Grønt flag – Grøn skole

1. Grønt flag – Grønskole - Om energipå en skole -

2. Dagsorden • Praktisk information • Kravtilprojektet • Grønt flag – Grønskolesmålsætninger • FællesMål for Geografi • Planlægningen • Gennemførsel • Evaluering • Afslutning

3. Praktisk information • Fag: Geografi • Målgruppe: 7. klasse • Tid: 6 lektioner • Studerende: Jesperog Peter

4. Kravtilprojektet • Studier af miljøundervisning i teori og praksis. • Indsamling af viden om bæredygtighed og Grøn Flag – Grøn skole • Afprøvning af miljøundervisning • Dokumentation/formidling

5. Grønt flag – Grønskolesmålsætninger Kravene til skoler som vil bære det grønne flag er følgende: • Skolen skal oprette et miljøråd og udarbejde en miljøhandlingsplan. • Mindst 15% af eleverne skal deltage aktivt • Der skal udarbejdes miljøordensregler til hvert tema • Eleverne skal gennemføre en række undersøgelser • Eleverne skal gennemføre en eller anden form for besparelse • Eleverne skal udføre en praktisk del • Lokalsamfundet skal inddrages gennem formidling Vi har valgt at fokusere på målene, der er markeret med rødt.

6. Grønt flag – Grønskolesmålsætninger Grønt flag Grøn skole har opsat følgende mål for arbejdet med emnet energi i folkeskolen i bestræbelsen på at kunne hejse det grønne flag: • De nationale krav til temaet er: • Undersøgelse: Hvor kommer energien fra? • Udarbejd en beskrivelse af de planer kommunen har på energiområdet. Besøg et nærliggende kraft- og varmeværk og udarbejd en beskrivelse af værket.Besøg et anlæg for alternativ produktion af energi og udarbejd en beskrivelse af anlægget. • Besparelse:Spar på energien!Fastsæt et sparemål på skolens elforbrug på mindst 10%.Lav en sparekampagne af 1 - 4 ugers varighed - i slutningen af en måned. • Den praktiske del: Der er ingen praktisk del i dette tema, som er krav, men der er mange praktiske muligheder indenfor emnet fx. måle elforbruget på forskellige apparater, lav jeres eget elværk ect. • Formidling:OplysningskampagneEleverne skal i kontakt med lokalsamfundet og fortælle om deres arbejde med energien og deres bestræbelser på at spare på energien. Det kunne være: • Et indslag i lokalpressen om jeres indsats på skolen. • Et offentligt arrangement i form af en debatdag med forskellige interessegrupper. • Producere en miniavis som fortæller om, hvordan man spare på energien. • Lav en model af et anlæg til alternativ produktion af energi, der bliver vist frem ved en fernisering.

7. Fælles Mål for Geografi Forløbet er inspireret ud fra formål for faget geografi §1. stk. 3. ”Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.” Trinmål for faget geografi efter 8. klasse: • kende til naturlige klimasvingninger og menneskets påvirkning af Jordens klima – herunder hvorledes CO2 udledes og indgår i naturen • kende til energiproduktion lokalt, regionalt og globalt, herunder fossilt brændsel, atomenergi og vedvarende energi • kende til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre

8. Planlægning - Overvejelser • Vi har i forbindelse med dette projekt ikke mulighed for at opfylde ovenstående krav, da opgaveformuleringen i forbindelse med dette projekt lyder på at vi skal afprøve et lille udsnit af et undervisningsforløb og dermed ikke opfylde kravene til Grønt flag Grøn skole fuldt ud. Vi har derfor valgt at begrænse os til et mindre undervisningsforløb, hvor eleverne gennem egne undersøgelser og videreformidling af disse opnår indblik og kendskab til arbejdet med Grønt flag Grøn skole. Gennem dette forløb håber vi at skolerne og eleverne for lyst til at arbejde videre med programmet for på den baggrund at blive inspirationskilde til andre skoler i Odense kommune. • Ifølge fælles mål skal geografiundervisningen bygge på elevernes egne undersøgelser og iagttagelser. Desuden lægger undervisningen op til diskussioner på baggrund af aktuelle begivenheder, hvilket i det her tilfælde er klimadebatten med særlig fokus på energi. Ligeledes er dette et af de centrale temaer som skolerne skal beskæftige sig med for at kvalificere sig til at få det grønne flag. Vi er godt klar over at medbestemmelse er et krav i folkeskolen, men da vi ikke har ret meget tid til rådighed, har vi valgt emnet på forhånd. Eleverne kan komme med forslag til relevante aktiviteter som kan undersøges og bestemme hvordan grupperne skal sammensættes. Vi mener at vi på relativ kort tid kan oplyse og gøre eleverne bevidste om deres rolle i klimadebatten og give dem en indgangsvinkel til arbejdet med Grønt flag Grøn skole. • Da vi som tidligere nævnt ikke har mulighed for at opfylde alle ovenstående målsætninger ud fra de fastsatte rammefaktorer, har vi valgt at fokusere på nogle enkelte. Dette drejer sig om den praktiske del og formidlingen til andre. Vi har valgt at eleverne skal lave forskellige energirelaterede målinger og undersøgelser på baggrund af skolens belysning og anden elektroniske udstyr, eksempelvis computere, kopimaskiner og printere.

9. Gennemførsel Elevaktiviteter: • Eleverne skal lave forskellige undersøgelser på baggrund af skolens energiforbrug. De kan bruge energimålere, tekniske specifikationer på elektronisk udstyr og interviewe relevante fagfolk mm. • Til sidst skal de fremlægge deres resultater for klassen og komme med forslag til hvordan de kan videreformidle resultaterne til andre. Eventuelt skolelederen, lokalbefolkningen eller andre elever på skolen. Lærerrolle: • Vi vil primært fungere som vejledere og koordinatorer i forbindelse med dette projekt. Denne rolle har vi valgt på trods af Grønt flag Grøn skoles krav om oprettelse af et miljøråd, da det tidsmæssigt ikke er muligt at oprette et sådant. Evaluering: • Vi vil foretage en summativ evaluering til sidst i forløbet, hvor eleverne fremlægger deres resultater og kommer med tilkendegivelser i forhold til projektet. Samtidig vil vi benytte den formative evalueringsmetode i forbindelse med rollen som vejledere – monitorering.

10. Gennemførsel - Elevprodukter Når solen skinner, kan man slukke lyset i den side, hvor solen står ind.

11. Gennemførsel - Elevprodukter • Udregning af strømforbruget af 100 bærbare computere, 24 timer i døgnet, 200 dage om året. • (100 opladere x 0,065 kWh) = 6,5 kWh • Pr. døgn: 24 timer x 6,5 kWh = 156 kWh • Årligt: 200 skoledage x 156 kWh pr. skoledag = 31200 kWh • Pris pr. år: 31200 kWh x 0,56 kr = 17472 kr • Eleverne anslog at skolen ved hjælp af tænd/sluk funktioner, realistisk set ville kunne opnå en besparelse på 30% • Besparelse pr. år: 5241,60 kr

12. Evaluering • Eleverne fik berørt trinmålene for 8. klassetrin, men ingen af grupperne fik ordentligt kendskab til de forskellige energikilder og deres betydning. Eleverne ville have haft større mulighed for dette, hvis de havde haft mere tid til rådighed. Vi havde lagt vores fokus på den praktiske del og formidlingen til andre. • De fik kendskab til forskellige måder hvor skolen kunne spare på energien. Dette skete gennem modeller og beregninger ud fra tekniske specifikationer af diverse elektriske produkter. • Næste gang vil vi have mere fokus på hvilke emner som de enkelte grupper skal undersøge, så gentagelser undgås. På den måde forhindrer vi at eleverne undersøger de samme elementer og derved mister motivationen, da andre vil gøre det for dem og for mange af de samme fremlæggelser. • Både elever og lærer var meget begejstret for forløbet og ville gerne arbejde videre med det i fremtiden. Arbejdet ligger godt op af den nuværende debat om klimaforandringer osv. Dette vil passe godt i forhold til kommunens målsætning om at 75% af Odenses folkeskoler skal bære det grønne flag i 2015.

13. Udarbejdet af Jesper Kofoed og Peter Rasmussen SLUT