1 / 28

Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt

Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt. Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks Miljøundersøgelser. Formål. Vurdere om eksisterende målsætning (VMPII) kan opfyldes mere omkostningseffektivt

jana-barlow
Download Presentation

Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen - nationalt og regionalt

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Omkostninger ved reduktion af næringsstofbelastningen- nationalt og regionalt Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut og Berit Hasler, Danmarks Miljøundersøgelser

  2. Formål • Vurdere om eksisterende målsætning (VMPII) kan opfyldes mere omkostningseffektivt • Vurdere omkostninger og omkostningseffektivitet ved yderligere initiativer • Vurdere de administrative omkostninger

  3. De økonomiske konsekvenser • De direkte omkostninger for erhverv og det offentlige (incl. EU) (budgetøkonomi) • Samfundets økonomi (velfærdsøkonomi) • Administrationsomkostninger • Omkostninger måles i forhold til udvaskning • Omkostningseffektivitet anvendes til at rangordne virkemidler og systemer

  4. Økonomiske analyser af kvælstofNationalt og regionalt

  5. Fremskrivning til 2010 • Færre bedrifter og mindre jord i omdrift • Flere svin og færre køer • Regional variation udvikling (stigning 10 % på Fyn) • 2003 – reformen vil give : - afkoblet støtte (færre arealer i omdrift) - højere svineprod. og lavere prod. af oksekød. - måske fald i mælkeproduktionen

  6. Administrativ regulering- rangordning af virkemidler • Bedre foderudnyttelse • Efterafgrøder (omplacering 56.000 ha) • Nye efterafgrøder (185.000 ha) • Vådområder (30.000 ha) • Reduktion af N-norm Giver en reduktion i udvaskningen på 10 pct. og koster ca. 260 mio. kr. (erhverv 160 mio. kr.).

  7. Samfundsøkonomiske beregninger af scenarier og tiltag i VMP III (velfærdsøkonomi) Hvilke konsekvenser har virkemidlerne for samfundets samlede velfærd? (prissætning af gevinster ikke omfattet) Hvordan er rangordningen af virkemidlerne efter omkostningseffektivitet? Påvirkes rangordningen hvis opfyldelse af andre miljømål inddrages?

  8. Samfundsøkonomisk analyse • Opgør omkostningerne målt i forhold til samfundets velfærd • Omkostningerne er justeret for generelle afgifter (fx moms) og tilskud • Et eksempel: Tilskud = indtægter for landbruget, men blot omfordeling for samfundet • Velfærdsøkonomisk opgørelse giver derfor et grundlag for sammenligning af virkemidler

  9. Målvariable • Kvælstofudvaskningen er målvariabel for opgørelsen af omkostningseffektivitet (kr./kg N) • Opfyldelsen af andre miljømål kan medregnes som sparede omkostninger (reducerede udslip af ammoniak og klimagasser) • Vi kender nogle naturværdier (fx skov), men ikke alle, og derfor ikke muligt at indregne natureffekterne

  10. Omkostningseffektivitet og rangordning • Kvælstofbalanceafgiften er mest omkostningseffektiv sammenlignet med norm. Besparelse på ca. 3 kr./kg N ved at erstatte nuværende norm med afgift • Reduktioner i husdyrproduktion er ikke omkostningseffektivt sammenlignet med normer og afgifter • Efterafgrøder er omkostningseffektive, og en balanceafgift giver incitament til efterafgrøder

  11. Omkostningseffektivitet og reduceret kvælstof-udvaskning, med Dereguleret scenario som basis

  12. Udtagning • Udtagning af omdriftsjord til vådområder, skov og ekstensivt græs • Omkostningerne = tabt indtægt fratrukket indtægt fra skov og ekstensiv afgræsning • Omkostninger ved skovrejsning, braklægning, omlægning til græs og vådområder modregnes ved tilskud og erstatninger for landbruget, men er generelt dyre for samfundet.

  13. Udtagning og omkostningseffektivitet • Vådområder koster fra 21 til 59 kr./kg N. Stor reduktion. • Skov koster fra 29 til 90 kr./kg N • Græs koster 114 til 430 kr./kg N. • Braklægning en mulighed, også lave omkostninger og EU-tilskud

  14. Udtagning skaber også værdier • Dyrt, men: • vi ved der er benefits: udtagning kan medføre store naturforbedringer, som bør regnes med som samfundsmæssig gevinst. • Og: • Effekten af udtagningen på både udvaskning og natur og omkostningerne afhænger meget af HVOR udtagningen finder sted

  15. Betydning af afledte effekter • Medregning af afledte effekter ændrer ikke rangordning mht. omkostningseffektivitet • De fleste virkemidler har positiv effekt på klimagasudslip (reduceret anvendelse af handelsgødning) • Gødningsrelaterede virkemidler samt skovrejsning reducerer ammoniakudslip • Arealrelaterede virkemidler har størst betydning for natur og biodiversitet - men effekt er ikke prissat.

  16. Konklusioner på samfundsøkonomisk analyse • Balanceafgift er det mest omkostningseffektive virkemiddel både for landbrugssektoren og samfundet. VMP II mål kan opfyldes billigere: Ca. 3 kr./kg N. • Efterafgrøder også omkostningseffektive for landbruget og samfundet • Samfundsøkonomisk er udtagning dyrt. • Vådområder og brak er de billigste af udtagningerne. • Målretning kan reducere omkostningerne.

  17. Husdyrintensitet og marginal jordrente – Fyns Amt • Høj husdyrintensitet giver høj indtjening for planteavlere • Indtjening stiger med bedrifts- omfang

  18. Odense Fjord opland • Vådområder • 905 bedrifter • 6.145 ha.

  19. Tabt jordrente og kompensationsbeløb ved etablering af vådområder (uændret husdyrhold) - Gns. er 2.907 kr. pr. ha for 6.145 ha

  20. Administrative omkostninger for det offentlige og erhvervet (mio. kr.)

  21. Administrative omkostninger for det offentlige i forhold til tilsagn

  22. Fosforanalyse • Ændret fodring er omkostningsneutralt • Tilbage står intensive kvæg- og fjerkræbedrifter • Normer der tillader et P-overskud på 5-10 kg P pr. ha er et relativt billigt første trin • Fosforbalance er mere omkostningskrævende • Der er behov for bedre omfordeling af husdyrgødning både regionalt og nationalt • Teknologiske løsninger og marked for fraktioner

  23. Fosforoverskud før og efter ændret fodring (8 og 4 kg P pr. ha i gennemsnit)

  24. Konklusioner - kvælstof • Afgifter er mere omkostningseffektive • Der er grænser for afgifternes omfang • Sideeffekter ændre ikke rangordning • Afgifter reducerer ikke adm. omkostninger væsentligt • Ved adm. regulering er vådområder og efterafgrøder de mest omk. effektive • 25 pct. reduktion vil kræve omfattende udtagning i alle systemer og omkostningerne er meget usikre

  25. Velfærdsøk. omkostninger (kg pr. kg N i red. udvaskning)

  26. Konklusioner • Mål vil fremover være knyttet til ønsket miljøtilstand (sigtedybde m.m.) • Spørgsmålet bliver herefter : Hvad vil vi betale for en stigning i sigtedybden på fx 0,5 meter ?

  27. Velfærdsøk. omk. med sideeffekter (kg pr. kg N i red. udvaskning)

  28. Velfærdsøk. omk. med sideeffekter (kg pr. kg N i red. afstrømning)

More Related