Mobning en definition
Download
1 / 37

Mobning 2009 - Klaus Henriksen - PowerPoint PPT Presentation


  • 92 Views
  • Uploaded on

Mobning – en definition. Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig. Helle Rabøl Hansen 2003 . Mobning. Et gruppefænomen Systematik – mønster Forfølgelse og udelukkelse

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about 'Mobning 2009 - Klaus Henriksen' - joelle


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Mobning en definition
Mobning – en definition

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse

eller udelukkelse af en enkelt person,

på et sted, hvor denne person er ”tvunget”

til at opholde sig.

Helle Rabøl Hansen 2003

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Mobning
Mobning

  • Et gruppefænomen

  • Systematik – mønster

  • Forfølgelse og udelukkelse

  • Især hvor personer er tvunget til at være

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Ikke alle negative handlinger er mobning

Drilleri er ikke i sig selv mobning

Dominerende adfærd er ikke i sig selv mobning

Hårdt sprog er ikke i sig selv mobning

Enkle episoder med ubehagelige oplevelser, som verbale angreb og fysisk aggression er ikke i sig selv mobning

Konflikt er ikke i sig selv mobning

Ikke alle negative handlinger er mobning

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvad er mobning konkret
Hvad er mobning konkret?

  • Ensomhed

  • Følelsen af konstant at være på vagt

  • Følelsen af at være forkert

  • Følelsen at ikke at betyde noget (selvværd)

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvor udbredt er mobningen
Hvor udbredt er mobningen?

1998 2002 2007 2006

------------------------------------------------------

Antal mobbede (2-3 gange pr.måned) 25 % 11 % 8 %

Permanente mobbeofre 8 % 7 % 5 %

(Kilde: WHO’s undersøgelse blandt 11-15 årige i 1998, 2002, 2006)

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvorn r mobbes der mest
Hvornår mobbes der mest?

Omfang af mobning

Tid

Indskoling

Mellemtrin

Udskoling

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvis det er hvad er konsekvenserne
Hvis det er – hvad er konsekvenserne?

  • Konsekvens for hele gruppen:

  • Medlidenhedsstopper

  • Dårligere læringsmiljø

    2. Konsekvens for ofret:

  • Sygdomme

  • Livslede

  • I voksenlivet?

    3. Konsekvenser for mobberne:

  • Større risiko for kriminalitet

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvad mobber man med
Hvad mobber man med?

  • Øgenavne

  • Udseende

  • Tøj

  • Briller

  • Tynd / Tyk

  • Oprindelse og tro

  • Etnisk / Perker

  • Sociale begivenheder: fx Skilsmisse, død, fængsel

  • Væremåde

  • Interesser, hobbies, meninger

  • Vaner

  • Madpakken

  • Faglige evner eller det modsatte

  • Med andre ord: Med hvad som helst!!!

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvorfor mobbes der
Hvorfor mobbes der?

Teori:

Mobning er et erstatningsfællesskab

(Helle Rabøl Hansen, DPU)

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvorfor mobbes der1
Hvorfor mobbes der?

  • Børn er motiveret af at høre til i et fællesskab (behov hos os alle)

  • Mobning skal ses som en trang til at opbygge et fællesskab, hvor der intet er

  • Mobning indeholder drama og spænding og ”giver mening”

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvad vi ved
Hvad vi ved:

Lav tolerancekultur i gruppen giver mobningen næring

Hvad er lav tolerance:

  • ”Smal” vej for hvad der defineres som ”det rigtige” og ”det forkerte” i gruppen

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvad p virker klassens tolerancegrad
Hvad påvirker klassens tolerancegrad?

  • Kultur- og samfundsværdier

  • Forældreattituder

  • Personaleattituder

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Faktorer der p virker klassens tolerancegrad
Faktorer der påvirker klassens tolerancegrad:

  • Kultur og samfundsværdier?

  • Personaleattituder

  • Forældreattituder

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


De digitale medier
De digitale medier

- dejlige eller dæmoniske

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Et eksempel
Et eksempel

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Et eksempel

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Unge om deres brug af sociale medier
Unge om deres brug af sociale medier

  • Identitet

  • At folk ved, hvem jeg er – kan gå ind og se, hvem jeg er

  • At jeg kan debattere om ting, der sker i verden – ikke bare i DK

  • Kontakt / Social Networking

  • Holde kontakt med mine venner”

  • En måde ”at være sammen på”, når man ikke har så meget tid

  • Komme tættere på sine venner, lære dem bedre at kende -

  • snakke om gode oplevelser sammen

  • At være sammen uden at være sammen

  • Nye venner/bekendte

  • Få nye venner

  • At snakke med nogle jeg møder på ferier eller i byen

  • Jeg kan få venner hurtigere (tilflytter)

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


SMS

2005:

Otte millioner sms´er pr. dag i DK.

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Popul re websites
Populære websites

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Gosupermodel dk
gosupermodel.dk

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Habbo dk
Habbo.dk

Mobning 2009 - Klaus Henriksen




Andre popul re spillesites
Andre populære spillesites

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Lytte til musik l re tekster
Lytte til musik – lære tekster

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Boltre sig kreativt
Boltre sig kreativt

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Mobning 2009 - Klaus Henriksen


N gletal fra unders gelse om chat
Nøgletal fra undersøgelse om Chat i skolealderen

  • 82% af de adspurgte børn chatter

  • Masser af positive oplevelser med Chat

  • 41% af de adspurgte børn har voldsomme negative chatoplevelser med andre børn som afsender. Dødstrusler, trusler om bank og seksuel chikane.

  • 23% af de adspurgte har oplevet chatchikane som en del af mobning eller konflikt med klasse- og skolekammerater.

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Negative chatoplevelser
Negative chatoplevelser i skolealderen

Flest negative chatoplevelser barn til barn – ikke barn til voksen

Eksempler på negative oplevelser:

- Trusler om bank ”Du får bank næste gang, vi ser dig”. ”Du kan ikke gemme dig, vi skal nok finde dig”, ”Jeg smadrer dig!”….

- Dødstrusler. ”Du skal dø”, ”dø nu”….

- Trusler af anden karakter. ”Jeg skal nok fortælle alle, at du lugter af tis…”

- Seksuel chikane: ”Du ligner en gris, der boller med alle de andre dyr”. ”Din pik er en myrepik”. ”Du trænger til at blive kneppet i alle huller”….

- Udseendechikane. ”Er du gravid? Du ser sådan ud? (Til 12-årig pige), ”Du er den grimmeste og klammeste fyr på hele skolen”..

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


S rtr k ved digital mobning
Særtræk ved digital mobning i skolealderen

  • Barnets sociale arenaer rykker ind i privatsfæren

  • 24/7 – intet ”helle” længere

  • De digitale informationsmedier ”skærmer” for den direkte kontakt ansigt til ansigt

    - Ingen mulighed for verbal eller non-verbal afkodning

    - Kan skjule mobberes identitet og dermed forstærke frygten

    - Svækker mobberes empati

  • Svært at gribe ind til fordel for mobbeoffer

  • Udstødelsen kan offentliggøres til et større publikum

  • Børnenes netværk og kontakter udvides gennem digitale medier – oftere mobning på tværs af klasser eller skoler

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvor er de voksne
Hvor er de voksne? i skolealderen

På spørgsmålet om, hvem de unge går til med negative oplevelser:

8 % en lærer

16 % en pædagog

31 % venner

24 % Forældre

21 % holder de negative oplevelser for sig selv

Børnene har udviklet en parallelverden,

hvor voksne er fraværende.

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvad kan vi som for ldre g re
Hvad kan vi som forældre gøre? i skolealderen

  • Hvad kan vi gøre for at hjælpe med at civilisere ”Wild west cyberspace”??

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Anbefaling: i skolealderen

Forandring frem for forbud!

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Forældre til online børn – 3 typer i skolealderen

  • Laissez faire-forældre er dem, der selv lader deres børn finde ud af on-linelivet; de ikke taler med dem om det og laver ingen regler – ”Du får fred og jeg får fred!”

    2. Forbuds-forældre er dem, der giver børnene ingen eller yderst begrænset adgang til online-universer UDEN at sætte sig ind i de muligheder og kvaliteter der kan findes på nettet – ”Mobil og net er noget fanden har skabt!”

    3. Dialog-forældre er dem, der forsøger at gå aktivt ind i børnenes on-line liv og som i fællesskab med børnene opstiller retningslinier for omfang og adfærd på mobil og net.

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


7 anti mobber d til alle for ldre
7 anti-mobberåd til alle forældre i skolealderen

  • Tal ikke dårligt om dit barns klassekammerater – eller om deres forældre

  • Støt dit barns mange forskellige bekendtskaber på kryds og tværs i klassen

  • Sæt spot på de ”usynlige” børn i klassen

  • Forsøg at opmuntre dit barn til at forsvare/hjælpe/trøste den klassekammerat, der er alene

  • Prioritér socialt samvær med de andre forældre og deres børn

  • Lyt og forstå den medforælder, der fortæller om sit barns problemer

  • Hjælp dit barn med at respektere andre børns fødselsdage eller fester

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


Hvis mobning bliver et problem
Hvis mobning bliver et problem i skolealderen

  • Tag problemerne i opløbet

  • Fortæl hvordan dit barn oplever det – spørg åbent til andre børns oplevelser

  • Drop skyldregnskaber

  • Hold fokus på det fremadrettede – ingen børn skal frygte at komme i skole

  • Pige- og drengemøder – med konkrete aktiviteter!

  • Fællesskabsopbyggende aktiviteter

Mobning 2009 - Klaus Henriksen


ad