aktionslæring

1. aktionslæring En metode til arbejdet med og i praktikfaget Helen Nyboe 27.august 2014

2. Formålet med aktionslæring i praktikken • Kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over praksis gennem et skærpet fokus. • Kvalificere de studerendes arbejde med empiri. • Kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen • Forberede de studerende på arbejdet med at dokumentere og evaluere praksis

3. Definition Aktionslæring er en metode, hvor praktikere samarbejder om at igangsætte eksperimenter i praksis med henblik på at blive klogere på praksis og at udvikle den (KLEO). Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66

4. 3 faser i aktionslæring Fase 1: • at formulere en problemstilling. Fase 2: • at iværksætte aktioner, • observere aktioner og • reflektere over undervisning/didaktisk samtale. Fase 3: • at bearbejde erfaringer.

5. Fase 1: at formulere en problemstilling Problemstillingen skal: • give anledning til at undersøge og eksperimentere med praksis • give anledning til handling • udspringe af praksiserfaringer • være fokuseret. Problemstillingen skal ses bredt som et problem, dilemma, undren eller udfordring.

6. Fase 1: at formulere problemstillinger Det handler om at formulere problemstillinger, der skaber muligheder for at arbejde med og blive klogere på praksis over tid og som beskæftiger sig med praktikkens kompetenceområder: • Didaktik • Klasseledelse • Relationer

7. Fase 2: at iværksætte aktioner, observere og reflektere over undervisning • Igangsætte aktioner: Et eksperiment, et tiltag eller en handling, der iværksættes i praksis for at undersøge problemstillingen mhp. at løse den • Observere undervisning • Reflektere over undervisning; føre didaktiske samtaler.

8. Ad Fase 2: den didaktiske samtale • En struktureret samtalemed fokus på problemstillingen • Omdrejningspunktet er refleksion og evaluering af de konkrete aktioner. Udfordringer og anbefalinger: • Da fokus let forsvinder - husk fokus på aktionen – ikke på den lærerstuderende • Vi kommer let til at fokusere på det, der gik mindre godt – husk de positive tiltag • Adskil beskrivelse fra vurdering og husk at stille undersøgende spørgsmål • Brug så vidt muligt pædagogiske og didaktiske begreber til at diskutere undervisning mhp. at udvikle et professionelt sprog.

9. Fase 3: at bearbejde erfaringer • Hvad var problemstillingen? • Hvilke iagttagelser og refleksioner har været diskuteret? • Hvilke aktioner har været iværksat? • Hvilke konklusioner har forløbet givet belæg for at drage? • Hvilken viden om praksis har forløbet givet anledning til? • Hvilke erfaringer har aktionslæring som metode givet? Form: • Fx i form af skriftlige eller mundtlige fremlæggelser, artikler eller andet. Formål: • Vidensdeling • Dokumentation • Synlig effekt for lærerne/de lærerstuderende selv

10. Progression? Progressionen udmøntes ikke i aktionslæringsmetoden Progressionen udmøntes derimod i • Vejledningen • Selvstændigheden • Begrundelser for valg ift. teori • Refleksionen ift. teori • Videns- og færdighedsmålene

11. Sammenligning mellem vejledningog aktionslæring

12. Forskellen?

13. Vejledning med brug af video ifm. aktionslæring Videoobservation • hjælper til at se praksis udefra • giver mulighed for at aktionen/videoklippet kan ses igen • støtter refleksiviteten i den didaktiske samtale • skal man vænne sig til (ubehag ved at blive filmet) • kan indebære tekniske besværligheder i starten • kræver tillid ift. hvordan videoklippene bliver brugt • Ref.: Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69.

14. Konstruktiv brug af videoobservation • Valg af tidsforløb • Valg af fokus/aktion • Tekniske valg/undersøgelsesdesign/obs på lyd • Kombination med anden dokumentation fx transkription, refleksionslog o.lign. • Systematik fx ved udvikling over tid • Optagelse og brug af videoobservation ifm. Aktionslæring skal man vænne sig til, øve sig i og acceptere fordelene ved – ligesom man skal være opmærksom på begrænsningerne.

15. Litteratur • Bjørndal, Cato R.P. (2014): Videoobservation ad lærerstuderendes praksis. I: UP nr.2/2014, side 60-69. • Ref.: Plauborg, Helle (2006): Aktionslæring – evaluering i øjenhøjde. I: Evalueringsfaglighed i skolen. (red.) Claus Madsen, UP, side 55-66