Medledelse med muligheder - om det anderledes mulige

1. Medledelse med muligheder- om det anderledes mulige Paradigmehjulet www.borumconsult.com

2. læringsformer www.borumconsult.com

3. Læringsformer 1. Ordens læring • Udgangspunktet for læring er at der drages en distinktion • En tilstand, der ikke er tilfældig, men er bestemt af en forskel mellem noget og noget andet • Den kumulative læring – ophobning af viden 2. Ordens læring • Her sker ikke kun en reference til den markerede side • her sker også en reference til forudsætningen for den markerede side • Man ser det udefra som observatør i en 2. ordens betragtning • Assimilativ læring – indpasning i etablerede bevidsthedsstrukturer www.borumconsult.com

4. Læringsformer 3. Ordens læring • Enhver læring er et paradoks – læring forudsætter læring • Chris Agyris kalder det dobbelt loop læring , læring der overskrider rammen for sine egne umiddelbare læringsforudsætninger • Akkomodation – tilpasning 4. Ordens læring – eller lærings – omverden • Læring forudsætter en omverden der er systemisk forskellig fra læringssystemet • Et psykisk system har et socialt system som omverden • Et psykisk system har eksempelvis undervisningssystemet som sin omverden • Undervisningssystemet er dermed læringssystemets forudsætning • Men det tilhører ikke læringssystemet • Paradigmeskift – fra en grundopfattelse til en anden www.borumconsult.com

5. Politiskediskursers position Rationellediskursers position Socialediskursers position Ledelse i det organisatoriske krydspres- Et demokratisk dannelsesprojekt Ledelse med mening Et demokratisk dannelsesprojekt • en meta-fortælling om: • Deltagerdemokrati • Autonom ledelse • Utraditionel dannelse • Repræsentation • Tolerance • Tillid • solidaritet www.borumconsult.com

6. diskurspositioner • De rationelles diskursers position • Forståelsesfeltet • menings- og betydningstilskrivning • De politiske diskursers position • aktørfeltets kontingente distinktionsritual • Holdningsbaserede beslutningsfora • De sociale diskursers position • Den faglige ritualisering • Identitetsskabende vidensformer • Den saglige ritualisering • Perspektivering af faglighedens vidensformer i nye kontekstforståelsers meningstilskrivning www.borumconsult.com

7. To konkurrerende paradigmer Det konstruktivistiske paradigme Det socialkonstruktionistiske paradigme Den systemiske tilgang Løst koblede systemer Den eksplorative Ændringsstrategi Aktører tilknyttet det organisatoriske felt som ændringsagenter Det narrative perspektiv (fortællingen) Indre fokus på læring Relationernes betydning Det positivistiske paradigme Det rationelle paradigme (Rationel choice) Den lineære tilgang Produktionssystem Den teknisk rationelle ændringsstrategi Ledelsen og analytikere som ændringsagenter Det kognitive perspektiv (årsag – virkning) Ydre fokus på læring Metodernes betydning www.borumconsult.com

8. x www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

9. Hierarkisk government paradigme • Konsistent med den traditionelle demokratisk styringskæde • Det er en koalition mellem ret og formel magt • Det er udmøntningen af lov og regelstyring • I Danelunds perspektiv er styringsparadigmet en lineær, rationel styring www.borumconsult.com

10. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Lineær, rationel styring: Omverdensforhold Selvforhold lineær transparens ml. ydreforhold og indre forhold (objektivering) Lineær, rationel styring Ydreforhold Ydrestyring på viden Indre forhold Indre styring af selvstyring Lineær tilpasning til viden www.borumconsult.com

11. Hierarkisk government paradigme • Definitionsmagten konstitueres i den hierarkiske organisation • Magten har ret til magten til at kommunikere ret • Der er lineær transparens mellem ydreforhold og indre forhold • Der sker en objektivering med lineær tilpasning til viden • Forholdet mellem styrende og styret er et principal/agent forhold www.borumconsult.com

12. Rationelt government paradigme • Hierarkisk styring på en positivistisk opfattelse af virkeligheden. (årsag/virkning) • Styringen er på resultater og effekt/effektivitet • Styringen beror på aktører, der tilpasser sig lineært i overensstemmelse med omverdenens forventninger • I Danelunds perspektiv en lineær, rationel styring • Organisationen er præget af fejlfindingskultur og mangeltænkning • Forholdet mellem styrende og styret, styres, planlægges og kontrolleres centralt. • Der er en glidende overgang til konkurrenceparadigmet www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

13. Rationel konkurrence paradigme • Konstituerer sig mod den tiltagende markeds-gørelse af de off. Serviceydelser • Grænseoverskridelsen mellem den offentlige sektor og markedet • NPM indført i 1986 af Schlütter, forøget brug under Nyrup og cementeret under den nuværende regering – forslaget om 30 % udliciteringer • Borgernes identitet som forbruger medfører legitim ret til frit at vælge www.borumconsult.com

14. Rationel konkurrence paradigme • Kvalitetsbegrebet bygger på aktuel dokumentation og kontrol • Der er tale om en reguleret konkurrence • Det offentlige er både udbyder, kravspecificerende og kontrollerende • Kobles til Samstyringsparadigmet • Kommunale institutioner skal både konkurrere og benchmarkes – ens/forskellig www.borumconsult.com

15. Samstyrings paradigmet • Paradigmet konstituerer fremvæksten af nye partnerskabs og samarbejdsformer. • Det styrker muligheden for synergi, læring og integrering af fælles interesser • Det arbejdes for at opnå konsensus • Det kobler sig til selvstyringsparadigmet • Det konstituerer hele NMP tænkningen • Styringen bliver på afstand som fremmedstyring af selvstyringen • Governance på kanten til governmentality www.borumconsult.com

16. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Government: • En suveræn samfundsstyring, hvor en regering styrer samfundet ved hjælp af et lov - og regelstyret forvaltningsapparat . • Rationelle styringsprocesser Governance: • Samfundsstyring som en proces, der ikke har sit udspring i eller kontrolleres af en bestemt institution. • En proces, der er dynamisk og kompleks uden klare og entydige grænser. • Styring af selvstyring i netværk Governmentality: • En moralsk forankring af forpligtigelsen på de normative sandheder. • Forholdet mellem ydre styring og indre styring af selvstyringen. • Diskursiv styring af selvstyring på afstand • Forholdet mellem friheden og pligten til at afgrænse egne styringsmuligheder. www.borumconsult.com

17. Paradoksale konsensusforventninger Fremmedstyring/selvstyring Centralisering/decentralisering Tilpasning/autonomi Konkurrence/samarbejde Planlægning/eksperimentering Driftsikkerhed/Innovation og læring www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

18. Det regulerede selvstyringsparadigme • Lokal ansvarlighed for kompetenceudvikling og performance som konkurrenceparameter • Værdier som (selv)styringsteknologier • Styring af selvstyring på afstand • Selvteknologier som selvstyring styret på afstand: • -realisering, -evaluering, -dokumentation, -vurderinger, -udvikling, -……. www.borumconsult.com

19. Etisk selvskabelsesparadigmet • Interne og eksterne retlige og sociale anerkendelsesrelationer • Honneth's anerkendelsesteorier og begreber • Kærlighedskampen – relationel anerkendelse • Retlig anerkendelse – retligt individ i samfundet • Social anerkendelse – del af fællesskabet • Den refleksive selvstyrings fremmedstyring www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

20. Selvskabelses paradigmet • Aktørbaseret og diskursiv styringskompleksitet • Governance og samstyring • Anerkendelseskampen i netværket • Ligeværdige deltager – bidrager til fællesskabet og i egen organisatorisk kontekst • Intern – ekstern • Fra den Andens perspektiv • ”Respekten for den Anden er livsvigtig for såvel den Anden som for os selv” Paul Riceour i Bouchet 2010 www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

21. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Governancestyringskoncepter; governmentality: Selvforhold Omverdens Governmentality styring Omverdensforhold Ydre forhold lineær refleksivitet Indre forhold Ydre styring mlm. Indreforhold indrestyring af selvstyring Værdier og viden og ydreforhold lineær tilpasning til værdier og viden (subjektivering) www.borumconsult.com

22. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Governmentality: • regulerer konsensusunderskuddet mellem ydre styring og indre styring af selvstyringen. • Iscenesættes ikke som en ydre forpligtelse, men en moralsk indre forpligtelse. • Forpligtiger individ og organisation til adaption af værdier og viden lineær refleksivitet (spejler sig i den normative ydre diskurs). • Skaber lineær tilpasning til viden og værdier gennem subjektivation. • Individ og organisation bliver et med de ydre forholds diskurs www.borumconsult.com

23. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Ledelsesidentiteten: • Kapacitet til at inderliggøre den ydre tvang (subjektivering) • Regulere et konsensusunderskud mellem indre styring og selvstyring. Selvledelsesidentiteten: • Kapacitet til selvudvikling og selvkontrol • Kapacitet til at overleve skyldfølelsen i det eksistentielle tomrum • Den styredes skyldfølelse over manglende succes eller opfyldelse af den styrendes forventninger ( den moralske forpligtigelse) www.borumconsult.com

24. Paradoksale koalitioner Selvskabelsesparadigmets indbyggede forventninger til individuelle (anderledes og bedre) præstationer Under hensyn til det fælles bedste Kobles sammen med samskabelsesparadigmets forudsætninger og forventninger til det anderledes muliges innovative eksperimenter www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

25. Samskabelse – paradoks udfoldelse, refleksion, det ”fælles” Rationel choice Lineær styring Magt beslutninger Government Det individuelle Sociological Governmentality ledelse Moralitet, Det passende x www.borumconsult.com www.munchkonsulent.biz

26. Medledelse med muligheder • Samskabelsesparadigmet er konstituerende for medledelse med muligheder • Samskabelsesparadigmet er ”0pen – ended” i den forstand, at beslutninger her iagttages, kommunikeres og reflekteres som ubesluttelige eller en del af en fortløbende proces www.borumconsult.com

27. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Netværksledelse med mening: Omverdens Omverdensforhold Selvforhold Ydre forhold cirkulær refleksion Indre forhold Ydre styring på af det anderledes mulige indrestyring af selvsty- værdier og viden i feltet mlm. Omverdens- ring. og selvforhold. Cirkulær refleksion af værdier og viden www.borumconsult.com

28. Government, Governance, Governmentality og netværksledelse med mening. Ledelsesidentiteten: • Er en metaidentitet, der er nysgerrig, rummelig og dialogskabende • Kapaciteten er at skabe rum, rammer og kompetencer • Kan tage netværkets frihed til selvorganisering gennem refleksion på ordet Selvledelsesidentiteten: • Kapacitet til selvledelse gennem refleksion af det anderledes mulige • Kompleksitet og kontingens, lukketheden og åbenheden er hinandens ubesluttelige og midlertidige forudsætninger • Mellem central ledelse og decentral selvledelse skabes gensidig forpligtigelse til medledelse. www.borumconsult.com

29. Medledelse med muligheder • Samskabelsesparadigmet søger at tilføre andre betydninger og identiteter til de øvrige paradigmer , positioneringer og forholdemåder, der er i spil • Samskabelsesparadigmet inkluderer principielt alle andre paradigmer som anderledes mulige positioneringer gennem refleksioner og forhandlinger www.borumconsult.com

30. Medledelse med muligheder • Samskabelsesparadigmet har fokus på processer, der fremmer kritisk refleksion og transformative og ekspansive læreprocesser • Samskabelsesparadigmet er iscenesættelse af invitationen til alle om at tage ledelse på processerne og skifte positioner mellem styret og styrende www.borumconsult.com

31. Medledelse med muligheder • Samskabelsesparadigmet skaber et rum for innovativ samskaben gennem kritisk reflekterende forhandlede og eksperimentelt iscenesatte processer • Samskabelsesparadigmet er kontekst for medledelse med muligheder og skaber læring og innovativ samskaben som en iterativ (gentaget) proces www.borumconsult.com

32. Dialogens konstruktion Det gør ledelse til tænkningen om læringens konstruktion i organisationen • At kunne iagttage den iagttagelse, som forskellige styringsredskaber stiller til rådighed. • At styre redskaberne frem for omvendt . • Tage stilling til de teknologier, der former organisationen som sociale handlerum. • Skabe mening mellem organisationen og dens omverden • Skabe sammenhæng mellem forskellige rationaler • Skabe medledelse med muligheder www.borumconsult.com

33. Dialogens konstruktion Dialogens afgørende spørgsmål: • I hvilken grad aktørerne sætter egne regelsæt på spil? • Vil man sætte dem på spil i den ydre kamp om anerkendelse? • Vil man sætte dem på spil igennem sin egen refleksion • Vil man acceptere at ens faglighed sættes til debat (mobiliseres) • Vil man mobilisere den organisatoriske mangfoldighed af viden? www.borumconsult.com

34. Inddragelse af viden Mobilisering F Fælles læring ml. faggrupper Kampen om anerkendelse Organisato- riske videns- niveauer Refleksion Læring indenfor faggrupperne Stabilisering Stabilisering Udgrænsning Af viden www.borumconsult.com