Om faget dansk
Download
1 / 18

Om faget dansk - PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Om faget dansk. Indledning om fagets historie, HTXs plads i det samlede system og udfordringerne lige nu. Indledning. Danskfaget – et historisk blik på kerneydelserne. Indledning. ORALE OG LITTERATE SAMFUND - i kronologisk efterfølgelse og i samliv Bondesamfundet som oralt samfund:

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Om faget dansk' - ilyssa


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
Om faget dansk

Om faget dansk

Indledning om fagets historie, HTXs plads i det samlede system og udfordringerne lige nu


Indledning
Indledning

  • Danskfaget – et historisk blik på kerneydelserne


Indledning1
Indledning

ORALE OG LITTERATE SAMFUND

- i kronologisk efterfølgelse og i samliv

  • Bondesamfundet som oralt samfund:

    • ordsprog, talemåder, fagsprog

  • Kirken

    • latinen

  • Kongen og adelen

    • sværdets tale og administrationen

      KONKLUSION: skriften er magtens tale


Indledning2
Indledning

SPROGHISTORISK OVERSIGT

- over det danske sprogsamfunds historie (efter Inge Lise Pedersens artikel om samme i Kristiansen m.fl.: Dansk Sproglære: 240ff)

  • DET URNORDISKE SAMFUND 200-800

  • DET RUNEDANSKE SAMFUND 800-1100

  • DET MIDDELDANSKE SAMFUND 1100-1550

  • DET ÆLDRE NYDANSKE SAMFUND 1550-1700

  • OPLYSNINGSTIDEN 1700-1800

  • NATIONALISME 1800-1900

  • INDUSTRIALISME 1900-1950

  • INTERNATIONALISERING 1950-





Indledning6
Indledning

INDUSTRIALISMENS udd.ssystem

  • for middelklassen: eksamensskolen

  • for arbejderklassen: eksamensfri skole

    INDUSTRIALISMENS danskfag

  • for middelklassen: læsning OG skrivning

  • for arbejderklassen: kun læsning


Indledning7
Indledning

VIDENSSAMFUNDETS udd.system

  • Den globale arbejdsdeling nødvendiggør at en stigende del af befolkningen får en højere uddannelse

  • Det stiller krav til uddannelsessystemet om at give alle de fornødne kulturelle kompetencer

  • INTEGRATION bliver et nøgleord: flere (uddannelses)fremmede skal have en uddannelse


Indledning8
Indledning

VIDENSSAMFUNDETS danskfag

  • det samfundsmæssigt nødvendige niveau for kulturel kompetence forskyder sig hele tiden: flere skal arbejde med symbolmanipulation

  • de kulturelle kompetencer bliver nøglen til uddannelse – og uddannelse bliver livslang

  • arbejdstiden bliver utrolig intensivt udnyttet, fritiden bliver stadig mere omfattende

  • skellet mellem statsborgerens kvalifikationer og forbrugerens udviskes måske noget, men kravene stiger for begge


Indledning9
Indledning

  • UDDANNELSESSYSTEMET 1: det primære system

  • Folkeskolen:

  • Kommunalt ejede institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud

  • Ungdomsuddannelserne:

  • Selvejende institutioner, sektoren er statsligt styret via lovgivning og tilskud

  • Videregående uddannelser (KVU, MVU og LVU):

  • Statsstyrede, mere eller mindre selvejende, institutioner, CVU’er med delvis lokal forankring


Indledning10
Indledning

DELSYSTEMER inden for uddannelsessystemet 1:

  • GRUNDSKOLE

  • second chance-uddannelser:

  • avu

  • fvu

  • UNGDOMSUDDANNELSER

  • erhvervsuddannelserne (eud)

  • erhvervsgymnasiale uddannelser

    • hhx

    • htx

  • almengymnasiale uddannelser

    • stx

    • (ungdoms)hf

  • second chance-uddannelser:

  • hf enkeltfag (VUC)


Indledning11
Indledning

  • DELSYSTEMER i uddannelsessystemet 2:

  • videregående uddannelser:

    • mellemlange:

      • pædagoguddannelsen (CVU)

      • læreruddannelsen (CVU)

      • second chance: meritlæreruddannelsen

    • lange:

      • universitetsuddannelserne

      • second chance: Åbent universitet


Indledning12
Indledning

UDDANNELSESSYSTEMET - set fra neden:

Hvordan oplever den enkelte lærer og elev:

  • et nationalt niveau:

  • læreren: ikke-eksisterende som andet end: konferencer, styredokumenter (love, bekendtgørelser, læreplaner), tilsyn (fagkonsulenter), evt. efteruddannelse; eleven: ved skoleskift

  • et regionalt niveau:

  • læreren: reelt som efteruddannelsesniveau: amtskurser, amtskonsulenter, men ellers ikke; eleven: som valgmuligheder

  • et lokalt niveau:

  • læreren: som det regionale niveau; eleven: i bedste fald som kulturinstitution


Indledning13
Indledning

De kinesiske æsker:

Den enkelte institution:

  • en ledelse, en årsplan, en organisatorisk, arkitektonisk og mental ramme om virksomheden; og i form af: kollegerne, elevgruppen, ’skolen’,’skolens ånd’ (fester, traditioner mm.)

    Den enkelte klasse:

  • skema, klasseværelse, ’dårlige klasser og gode klasser’, ’kliker eller klassen som helhed’, ind i klassen, ud af klassen, differentiering

    Den enkelte lærer

  • skema og kompetencer, arbejdsforhold, særlige ønsker, ’de unge’ vs. ’de gamle’, ’de nye’ vs. ’de gamle’; fagfolkene vs. pædagogerne (faggruppen/fagteamet?), trinspecialer (årgangsteam?), køn  

    Den enkelte elev

  • køn, social baggrund, etnisk tilhørsforhold, kompetencer, svagheder og styrker, modenhed


Indledning14
Indledning

Hvad er karakteristisk for (dem der kommer på) htx?

  • ikke alle skolens fag passede lige godt (specialisering)

  • relativ sikkerhed mht. akademisk niveau (i matematik) og en fremtid inden for teknik eller tekniske aspekter af andet arbejde

  • faget dansk var ikke særlig tiltrækkende?

    • danskfagets særlige ansvar

    • danskfaget ses som et føle- og synes-fag?

    • kønsproblematikken




ad