Seminar for radiografuddannelserne i Danmark 8.- 9. maj 2014

1. UC-viden kvalitetsramme – en perspektivering Seminar for radiografuddannelserne i Danmark 8.- 9. maj 2014

2. Disposition • Mit afsæt for oplægget • Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelse • Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard • Den implicitte kvalitetstaksonomi • Forskningens kvalitetsudfordring – fx ift velfærdsprofessioner • Professionshøjskolernes komplementære vidensgrundlag • Teoretiske og metodiske inspirationer • UC Viden – kvalitetsramme UC-viden kriterier – en perspektivering

3. Mit afsæt … Aktuelle trends der adresseres med UC Viden Kvalitetsrammen: • Academic drift…bl.a. som adgang til højere løn, status etc. • Fra normativitet og erfaring til professionel og forskningsinformeret systematik • Evidensbølgen…også et politisk fænomen Min indfaldsvinkel • En deltagerbaseret forsknings- og uddannelsespolitisk belysning • Søger at favne på tværs af alle professionshøjskolernes faglige områder, • Baseret på forskningskompetence og en ambition om epistemologisk konsistens UC-viden kriterier – en perspektivering

4. Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelse Intern anerkendelse i forskersamfundet Ansættelse af de bedste peer reviewing af den producerede viden Gradstildeling Autoritet som kvalitetssikring Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard Den implicitte kvalitetstaksonomi i forskningsbaseret uddannelse ACE: Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2.udg. 2011 UC-viden kriterier – en perspektivering

5. Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelse Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard Den implicitte kvalitetstaksonomi Forskningens kvalitetsudfordring – fx iftvelfærdsprofessioner Klassiske kvalitetskriterier for forskning har høj legitimitet og ”alle” tror de ved, hvad det betyder, når viden er forskningsbaseret Samfundsmæssig nytte er let at tale om som kvalitetsparameter – men vanskeligere at operationalisere Borgernes voksende behov for velfærdsydelser skærper kampen om ressourcer (også ift universiteternes forskning) Effektiviseringspres ift. velfærdsydelser sætter fokus på den bedste kvalitet UC-viden kriterier – en perspektivering

6. Videngrundlaget er et kampfelt - Evidensbasering af uddannelse og profession Der er (fortsat) ikke enighed om hvorledes viden skal forstås. To store paradigmer konkurrerer: -          Et snævert paradigme der kun anerkender empirisk forskningsbaseret evidens -          et metodisk bredere paradigme, der også anerkender evidens baseret på f.eks. Selvevaluering, aktionsforskning og beslægtede metoder som bl.a. professionsudøvere bruger til dokumentation af egen praksis. UC-viden kriterier – en perspektivering

7. … Omverdenskrav skaber krydspres ift. vidensbegreb • Evidensbølgen ruller stadigt • http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens • Professionsområderne ønsker dog fortsat nuancer • Børne & Kulturchefforeningen UC-viden kriterier – en perspektivering

8. Børne & Kulturchefforeningen Behov for fokus på samspillet mellem forskningsbaseret viden og professionsbaseret viden En væsentlig grundpille i vores arbejde er koblingen mellem den forskningsbaserede viden og den professionsbaserede viden, der baserer sig på god praksis. Bestyrelsen har i det forløbne år argumenteret for behovet for en nuancering af begrebet evidens. Det er helt afgørende, at begrebet evidens ikke bruges som en snuptagsløsning for at lette et økonomisk pres, som f.eks. da Social- og Integrationsministeriet riet introducerede »4 metoder til familiearbejde der virker« og samtidig på baggrund af en konsulentanalyse kunne opsummere, hvor mange penge kommunerne ville kunne spare ved at anvende disse metoder. Her må vi sige fra. Analysen bygger på en amerikansk kontekst og mangler helt den viden, der er til stede hos professionerne i praksisfeltet i en dansk kontekst. BKF fastholder, at ny viden skabes og formidles i den videnstrekant, der skabes af praksis, forskning og efter/videreuddannelse. Den forskningsbaserede viden skal bringes i spil sammen med den viden, der er i praksisfeltet hos de fagprofessionelle (BKF årsberetning 2013 s. 7-8) UC-viden kriterier – en perspektivering

9. … Omverdenskrav om et komplementært vidensbegreb • Evidensbølgen ruller stadigt • http://www.socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens • Professionsområderne ønsker dog fortsat nuancer • B&K chefer • DsR UC-viden kriterier – en perspektivering

10. Dansk Sygeplejeråd • Sygeplejeprofessionen skal være kendt for en analytisk og refleksiv tilgang til at håndtere komplekse problemstillinger og for at udøve en evidensbaseret klinisk praksis. En væsentlig pointe for en profession, der arbejder med mennesker, er, at der altid vil være en interaktion mellem person og profession. • Sygeplejerskeuddannelsens vidensgrundlag er forskningsbaseret og professions­baseret. Begge dele er væsentlige og gensidigt afhængige for at kunne mestre sygeplejeprofessionen. Forudsætningen for en forskningsbaseret og professions­baseret uddannelse er, at underviserne har en solid forståelse for og erfaring med både forsknings- og udviklingsarbejde samt udøvelse af sygeplejeprofessionen. Nogle af underviserne skal have forskningskompetencer, og alle skal have aktuel kendskab til klinikken. (EN STÆRK SYGEPLEJERSKEUDDANNELSE FUNDAMENTET FOR DEN NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKE, DsR 2013) UC-viden kriterier – en perspektivering

11. Kvalitetsdiskurser i perspektiv af vidensgrundlag for uddannelse Forskningsbaseret uddannelse som den gyldne standard Den implicitte kvalitetstaksonomi Forskningens kvalitetsudfordring – fx iftvelfærdsprofessioner Professionshøjskolernes komplementære vidensgrundlag Den formelle grund: ”Professionshøjskolernes uddannelser skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod ” § 3 Den politiske – og erkendelsesmæssige - grund: Med fokus på omsætning af viden bliver gamle kvalitetskriterier utilstrækkelige….overalt på velfærdsområder….og for professioner UC-viden kriterier – en perspektivering

12. Revision af professionshøjskoleloven december 2013: Tydeliggørelse af et komplementært vidensbegreb »§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangspunkt i institutionens uddannelsesudbud varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund. Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe relevant viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet mod.« ”(…)§ 5, stk. 2, afspejler anvendelsen af begrebet forsknings- og udviklingsaktiviteter, at (…) Førstnævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generaliserbarhed gennemført af forskerkvalificeret personale. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete problemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet vidensformidling, konsulentydelser mv.” UC-viden kriterier – en perspektivering

13. Frascati manualen Forskning og udvikling omfatter skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, og udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder." I Frascati-manualen inddeles forskning og udvikling i tre forskningstyper: Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Arbejdet er primært rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Notat om afklaring af videnbegrebet i FoU Baseline 2013. UC-viden kriterier – en perspektivering

14. Men hvad med innovation? Regeringens innovationsstrategi definerer med henvisning til OECD innovation som "viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi". Omsat til den offentlige sektor kan det fx lyder: Man kan tale om innovation, når der gennemføres en væsentlig ændring i organisationens funktionsmåde, eller når der er tale om nye eller væsentlige ændringer af services og ydelser, processer, organisatoriske metoder eller kommunikationen med brugere og interessenter (Copenhagen Manual 2010) UC-viden kriterier – en perspektivering

15. Opsamling:Perspektivet for sammenhæng mellem uddannelse og vidensproduktion EVA, 2012 UC-viden kriterier – en perspektivering

16. UC Viden kvalitetsramme :Teoretiske og metodiske overvejelser Centrale inspirationskilder • Resultater fra en 10-årig udforskningsproces, som omfatter projekter såvel institutionelle som tværgående på sektorniveau, der har søgt at fortolke, afklare, udvikle og omsætte løsninger på det komplementære vidensgrundlag, som lovgiver siden 2002 har pålagt professionshøjskolerne i Danmark • En proces der forløber tilsvarende i en række andre europæiske lande, mere eller mindre ekspliciterede, afhængigt af om der er enstrenget eller binær universitetsstruktur. Udspiller sig i de fleste øvrige vestlige lande, epistemologisk, økonomisk og institutionelt som konflikter mellem klassisk akademisk og strategisk forskning. (Research, 2009). • Metoderne er ikke båret af et konkret forskningsprojekt, men snarere af en række tæt forbundne udviklings- og udredningsprocesser, der samtidigt har rammesat mange forskningsprojekter i danske professionshøjskoler. (Thorslund, 2011) UC-viden kriterier – en perspektivering

17. En central inspirationskilde udfoldede i 2001 distinktionen Modus1 og Modus2 vidensproduktion 1. I det komplekst moderne samfund bliver systemer for vidensproduktion stadig mere åbne og mangfoldige. De stabile og lukkede videnskredsløb nedbrydes (f.eks. Universiteter). Åbenhed konstitueres som et nyt princip for vidensproduktion, der bygger på netværksdannelse og udfoldes i sociale rum på tværs af afstande i tid og rum.  2. Vidensproduktion kontekstualiseres og inddrager mange forskellige aktører, miljøer og interessenter. Dette er et opbrud i den dominerende dikotome forestilling om på den ene side aktive vidensproducenter og på den anden side passive vidensbrugere. Den personbårne viden får ny betydning (jf. vidensgenerering i netværk) hvilket anfægter den herskende forestilling om videnskab som formaliseret, kontekstuafhængig og personuafhængig viden. UC-viden kriterier – en perspektivering

18. En fortolkning … fortsat 3. Vidensproduktion er ikke i samme omfang underlagt anerkendelseskriterier som gyldighed og pålidelighed. Et lige så væsentligt kriterium er social bæredygtig viden – en viden der også vurderes efter social robusthed. Pålidelig og gyldig viden bliver til social robust viden, hvis vidensproduktion forstås som en åben og gennemsigtig proces, der er åben for deltagelse (inddragelse af en bredere form for offentlighed) 4. Viden i form af ekspertise bliver socialt produceret og socialt distribueret. Med fokus på vidensproduktionens relevans og anvendelsessammenhænge bliver vidensdistributionen en væsentlig del af selve den vidensproducerende proces. En social bæredygtig viden udvikles i dialog med grupper, miljøer og interessenter som samtidig bliver vidensdistributører. Derved udvikles et kompliceret mønster for anerkendelse af ekspertise og bæredygtig viden. (Helga Nowotny et al i ”Re-Thinking science: Knowledge and the Public in an Age of Public uncertainty” Jf. Bent Madsen i Agora nr 1 2003 ) UC-viden kriterier – en perspektivering

19. Det strategiske kvalitetsbegreb (2007 benævnt Modus2) originalitet og forventede præstationer vurderet ud fra en international målestok. forskningsemnets overensstemmelse med de samfundsmæssige udfordringer, der danner grundlag for det pågældende forskningstema. Forskningens potentiale til at bidrage til den fremtidige velstandsudvikling og udvikling af velfærdssamfundet i et globalt perspektiv. Det Strategiske Forskningsråd: UC-viden kriterier – en perspektivering

20. UC Viden kvalitetsrammens opbygning De gamle (videnskabelige) kvalitetskriterier må overskrides (men ikke tabes!) • Pålidelighed • Konsistens • Gyldighed • Originalitet Nye kriterier må lægges til. Viden må også være karakteriseret ved • Relevans – for borgere, aftagere og professioner • Robusthed – det skal også kunne fungere i den professionelle hverdag • Innovation – er fornyende og skaber merværdi ift. gængs praksis …..men også sættes i spil i den fulde bredde af vidensprodukter UC-viden kriterier – en perspektivering

21. UC VIDENSPRODUKTION Forskning & innovation UNI Profession & erhverv Livslang læring UC-viden kriterier – en perspektivering

22. Kvalitetsrammens nationalt definerede kriterier (uddrag) UC-viden kriterier – en perspektivering

23. Nogle udfordringer for UC sektorens F&I samt videnskredsløb fremover: Omsætning af kvalitetsrammen i uddannelsernes tilrettelæggelse Studieaktivitetsmodellen – en kommunikationsmodel el løftestang for studieintensitet og studerendes forskningsdeltagelse? Forskerkompetence - specialister eller facilitatorer i videnskredsløbet? UC-viden kriterier – en perspektivering

24. Nogle referencer Bent Madsen (2003), Videnskabelse, videntransformation og videndistributionin Agora,CVU Storkøbenhavn Bøgh Andersen, L. et al (2012). En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar. www.forvaltningspolitik.dk Collin, F (2012). Er socialkonstruktivismen særlig demokratisk. In: Faye, J. og D. Budtz Pe-dersen (red.): Hvordan styres videnssamfundet? København: Nyt fra samfundsvidenskaber-ne. Danmarks Evalueringsinstitut (2012) , Strategier for viden Danmarks Evalueringsinstitutut, (2013), Videnarbejde i praksis. Afsluttende rapport DetstrategiskeForskningsråd(2011). Strategiskforskning: Principperog virkemidler Glerup, J. (2003). Forskningstilknytning og professionsudvikling. In: Jørgen Glerup & Finn Wiedemann (Red): Pædagogisk forskning og udvikling. Syddansk universitetsforlag. Nowotny, Helga et al (2011). Rethinking Science. London Polity Press. OECD (2004).National review on educational R&D: Examiner’ report on Denmark Professionshøjskolernes rektorkollegium (2011) Kvalitetsramme for UC Viden Professionshøjskolernes rektorkollegium (2012). Forskningspolitisk strategi Research at Universities of Applied Sciences in Europe. University of Twente (2009) Scharmer, C. (2001). Self-transcending Knowledge: Organizing Around Emerging Realities. In: Nonaka og Teece (eds.). Managing industrial knowledge. London:Sage. Thorslund (2011). Kvalitetskriterier for anvendt forskning. Gjallerhorn. Tidsskrift for professionsuddannelser nr. 13 UC Rektorkollegiet (2012). Forskningspolitisk strategi UC Rektorkollegiet (2013). Notat om afklaring af videnbegrebet i FoU Baseline 2013 UC-viden kriterier – en perspektivering