html5-img
1 / 28

Flygtningefamilier og traumer

Netværksmøde – BUF Nørrebro-Bispebjerg – 16. september 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp. Flygtningefamilier og traumer. Syriske flygtninge i tal.

ishmael-paul
Download Presentation

Flygtningefamilier og traumer

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Netværksmøde – BUF Nørrebro-Bispebjerg – 16. september 2014 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Flygtningefamilier og traumer

  2. Syriske flygtninge i tal Mere end 9 millioner mennesker - eller næsten halvdelen af den syriske befolkning - er drevet på flugt siden konflikten begyndte i 2011 6,5 million er på flugt i selve Syrien mens op mod 3 millioner er flygtet ud af landet.

  3. Syriske flygtninge i tal Tyrkiet: 800.000 registrerede flygtninge Libanon: 1,2 million registrerede, men mere end 1,5 million i realiteten Irak: cirka 220.000 registrerede flygtninge Jordan: 610.000 registrerede flygtninge Egypten: 140.000 registrerede flygtninge Tal fra UNHCR, august 2014

  4. Syriske flygtninge i tal Europa har modtaget omkring 125.000 syriske asylansøgere siden starten af 2011 Heraf har Sverige modtaget ca. 38.000 og Danmark cirka 5.000. Tal fra UNHCR og US, august 2014

  5. Syriske flygtninge i tal Ansøgertallet i Danmark. 2012: 820 personer 2013: 1710 personer 2014 – til og med juli: 2190 personer 2014 – kvoteflygtninge ca. 140 personer Anerkendelsesprocenten er tæt på 100% Tal fra US, august 2014

  6. Flygtninge i Danmark • Eksilproblematikker - Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? - hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? • Andre retslige problemer end etnisk danske borgere - Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? - hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc?

  7. Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl § 7 – konventions og beskyttelsesstatus § 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring § 9 ægtefæller og egne børn under 15 år § 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere Side 7

  8. 106.000 flygtninge i Danmark svarende til cirka to procent af befolkningen Antallet af asylopholdstilladelser om året er stigende. Har ligget på ca. 2.000 om året - men 3.800 i 2013 og landstallet for 2014 er 4.400 (incl. 500 kvoteflygtninge). De største flygtningegrupper kommer fra Irak, Rusland (Tjetjenien), Iran, Afghanistan og Syrien – kvoteflygtninge fra Burma, Bhutan, DR Congo, Columbia og i år også Syrien 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer. (Baseret på estimat på 2012 tal – LG Insight 2013) Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Flygtninge i Danmark

  9. Flygtninge generelt • Oplevet ekstreme forhold • Tab og afsavn • Fundamentalt ændret livssituation • Kulturelle forskelle • Minoritet • Klient

  10. Post Traumatic Stress Disorder 12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 10

  11. PTSD - begivenheden Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Side 11

  12. PTSD – genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed • Belastende erindringer • Mareridt • Flashbacks • Stærkt ubehag ved omstændig-heder, der minder om den traumatiske begivenhed

  13. PTSD – undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse • Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet • Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet • Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre • Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

  14. PTSD – øget stress Vedvarende symptomer på øget stress • Svært ved at falde i søvn og sove igennem • Irritabilitet og vredesudbrud • Koncentrations- og hukommelses-besvær • Overvagtsomhed • Overreaktion på forskrækkelse

  15. Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter 12.09.2012 Flygtninge med traumer Side 15

  16. Begrænsninger ved PTSD-diagnosen Diagnosen er blevet til i en vestlig kontekst – er symptombilledet universelt, eller har det forskellige kulturelle udtryk? Sygeliggørelse af flygtninge – er en diagnose det rigtige svar på en samfundsmæssig uretfærdighed? Monokausal tankegang – postmigratoriske faktorer spiller også ind Diagnosen er ikke dækkende for symptomerne for vedvarende og gentagende traumer  ekstrem stressforstyrrelse Side 16

  17. Afdækning af traumer Fra 1. juli 2013 skal alle nyankomne flygtninge og deres familier – børn og voksen – sundhedsscreenes i kommunen i løbet af de første 3 måneder. Det er en læge, der skal foretage screeningen og den skal indeholde både en udrednings- og en handleplan Ifølge registerstudie har flygtninge (mænd) dobbelt så stor risiko for at komme i kontakt med det psykiatriske system som indfødte danskere

  18. Behandlingsmuligheder17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark.Gratis behandling betalt via sundhedsloven.Henvisning via egen læge. (Se yderligere på www.traume.dk) Region Hovedstaden DIGNITY - tidligere RCT Dansk Istitut Mod TorturBorgergade 131014 København KTlf: 33 76 06 00E-mail: sek@rct.dkwww.dignityinstitute.dk Etnisk Rådgivningscenter NOOR Københavns KommuneHejrevej 102400 København NVTelefon: 82 56 52 00E-mail: CBSI@bif.kk.dkwww.noor.dk OASIS Behandling og rådgivning for flygtningeNygade  4, 2. sal1164 København KTelefon: 35 26 57 26E-mail: info@oasis-rehab.dkwww.oasis-rehab.dk Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge Region Hovedstadens PsykiatriGentofte Hospital, opgang 32, stuenNiels Andersens Vej 652900 HellerupTelefon: 38 64 61 80E-mail: psykiatrisk.traumeklinik@regionh.dkwww.psykiatri-regionh.dk/traumeklinik

  19. Traumer som en del af det samlede billede Traumer Socioøkonomisk stress Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 19 Eksil stress

  20. Traumer hos børn Langvarige belastninger værst Familiens samlede situation er vigtig Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft

  21. Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge 2011. 44 forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 21

  22. Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre ”Almindelige” stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 22 Side 22

  23. Kan man komme sig over traumer? Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 23 Side 23 • Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller ’de tilpassede’ og ’de traumatiserede’ • Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22: 477-489.

  24. Forudsætninger for interventioner Opkvalificering af professionelle Koordinerende indsats Inddragelse af forældrene Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 24 Side 24 • Fokus på børnenes og familiernes styrker • Kultursensitiv tilgang • Skolen som nøgleinstitution

  25. Side 25

  26. Viden og inspiration Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge (www.flygtning.dk/udsatte) • Flygtningebørn – virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund (2011) • Børn af krig og fred. Flygtningebørn i folkeskolen (metodehæfte fra 2011) • Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde (2001, 2. reviderede udgave 2013) • BUPL temanummer om traumatiserede flygtningebørn • Edith Montgomery og Sidsel Linnet (2012): Børn og unge med flygtningebaggrund. Anbefalinger til professionelle • Integrationsnet (2013): 9 små inspirationsfilm til aktiviteter med flygntingebørn. Findes på www.integrationsnet.dk • Røde Kors (2011): friRum – en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper med børn i traumatiserede flygtningefamilier • Synergaia: Følelsernes sprog – psykoedukation i børnehøjde.

More Related