADHD er en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af en anamnese • Diagnosen stilles af en speciallæge i psykiatri • Børn udredes i børnepsykiatrien • Voksne udredes som oftest hos privat praktiserende psykiater • Man henvises fra egen læge, PPR?

18. Hvad betyder en diagnose? • Mulighed for at søge viden og få større selvforståelse • Netværket kan søge viden og bedre støtte barnet/den voksne med ADHD • Mulighed for behandling • Bedre mulighed for støtte fra det offentlige, skolen, kommunen mm. • Mulighed for at skille diagnosen (vanskelighederne) fra ens personlighed

19. Behandlingsmuligheder • Medicin • Psykoedukation • Kognitiv adfærdsterapi/social færdighedstræning • ADHD coaching • Psykologsamtaler

20. Hvordan kommer ADHD til udtryk?

21. Vanskelighederne varierer • Mennesker med ADHD er meget forskellige • ADHD findes i forskellige sværhedsgrader • Noget er ens, men meget er forskelligt • ADHD’ens udtryk præges af den enkeltes personlighed, omgivelserne og de betingelser, som personen har nu eller har haft tidligere i livet. • Udtrykket kan forandre sig

22. Problemer med organisering og planlægning Mennesker med ADHD kan have svært ved • At organisere de daglige opgaver • At bevare overblikket og handle målrettet • At gøre ting i rigtig rækkefølge • At færdiggøre opgaver • Tage sig sammen • Holde orden Dette påvirker i høj grad deres evne til at få hverdagen til at hænge sammen, styre økonomi, gennemføre uddannelse og fastholde arbejde.

23. De befinder sig inde i labyrinten

24. Og mangler overblikket

25. Udmattes hurtigere end andre • De har vanskeligere ved at automatisere handlinger • Bruger megen energi på handlinger, som er automatiserede hos andre • Bruger mange ressourcer på at koncentrere sig • De er konstant på overarbejde De kan derfor fungere meget forskelligt fra dag til dag, og man kan få den opfattelse, at det er viljebestemt. Det hænger dog ofte sammen med stress og træthed.

26. ADHD og stress • Deres stressniveau ligger højt konstant • Er i konstant alarmberedskab, fordi de bruger megen energi på at manøvrere • Der opstår hurtigt en følelse af kaos • Man kommer nemt op i det røde felt på stress-baromenteret

27. Opmærksomhedsproblemer Opmærksomheden spiller en rolle i mange situationer, og problemer med denne påvirker mennesker med ADHD i det daglige, i skolen, på jobbet, under uddannelse, i familien og i sociale relationer. • Selektiv opmærksomhed • Fleksibel opmærksomhed • Vedholdende opmærksomhed • Samtidig opmærksomhed

28. Selektiv opmærksomhed Problemer med selektiv opmærksomhed betyder, at mennesker med ADHD • Har svært ved at si og sortere og udvælge det væsentlige • Bliver afledt af ting, som foregår omkring dem • Har svært ved at filtrere indtryk og sortere det uvæsentlige fra • Mangler filter

29. Fokuseret opmærksomhed - når man ikke ADHD

30. Alle indtryk er lige vigtige- opmærksomheden afledes

31. Fleksibel opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed sikrer, at man kan skifte fokus og vende tilbage til fokus efter en afbrydelse. Mennesker med ADHD kan have svært ved • At skifte fra en aktivitet til en anden • Vende tilbage til en aktivitet • Ændre strategi • De kan derfor fremstå som ufleksible

32. Vedholdende opmærksomhed Mennesker med ADHD • har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen • kan være hurtige til at gå i gang, men kan ikke bevare energien, når opgaven bliver rutinepræget • sætter en masse ting i gang, som de ikke afslutter • bliver urolige og rastløse og virker energiske uden egentlig at være det Uroen kan være et bevidst forsøg på at hæve energiniveauet i hjernen. (Arousal)

33. Samtidig opmærksomhed Problemer med den samtidige opmærksomhed gør det svært, at overskue flere ting samtidigt og modtage flere informationer på en gang. • Mennesker med ADHD kan derfor ofte kun beskæftige sig med en ting ad gangen eller modtage en besked ad gangen.

34. Dårlig tidsfornemmelse • De kender klokken, men kan ikke vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage • De har svært ved at vurdere, hvor meget man kan nå på fx en time, et kvarter eller tre timer • De kommer for sent – eller alt for tidligt (fordi de ved, at de plejer at komme for sent og derfor overkompenserer) • Bliver ikke færdige til tiden, har svært ved at overholde deadlines • Mange har desuden søvnforstyrrelser og svært ved at komme op om morgenen

35. Svært ved at huske Opmærksomhedsproblemer gør mennesker med ADHD glemsomme • De mister ting, lægger ting fra sig og kan ikke finde dem igen • De er uorganiserede og ting bliver væk for dem • De glemmer aftaler, medicin, købe ind, vaske tøj, indsende dagpengekort etc.

36. Svært ved at opfatte instruktioner • Mennesker med ADHD kan have svært ved at modtage en kollektiv besked – opfatter ikke at den er møntet på dem • De kan ikke koncentrere sig og hører ikke hele beskeden • De er impulsive og går i gang inden instruktionen er færdig

37. Impulsivitet Impulsivitet kan betyde • At mennesker med ADHD taler eller handler før man får tænkt sig om • At de afbryder andre/bryder ind i en samtale • At de er utålmodige, når de skal vente på tur • At de køber impulsivt ind, fx på nettet • At de ofte skifter job, partner og bolig • At de indlader sig på lystfyldte aktiviteter uden at overveje konsekvenserne • At de tager hurtige beslutninger uden at reflektere

38. Svingende humør • Mennesker med ADHD kan have pludselige humørsvingninger, der kan variere fra få timer til dage • Humørskiftet kan optræde spontant eller forårsages af ydre begivenheder • De mister kontrollen og har let ved at koge over • Bliver let provokerede • Fortryder ofte hurtigt deres udbrud

39. Problemer med sociale relationer Samværet med andre mennesker kan give mennesker med ADHD problemer, fordi • De mangler situationsfornemmelse • De afbryder andre og har svært ved at lytte opmærksomt • De misforstår signaler og situationer • De glemmer aftaler og ting, som de har lovet andre • De kan have pludselige humørskift eller hidsigt temperament

40. Støtte til børn med ADHD

41. Vores holdning To forskellige holdninger: • Mennesker gør det godt, hvis de kan. Hvis de ikke kan, så må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe. • Mennesker gør det godt, hvis de vil. Hvis de ikke vil, så må vi motivere dem (belønning eller straf). Ross Greene, psykolog, ph.d.

42. Vores holdning betyder noget for vores evne til at hjælpe • Forstår vi vanskelighederne som et udtryk for utilpasset adfærd, så lukker vi døren for at hjælpe. • Forstår vi derimod vanskelighederne som en forklaring på den utilpassede adfærd, så kan vi hjælpe

43. Vores ansvar ADHD kommer til udtryk i mødet med omgivelserne, og det er vores opgave at • At finde ud af, hvad der kommer i vejen for den enkelte • At tilpasse vores krav og forventninger til funktionsniveauet • At bruge vores viden om ADHD til at kompensere for de vanskeligheder, som mennesker med ADHD har

44. Almindeligt samvær og kommunikation kan være svært • Man skal kunne fastholde opmærksomheden • Vide hvad der er det væsentlige • Have god sprogforståelse og gode kognitive evner • Kunne opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler • Kunne hæmme sine impulser • Sætte sig ind i hvad andre tænker og føler

45. Kommunikation • Vær tydelig og konkret • Undlad ironi og sarkasme • Undgår vage ord som ”måske” eller ”senere” • Hav klare deadlines og undgå løse ender • Formulér dig positivt – instruer barnet i hvad det skal gøre, frem for hvad det ikke skal gøre ”Sæt fødderne på gulvet” i stedet for ”Lad være med at vippe på stolen”

46. Kommunikation • Skriv aftaler ned (fordi ord forsvinder) • Visualiser aftalerne, så de giver mening for barnet • Undgå skæld ud – det oplever børn med ADHD alt for tit • Spørg barnet om, hvordan han/hun opfatter det, I aftaler • Lyt til hvad barnet fortæller om sine vanskeligheder og behov

47. Brug for struktur • Børn med ADHD har svært ved at fornemme indbyggede rutiner og rækkefølger • De kan opleve dagen som en overraskelse • En uforudsigelig verden øger børnenes stressniveau og konflikter • Voksnes uudtalte forventninger er med til at øge stress og uhensigtsmæssig adfærd hos børn med ADHD

48. Skab rammerne Vi skaber rammer og struktur for barnet, når vi • Tydeliggør vores forventninger i enhver situation • Påtager os, at skabe overblik • Forudsigelighed • Struktur • Ro og orden

49. Struktur kan skabes på mange måder • Tidsstyring – kan sætte struktur på opgaver, aktiviteter og pauser • Rum – indretningen af lokaler eller arbejdsstationer kan skabe struktur • Aktiviteter – nogle aktiviteter har en indbygget struktur, fx regler i spil og sport • Planer – struktur kan skabes ved hjælp af planer. Dags-, uge- eller opgaveplaner.

50. Tydelighed – de 9 H’er • Hvad skal jeg lave? • Hvorfor skal jeg lave det? • Hvordan skal jeg lave det? • Hvor skal jeg lave det? • Hvornår skal jeg lave det? • Hvor længe skal jeg lave det? • Hvem skal jeg lave det sammen med? • Hvor meget skal jeg lave? • Hvad skal jeg lave bagefter?