Reform intension og realisering
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 15

Reform, intension og realisering PowerPoint PPT Presentation


  • 90 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Reform, intension og realisering. - en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d. 4.11.09. Hvad viser denne konference?. At implementering frem til den pædagogiske praksis er vanskelig og at det fortsat synes nødvendigt at eksperimentere

Download Presentation

Reform, intension og realisering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Reform intension og realisering

Reform, intension og realisering

- en kommenterende opsamling af hf2-netkonferencen d. 4.11.09

Peter Henrik Raae, IFPR


Hvad viser denne konference

Hvad viser denne konference?

  • At implementering frem til den pædagogiske praksis er vanskelig og at det fortsat synes nødvendigt at eksperimentere

  • At eksklusion synes at udgøre et væsentligt problem

  • At implementering og eksklusion øjensynlig forbindes?

Peter Henrik Raae, IFPR


Reform intension og realisering

Det vanskelig spørgsmål om inklusion, eksklusion og uddannelse:

  • skal uddannelse ikke sortere?

  • er hf-uddannelsen problemet?

  • er in-/eksklusion et spørgsmål om lærernes praksis

    (-udvikling)?

Peter Henrik Raae, IFPR


Den offentlige uddannelses institution

Den offentlige (uddannelses)institution

1. Det normative grundlag

formelt: retssikkerhedsgrundlag; politisk styring

uformelt: offentlige organisationers etos

2. Opgavens karakter

a. brugerrettet og almen ydelse

b. wicked problems

Med udgangspunkt i Beck Jørgensen og Melander (red): Livet i offentlige organisationer, 2. udg. 1999

nærhed/distanceproblemet

Ingen definitiv problemdefinition og intet entydigt kriterium for dets løsning

Peter Henrik Raae, IFPR


Reform magt og interesser

Reform, magt og interesser

”Omfattende og hastige forandringer i teknologi og videnskab skaber nye videns- og færdigheds-områder, som skal medtænkes i mål og rammer for uddannelserne, fagene og undervisningen, og som øger behovet for at udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.”

Bemærkningerne til L 35

De mange konkurrerende diskurser:

  • Globalisering og vidensøkonomi

  • Den internationale sammenlignelighed

  • Den sociale sammenhængskraft

”Der er opstået uoverensstemmelse mellem hf-kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur, hvilket har resulteret i svigtende motivation, ringe arbejdsindsats og relativt stort frafald blandt kursisterne.”

Bemærkningerne til L 35

Peter Henrik Raae, IFPR


L ringstyper og frihedsgrader

Læringstyper og frihedsgrader

…udvikle evner til at arbejde selvstændigt, både individuelt og i team, og på tværs af fag og fagområder.”

Ellström (1994): Kompetens, utbildning og lärende i arbejtslivet

Her citeret efter Nielsen (1997): Arbejdsorganisation, læring og kontrol – muligheder og perspektiver,

i: Christensen (red.): Den lærende organisations begreber og praksis

Peter Henrik Raae, IFPR


Den ny hf faglighed strukturelt

Den ny hf-faglighed (strukturelt)

… uoverensstemmelse mellem hf-kursisternes ønsker og behov og uddannelsens indhold og struktur…

Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper

Studiekompetenceunderstøttende system:

Intro, værksted, tutor

differentierende

individualiserende

Peter Henrik Raae, IFPR


Hvad viser evalueringerne

Hvad viser evalueringerne?

  • At den formelle implementering har fundet sted

    • de strukturelle nydannelser: faggrupper, introundervisning, værksted,

  • At den ’reelle implementering’ er langsomt på vej(?)

  • At kursernes didaktiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ressourcer er meget forskellige

  • At læreplanerne kun i meget forskellig grad understøtter den særlige hf-faglighed

Peter Henrik Raae, IFPR


Programteori for fagundervisningen

Programteori for fagundervisningen

tiltagende overfaglighed,

tiltagende integration

- øget koodina-tionspres

Peter Henrik Raae, IFPR


Den to sporede hf faglighed

Den to-sporede hf-faglighed

Fagundervisningssystem: Fag og faggrupper

Studiekompetenceunderstøttende system:

Intro, værksted, tutor

- en ny praksis for kommunikation og koordination

intro til/opfølgning af undervisningens aktivitetsformer, træning i selvbekrivelse

Peter Henrik Raae, IFPR


Den helhedsskabende praksis

Den helhedsskabende praksis

Fag

Kursister

’Min form’

Proces

Organisation

Lærerpersonen

sæt af rutiner, som man intuitivt vælger blandt

Peter Henrik Raae, IFPR


Reform intension og realisering

“Lærereharvel-etableredepraksisser, derkanlededemgennemlivetideresklasser, somtilladerdem at gørederes job ogsomsigernogetom, hvemlærerenerogombetydningenaf, hvadderblivergjort. Rutinervirkeliggørmening. De udtrykker ting. Rutinerermeget mere komplekse end vi tror.”

John Olson (1992): Understanding Teaching. Beyond Expertise

Peter Henrik Raae, IFPR


Rutinen mellem tavs og eksplicit viden

Rutinen – mellem tavs og eksplicit viden

Den tavse videns handling – hurtig, men temmelig konservativ

Den eksplicitte videns handling – langsom, men i højere grad styrbar

Peter Henrik Raae, IFPR


Usikkerhed og h ndtering

Usikkerhed og håndtering

m. Udgpkt i Zimmermann 2001

Uklare

præferencer

Kaos

Pragmatiske

løsninger

Brainstorming

Fejlfinding

Rationelle

beslutninger

Intuition

Enighed om præferencer

Sikkerhed om udfald

Sikkerhed om udfald

Stor usikkerhed om udfald

Peter Henrik Raae, IFPR


Hvad kan man l re af implementerinsforskning

Hvad kan man lære af implementerinsforskning?

  • De, der udformer en reform af et givet område, har for det meste en temmelig begrænset kontrol over de fagprofessionelles faktiske adfærd, især hvis de er højtuddannede.

  • Man skal regne med en tidshorisont på mindst 5-10 år inden man kan

    • drage nogenlunde sikre konklusioner om et programs virkninger

    • vurdere omfanget af den læring, der knytter sig til programmet.

  • Ofte er det en fordel at starte med dem, der er involverede i problemerne frem for dem, der beskæftiger sig med policy-beslutningen.

    Paul A. Sabatier: What Can We Learn from Implementation Research? in: Kaufmann, Majone & Ostrom (1986): Guidance, Control, and Evaluation I the Public Sector

Peter Henrik Raae, IFPR


  • Login