Lyd i film
Download
1 / 30

Lyd i film - PowerPoint PPT Presentation


  • 122 Views
  • Uploaded on

Lyd i film. Walter Benjamin – om kunst. Den menneskelige sanseiagttagelse er historisk betinget og dermed foranderlig, modellérbar. Pointe: Den moderne oplevelsesstruktur (fragmenteret sansebombardement) sætter sig igennem i vores måde at udtrykke os æstetisk på.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Lyd i film' - kay


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Walter benjamin om kunst
Walter Benjamin – om kunst

  • Den menneskelige sanseiagttagelse er historisk betinget og dermed foranderlig, modellérbar.

  • Pointe: Den moderne oplevelsesstruktur (fragmenteret sansebombardement) sætter sig igennem i vores måde at udtrykke os æstetisk på.

  • Vi reproducerer vores aktuelle oplevelsesstrukturer gennem fx diverse kunstneriske udtryk og produktioner.


Walter benjamin om film
Walter Benjamin – om film

  • Pointe: Filmmediet er paradigmatisk for den moderne oplevelsesstruktur.

  • Musikvideoen er det for postmodernismen

  • Hvad med internettet?


Theodor adorno om filmmusik
Theodor Adorno - om filmmusik

  • Øjet tilhører den tingslige verden

  • Øret tilhører subjektivitetens indre rum

    Manifest: musikken skal ikke smelte sammen med billederne, men i stedet være:

  • specifik i hver eneste sekvens (ikke klichéer)

  • kontrapunktisk i forhold til billederne (ikke underlægning)

  • afsløre sig selv som udvendigt virkemiddel

  • Egnet musik: moderne musik (ikke pop.musik)


Frederic jameson om musik
Frederic Jameson – om musik

  • Større orientering mod rumkategorier fremfor tidskategorier.

  • Tab af sansen for fortiden og dens forskellighed fra nutiden.

  • Musik er blevet en ”lydkuppel” med lige langt til alle tiders musik, såvel fysisk som mentalt!


Hansj rg pauli b langkj r
Hansjörg Pauli (B. Langkjær)

  • Parafraserende musik(diegetisk, understøtter handling i billederne)

  • Polariserende musik(skubber til neutral betydning)

  • Kontrapunktisk musik(modsiger billedindhold)


Birger langkj r
Birger Langkjær

4 niveauer i betydningsdannelse i film:

  • Sansning (de enkelte elementer opfattes)

  • Perception (lyd og billede smelter sammen til samme fiktive helhed)

  • Reception (emotive reaktioner, evalueringer, foregribelser, feed back til niveau 1 + 2)

  • Kognitive makrorammer (diegetisk narrativt niveau (aktivering af tilskuerviden om kendte former, etablering af mental rammemodel og genreforventning)


Birger langkj r1
Birger Langkjær

  • Pointe: teknologien og lyddesigneren udfører et afgørende perceptuelt arbejde for os ved atudvælgeoptagebearbejde ogmixe lyde.


Opm rksomhed
Opmærksomhed

Tilskuerens opmærksomhedsniveau afhænger af om lyden er i fokus eller periferi og om den er:

Punktuel: (aktivitet+forandring) påkalder sig opmærksomhed

Dynamisk: (ændring af lydstyrke) stigende og faldende

Cyklisk: (aktivitet, kontinuum) statisk


Lydens vrige kvaliteter
Lydens øvrige kvaliteter

  • Taktile kvalitet: Hårdt/blødt, stort/småt, tung/let materiale.(træ, metal, plastik, tønde, dåse etc.)

  • Kinetiske kvalitet: sammenstødet mellem forskellige masser med hver deres taktile kvaliteter (fx skridt af stilethæle mod fliser, lastbildæk mod brosten)

    Pointe: disse lyde eftergøres ofte i studiet!


Typer af funktionsmusik
Typer af funktionsmusik

  • Reallyde

  • Lydkakafoni

  • Ledemotiver

  • Jingler

  • Stemning

  • Stilindikatorer

  • Effektlyde

  • Suspenselyde

  • Flere…….


Lyd i film vs musikvideo
Lyd i film vs. musikvideo

  • I film: lagene adskilt af forskellig musik, musikken skifter ved funktionsskift.

  • I musikvideo: musikken er den samme, funktionsskift sker ved billedskift.

  • Tendens i nyere film + avantgarde:

    Musikken holder sammen på et ellers usammenhængende billedforløb!


Inddeling af tiden
Inddeling af tiden

  • Rytme: 4/4, 3/4, 6/8, 5/4 etc.

  • Metrik: gruppering af takter i større enheder

  • Tempo: bestemmende for musikkens helhedskarakter

  • Ofte billedklip på tidsinddelinger


Klang og sound
Klang og sound

Afhænger af:

  • Instrumentation

  • Toneomfang

  • Tonetæthed

  • Styrke

  • Intensitet

  • Elektroniske bearbejdninger af lyden


Rum og rumlighed
Rum og rumlighed

Afhænger af:

  • Rumklang (genklang af optaget rum)

  • Fiktivt rum (musikkens eget rum i lytterens hoved)

  • Repetition (cirkulære, pulserende bevægelser)

  • Fading (overblænding)

  • Panorering (bevægelser i rummet)

  • Andre…..


Sonnenschein sound design the expressive power of music voice and sound effects in cinema
Sonnenschein: Sound Design – The Expressive Power of Music, Voice and Sound Effects in Cinema.

  • Hvor kan man hente inspiration?

  • fantasiens billedsprog

  • dyrelyde (intellektuel eller følelsesmæssig kvalitet)

  • interaktion mellem øje og øre

  • improvisation og nye kombinationer

  • kroppens lyde og omgivelserne


Lyd billed sprog virkemidler
Lyd-billed-sprog: virkemidler

Ensartethed:akustisk lighed ved to forskellige lyde.

Overdrivelse/hyperbole: intenderet overdrivelse.

Metafor: overførsel af betydning fra fx hørelse til syn.

Allegori: repræsentation af det abstrakte gennem det konkrete.

Ironi: kontraster af det mindst ventede.

Paradoks: tydelig modsigelse udtryk for mulig sandhed.

Levendegørelse: døde objekter tilføres levende udtryk.


Lyd billed sprog virkemidler1
Lyd-billed-sprog: virkemidler

Kreative strategier for lydbehandling:

”Trial and error”

”Gør det modsatte”

”I Ching” (Brian Eno)


Foley designede reallyde
Foley – designede reallyde

  • Hvordan kan naturlyde efterlignes i studiet?

  • Ild: cellofan nulres i ujævn rytme + sænk pitch

  • Regn: salt der drysses på papir

  • Hagl: ris der drysses på papir

  • Skridt i mudder: hænder på gennemblødt avispapir

  • Vandløb: blæs bobler i vandglas gennem sugerør

  • Nye lyde: fx spil alternativt på trad. instrumenter

  • Nye lyde: vær kreativ m. udstyr og optagesituationen

  • Nye lyde: kombiner 2-3 lyde til en lyd


Lyddesign i postproduktion
Lyddesign i postproduktion

  • Manipulation af lydkvalitet kan være ændringer i:

  • rytme | rytmisk - irregulær

  • intensitet / volumen | lav - høj

  • pitch / tonehøjde | lav - høj

  • klang | tonal - støj

  • puls | langsom - hurtig

  • forløb / envelope | punktuel - tilbagekastet

  • organisering (kulturel) | organiseret - kaotisk


Lydkvalitet fysikkens love
Lydkvalitet – fysikkens love

Jo højere frekvenser = jo mindre bølgelængder = jo mindre kraft til at trænge i gennem materialer (luft, vand, sten, kød mv.)

Pointe: de høje frekvenser bremses først, når lyd skal tilbagelægge afstande og trænge gennem materialer.

Konsekvens: når en lyd skal lyde som om den er langt væk eller på den anden side af noget (fx en dør eller vand) så skal de høje frekvenser dæmpes.


Lydkvalitet rerne der h rer
Lydkvalitet – ørerne der hører…

  • Ørernes anatomi forstærker mellemtoner - derfor:

  • Dybe og høje frekvenser skal forstærkes relativt mere ved lav volumen for at opleves som det samme.

  • En dyb lyd kan opleves som kraftigere ved tilføjelse af mellemtone og høje frekvenser.

  • Derudover er øret karakteriseret ved:

  • Integrationstid: 0,3 s. for fuld volumen på en lyd.

  • Kontrast og variation giver bedre opfattelse af lyde.

  • Maskering: kraftige lyde skygger for svage lyde ved samme frekvens. Signal-støjforhold mindst 1:2,5 (4dB).


4 lyttem der
4 lyttemåder

Michel Chion:

Reduceret: observation af lyden selv, ikke dens årsag

Kausal: leder efter lydens årsag (og reagerer på den)

Semantisk: afkodning af lyd der symboliserer ideer, handlinger eller ting (fx at forstå et sprog).

David Sonnenschein:

Referentiel: lyden forstås i sin kontekst (samme lyd kan opfattes forskelligt i forskellige sammenhænge).


Oplevelse af helhed i lydbilledet
Oplevelse af helhed i lydbilledet

Gestalt principper og illusion:

Figur & ground: max. 2 lyde i fokus på samme tid + ½.

Afslutning: et påbegyndt forløb skal afsluttes.

Sammenhæng: overgange skal være glidende, huller kan evt. fyldes af korte, abrupte lyde (fx bilhorn).

Samhørighed: lyde der optræder sammen eller i forlængelse af hinanden kobles i betydning (fx som en handling eller en melodi) eller bliver til en lyd.

Ensartethed: samme lyd der optræder med mellemrum opfattes stadig som samme lyd (fx ringende telefon).

Samme ændring: Lyde der ændres på samme måde opfattes som del af samme lydlandskab.


Oplevelse af rum
Oplevelse af rum

Samme lydscene: lyde med samme optageafstand og rumklang kan opfattes som del af samme ”lydscene”.

Retningsbestemmelse: minimale forskydninger mellem de 2 ørers lydopfattelse retningsbestemmer lyden.

Subjektivt rum:”Clean sound” - rummets egen lyd.

Bevægelse: kontinuerlige forandringer i volumen, klang og rum/ekko giver oplevelse af bevægelse i lyden.


Oplevelse af tid
Oplevelse af tid

Identifikation: min. 1 Ms. for at opfatte en lyd.

Adskillelse: enkeltlyde adskilles med min. 2 Ms. (tale og musik med min. 0,4 s.)

Integrationstid: 0,3 s. for opfattelse af fuld volumen, tonehøjde og klang på en lyd.

Subjektiv tid: lydforløbets puls kan accellere/nedsætte oplevelsen af tempo/hastighed.


Oplevelsen af tonalitet
Oplevelsen af tonalitet

Høje frekvenser: fremmer artikulation/forståelse (tale).

Ved 5000 Hz: opfattelsen af melodi og toner opløses.

Mellemtone: opfattes tydeligst og kræver mindst forstærkning.

Basfrekvenser: sætter grundtonalitet for overtonerne.

Volumen: 2 lyde med samme frekvens forstærker lydniveauet. 2 lyde med forskellige frekvens forstærker endnu mere.

Genkendelighed: anslaget vigtigt for identifikation.

Tilvænning: Kontrast og variation i lydbilledet hæmmer tilvænning, tilpasning og lydtræthed ift. lydoplevelsen.


Musikalske parametre
Musikalske parametre

Form: lydforløbets overordnede struktur over tid

Rytme og takt: underdelinger og faste betoninger

Puls: hastighed/tempo

Frasering/dynamik: formgivning af mindre lydforløb

Forberedelse/gentagelse: referencer frem og tilbage

Tonalitet: tonalt centrum, toneart, drone

Melodi: sammenhængende tonerække

Harmoni/dissonans: Samtidige, men forskellige toner (fx akkorder)


Lydreferencer
Lydreferencer

Universelle: fx naturens reallyde

Kulturelle: fx musik fra forskellige lande

Historiske: fx lyd af gammel teknologi

Specifikke: fx (film)genre


Fremtidens lyddesign
Fremtidens lyddesign

Lyddesigneren med fra starten af en produktion.

Lyd til computermedier giver nye muligheder for lyddesign til hovedtelefoner.

Lyddesign bliver interaktive.


ad