Etiske overvejelser the paralytic jean baptiste greuze 1763 eller resultatet af god opdragelse
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 15

Dydsetik PowerPoint PPT Presentation


  • 74 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763 (Eller: resultatet af god opdragelse!). Dydsetik.

Download Presentation

Dydsetik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Etiske overvejelser the paralytic jean baptiste greuze 1763 eller resultatet af god opdragelse

Etiske overvejelser The Paralytic Jean-Baptiste Greuze 1763(Eller: resultatet af god opdragelse!)


Dydsetik

Dydsetik

I etisk forstand er dyd lig med viljen og evnen til at gøre det moralsk rigtige, det gode. Hos Aristoteles er dyd 'den gyldne middelvej' mellem yderligheder, fx er tapperhed en dyd, fordi det er den gyldne middelvej mellem overdrivelserne fejhed og dumdristighed. En dyd er en karakteregenskab (areté), som indlæres gennem øvelse i praksis, og den vurderes ud fra en social synsvinkel.


Dydsetik1

Dydsetik

  • Den moderne dydsopfattelse, dvs. fra oplysningstiden og frem til i dag, afviger sædvanligvis fra den aristoteliske på (mindst) 2 væsentlige punkter:

  • 1) Der er kun én dyd (Dyden, stavet med stort begyndelsesbogstav og i bestemt form ental),

  • 2) den er begrundet individuelt i det enkelte menneskes evne til selv at afgøre, hvad der er moralsk rigtigt ud fra ét enkelt værdisæt (fx lykke, nydelse, nytte, pligt osv.).

    Den moderne etik har været kritiseret fra forskellig side. Fx har den katolske moralfilosof A. MacIntyre i værket Efter Dyden, fordi den er udtryk for moralsk forfald og opløsning. Han har derfor argumenteret for en tilbagevenden til en dydsetik efter aristotelisk forbillede.


Etiske overvejelser dyder

Etiske overvejelser Dyder

  • Kærlighed

  • Håb

  • Troskab/tillid

  • Mådehold

  • Retfærd(ighed)

  • Mod

  • Klogskab


Etiske overvejelser laster

Etiske overvejelser Laster

  • Lyst

  • Grådighed

  • Gerrighed

  • Dovenskab

  • Vrede, forbitrelse

  • Misundelse

  • Stolthed


Konsekvensetik nytteetik utilitarisme

Konsekvensetik(Nytteetik, utilitarisme)

  • Filosoffer: Bentham, J.S. Mill

  • Mål: Størst mulig lykke. (Ikke for flest mulige menneske -i moderne utilitarisme)

  • Moral vurderes på handlingens konsekvenser - sindelaget er ligegyldigt

  • Det gode afgøres ved en upartisk afvejning af fordele og ulemper

  • Ingen principper og pligter er på forhånd givet

  • Flertallets lykke kan tilsidesætte den enkeltes lykke

  • Kun det som tjener til menneskers lykke har værdi

  • Ingen handling kan være forkert i sig selv - det er altid et spørgsmål om fordele og ulemper

  • Retfærdigheden (lykke for flest mulig) er vigtigst i moral


Dydsetik

  • Den nyttige tilgang: nytteetik (Bentham)

  • Teori:

  • Mennesker handler for at opnå lyst og undgå smerte

  • Størst mulig lykke

  • Handlinger vurderes efter konsekvenserne

  • Konsekvenser

  • Værdier medvirker til at profilere det enkelte menneske eller beslutningstagerne udadtil og lægge afstand til andre

  • Værdier er et styringsredskab

  • Værdier skal favne interessenternes værdier og dermed skabe grundlag for tilfredshed

  • Værdigrundlaget er et middel


Dydsetik

  • Værdier i historisk perspektiv

  • græsk filosofi: evige værdier og samfundsværdier (stræben efter det gode)

  • kristen moralfilosofi: værdier er givet af Gud (stræben den evige salighed)

  • nyttefilosofi: nyttemaksimering for den enkelte (stræben efter lykke/nytte)

  • oplysningstiden: oplysning og fornuft. Mennesket er målet, ikke midlet

    (stræben efter universel fornuft, liberalisme)

  • det moderne: mennesker handler kommunikativt/i relation til andre.

    (stræben efter værdier)


Dydsetik

  • Den etiske tilgang: diskursetik (Habermas)

    Kommunikativ handlen

  • Den herredømmefri samtale

  • Erkendelse opnås gennem dialog

  • Dialog skaber handlingsstrukturer for den enkelte

  • Systemverdenen koloniserer livsverdenen

  • Konsekvenser

  • Værdier lever kun hvis den enkelte har ejerskab

  • Den enkeltes aktive, utvunge medvirken

  • Værdigrundlag kan erstatte regler og styring

  • Værdier skabes i dialog

  • Magt bygger på relationer, ikke på formelt hierarki

  • Værdigrundlag er en ramme for dialogen


Handlingers etiske egenskab

Handlingers "etiske egenskab"

Rigtige

"Tilladte", dvs. ikke-forbudte

"Fritagede", dvs. ikke-påbudte

Forkerte


Hvorfor etiske overvejelser

Hvorfor etiske overvejelser

”Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.”


Autenticitet

Autenticitet

Troværdighed mod egne såvel som professionens værdier og standarder


Autenticitetens etik modernitet

Autenticitetens etikModernitet

  • Primære kendetegn: selvets frisættelse fra faste betydnings-horisonter

  • Ingen fast bestemmelse af selvet, som skal udkaste, artikulere og finde sig selv ved egen kraft og i egen ret.

  • At være moderne er en opdagelsesrejse mod at finde sig selv som et autentisk selv. Sin egen eksistens bestemmelse


Autenticitetens etik s gen mod sande indre og ydre betingelser

Autenticitetens etikSøgen mod sande indre og ydre betingelser

  • Indre: tro mod selvets egen virkelighed.

  • Ydre:”Autoriteternes” autoritet er under konstant afprøvning og kritik (vurdering) – dvs. fx videnskabelig, oplysningsfilosofisk eller i form af historisk tænkning.


Autenticitetens etik individ plan

Autenticitetens etik: (individ plan)

  • Fordele: retter sig mod ikke-konforme og selvbestemte livsforløb, forholder sig kritisk og konstruktivt til givne samfundsinstitutioner.

  • Farer: overdreven inderliggørelse og selvevaluering, afkobling eller instrumentalisering af kollektive hindringer.


  • Login