Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, FAOS

1. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier FAOS Jubilæumsseminarer II:Udviklingen i den fagligeorganisering – årsager ogkonsekvenser for den danske model Jesper Due & Jørgen Steen Madsen, FAOS

2. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Slagets gang • Repræsentativitet og legitimitet i den danske model • A-kassernes rolle • Medlemsudviklingen i de faglige organisationer • PAUSE ca. 16.15 • Arbejdsgiverorganisering, overens-komstdækning og tiltrædelses-overenskomster • På vej mod norske tilstande?

3. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Repræsentativitet og legitimitet i den danske model • Parternes selvregulering gennem kollektive overenskomster • Forhandlingskultur: konflikt og konsensus • Balancen mellem partsystem og politisk system • Funktionalitet og konkurrenceevne • Områdeoverenskomster • Overenskomstdækning

4. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier A-kasserne som rekrutteringsmid-del • Gent-effekten som rekrutteringsmiddel • Dobbeltmedlemmer – kernegruppen i den danske model • Farvel til forsikringselementet 1967-69 • Efterlønnen giver dobbelt effekt • Tværfaglighed og frit valg i 2002 • I Norge uden Gent-system er knap 55% organiseret (ift. 67% i DK)

5. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Medlemsudviklingen i de faglige organisationer Hovedorganisationer på lønmodtagersiden 1995-2010 (tal i 1000’er, andel i %) Kilde: LO-dokumentation, oktober 2010.

6. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Organisationsgraden, de ’gule’ og de uorganiserede • Organisationsgraden er fra 1995 til 2010 faldet fra 73% til 67% • Fraregnet de ’gule’ er organisationsgraden faldet fra 71% til 61% • LO’s andel af de organiserede er faldet fra 65% til 53% • De ’gule’ er steget fra 53.000 til 173.000 – eller fra 3% til 10% af de organiserede • De uorganiserede er steget fra en fjerdedel til en tredjedel af arbejdsstyrken • Antallet af gratister er fra 1998 til 2010 steget fra 90.000 til 120.000 på LO/DA-området

7. Organisationsgradens udvikling for udvalgte grupper 1994 2008 Forskel Gennemsnit 77% 71% - 6% 18-24 år 57% 38% - 19% 35-39 år 83% 74% - 9% 50-59 år 81% 82% + 1% Indvandrere 71% 54% - 17% Efterkommere 63% 48% - 15% Grundskole 74% 63% - 17% Erhvervsfaglig 83% 79% - 4% Mellemlang 84% 81% - 3% 10% fattigste 41% 37% - 4% 4. tiendedel 80% 71% - 9% 8. Tiendedel 88% 82% - 6% 10% rigeste 75% 70% - 5% 1998 Deltid (op til 30 t.) 59% 48% - 11% Heltid (30-37 t.) 83% 78% - 5%

8. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Fakta om hvem det er, som vanskeligt lader sig organisere • De yngre årgange (op til 39 år) har haft det største fald i organisationsgraden – kun de 50-66-årige er steget • Organisationsgraden for indvandrere og efterkommere er styrtdykket fra 1994 til 2008 (fra 71% til 54% for indvandrere sammenlignet med gennemsnittet på fra 77% til 71%) • Jo lavere uddannelsesniveau, desto lavere organisationsgrad (ufaglærte har haft det største fald, mens faglærte og grupper med videregående uddannelse klarer sig bedst) • Jo lavere indkomst, desto lavere organisationsgrad

9. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Hvilke områder har flest uorganiserede? • Den private sektor har haft det største fald i organisationsgraden fra 1994 til 2008: fra 75% til 65% • Den offentlige sektor har nogenlunde klaret skærene – fra 86% til 83%. Afstanden mellem det offentlige og det private er vokset markant • Industrien (83% - 78%) og ”Offentlige og personlige tjenester” ( 83% - 81%) klarer sig bedst • De private serviceområder er sammen med landbruget i bund (mellem 50% og 62% i 2008) Københavns Universitet 10. november 2010 Dias 9

10. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Årsagerne til faldende medlemstali de faglige organisationer • Ændringer i erhvervs- og uddannelses-strukturerne – fra produktion til service • Ændringer i sociale værdier og normer – fra kollektivitet til individualisme • Svækket Gent-effekt • Politiske og økonomiske konjunkturer • Voksende afstand mellem stærkt og svagt organiserede grupper (fx professioner vs. ufaglærte)

11. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Slagets gang • Arbejdsgivernes organisationsgrad • Udviklingen i overenskomstdækningen • Tiltrædelsesoverenskomster • På vej mod norske tilstande?

12. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Udviklingen i overenskomstdæk-ningen 1997 - 2007 K ilde: DA Arbejdsmarkedsrapport 1998, 2003 og 2009 samt nye beregninger.

13. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Overenskomstdækning og tiltrædelses overenskomster • Arbejdsgivernes organisationsgrad er steget fra 52% til 58% fra 1997 til 2007 • DA’s andel er gået fra 44% til 51% • De uorganiserede arbejdsgivere er faldet fra 47% til 42% • Overenskomstdækningen i den private sektor er faldet fra 75% til 71% • Blandt de uorganiserede arbejdsgivere er faldet fra 57% i 1997 til 45% i 2007 • Forklaringen må være en ringere evne til at sikre tiltrædelsesoverenskomster – allerede inden afskaffelsen af retten til eksklusivaftaler i foråret 2006 Københavns Universitet 10. november 2010 Dias 13

14. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier På vej mod norske tilstande? Kilder: Nergaard og Stokke 2010, LO-dokumentation 1, oktober 2010.

15. Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Den norske og danske model • Der er stadig et stykke vej ned til det norske niveau • Norske fagforbund kæmper indbyrdes om medlemmerne • Den norske model har et større politisk element (bl.a. almengyldiggørelse) • Norge har ikke ’gule’ organisationer • Derfor kan norske tilstande være et større problem i Danmark – fordi det vil styrke de ’gule’