En innovativ organisation hvordan det
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 29

En innovativ organisation – hvordan det? PowerPoint PPT Presentation


  • 49 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

En innovativ organisation – hvordan det?. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Hvorfor kreativitet og innovation?. Newsweek, juli 2010 ”The creativity crisis”:

Download Presentation

En innovativ organisation – hvordan det?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


En innovativ organisation – hvordan det?

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet


Hvorfor kreativitet og innovation?

  • Newsweek, juli 2010 ”The creativity crisis”:

  • 1) En nylig IBM undersøgelse med 1,500 CEOs: ”Creativity as the No. 1 “leadership competency” of the future”.

  • 2) Amerikanske børns kreativitet falder for første gang i årtier (målt på kreativitetstest)


Tanggaard (2008)

  • Nyhed+ værdi = kreativitet

  • Kreativitet er de ideer, der omsættes socialt

  • Innovation handler om den økonomiske omsættelse af kreative ideer


Definition af ordet kreativitet

  • Selve ordet kreativitet udspringer af latin creátio, af cre’are skabe - evnen til nyskabelse, idérigdom og evne til at realisere ideerne (Gyldendals fremmedordbog).


Hvad fremmer kreativitet?

  • Synteser (se muligheder ved at kombinere)

  • Analytisk sans (hvad er det værd at forfølge)

  • Praktisk sans (ideer sælger ikke sig selv; SÆLG DEM!)


Hvad mere?

  • Du skal bruge tid på at tænke på nye måder

  • Du skal vide nok om et felt for at rykke det fremad (så længe eksisterende viden ikke bliver en hindring)

  • Man SKAL beslutte sig for at være kreativ


Hvad gør de kreative?

  • De overkommer forhindringer (de bliver ved…)

  • De tager chancer

  • De kan tåle ambivalens (usikkerhed)

  • De tror på dem selv

  • De køber billigt og sælger dyrt


Mit hovedspørgsmål

  • Kan man lære at være kreativ?


JA!

  • Alle kan lære at gå nye veje, omsætte ideer praktisk, købe billigt og sælge dyrt, lege djævlens advokat overfor egne ideer – (hvis de vil og har gode mestre, lærere og chefer).


Kreativitetsfremmende miljøer Lindström (2009)

  • Arbejdet strækker sig over længere tid.

  • Man eksperimenterer, udforsker, ændrer og forsøger på nye ting.

  • Man belønner risikovillighed og forsøger samtidigt at dæmpe de mulige negative reaktioner på nye ideer.


Men….

  • Sternberg & Lubert (2006). Lærere giver ofte lavere karakterer til essays, der går radikalt imod deres egen position

  • Chefer er ofte mest positive overfor ideer fra medarbejdere fra egen generation


Spørgsmål

  • Hvad skal der til for at skabe en kreativ og innovativ arbejdsplads?


Hvad fremmer kreativitet på jobbet (Oldham & Cumming, 1996)

  • Job kompleksitet (høj grad af autonomi, variation, identitet, betydning og feed-back)

  • Supervisionsstil (Støttende, individuelt afpasset, opfordrer til at medarbejderne siger til/fra, feedback og udvikling/udd.)


På arbejdspladsen

  • Kreativitet og innovation befinder sig på et kontinuum fra radikale innovationer (patenter) til små ideer (forslag til idebank)


Goldsmidt (2007)

  • Innovationer er almindelige, spændende fra unyttig variation i banale rutineopgaver til genial fornyelse gennem mange små skridt.


Kirton, M. J. (1984). Adapters and innovators – why new initiatives get blocked. Long Range Planning. Vol. 17, nr. 2, 137-43.

  • Velfungerende kreative teams består ofte af en tilpas balance imellem henholdsvis innovation og tilpasning. Eller mere præcist, et velfungerede team har brug for nogle, der både tænker nyt og får gode ideer og nogle, som er opmærksomme på, hvad som reelt kan lade sig gøre.


Gruppetænkning kan forhindre kreativitet

  • Bilton (2007, p. 40): En ledelse være god til at forstyrre eller afbryde konsensus, og genindføre diversitet i et system, som ellers naturligt tenderer mod det konforme, det gentagelige og det ensrettede.


Hvad skal ’lederen’ så gøre

  • Åben og tolerant klima – en åben lederstil, hvor der er plads til divergent tænkning, tolerant indstilling og fri diskussion

  • Undgå isolation af din gruppe – bring kritikere ind for at afprøve dine positioner

  • Giv et af medlemmerne rollen som kritisk evaluator.

  • Undgå at være for styrende


Ekvalls model af det kreative klima


Men hvordan omsættes kreativitet til innovation?


Hvordan befordre innovation – et par anbefalinger (Davila et al. 2006)

  • 1) Man bør have et stærkt lederskab, der formulerer en innovationsstrategi og som lægger vægt på de vigtige innovationer

  • 2) Innovation bør forstås som en integreret del af arbejdspladsens forretningsgange

  • 3) Innovation bør ses som indpasset i virksomhedens strategi


Fortsat

  • 4) Opfindsomhed og udnyttelse af ideer må så vidt muligt balancere

  • 5) De anbefaler, at man neutraliser folk, der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former

  • 6) Innovationsnetværk må etableres både i og udenfor organisationen, den eksterne innovation er lige så vigtig som den interne.

  • 7) Beløn innovationer


Aspekter der fremmer radikal innovation

  • Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper, kunder

  • Lederens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi

  • Ressourcer til at støtte nye ideer


Aspekter, der kan virke som barrierer for radikal innovation

  • Opmærksom kun på at undgå fejl

  • Ingen systemer til at støtte implementering

  • Konkurrence fra andre


På vej mod en konklusion

  • Kreativitet og innovation:

  • Individuelle aspekter

  • Organisatoriske aspekter


De individuelle aspekter

  • Kreative personer køber billigt og sælger dyrt

  • De omsætter ideer socialt

  • De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed

  • De har lært at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke og genforvalte viden


De organisatoriske aspekter

  • Kreativitet og innovation kan ledes

  • Innovation skal styres, men ikke overstyres

  • Innovationsstrategi med fokus på: kreativitetsfremmende læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer, innovationsledelse

  • Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer


Vigtigste læresætning

  • Tro på, at du er kreativ. DET VIRKER!


Tak for i dag!

Videre læsning: Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! – når talent bliver til innovation.

Bilton, C. (2007). Management and creativity. Blackwell Publishing

Moultrie, J. & Young, A. (2009). Exploratory study of organizational creativity in creative organizations. Creativity and innovation management. Vol. 18, no. 4, 299-314.

Oldham, G.R. & Cummings, A. (1996). Employee Creativity: Personal and contextual factors at work. Academy of Management Journal. Vol. 39, no. 3, 607-634.


  • Login