Fødevareemballage Styropack A/S

2. Fødevareemballage Styropack A/S

3. Gitte Repenning Jensen Kemiingeniør Miljø- og kvalitetskoordinator

4. Hos Styropack laver vi emballager, bl.a. til fødevare EPS / Flamingo. EPS perlerne opvarmes med vanddamp, hvorved pentanen får perlerne til at blive større ligesom når man puster en ballon op. Slutprodukt består af ca. 2% polystyren og 98% luft. Produktion

5. Produkter

6. Hvorfor fødevareemballage? • Hvordan skal vi ellers få mælk med hjem fra Brugsen? • Hvordan kan vi få hakket kød med hjem? • Hvordan får man slik med hjem?

7. Hvad sker der med mad i løbet af tid?f • Det rådner. • Det bliver dårlig også i emballagen. • Når maden er i emballagen – påvirker det hinanden.

8. Hvilke krav er der til emballagen

9. Lovgivning omkring emballage • Loven siger, at materialer til kontakt med fødevare under normal brug ikke afgive stoffer i mængder, der kan: • • Være til fare for menneskers sundhed. • • Give en uacceptabel ændring af fødevarernes sammensætning. • • Give en forringelse af fødevarernes smag og lugt. • Til at præcisere dette krav, har man fastsat grænseværdier for, hvor meget visse stoffer må afgive til maden. Reglerne omfatter alle de materialer og genstande, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer.

10. Krav til producenten af emballage • For at sikre at mennesker ikke bliver syge af de kemikalier der vandre over i fødevarerne SKAL emballagen testes for hvor meget der vandre over i fødevarerne - migrationstest. • Her kan testes for lige præcis den fødevare som emballagen skal bruges eller som man typisk gør – anvender en simulator – noget der ar næsten de samme egenskaber for fødevarerne har – det er bla. Olie og sprit der anvendes.

11. Tilbagetrukne fødevarer • Kellogs har været nødt til at tilbage trække deres fødevare pga. harpiks i papiret i emballagen. • Der er også eksempler på at trykfarve på ydersiden af emballagen er trukket igennem emballagen og har skadet fødevaren. • Der har også været problemer genbrugsmaterialer i flerlagspapemballager er trukket igennem. Farligt gods (ADR)

12. Hvad må emballagen anvendes til • Producenten af fødevare skal skrive hvad emballagen må bruges til. Den skal gives til dem der putter fødevaren i emballagen. • Må det komme i mikrobølgeovn • Kan det tåle at komme i fryseren • Hvilke fødevarer kan materialet tåle

13. Emballage til fødevarer • Glas- og gaffelsymbolet kan ses på plast egnet til kontakt med fødevarer.

14. Plast typer • En trekant med et tal i angiver på plast materialer hvilken plast type det er.

15. Hvorfor kemi i plast emballage • Plast får tilsat kemikalier • Alt efter hvad plasten skal bruges til, kan der være tilsat forskellige kemiske stoffer. Det kan f.eks. være blødgører, farvestoffer, antistatmiddel, flammehæmmere og stabilisatorer. • Plasten gøres blød • Mange forbrugerprodukter er lavet af blød plast, f.eks. legetøj og ledninger. Noget plast er blødt i sig selv, andet bliver blødt eller blødere vha. blødgørende kemikalier.

16. Vigtigt • Da kemiske stoffer kan vandre fra emballagen over i fødevaren og producenten af emballage har testet emballagen, er det en god idé, kun at anvende beholdere og anden emballage til det den er beregnet til. • Hæld f.eks. ikke varm sovs i et gammelt yoghurtbæger – det jo er beregnet til engangsbrug og til kølig yoghurt. • Varm grøntsagsmos i en isterningbakke – den er beregnet til koldt vand og is – er heller ikke en god ide. • Et is bæger skal ikke anvendes til opvarmning i mikrobølgeovn – det er det ikke egnet til. • Hvad med affaldsposer – kan de bruges som emballage?

17. Emballage og miljø • Emballager belaster miljøet • Mad bliver opbevaret i materialer som plast, aluminium, pap, papir og glas • Som tommelfingerregel er pap og glas mindst miljøskadelig, mens aluminium belaster miljøet mest. • Men skal produkterne transporteres over store afstande, kan regnskabet ændre sig. for eksempel vejer glas mere end plast. Derfor kan plast i nogle tilfælde være mindre miljøbelastende end glas, især hvis transportafstanden er stor. Farligt gods (ADR)

18. Hvad bruges til hvad? • Til frysning bruges frostposer. • Madpakkepapir bruges kun til smørrebrød, ikke som bagepapir. • Aluminiumsfolie kan bruges til ost, kød, smør o. lign. men ikke til sure madvarer. • Alle typer PVC-film bruges til frugt, grønsager og brød, men kun nogle til ost og kød. • I mikrobølgeovnen bruges kun dertil hørende film. • Plastbeholdere bruges kun i mikrobølgeovn, når brugsanvisning tillader det. • Glasbeholdere kan bruges alt men pas på meget varme ting Farligt gods (ADR)

19. Gode råd • Genbrugspapir egner sig ikke til mad. Brug kun papir, der er beregnet til fødevarer. • Brug madkasser til madpakken frem for poser. • Ompak kød før frysning. Brug en frysepose. • Undgå plast, der afgiver en kraftig lugt. • Lad ikke maden stå i konservesdåser, når de er åbnet. Maden kan blive forurenet med metaller fra dåsen. • Undgå sølvpapir (aluminiumsfolie) - både når du pakker ind og laver mad. Farligt gods (ADR)

20. Sølvpapir • Sølvpapir, også kaldet staniol, skinner som sølv, men det er ikke sølv. Det er lavet af et metal, der hedder aluminium.. Så sølvpapir er lidt af en miljøsviner. Og så er det som affald svært at nedbryde både i naturen og i affaldsforbrændingen. • Sølvpapir er dog også smart. Det er stærkt, holdbart og let. Et stykke sølvpapir er tyndere end et hår. Og så tåler det temperaturer fra minus 200° C og helt op til 350° C. • Men sure madvarer som fx syltede rødbeder kan opløse aluminiumet. Derfor bør man heller ikke lade frugtgrød stå i aluminiumsgryden, eller pakke syltede agurker ind i folie. Sure madvarer opbevares bedst i glas, porcelæn eller plastskåle dækket med plastfilm.

21. Spørgsmål