Kapitel 8 anl gsaktiver l.jpg
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 27

Kapitel 8 - Anlægsaktiver PowerPoint PPT Presentation


  • 161 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Kapitel 8 - Anlægsaktiver. 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem brugstid og økonomisk levetid samt håndtering af ændringer i skøn over levetid

Download Presentation

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Kapitel 8 anl gsaktiver l.jpg

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte

2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer

3. Forstå forskellen mellem brugstid og økonomisk levetid samt håndtering af ændringer i skøn over levetid

4. Forstå hvad reparation og vedligeholdelse er i forhold til forbedringer

5.Forstå betydningen for valg af afskrivningsmetode

6. Forstå hvornår der skal/kan nedskrives/opskrives

7. Forstå behandlingen ved salg/skrotning af aktiver

8. Forstå hvordan immaterielle aktiver behandles


Aktiv vering igen igen l.jpg

Aktiv(vering) igen igen

  • Definition af aktiv: Ressource der kan give en virksomhed en fremtidig økonomisk fordel

  • Aktiveres (dvs. optages i balancen), hvis følgende er opfyldt:

    1. Virksomheden har retten til at bruge aktivet i fremtiden (kontrol) som følge af en tidligere begivenhed og

    2. Aktivet kan opgøres/måles med en vis nøjagtighed

  • Eksempler: maskiner, varelager, værdipapirer, varemærke, goodwill, forudbetaling

  • Aktiver omtalt i kapitel 8 er aktiver, der forbruges/anvendes over flere perioder. (maskiner, bygninger)


Materielle anl gsaktiver l.jpg

Materielle anlægsaktiver

  • To centrale spørgsmål vedrørende værdiansættelse af materielle anlægsaktiver:

    1. Hvordan opgøres anskaffelses- eller kostprisen for et materielt anlægsaktiv?

    2. Hvordan opgøres forbruget af anlægsaktivet over flere perioder?


Anskaffelsespris og rsregnskabsloven l.jpg

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven

§ 36. Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.

Tre måder at anskaffe på:

  • Ren handel

  • Egenfremstilling

  • Byttehandel


Anskaffelsespris og rsregnskabsloven5 l.jpg

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven

  • Ren handel:Ved ren handel forstås en handel, hvor modydelsen udelukkende består i betalinger (nu og/eller i fremtiden)

  • Egenfremstilling:Hermed forstås når virksomheden selv fremstiller et materielt aktiv, hvor modydelserne er materialer, komponenter, direkte løn samt evt. IPO

  • Byttehandel:Ved byttehandel forstås en handel, hvor modydelsen består i betalinger (nu og/eller i fremtiden) + (et ofte brugt) ikke-monetært aktiv


Anskaffelsespris og rsregnskabsloven6 l.jpg

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven

§ 40. Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.


Kostpris og rsregnskabsloven fortsat l.jpg

Kostpris og årsregnskabsloven (fortsat)

  • § 82. Virksomheden skal i kostprisen for de anlægs- og omsætnings-aktiver, den har fremstillet, jf. §§ 40 og 44, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende produkt, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.


Anskaffelsespris og rsregnskabsloven8 l.jpg

Anskaffelsespris og Årsregnskabsloven

Købs- og andre anskaffelsesomkostninger:

  • Skødestempel og -salær

  • Tilslutningsafgifter

  • Omkostninger ved spedition og transport

  • Udgifter til told mv.

  • Udgifter til installering

  • Nødvendig afprøvning

  • Honorarer til projekterende arkitekter og ingeniører

    Skæringstidspunktet er tidspunktet for ibrugtagning ~ det

    tidspunkt hvor aktivet er klar til brug


Afskrivning og rsregnskabsloven l.jpg

Afskrivning og Årsregnskabsloven

§ 43. Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdifor immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid


Forbrug af aktiv over en periode l.jpg

Forbrug af aktiv over en periode

  • Afskrivning

    • Formål med afskrivninger

      • Allokering af omkostninger til rette periode (=matching)

    • Afskrivning er ikke en reduktion af værdien, men allokering af omkostninger

  • Baggrunden for afskrivning: nedgang i de fremtidige økonomiske fordele fra aktivet (nedgang i aktivets servicepotentiale)

  • Regnskabsmæssige forhold i relation til afskrivning:

    1. Opgørelse af afskrivningsgrundlaget

    2. Opgøre den forventede brugstid

    3. Fastlægge mønstret for reduktionen i aktivets service-potentiale


Afskrivningsgrundlag l.jpg

Afskrivningsgrundlag

  • Anskaffelses- /kostpris minus scrapværdi (gælder dog ikke ved saldometoden)

  • Forventet scrapværdi – forventet nettorealisationspris vurderet på afskaffelsestidspunktet. Forventede prisstigninger og inflation kan ikke indregnes i scrapværdien. Kan være negativ, hvis der er store omkostninger ved afhændelse

  • Straksafskrivning af småaktiver, hvor hvert selskab vælger sin egen passende grænse


Opg re den forventede brugstid l.jpg

Opgøre den forventede brugstid

  • Vanskeligt (skøn)

  • Skal revurderes løbende, dvs. hvert år

  • Stor effekt af forskellig forventet brugstid

  • Fysisk-/økonomisk levetid

  • I praksis inddeler man aktiver i grupper og anvender samme brugstid for hele gruppen.Man reviderer sjældent levetidsskøn!(det anses for ”ufin” ændring af regnskabsmetode) – OG GAMLE AFSKRIVNINGER MÅ ALDRIG TILBAGEFØRES.


Fastl gge m nstret for reduktionen af aktivets v rdi l.jpg

Fastlægge mønstret for reduktionen af aktivets værdi

  • Ikke nødvendigvis lineær. Husk ÅRL: krav om systematisk metode:

  • A. Accelererede afskrivninger

    S. Lineære afskrivninger

    D. Deaccelererede afskr.

    E. Udgiftsf. med det samme

    N. Ingen afskrivning

    Endelig findes

    outputbaseret

    afskrivningsmetode


Line re afskrivninger l.jpg

Lineære afskrivninger

  • Mest anvendte metode i praksis

  • Kan anvende tid eller forbrug (producerede enheder)

  • Forbrug er vanskeligt i praksis

  • Eks.:

    • Anskaffelsespris : 11.000 kr

    • Forventet scrapværdi: 1.000 kr.

    • Forventet levetid: 10 år.

    • Årlig afskrivning: 1.000 kr.

    • Forventet produktion: 1000 enheder

    • År 1: produceret 150 enheder - afskrivning 1500 kr.


Accelererede afskrivninger l.jpg

Accelererede afskrivninger

  • Størst økonomisk fordel af nogle maskiner de første år

  • Mange forskellige metoder, heraf 3 almindelig kendte:

  • a. Saldometoden

    b. SYD-metoden

    c. Modified accelerated cost recovery system (US-metode)


Anl gskartotek l.jpg

Anlægskartotek

  • Krav ifølge ÅRL. § 57

  • Følge afskrivninger for de enkelte aktiver

  • Se F.eks. Carlsbergs regnskab

    Struktur:

    Anskaffelsespris/kostpris for aktiver primo

    +tilgang (køb) i året

    -afgang i året(specificeret på opr. kostpris, afskr. mv)

    +/-værdireguleringer i året, specificeret

    Bogført værdi ultimo


Reparation og vedligeholdelse l.jpg

Reparation og vedligeholdelse

  • Reparationer foretages efter skader eller lignende. Udgiftsføres når de afholdes (ingen værditilvækst)

  • Vedligeholdelse er periodiske udgifter for at maskinen kan have den ønskede levetid. Ved fastlæggelse af brugstid forudsættes det, at der foretages løbende vedligeholdelse, derfor udgiftsføres vedligeholdelsesomkostninger

  • Forbedringer øger nytteværdien af aktiver og kan derfor,

    • Forøge aktivets totale brugstid.

    • Forøge aktivets kapacitet

    • Forbedre produktionskvaliteten

    • Reducere fremtidige omkostninger

    • Forbedringer skal tillægges aktivets anskaffelsespris hhv. kostpris. Reparation og vedligeholdelse udgiftsføres i resultatopgørelsen


Nedskrivning l.jpg

Nedskrivning

  • ÅRL §42. Anlægsaktiver…. skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi. Stk. 2. Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.

  • Genindvindingsværdi: Bedste af

  • Nytteværdi og nettorealisationspris


Nedskrivning19 l.jpg

Nedskrivning

  • ÅRL § 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 27 og 28, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi

  • Den lavere værdi tolkes som nytteværdien

  • Dvs, krav om nedskrivning hvis de fremtidige økonomiske fordele ikke længere svarer til aktivets bogførte værdi.


Nyttev rdi definition l.jpg

Nytteværdi - Definition

Nytteværdi/kapitalværdi af et materielt anlægsaktiv er nutidsværdien af den forventede årlige nettoindtjening (indtægter minus forventede omkostninger ekskl. afskrivninger for at opnå indtægterne) ved fremtidig anvendelse af aktivet, endelig tillagt eventuel scrapværdi


Opskrivning af materielle anl gsaktiver l.jpg

Opskrivning af materielle anlægsaktiver

  • ÅRL § 41. Virksomheden kan vælge at opskrive materielle anlægsaktiver …… til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.

  • Den dagsværdi fortolkes som den højeste af: genanskaffelsesprisen/nytteværdien/nettorelisationsprisen


Afgang fra anl gskartotek l.jpg

Afgang fra anlægskartotek

  • Afgang kan enten være skrotning eller salg

  • I anlægskartoteket skal både anskaffelsessum og akkumulerede afskrivninger fjernes

  • Eventuel fortjeneste/tab føres i resultatopgørelsen


Immaterielle anl gsaktiver afskrivninger l.jpg

Immaterielle anlægsaktiver - afskrivninger

  • Se balance i skema-/kontoform:

    • Udviklingsomkostninger

    • Koncessioner, patenter, licencer, varemærker og lignende rettigheder

    • Goodwill

    • Vigtigt: skal opfylde kravene til aktivering, for at de kan medtages i balancen

  • Som udgangspunkt omfattet af samme krav I ÅRL som materielle anlægsaktiver, men dog med flere begrænsninger


Rsregnskabsloven imm anl gsaktiver l.jpg

Årsregnskabsloven Imm. anlægsaktiver

  • ÅRL § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. (Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder.)* Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver.

    *gælder ikke for mellemstore og store virksomheder


Udviklingsomkostninger l.jpg

Udviklingsomkostninger

Regnskabsvejledning nr. 7

  • Forskningsomkostningerskaludgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.

  • Udviklingsomkostninger kan udgiftsføres af mindre virksomheder, større virksomheder skal aktivere, hvis aktivdefinitionen anses for opfyldt (tilpas sikkerhed om fremtidige fordele, men alene aktivering af omkostninger, der påløber efter opnåelse af denne sikkerhed)

    Forskning er karakteriseret ved, at aktiviteten består i grundlæggende undersøgelser med det formål at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt.

    Udvikling(sprojekter) er karakteriseret ved, at aktiviteten består i anvendelse af forskningsresultater eller anden viden i forbindelse med gennemførelsen af udviklingsarbejder forud for påbegyndelse af en egentlig erhvervsmæssig udnyttelse.


Goodwill l.jpg

Goodwill

Goodwill aktiveres og afskrives (gamle ÅRL gav mulighed for egenkapitalregulering af koncerngoodwill)

  • To typer: køb af aktivitet eller køb af virksomhed (aktier)

  • Aktivitet: Købsprisen for en “direkte købt virksomhed” er større end de summen af overtagne enkeltposters (netto-)værdi

  • Aktier: Købsprisen for aktieposten (indirekte køb af virksomheden) er større end egenkapitalen (korrigeret for for lavt værdiansatte aktiver/gæld) - koncerngoodwill

  • Goodwill er udtryk for en forventning om fremtidigt overnormalt indtjeningspotentiale.


Lovgivning restriktiv for imm aktiver l.jpg

Lovgivning restriktiv for imm. aktiver

  • ÅRL § 43 …..immaterielle anlægsaktiver må ikke afskrives over en periode, der overstiger 20 år - (”absolut” grænse)

  • ÅRL §53 …..Overstiger afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver 5 år, skal det oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.(”noteoplysningsgrænse”)

  • ÅRL §41 ….Immaterielle anlægsaktiver kan ikke opskrives.

    Loven kræver altså mere regnskabsmæssig ”forsigtighed” vedrørende immaterielle aktiver end for andre aktiver – og i praksis er man mere ”forsigtig” vedrørende immaterielle aktiver.


  • Login