sst.dk/Sundhed3A/MRSA.aspx

1. http://www.sst.dk/Sundhed3A/MRSA.aspx

2. Hvad erMRSA? • MRSA er stammer afStaphylococcus aureusmed et særligt gen (mecA), der gør dem resistente over for de almindelige stafylokok-penicilliner • MRSA stammer er altidresistente overfor: • Dikloxacillin (Diclosil) og andre stafylokok penicilliner • Alle cefalosporiner • Carbapenemer (Meronem, Tienam) • Og meget ofte også overfor: • Kinoloner (Tarivid, Ciproxin, Avelox) • Makrolider (Erytromycin, Klacid, Surlid, Zitromax) • MRSA stammer kan have nedsat følsomhed eller være resistente over for glycopeptider (vankomycin, teicoplanin)

3. MRSAHvorfor bekymre sig? • MRSA infektioner er forbundet med en væsentligøget indlæggelsestid, sygelighed og dødelighed, fordi de tilbageblevne stoffer er mindre effektive • resistens udvikles ofte hurtigt over for andre antibiotika • flere af de tilbageblevne stoffer har store bivirkninger • MRSAinfektioner er væsentlig dyrere at behandle • hvis forekomsten stiger, må man tage højde for det i initialbehandlingen

4. Hvorfor en national vejledning? • Stigning i antallet af MRSA i Danmark • Forsøg på at fastholde den – relative – lave forekomst af MRSA i Danmark • Stigning i udbrud uden for sygehuse

5. Totale antal registrerede MRSA i Danmark1994 - 2006 Kilde: R. Skov, SSI

6. Kilde: R. Skov, SSI

7. MRSAi Fyns amt 1999 – 2006Infektioner Antal ptt.

8. Bekæmpelse af MRSA

10. Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA • Anmeldelseskriterium 1: • Fund af MRSA hos person, der ikke tidligere er anmeldt • Infektion • Bærertilstand • Anmeldelseskriterium 2: • Fund af MRSA hos tidl. anmeldt person: • Kun ved fund af ny subtype

11. KMA udfylder øverste del af blanketten og sender: side 1-3 til den behandlende læge/afdeling side 4 til SSI Den behandlende læge udfylder blanketten og sender: Side 1 til Epidemiologisk afd., SSI Side 2 til Embedslægen Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA

12. KMA tilsender den behandlende læge: Kort til udlevering til patienten behandlingsvejledning Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA

13. Opsporing Henvisende/modtagende læge skal afklare om patienten har været i en risikosituation

14. Opsporing • Tre spørgsmål til patienter ved forundersøgelse/indlæggelse: • Har du tidligere fået påvist MRSA? • Har du været på hospital de seneste 12 mdr.? • Er der multiresistente bakterier hvor du bor eller har været? • Hvis alle svar er NEJ, skal man ikke foretage sig yderligere • Hvis blot ét svar er JA, øges risikoen for MRSA • - gå videre i pilediagrammet

15. Eksposition? Hvor længe siden? Konsekvens Risikosituation Isolér og screen for MRSA • Indlagt på hospital uden for Norden/Holland • Tidl. MRSA + • Indlagt på afd. m. MRSA udbrud • På stue med MRSA+ • MRSA+ i husstand • MRSA+ hos nær kontakt • MRSA+ i institution • Fra flygtningelejr Ja, inden for 2 mdr Ja Risikofaktor • Sår? • Kronisk hudlidelse? • Kronisk luftvejsinfektion? • Fremmedlegeme? F.eks.:KAD, venekateter • IV stofmisbrug? Screen for MRSA Ja, inden for 2-12 mdr Nej Normal procedure Nej / for mere end 12 mdr. siden

16. Podning hvordan? Der podes med et kraftigt tryk fra: • Næse • Svælg (begge tonsiller) • Perineum (indlagte ptt.) Desuden fra: • Sår, eksem, psoriasis • I.v. indstiks- eller drænsteder • Sonder • Urin, hvis patienten har kateter á demeure • Trachealsekret, hvis patienten er intuberet

17. Podning hvordan? • Der anvendes én vat- eller kulpodepind hvert sted • Podepinden anbringes i Stuarts medium og opbevares på køl til forsendelse • Prøvesedler mærkes tydeligt med obs. MRSA • Antibiotika og naturprodukter, f.eks. teatreeoil kan give falsk negative prøvesvar

18. Ophævelse af isolation Ved screening for MRSA skal der kun én negativ podning til, for at ophæve isolation

19. Uventet fund/udbrud • Indekspatient flyttes og isoleres på enestue • Podning samt kohorte isolation af medpatienter, som indekspatienten har ligget på stue med under den aktuelle indlæggelse, til negativt svar foreligger • Ved spredning uden for stuen podes alle patienter og alt personale med patientkontakt inkl. rengøringspersonale (ved vagtens begyndelse) • Selvpodning anbefales ikke → falsk neg. svar Alle afdelinger anbefales at føre stuelister

20. Personale • Alle der inden for de sidste 12 måneder har været i en risikosituation • Alle der regelmæssigt arbejder i udlandet (personlige aftaler med KMA) • Sundhedspersonale, som bor i husstand med MRSA-patient

21. Risikosituationer: Arbejde incl. Studie- og praktikophold med patientkontakt: På sygehus, plejehjem eller institution uden for Norden og Holland Under dårlige hygiejniske forhold som flygtningelejre o.l. Individuelle risikofaktorer: Sår Kroniske hudlidelser Kroniske luftvejsinfektioner incl. bihulebetændelse Fremmedlegemer Intravenøst stofmisbrug Personale

22. Personale • Hvis bærertilstand, må personale møde på arbejde • efter instruktion fra hygiejneorganisationen • når eradikation er påbegyndt og • der ikke er symptomer på infektion (sår, bylder, luftvejsinfektion)

23. Afgrænsning Smitteveje • Dråbesmitte • Direkte og indirekte kontaktsmitte

24. Afbrydelse af smitte • Isolation • Skærpet håndhygiejne • Handsker • Engangsovertrækskittel • Mundbind/visir • Desinfektion af utensilier • Rengøring • Snavsetøj og affald

25. Isolation ved MRSA • Enestue med eget bad og toilet, eller markeret toilet på gangen • Alternativt bækkenstol på stuen og bad som den sidste inden rengøring • Kun ved ptt., der udskiller MRSA i store mængder, f.eks. ved MRSA-pneumoni, kan det overvejes at flytte pt. til slusestue

26. Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af spredning af MRSA • Hånddesinfektion som første valg • Håndvask efterfølges altid af hånddesinfektion • Hånddesinfektion inden stuen forlades og efter værnemidler er aftaget • Patienter og pårørende informeres og instrueres i hånddesinfektion

27. Værnemidler MRSA • Handsker og væsketæt kittel anvendes ved kontakt med patient, udstyr, inventar, snavsetøj og affald • Værnemidler anvendes altid ved indtræden på stuen • Værnemidler anvendes ved rengøring • Pårørende der deltager i plejen skal anvende værnemidler

28. Værnemidler MRSA Kirurgisk maske med visir: • anvendes ved kontakt med patienter med MRSA-luftvejsinfektion • overvejes ved ophvirvling af støv, eks. ved sengeredning og forbindsskift • ved patient med højepidemisk stamme • pårørende der deltager i plejen anbefales i ovenævnte situationer at anvende maske

29. Utensilier, apparatur og spild • Utensilier desinficeres i instrument-opvaskemaskine/bækkenkoger. Alternativt aftørring med hospitalssprit 70 % • Apparatur aftørres med hospitalssprit 70 % • Ved spild/synlig forurening aftørres med sæbevand inden aftørring med sprit

30. Snavsetøj og affald • Snavsetøj i smeltepose og gul sæk • Affald emballeres på stuen og bortskaffes som dagrenovation

31. Sidst på programmet Kontaktpunkter (sengehest, sengebord, kontakter, håndtag,vandhaner) desinficeres med Virkon 1% Øvrigt alm. rengøring Gulv vaskes Udstyr til rengøring skal være stuebundet Ingen vogn på stuen Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres Efterfølgende desinficeres seng, bad, toilet og kontaktpunkter Dyne/pude til vask Madras rengøres og desinficeres Øvrige tekstiler (gardiner, forhæng) til vask Gulv vaskes Ingen vogn på stuen Daglig rengøring Slutrengøring

32. Information, hvordan og hvorfor • Information til tværgående personale • Information til pårørende: Håndhygiejne Isolationsregime Må ikke besøge andre patienter

33. Undersøgelse og behandling uden for sengeafsnittet, eller ambulant • Undersøgelse og behandling foregår i nødvendigt omfang • Modtagende afdeling informeres • Undersøgelse og behandling evt. sidst på programmet med efterfølgende alm. slutrengøring

34. Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA

35. Før og efter transport • Patientens tøj og sengetøj skiftes umiddelbart inden transport • Ved MRSA-luftvejsinfektion skal patienten skal bære kirurgisk maske • Journal og andet løst udstyr placeres ikke i sengen • Begge sengegavle og sengeheste afsprittes inden transport • Serviceassistenten, Falck osv. skal udføre grundig hånddesinfektion efter transport

36. Behandling • Eradikation skal kun foretages efter aftale med Hygiejneorganisationen og det er aldrig en akut behandling • Næsebærere behandles med Bactroban salve i næsen x 3 dgl. i 5 dage samt bade-, vaske- og rengøringsregime • Hustand og/eller husstandslign.kontakter skal behandles samtidigt (uden forudgående podning) Se www.intranet.sygehusfyn.dk/wm177600 eller www.ouh.dk/wm177337

37. Hvornår er pt. MRSA fri? • Kontrolpodninger tidligst 7 - 14 og 21 dage efter afsluttet eradikation • Skal bære/vise MRSA kort indtil 12 måneder efter sidste negative podning (21. dagen)

38. Det vigtigste er forebyggelse

39. Principper for forebyggelse De tre hovedprincipper for forebyggelse er: • At finde og fjerne bakterien hos den enkelte • At sundheds- og plejepersonale nøje skal efterleve de angivne hygiejneregler • At hygiejnen opgraderes både på sygehuse og i primær sektor