B rns hverdagsliv i sp ndingsfeltet mellem det almene og det s rlige
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 11

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige PowerPoint PPT Presentation


  • 49 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige. En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.-stipendiat, DPU, Aarhus Universitet. Afhandlingen udforsker.

Download Presentation

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


B rns hverdagsliv i sp ndingsfeltet mellem det almene og det s rlige

Børns hverdagsliv i spændingsfeltet mellem det almene og det særlige

En antropologisk analyse af barndomsliv på døgninstitution

Helle Schjellerup Nielsen, antropolog, ph.d.-stipendiat,

DPU, Aarhus Universitet


Afhandlingen udforsker

Afhandlingen udforsker

  • Børns perspektiver på deres hverdagsliv mens de bor på døgninstitution

    Og fokuserer på:

  • Hvordan børnene handler og skaber betydning i et hverdagsliv præget af henholdsvis gab og samspil mellem det almene og det særlige samt private, personlige og offentlige rum?


Empiri

Empiri

  • Feltarbejde: to døgninstitutioner for børn i skolealderen (ca. 30 børn, 8-19 år): fire geografisk adskilte afdelinger

    • 2 børnehjem med langtidsanbringelser (ofte barndommen ud)

    • 2 observationsafd. med korttidsanbringelser (ca. 1 år), hvoraf den ene afd. har intern skole


Metoder 1

Metoder 1

  • Deltagerobservation, 2 x 3 måneder med 1 års mellemrum

  • 12 Børn i 7 lokale folkeskoler, 1 specialskole

  • 5 fritidsinstitutioner, 1 specialfritidshjem

  • Fritidsaktiviteter: svømning, ridning, spejder

  • Intern skole, intern ”SFO”


Metoder 2

Metoder 2

  • Børneinterview (13 børn, 2 tidligere anbragte)

    • børnenes hverdag, institutionslivet, pædagogerne, de andre børn, skolegang, venner og fritidsliv samt deres familie + ugeskema, relationsdiagram

  • Deltagelsesorienterede fotometode (17 børn, 320 foto)

  • Elektronisk spørgeskema

    • sociale relationer på og udenfor døgninstitutionen, i forhold til forældre, skole, fritid, kammerater, lokalmiljø (hvem, hvor og hvor ofte)


Teoretiske perspektiver p institutionaliseret hverdagsliv

Teoretiske perspektiver på institutionaliseret hverdagsliv

  • Institutionalisering – institutionslogikker,

    magt, social identitet

    (Richard Jenkins/Berger & Luckmann, Erving Goffman,

    Michel Foucault, Dorothy Smith)

  • Tid og rum perspektiv – rytmer, rutiner, sociale rum

    (Henri Lefebvre, Pierre Bourdieu)

  • Hverdagslivsperspektiv – på tværs af flere sociale arenaer og hverdagslivets muligheder(Marianne Gullestad, Birte Bech-Jørgensen, Henri Lefebvre)


Empiriske analysetilgange

Empiriske analysetilgange

  • Mobilitet

  • Rum

  • Relationer


Empirisk analysetilgang 1

Empirisk analysetilgang 1

  • Mobilitet – det almene og det særlige

    • Arenaperspektiv – skole, fritid og døgninstitutionen som en særlig arena

    • Almindeliggørelse af det særlige ↔ særliggørelse af det ualmindelige

      • Det særlige som en del af normaliteten

      • Nedtoning af det særlige

      • Det særlige i fokus


Empirisk analysetilgang 2

Empirisk analysetilgang 2

  • Rum – døgninstitutionen som fysisk og socialt rum

    • Overlap mellem privatliv og offentligt rum

    • Rumbrug og tidsorganisering

    • Fællesrum og private rum

    • At skabe egne rum og egen tid

      • Mulighedernes spillerum

      • Personliggørelse


Empirisk analysetilgang 3

Empirisk analysetilgang 3

  • Relationer – institutionel socialitet

    • Forbundethed, gruppeliv, nye samværsformer

    • Medanbragte søskende ↔ ”institutionsskabte” relationer

    • Nærværende (familiær) atmosfære – tidsmæssigt nærvær og rumligt nærvær

    • Institutionel atmosfære – rituel praksis, traditioner, hverdagens organisering

    • Engagement og involvering ↔ midlertidighed og distance


Opsamling

Opsamling

  • Børnenes hverdagsliv er komplekst og modsætningsfyldt

  • Analyse af dilemmaer og spændinger mellem institutionaliseringsprocesser og børnenes færden i og håndtering af et institutionaliseret hverdagsliv

  • Børn som institutionelle aktører


  • Login