Evaluering af Vejledningsreformen

1. Evaluering af Vejledningsreformen Lars Goldschmidt Formand for projektgruppen for evaluering af vejledningsreformen Direktør for foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS

2. Disposition • Baggrunds elementer • Vejledningsreformen indhold og antagelser • Resultater • Overvejelser

3. Baggrundselementer • Egen beskæftigelse med kompetenceforsyning i DI, Arbejdsmarkedsstyrelsen, DH&S og FRI • Globaliseringsrådet • Trepartsdrøftelser om arbejdsmarkedsuddannelserne • HVAD er vejledning svaret på?

4. Vejledningsreformen 1/8 2004, Nationale mål Vejledningen skal: • bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet • i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv • inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende • bidrage til at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt • bidrage til at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om valg af uddannelse, uddannelsesinstitution og fremtidig beskæftigelse. • være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Derudover er det en målsætning at vejledningen gives med vejledningsfaglige kvalifikationer på et niveau som kan opnås på en fælles vejlederuddannelse.

5. Underliggende antagelser • Et antal unge vælger forkert • En del af disse fejlvalg vil kunne forhindres ved en vejledningsindsats • Nogle unge har mere brug for vejledning end andre • Vejledningen kan forbedres gennem kvalitetsarbejde og professionalisering

6. Forkerte valg? • Frafald, omvalg, nederlag? • Brødløse fag • For få til teknik og naturvidenskab • Match mellem læringskompetence og læringstilbud • Underudnyttelse af samfundsmæssigt potentiale

7. Det organisatoriske set-up Det nationale niveau: • Vejledningsportalen • Landscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Det regionale niveau: • 7 studievalgscentre Det lokale niveau: • 45 kommunalt forankrede Ungdommens Uddannelsesvejledning

8. Fokus på dem der har mest behov? • Der er ikke en fælles definition af hvem der har mest behov. • Der er modstand mod at definere nogle med mest behov • Der er kun svag fokusering af ressurcerne på dem med mest behov

9. Professionalisering af vejledningen Valgvejlederne • Mange gennemfører vejlederuddannelsen • Glade for fuld tid med fokus på vejledning • Glade for tilknytning til større vejledningsfaglige miljøer Gennemførselsvejlederne • Føler at der er taget noget væsentligt fra dem • Tvivl om hvad det faglige indhold i gennemførelsesvejledning er

10. Sammenhæng i vejledningen Der ingen eller svag • Faglig sammenhæng mellem gennemførelses og valgvejlederne • Personmæssig sammenhæng på tværs af uddannelsesinstitutionerne • Progression i indsatsen

11. Overgangs- vejledning Andre Vejlednings- relationer Uddannelsessystemet Videregående uddannelser Gennemførelsesvejleder Studievalgs- vejleder Social- forvaltning Arbejds- formidling Kriminal-forsorg Gymnasium Gennemførelses Vejleder Erhvervs- Uddannelser Gennemførelses- vejleder Uddannelses- vejleder Grundskole Gennemførelsesvejleder

12. Ingen viden om effekter • Udelukkende feel good målinger • Ingen skriftlighed om indsatsen • Ingen overlevering af data om hidtidig indsats

13. Sammenfatning • Vejledning i videnvakuum – det er uklart, hvad vejledning er svaret på • Behov for sammenhæng, progression og dyb kompetence i arbejdet med de svageste • Samarbejde mellem alle der yder vejledning • Opbakning til dem der kan selv med kollektive redskaber • Behov for dokumentation af indsats og effekt

14. Effekten af vejledningsreformenPersonlig vurdering • Fokus på valgvejledning • Fokus på alle • De stærke kan selv • Svag forståelse af vejlederroller • Fravær af sammenhæng og progression • Fravær af effektmål og –måling • Vejledning kan meget vel være en total fejlsatsning

15. Hvilken ”vejledning” har man brug for? • Faktuelle oplysninger om: • Fagenes indhold • Adgangskrav • Kompetencekrav og arbejdsbelastning • Erhvervsmuligheder • Indsigt i: • Egne kompetencer fagligt • Egne kompetencer processuelt • Tro på: • Egne evner • Andres kærlighed • Rettidigt – når man kan bruge den

16. Hvem vejleder • Forældre • Søskene • Venner • Lærerne • Uddannelsesinstitutionerne • Nettet • Gennemførelsesvejlederne • Studievalgsvejlederne • Uddannelsesvalgsvejlederne • Kontaktlærerne • Erhvervsvejlederne

17. Behov for ”offentlig” vejledning? • Alle har brug for adgang til faktuelle oplysninger • Alle skal have dække både de faktuelle og de processuelle vejledningsbehov • Det vil ske uden offentlig vejledning i almindelige liv underforudsætning af at den almindelige undervisning giver lærings- og valgkompetence, og vi ikke gør valg til kriser og vejledning til terapi/forbrug • Det er de specielle liv der giver behov for vejledning

18. Specielle liv • Ingen uddannelsestradition • Dårligt dansk • Misbrugsfamilier • Spinkle evner • Handicap • Serier af nederlag

19. Hvem skal have hvilken vejledning • De stærke og deres netværk har brug for adgang til viden om muligheder • De svage har brug for individuel personlig opbakning af mange arter i et sammenhængende system med høj faglighed • Stigmatiseringsangst blokerer differentieringsdiskussionen

20. Hvordan kunne man få mere at vide? • Dream som eksempel • Datafangst og forløbsanalyser

21. DREAM • Beskæftigelsesministeriet har udviklet et forløbsdata-register - DREAM - der omfatter data for personer, som har modtaget overførselsindkomster inden for følgende områder under Beskæftigelses- og Socialministeriet, fx: • Lov om arbejdsløshedsforsikring • Lov om aktiv beskæftigelsespolitik • Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel • Tilkendelser af førtidspension efter lov om social pension • Forløbsdata-registeret anvendes til statistik- og analyseformål. • Data findes for hver enkelt person i form af oplysninger om ydelsestypen på ugebasis. • Forløbsdata-registeret anvendes fortrinsvis ved tilrettelæggelsen af og opfølgning på arbejdsmarkedspolitikken, herunder til udarbejdelse af • effektanalyser af den aktive arbejdsmarkedspolitik • analyser af mønstre i af- og tilgang til de enkelte ordninger • analyser af varigheden af deltagelse i alle offentlige ordninger • målgruppeanalyser: indsatsen fordeling på alder, kommuner, a-kasser, marginaliseringsgrupper m.v. • konsekvensberegninger ved omlægning af arbejdsmarkedspolitikken.

22. Kontakt til virksomheder giver job (Agenda 2004) Den suverænt mest brugte måde at aktivere ledige - nemlig uddannelse - er samtidig den dårligste til at få ledige tilbage i job. Omvendt bruges de bedste redskaber mindst. I dagpengesystemet sker 68 pct. af al aktivering i form af kurser eller uddannelse, mens blot 10 pct. af aktiveringen sker som arbejdspraktik eller privat jobtræning, der giver ledige direkte kontakt med mulige arbejdspladser. Og det er det, der virker bedst. Paradokset påvises i en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, AMS, der omfatter knap 7.000 dagpengemodtagere, der alle har afsluttet aktivering et halvt år før undersøgelsestidspunktet.